7.40 1 maj er blevet flaskesamlernes juleaften. Engang summede Fællesperken af hippier, nudister, afroer, rockere, akademikere, anarkister, Glistrup, Stalinister, KGB-agenter og de der helt ægte arbejdere i kedeldragter fra B&W – der trampede sammen til lyden af Bamses venner live og en masse ekkoer af floskler fra talerstolene. Nu er dagen  reduceret til gymnasieelevers kreative arbejde med chillum-teknologi i den internationale solidaritets navn. Men idag er det som bekendt ikke første Maj mere – men MIg først…7.50 Dværgen har feber – jeg bygger Lego og ser Gurli Gris. Tænker på noget så usexet som politik på behørig afstand. Hov – Gurli gris er også propaganda…

8.00 “Arbejdernes internationale kampdag?” Ingen vil kaldes “arbejdere” i dag – vi kaldes f.eks renovationsteknikere og key account manageres – eller interns, ikke slaver. Jeg tror “arbejder” i dag betyder lønmodtager, men selv det kan man ikke etablere et fælleskab om – folk har alt for travlt med at dyrke deres helt særlige fragmenterede identitet gennem forbrug af underligt brød, tøj og skæg – af angst for at ende i et segment. Solidaritet er et fremmedord for generation snapchat.

Det der med det internationale og solidariteten med andre “arbejdere” i udlandet har vi heller ikke tid til mere – fuck at vores iPhones er lavet af slaver på giftige fabrikker. Selv ulandshjælpen er snart væk. 

Og ordet “kampdag?” Hvad kæmper man for? At bevare sin position i middelklassen? At få lidt mere del i væksten? Visionen er mildest talt uklar.

Mere dagbog her

9.00 Glædes over veteranen Larry Heard aka. Mr. Fingers kommer til Strøm – Larry bliver ved med at lave de der løse og formatfrie drømmende tracks – nu træder han ud af studiemørket og spiller live til Strøm festival den 10 august på Volume – jeg har ikke helt fordøjet hans nye album endnu, måske er det sonisk valium eller glimt af fremtiden – prøv selv her:

9.23 Ok, nogen kæmper stadig – til første Maj bliver der tit genopført en mini riot fra 1980erne – det er meget romantisk og følsomt – en flok står i en klump i sort tøj og venter på at blive anholdt – det er sådan en slags identitetsskabende SM-ritual – røvere og soldater. Hvis det er vildt ryger der en politibil – en af dem der ikke er panserede – så de kan få en ny for skattepengene, og lave en forarget forside på BT, der stigmatiserer “oprørerne” yderligere – og gør ingen orker høre på dem. 

11.00 At tro på en traditionel revolution i Danmark i dag er naivt – alle er allerede profilerede og markedet på et kort via mobil GPS – kontaktgrupper, økonomiske transaktioner og indhold af snak og mails filtreret og analyseret. Selv dine playlister er med til at danne din profil. Hvis der er optræk til ballade henter de dig før du når at gøre noget….

GUIDE: partiernes tøj, musik og rusmiddelvalg.

12.00 På legeplads – totalt fantasiløst og ret farligt – man skider på vores fremtid igen og igen

13.21 Desværre har stort set alle glemt Marx´s utopi – at staten til sidst opløste sig selv, og alle bare styrede sig selv: frihed under ansvar, at man ydede hvad man kunne og tog hvad man havde behov for? Paradis igen…ikke et partidiktatur eller et populistisk kræmmermarked som Danmark idag.

14.23 Undrer mig over der ikke er lavet et overførselsindkomst-parti eller et sportsparti. Når desvære ikke at tjekke ham her idag:

JFK21 – false flag, satire eller genialt nyt parti?

15.21 Irma før myldretiden – man betaler for der ikke er så mange andre irriterende mennesker – rigdom bruges tit til at købe afstand til andre – nu rigere nu længere til naboen. Det hyperliberale samfund føles hult – og uligheden er enorm trods alt det vækster – men efter murens fald – og den såkaldte Kommunisme i Øst-  der reelt var stats-kapitalisme, hvor man bare har erstattet den gamle økonomiske og royale elite med partiet – er alle ideerne om en anden model gjort til grin. Vi kan simpelthen ikke tænke os ud af den liberale boble, da den omfatter alt – også sproget. Politik er blevet som et parforhold, hvor man kun taler om husholdningsbudgettet. Selv ordet alternativ betyder intet mere..

15.24 Det er umuligt at gennemskue hvad vi reelt bruger penge på, så jeg prøver prøver prøver at tage mig tid til at bruge denne smarte app, der kan filtrere skurkene så du kan påvirke med dine penge:

17.15 Overvejer at give op og bare sætte mig ind i Grøften til alle de andre røvhuller – men risikoen for tumult er for stor – måske kan jeg ikke få bord efter sidste gang?

17.45 Laver mad til mine dobbeltmoralske gæster – mange af de mest kritiske og anarkistiske folk ( i ordets oprindelige betydning – selvstyrende – ikke riotstarter) giver op på den politiske kaffeklub og arbejdsmarkedet generelt og ender som “alternative” men reelt hyperliberale egodrevne microbrands – f.eks den åh så system-dekonstruktivistiske kritiske kunstner, der ender med at lave systembevarede Gobeliner eller debile borgmesterpik-troldekugler på et provinstorv – og ender som autoritær personkult – hyldet af aktiehandlere og handlet som aktier. Oprøret var bare noget markedsføringslarm, borgerskabets diskrete charme var for stærk. 

19.02 Hører mig selv med snalret økologisk naturvins-filter: “Jeg har ikke patent på løsningerne, men prøver bare at behandle mennesker som jeg selv vil behandles  – og så vidt muligt at stemme med mine penge – og handlinger og ord – og højne niveuet lidt og ikke bare spilde vores liv med underholdning, identitetspolitik og falsk bevisthed.” Bvadr.

21.05 Smider gæsterne ud – de talte om boligbumpet – der udløser øjeblikkelig karantæne, Sætter mig i bamsestolen og googler rundt. Det er på mode at genopføre koldkrigsangsten – ingen tænker på Russerne har et militærbudget på størrelse med Italiens…Putin vrøvler om atomdrevne krydsermissiler og har rekrutteret folk som Steven Segal og Iben Tranholdt som påvirkningsagenter…måske er hans paranoia et resultat af den genetiske hukommelse  fra de pårørende fra de 30 millioner døde russere der døde under sidste verdenskrig – eller måske er vesten bare efter ham? Jeg kigger på rejsemål med et snert af familievenlig angst: har fundet et flot ABM-anlæg i Rusland, men finder ud af at i følge SIOP (vestens plan for et integretet atomangreb) er der 69 brintbombe-missiler der peger på stedet….det er åbenbart russerens øje.23.02 Min fantastiske kæreste påpeger jeg nørder og vi elsker under et stort åbent vindue op mod stjernerne – er kærlighed vores sidste utopi efter alt andet er blevet løgn?

01.36 Vågner badet i sved og ved ikke om jeg er en del af problemet eller løsningen?

Mere dagbog her

01.45 Ser en festlig dokumentar om russiske ubåde og globale cokegangstere:

Apendix:

NEVER TRUST A HIPPIE-SVIN

Mere dagbog her