GUIDE: kunsten at blive far

Hvor blev Københavns allestedsnærværende Morten Vammen af? At forplante sig må være livets mening – og at blive far er den største glæde jeg har oplevet – selvom jeg aldrig ledte efter faderrollen. Jeg var blevet en sær kynisk-realistisk eneboer. Jeg har set for meget lort – defekte skilsmisser, egotrippene forældre og efterfølgende tårnhøje psykologregninger. Havde ikke regnet med at blive gammel-far, men alderens ro og erfaring viste sig at være en fordel. Så  tjek dig selv før du forplanter – har du nået din Bucket list, eller er barnedrømmen en sutteklud, et alibi til at stå af og kaste ambitionerne og ungdomslivet væk – eller bare en fodlænke til en ellers utryg partner? Der burde være kørekort til børn, for alle de forkerte mennesker får dem tydeligvis af alle de forkerte grunde, alt for tidligt. Kald mig gammeldags – men børn skal ikke opdrages af PC-spil mens de bæller energidrik, eller er konkurrence-statens udklædningsdukker der skal styles som Mini-Me og pines med MGP.

Det er absurd at forplante sig i denne uempatisk stressede overbefolkede verden, men på et tidspunkt overtrumfede generne ethvert rationale og alle dystopiske tanker. Jeg var træt af at være nummer et, så efter uendelig casting fik jeg testet mig frem til en partner uden Tinder – et sandt overmenneske – med kompatible gener og fælles neuroser – for mig var det nærmest som en naturkraft der ramte og tog os på en rejse. Vi følte at der var sync i universet og så lykkelige i en verden af uendelig potientiale at vi var klar til det nussede forældre-look – husk at købe gråmeleret bomuldstøj med mange lommer til bleer, sutter og astronaut-smoothies. Ved et trylleslag talte vi med underlige vrøble-stemmer: “nurrrrhhhh dikke dik fars lille bøf -ratata-dakkedak”.

“At føde dig var mit livs orgasme” sagde min mor – men selve fødslen er ikke for sarte sjæle – som min ven, der har været forhørsleder i forsvaret siger, kan kvinder tage meget mere smerte end mænd, der står magtesløse og måske gemmer sig bag et kamera, en cognac eller en valium. Dumt, da oplevelsen naturligvis er nervepirrende, men også meget smuk – jeg kan anbefale at læse op på det, køre i god tid og prøve at være til stede.  Se en ægte udendørs hippiefødsel her. Jeg droppede at lave smoothies af moderkagen, selv om det er trendy for et udefineret segment.

Nyd barselstiden og drop ud – drop FOMO – fuck rotteræset, netværksmiddagen, Netflix, rapportage-touren til helvede, polygamien, det mediesexuelle flip, efterfesten, de asociale medier – for når alt kommer til alt vil du hellere genopleve din barndom, og det er sundt at se verden udfra en sprogløs dværgs behov og perspektiv – de er jo små antenner og ekkomaskiner – du vil automatisk få lyst til at skabe bedre omstændigheder for dit barn end du selv havde, der ligger en indbygget evolutionær lyst til at gøre din arving til et bedre menneske end du selv er. Men husk også at modstand udvikler intelligens, og at takke dine forældre for dine fantastiske neuroser.Min nye barnevogn forvandlede min by – før kiggede jeg efter nye smarte barer og gallerier, nu er jegforarget over manglen på legepladser til de helt små. Jeg var paf over hvor kedelig byen er i arbejdstiden, når jeg triller rundt med barnevognen mens alle knokler. Ok, jeg fik endelig genset samtlige gallerier og museer, men ellers er byen tydeligvis gearet til dumt forbrug. Heldigvis er der altid godt vejr i Illum, hvor der også er det bedste ammerum, her kan du være solidarisk med totalt afseksualiserede fremmede ammekoner, og sammen, hver for sig, dele det posttraumatiske fødselsstress. Glem myten om Milfs og Dilfs. Vi ligner alle søvnløse nussede småtykke vaskebjørne, os der er for flipper-fine til ikke at have en fra au pair øerne til at håndtere den daglige dværgkastning – der smadrer din ryg, knæ og arme i starten. Heldigvis er der heroiske mennesker i institutionerne, der for en ussel hyre aflaster dig fra dit barn er omkring 1 år – når de skal til imunforsvars-fitness på bussemandsfabrikken. Det er en god ide at kigge institutionerne efter i sømmene før I vælger – har mødt pædagoger der gik ned med stress – dårlig ledelse og sygdom gjorde at de ofte sad alene med 25 små børn…farvelfærdsstaten igen. Overvej skovbørnehaver, og drop det der skyldtrip når du afleverer – dit barn trænger til anden stimuli end det du selv kan levere – fra andre børn – og du trænger til et break hvor du ikke bare er tjener for en dværg, hvor du kan genfinde dine egne behov. Dit sociale liv ændres – alt skal planlægges i kalenderen, babysittere skal koordineres og dine single-venner gider ikke høre om dine ble-kvaler. Dit parforhold ændres også kraftigt – der går logistisk i den, og man skal kæmpe for at holde sig lækker og spændende –  graviditetens strabadser og søvnløshed kan få det værste frem i alle – den lille dværg-diktator giver dig uendelig kærlighed, men er lidt af end gøgeunge – sov evt. på skift seperat hvis den er helt gal – og husk at begynde at elske igen så snart I kan efter fødslen.

