7.01 Kokser med feber efter kækt at have været iført shorts den dag sommeren døde. Sad roséramt og “arbejdede” på en fortorvs-cafe, så jeg mærkede ikke den snigende vind og da regnen kom var det umuligt at få en taxa, så jeg kom gennemblødt hjem – nu er der et 11 tal under min næse – og jeg ligger og får febrile flashbacks fra konge-sommeren 2018.

8.10 Slumrer ind og mit liv føles som en browser-session med en masse trailere der ender med man udmattet opgiver at vælge en film. Det perfekte billede på vores generation – og måske et tegn på det digitale har forsnævret vort attention-span. Måske er fremtidens spillefilm meget korte?

Læs tidligere kapitler her

9.10 London – Tate dræbte os med minimale abstrakte sort/hvide fotos og new formalism-  Science Museum var fedt med 3 børn – videre med massive pakkenelliker – undergrund i myldretiden – sikkert bygget i 1901 – stoppet med svedende asiater – skinner fra 1901 – stopper mellem to stationer i et støvet iltfattig rør – dværgen eksploderer – mit knæ dunker af slæberiet – toget er fyldt med kontorrotter med poly-suits der gurgler billig kaffe og spiser klamme trekants-sandwich og Twix mens de savler på deres underspecificerede PCer med regneark på vej hjem til en et-værelses med låg i Tørre Røvelse efter de har rundet en fodboldpub. Konkurancestatens pyramidesmørrelse…den middelklasse, der er banket ned til fattigdomsgrænsen.

Thatcher vandt, og England var tabt da de mistede Indien. Nu er det bare et museum med kollapset infrastruktur  med 4 millioner tourister dagligt og en lempelig skattelov, der tiltrækker toppen af asociale nasserøve fra Grækenland, Rusland og Saudi, der opkøber huse og bygger spa fire etager under jorden. I White City møder vi paranoide profeter på crack og spice, og på byens mest opboppede vinyl-cocktaillounge kommer min kæreste til at spørge en ældre gentleman i Patek Phillipe om pigerne er til salg….de ligner ambassadør-koner smurt ind i nyt high end luxery russer gear men der er noget galt…hele stedet vender sig i mod os – hvad bilder vi os ind, sådan et par postmaterialistiske post-hippie scandi-overmennesker – forkælede netursturister, lad være at putte salt i såret og pege på det åbentlyse…forstår ii ikke HELE LONDON er en luderbar nu? Lad os have vores retro-drømme i fred.

10.22 Kim er død – det larmer mere end Prins Henrik  og Bowie….tænker der ikke mere kan være en nulevende artist HELE danmark kan forenes om – vi er spredt for alle vinde i vores ego-nicher. Gid jeg kunne synge – og drikke.

10.23 Mareridt om et tv-show med Signe Molkte hvor politikere skal legitimeres vise de trods alt er hyggelige mennesker, trods de onde konsekvenserne af deres onde handlinger. Så snerver en standupper en kryptofacist – hahah det hele er bare spas og løjer.

10.45 Mareridt om et foredrag med Chris (mode-Moby) og den nyborgerlige Hella der så  hopper op til en koncert med Tøsedrengene med Sara Bro på kor bag Anne Dorthe Pande. Venter på Far medley – på Club Riva mens min røv sveder Lambrusco i en nappasofa fra Ilva. 

