68ere, flippere, hippier, boomers, gøglersvin – kære børn har mange navne – Boomers er lige så forhadte som telefonsælgere, journalister, politiere og P-vagter. Mange hader selvfede forkælede frelste patchouli-stinkende backpacker/jonglører med jesus-komplex der blotter deres bare beskidte tær (at træde i glasskår sker kun for folk med dårlig karma…) og dreads med mider i. Eller dine rige rødvinsramte forældre og alle miljøsvinene. Eller alle tågehornene hvis mindste prut bliver blæst op i medierne selvom ingen orker købe deres plader, film eller bøger mere…danefæ. Men vi går i deres fodspor…selv Greta har neo-boomer agenda..
For mange er misundelige over hippierne gamle lotto-liv – hvor der ikke var adgangsbegrænsning til uddannelserne, masser af billige ejerboliger i byen, fri sex uden sygdomme eller samvittighed, fede stoffer uden afhængighed – men idag er ord som sabbatår, solidaritet, græsrødder og chillum er på vej ud. Ungdommen, der står på retalin og steroider på Joe and The Juice og drømmer CBS-drømme om at gøre den sidste rest af virkeligheden til pokemon-go for aktie-optioner.
Som om de gamle boomer ikke var slemme nok: NEJ TAK neo-Boomer, Jeg vil ikke købe dit holistiske syremaleri eller spise din klæge veganermad, eller støtte en eller anden fakta-resistent semireligiøs sag, du tigger til på Strøget for at booste dit frelste ego og få til skunk. Og stop så med de bongotrommer og den didgeridoo nu – jeg ved du bruger trut-røret som tjubang til dine kemiske astralrejser.
Det er bare ikke sjovt at blive slået i hovedet med rigtige meninger, at få påduttet skyld for alt fra at være mand, hvid, dansker, lønmodtager, libertiner – af nogen der sikkert har ret i det hele er styret af penge og universets uendelige kærlighed altid vinder hvis vi tør. Lad mig dog være i mit eget fintunede fængsel. Lad mig forbruge og misbruge og være lummer hyggeracist i fred over en tatarmad. Fuck den 3 verden, kommer der ikke for andet end at shoppe anyway.
Jeg ved hippier foragter mig skjult fordi jeg elsker at være fremmed-frigjort og har syntetisk Prada på og taler i headset og ligner den pikfacist, de aldrig kommer til at give mig svamp med din fritblødende “blomst”. STOP nu – tiden er gået – det er 50 år siden kalenderen sagde 1968. Du dyrker jo bare dine bedsteforældres forældede oprør som retro-identitetstrip. Eller måske er din familie bare ikke nået så langt evolutioneært, de var borgersvin, de der kedelige suite de børnevoksne analfixerede venstrevikinger på CBS kører retro på. Pis hjem til Sjærn i din leasede Audi Mads Matador.
Men måske var perioden fra cirka 1965 til 1973 en guldalder – før oliekrisen lukkede festen – en lille sprække lys i en mørk liberalt drevet historie? Måske var det bare al den rene LSD der virkede- mange ideer poppede op i de år og affødte økologi, miljø, yoga, fri sex, empati, solidaritet, globalt udsyn, rytmisk musik. Måske var det CIA der spredte det for at forvirre hippierne, så de kunne vende tilbage til rotteræset?
Men hvorfor pisser hippierne os af? Senest fremstilles deres storhedstid i 70erne som et pædofilt overflødighedshorn – komplet med pretentiøs ideologisk legitimering. Hvor er kriminalpolitiet her? Omvendt er det det måske hævngerrige holdningsagenter der vil bagvaske den sidste rest af selvfede rebeller og dermed miskreditere alle ideer i deres nærhed?
Tiden er fyldt med flipper-had: hver søndag er der en DR-fiktions-serie- f.eks Broen eller Liberty – der handler om idiotiske idealister, falsk empati og fallerede frigørelses-projekter. Det legende, kreative, mønsterbrydende, fremmede og fantasifulde er suspekt og kan kun accepteres hvis det gøres til underholdning der kan skabe vækst.