Min babyboble var så massiv, at da jeg skulle til middag første gang efter fødslen kom jeg 2 timer for sent, iført 2 forskellige sorte mande-sko – og tjekkede konstant telefonen for røgsignaler fra børneværelset. Jeg gjorde mig socialt radioaktiv, da jeg pr automatik vendte alle samtaler mod babyen. Folk havde også et nyt syn på mig – fra raver-ven til voksen orakel – plus jeg var totalt immun overfor enhver flirt – jeg er helt ude af spillet. Barnet har medført et skred i mit værdisæt – nu vil jeg dræbe alle børnelokkere og pædofile med mine bare næver, og pludselig er jeg forarget over nedskæringer i det offentlige. En ny bevidsthed er blevet dannet:  med, tør jeg sige det? – en holistisk undertone: alt hænger sammen og påvirker hinanden – jeg hører mig selv lyde som en kliche af humanistiske økologiske fraser. Slut med at lege med nihilistisk narcisisme og postmoderne pladder, det er tid til fede bæredygtige løsninger og at bygge op, ikke rive ned, for ens tid bliver knap efter dværgen begyndte at styre agendaen – alt ikke-opbyggeligt fravælges – druk, gamle skolekammerater, onde onkler, egotrippere, karrierekanoner, tågehorn og kroniske defekte singler med misbrug. Til gengæld får jeg set en masse BBC dyreprogrammer uden lyd mens jeg leger med lego og hører Bamses billedbog…og spekulerer på hvordan babyens ungdomsoprør kommer til at forme sig og om hun besøger mig på hospis.Det lykkedes ikke at børs-snyde mig til en Tesla, og jeg blev ikke den nye Miles Davis, men jeg kan trumfe ethvert Rolexur eller Olafur-værk ved at smide min statusdværg op på skuldrene: for mindst 1.4 million ren uselvisk overskud – der signalerer at jeg har bedre værdier end hele de små pikkes fægteklub, plus at jeg nu har nøglerne til uendelig uselvisk kærlighed. Undskyld det lyder som blær, men vi har vundet i livet, ved at lave nyt liv. Husk at være barnlig – og  ansvarlig – en 2 værelses lejlighed i København koster 12.000 kr. om måneden i 2018….Hvad mon den koster når datteren flytter hjemmefra? (-som 35 årig) Alle os, der ikke har råd til et museum med vores navn på, kan blive udødelige – og måske næsten lykkelige – via børn, hvis vi tør

“Hedonisme er fint, men på et tidspunkt er din bucket list blevet krydset af mange gange og du ligner Otto Brandenburg bagpå en studentervogn med et 11 tal under næsen” – Janus Warm.

                                                Mand – tag noget mere barsel.