11.56 Roterer som en grillkylling og er tilbage i Paris – Bob Marleys babysitter fra Skatalites udånder i microfonen mens jeg ryger thaisticks med rasternes svar på Tollundmanden, videre til en bøssetango bar der dufter af urinalkugler, ned i et Norsk-Belgisk designstudie og få pisk og snavs til jeg vågner I Bourlongeskoven foran Frank Gehrys 900 mil. Dollars bud på en dekonstrueret LVMH skurkebase der får Bonds Blofelt-bunkere til at blegne. Overskudet fra f.eks de logo-fetish symboler Louis Vuitton, Moët Chardon, Hennesey, Tag Heuer, Krug, Berluti,  Celine, Dior, Givency, Kenzo, Loewe, Marc Jacobs, Bulgari, Hublot og Cheval Blanc leverer er her konverteret til enorme udødelige mesterværker af Jean-Michel Basquiat, Gilbert & George, Jeff Koons og site-specifikke værker af Ellsworth Kelly, Olafur Eliasson, Janet Cardiff, George Bures Miller, Sarah Morris, Taryn Simon, Cerith Wyn Evans and Adrián Villar Rojas – det er så blæret de kun har hængt tre tasker op diskret på en væg i foyeren. Her bliver tosseri, mystik og oprør til skattefrie guldbarer, der subtilt sidestiller logo-mode med kunst – og skjuler en ufattelig mængde penge i skattefrihed. Det får Cartier og Pompidu til at ligne kolonihavehuse. Der er meget meget behageligt i Paris, og de er endelig begyndt at tale Engelsk uden at snerre. Med mindre du er så uheldig du ender i forstederne, hvor de brændte 8000 biler af på 14 dage i 2015. Glem Malmø og Nørrebro. Angster over verdens værste musik i modebutikker med kinesiske milliardær-blogger-børn, der helt uden ironi håner verden med kopier af underklassens gamle bras.

13.23 Via TGV til Geneve – overvej seriøst dette behagelige alternativ til flytransport – tiden fra dør til dør er ofte den samme, og man undgår køer, toldere, flymad, dåseluft og der er store fede panoramaruder – og toget kører op til 320 km i timen. Geneve er en realiseret drøm om globalisering – der er ingen syndebukke og alle ser vildt sunde ud. Hvad der svarer til en ussel Spar-købmand har bedre udvalg end Mad & Vin.

Læs tidligere kapitler her

15.40 Henter dværgen, der “ikke vil spise hjemme” og insisterer på sushi…så fortvivl ikke sushibar-ejere, i er ikke passé og storcenter-agtige mere. Sveder som en sauna. Må sætte hende foran netfix, hvor hun lærer at tale med forvrængede autotunede skabagtige stemmer som afdankede musicalskuespillere – hvorfor skal børnekultur være så ringe? Blunder…vækkes af en forsmået kunstner, der lever af farlig samfunds & bevisthedskritik der dekorerer kapitalens palæer. Han truer mig med det er slut med ferniseringsvin pga. nedenstående artikel…hvad blev der af kildekritik?

METTE BOCK ER FOR BLØD – KULTUREN ER ALLEREDE DØD

15.49 Drømmer at amerikanerne har dataminet danmark og derfor har forgiftet drikkevandet for at gøre os parat til Nestle overtager ligesom dengang Dong blev solgt fra….

16.01 Mareridtet skifter – jeg er i AA og skal derfor – som en del af trin-terapiarbejdet – ringe til dem jeg  har skadet og sige undskyld. Heldigvis har de ikke de samme mobiler mere….

16.03 Aflytter en supervisor-psykolog – der er et rent omstillingsbord, det center hvor psykologerne læsser af og bagtaler deres klienter, og prøver at skubbe de helt umulige  over til konkurenterne som fedtede baseballkort. Kigger ned af mig selv og har et suit på af rav.

17.04 Bliver tævet af en bande Netflix veganere fordi jeg bærer lædersko.

18.09 Spiser som en fugl – har dårlig mave af fordærvede momsfrie Rittersports. Tager en note om skrive om at ungdommen er ironiblind.

19.39 Ærger mig over #metoo ikke kom til at handle om relationen mellem magt og penge blandt os alle, men mest handlede om nogle undereksponerede damer i mediebranchens oplevelser for  plus10 år siden…hvad blev der af solidariteten med kvinder i f.eks servicebranchen? Min mac smelter og jeg vågner med smagen af blod i munden…vender mig om og sover…der må snart ske noget alvorligt, voksent, problematisk i mit liv….ellers må jeg lave noget ballade.

Fortsættes…

Læs tidligere kapitler her