Derudover står børn af hippier i kø for at udlevere deres onde egotrippene forældre for fem minutter i mediesolen. Tænk bare på syndfloden af offerliterratur. Alt i alt det perfekte bagtæppe for politikerne, der har travlt med at nedskære eller privatisere alt hvad der lugter af fællesskab og globalt udsyn – to af 68ernes kerneværdier – så smart at hippiehadet piskes op nu – det sælger. Ellers kan man hive Tvind op af hatten, den perfekte skamstøtte over 70erne – global aktivisme der endte i ren grådighed – billedet af hjernevaskeren Amdi og hans bodyguards i et urørligt Panama-paper-paranoia-palads som en anden naziforbryder er perfekt til den liberale tidsåndløshed.
For det borgerlige rotteræs-danmark har altid været misundelige på den fede flipper-illusion: folk med fri fisse der laller rundt i et post materialistisk globaliseret paradis – langt væk fra den virkelige harske hippie-realitet idag- livet på bistand i en frossen skurvogn på et lovløst område som paria – iført sølvpapirshat. Hippierne var ikke en satanisk revolutionær kult, de endte bare med at blive systemet – eller at fyre hjernen af med demotiverende hippie-crack aka.hash – som nu skal legaliseres for at skat kan få deres del – og for at holde masserne nede – nu robotterne overtager. De fleste hippier var jo ikke satanistiske pædofile menneske & heroinsmuglende marxistiske terrorister – som myten ellers foreskriver – de var bare nogle sovsede småborgere på modeflip, der havde brug for klare retningslinier omkring hvad der var sandt og falsk – og et alibi – en undskyldning – for de ikke performede fedt i karriere-ræset. “Nej, jeg vil ikke have den urene uøkologiske Jaguar, eller den blodige pels…” – øh nej, du orker bare ikke knokle for den – fair nok frelste flipper.
Men som altid swinger tendenser begge veje – selv moutain-bikende mellemledere til klam far-rock og ryger næsten legal pot eller microdoserer syre for at performe bedre på jobbet- ikke for at trippe – selvom de stemmer på LA.
Hver 3 år kommer der en tom new-bohemian trend, og yuppie-wannabes går med fake spirituelle smykker for at bilde folk ind de tænker på andet end penge. Eller ejendomsmæglere der pisker en “tilbage til naturen trend” sammen i pressen for at sælge forladte landbrug i den rådne banan.
Måske er det fordi hovedparten af Danmark reelt er vokset op i et provins-rækkehus med en far med nylonslips og en service-mor at hippierne og al den frigørelse virker så angstfremkaldende. Der er i hvert fald salg i historierne om deres fatale fiasko.
Peter Øvig har lavet en karriere ud af lave subkulturernes fallit til fede julegaver for borgere, der gerne vil bekræftes i at hippierne var satanister, eller at de politiske røvere fra Blekingegade var terrorister – ligesom BZérne…jeg tror nærmest han er påvirkingsagent for Cepos. Der er salg i bristede drømme og bekræftede fordomme. Glæder mig til hans næste bog, jeg håber bliver en systemnedsmeltende rapport fra indersiden af electrochok-scenen på den lukkede.
FLASHBACK: da jeg var lille i indre København var hippie det dominerede look – bløde svedduftende mænd i kernelæder og olivengrønne parkas – halvt Woodstock, halvt DDR – bedrevidende hippie-svin med Jesus-komplekser, der reelt var pompøse patriaker med patent på virkeligheden – der havde skiftet gud konge og fædreland ud med Marx, Dylan og Freud – nye guder med samme funktioner – dominans og undertrykkelse. Man blev underlagt micro-makromad, rundkredspædagogik, folkemusik og tvangssolidaritet med de svage og udstøtte – i stedet for Emma Gad. Det hele var en falsk løgn og punken gav os magten tilbage, og retten til at nyde alt, ikke bare det fodformede og “rigtige”. Punk var fremkaldervæske, en ventilator, dengang – før den røg på museum kort efter.
Hippietiden imploderede heldigvis i 80erne. Stofferne virkede skidt efter nogle år, og flipperne blev sku lidt jaloux alligevel når konen bollede vennerne i kollektivet eller blev lesbisk – og der skulle kradses penge ind og da krisen blev permanent døde idealerne. Da muren faldt havde de flippere der havde undgået Krishna og heroin forskanset sig i nyborgerlige ghettoer i Kartoffelrækkerne og Hellerup tæt på Irma´s vinhylder – eller var diskret forsumpet i udkantsdanmark i små tidslommer. Solidariteten var væk, alt var ok bare der var nye ting i Irma, boomernes tempel.
Selv om de er en kæmpe og ganske velartikuleret generation, har de meldt sig ud af debatten af bar gourmet-mæthed, de stærke orker ikke kæmpe for gode plejehjem, da de allerede har en gård i Toscana klar til deres otium. Disse rødvins-vampyrer har ikke været løsningen, men problemet meget længe – og hvad skete der med solidariteten? Forskellen på deres gamle fjender – slipsene – er reduceret til ren stilkrig – kører du fransk bil? Tager du til Bali eller Maldiverne? Hører du Coldplay eller Dylan? Læser du Børsen eller Politiken? Det er jo ligemeget – vi ses allesammen i Torvehallerne.
Alligevel jager alle disse spøgelseshippier – man spytter på gøglere, gør nar af alle med kritisk bevidsthed – de er reduceret til BROKKERØVE & FANTASTER – for hvem skal betale? Verden er blevet som et parforhold hvor man kun taler om husholdningsregnskabet – verden er blevet binær og nypuritansk. Klart velfærdsstaten & kvindefrigørelsen ville være sket alligevel uden hippierne – men det er påfaldende netop disse også er under massive angreb nu.
En sag hippierne er ved at vinde med er krigen mod stoffer. De hyperliberale har jo regnet ud robotter er nemmere og billigere end mennesker- og internettet gør man slet slet ikke kan stoppe stofferne – nu vi bare kan datamine os til kontrol. Hash gør alle til zombier og coke går masserne til arbejdsrobotter. 
Og hippiernes nummer et sag – verdensfred? Der mere krig end nogensinde, vi bruger flere penge på våben end før og der er stadig over 8000 kernevåben klar til at ramme mål i hele verden 7 min. efter en skør leder trykker på knappen. VI fortrænger det bare – det er for rædselsfuldt – vi kan ikke få vores hjerner omkring det – vi tænker mere på ejendomsskat, selv om Danmark jævnligt er med til at bombe 3 verdenslande.
Men er bølgen ikke ved at vende? Er hippierne ikke bare lynafledere, for vores egne frustrationer ligesom burkakvinder, ubådskaptajner eller flygtninge? Lad boomerne være, de er ikke dem der har magten – selvom deres fedtspilleri er en del af problemet er boomerhad ikke løsningen.
Vi kan jo godt mærke den nye iPhone ikke gør os glade mere end 2 min. – at forbrug er blevet suspekt, at selv mode er blevet det nye porno. Vil vil ikke hellere have mere tid end flere penge, have flere ægte venner og færre på facebook? Vi vi ikke hellere rejse jorden rundt i tryghed end at klumpe sammen i all inklusive neo koloniale wallpaper-ghettoborge? Gider vi viagra, funtex og coke mere? Audi og stress? Aktiespils-apps på WC-et? Ond ironi vs. visionær idealisme? Autentisk vs. fake? Form vs. indhold? Empati frem for egotrip? Fremmedgørelse vs. Nærvær? Dialog vs. Clickbait-debat-krig? Retro-datamining vs. nybrud? Vi du ikke hellere have Marx, Freud, Laing, Leary, LSD, Stockhausen, Cage, Hendrix, Zep, Sly, James Brown, Beatles, Kubrick, Bergman, Coppola, Scorsese, Foucault, Burroughs – end Nik & Jay, retalin og Snapchat, Broen, LA og Tinder?