Hurra, snart suser vaccinen i dit blod – med nanobots i, der malker dig for information??!?!? Som om “de” ikke har alle dine sundhedsdata plus din puls og temperatur fra dit appleur og en analyse af dit humør udefra tastede bandeord, netflix og musikvalg og trafik på dine kort – plus GPS-positioner og hvad du pludrer med Alexa eller Siri om….vi er midt i en informationskrig.
Det er den slags skingre diskutioner du sikkert også tager dagligt – med dine før så fornuftige venner nu. Selv min børsmægler-ven er blevet uironisk spirituel og en gammel punker er blevet Trumpist..så jeg tager mig tid til at konversere telefonisk frem for at lukke debatter med polariserede retoriske ninjatricks – jeg vil hellere gerne føle og forstå…og tale dig ned på jorden igen bro minus krammeren jeg aldrig nød.
Jeg ligger i min seng søvnløs – taster under dynen for ikke at vække de andre dyr – tænker flimrende og skriver: “nej, vaccinen dræber os ikke…det ville simpelthen være for besværligt og dyrt at dræbe sunde danske skatteydere via kanyler…atomvåben eller gas er meget billigere. Eller bare tage dem langsomt ud med sukkersyge og skærm.”
Klart folk er paranoide, men der er ikke nogen stor ond plan, bare nogle entreprenante typer der laver enorme mængder penge på vaccinen og sikkert har bestukket myndighederne lidt i procesen – og at der garanteret er nogle der vil reagere allergisk på kanylen er desværre bare prisen vi må betale for at smide maskerne og genvinde retten til at pille bussemænd og gå i Lalandia.
Ovenstående er bare eksempler på debatklimaet nu – for corona har gjort alle skøre – konspirationsteroier er nu mainstream og medierne danser gladeligt med på alt hvad der giver trafik uden tanke for befolkningens mentale helbred, nu sandheden er kommet frem: dronning Elisabeth er et reptil med udenomsjordiske/dæmoniske forbindelser, der drikker børns blod snart flygter til en Saudi-base tegnet af BIG på Mars. Jeg regressrer og ser noget profetisk kitch:
Kors…det nye “tonepoliti” (fyr den tekstforfatter) får travlt med ovenstående debatter udover deres egentlige formål, at stoppe udskamning af politikere og besværlige whistleblowere. Held og lykke med at rende rundt efter egen hale på det dybe net. Hvad bliver det næste? Skal skoletandlægen til at gemme mikrofoner i plomberne? Det minder om dengang Rudi var chatkonsulent for Arto.
For vi ikke alle skal ryge i totterne på hinanden er det tid til at genopdage et medie, der helt sikkert er overvåget – BREAKING: telefoni er hot igen – der er bare flere farver på end chat – og da jeg ikke er virolog men prøver at få mine informationer friske fra kilderne forhørte jeg forleden et par læger – de var meget bekymrede over en eksplosiv stigning i symptomerne på gode gamle diabetes – lukkede sportsfaciliteter, druk og trøstespisning kan allerede ses på andet end skilsmisse-tellene.
En anden foruroligende tendens er det sorte hul af rigtig syge, svage og udsatte der bare bliver væk fra lægen af ren medie-angst – og stille får udskrevet svimlende doser medicin via nettet, hvis de brune og hvide bude ikke allerede har “sorted” målgruppen.
For en ting er corona har skabt en labyrint af regler – der reelt bare kan reduceres til et simpelt piktogram om håndvask osv. – en anden ting er den lede stemning mellem linjerne i myndighedernes kommunikation – især efter nettet og pressen har forvrænget indholdet yderligere. Ring og få en snak med rigtige mennesker NU i stedet for at stirre ned i angstspiralen..
Der er pisket en stemning op om at vi skal være irrationelt bange for hinanden, bange for døden, respiratoren, kroppen, mødet, menneskemasserne, transporten – ja alle de sociale akser, der skaber en by og et samfund. Vi skal helst bare pakke os med vores familie, arbejde ved skærmen og shoppe på nettet. Livet er aflyst pg.a angst og dermed følgende stress og depression.
Flashback: jeg voksede op med angsten for AIDS – men det var anderledes håndterbart – det krævede blot små adfærdsjusteringer omkring gummi og kanyler, hvis du var til den slags. Angsten for den kolde krig – atomudslettelse – var der også, men vi forestillede os der i det mindste var fair warning – en sær-tv-avis om en optrapning og en sirene og en bunker før vi døde.
Corona er noget andet – den er potientielt usynligt overalt hele tiden. Indrøm du også angster og lider afsavn, selvom du sikkert stadig sidder på flæsket. Men hvad hvis du ikke havde en familie, et arbejde eller dit sociale liv normalt ikke foregår online? Av. Vi er desværre så meget inde vores segmentsæbebobler vi ikke tror der eksisterer underklasse mere. Men husk lige hende din herlige gamle klassekamerat med de udfordrede skilsmissebørn der gik ned, eller ham den mindre polstrede avantgarde-singlefyr, der ikke kan være verdensmester på Byens Kro i disse for vort land så svære tider – har du fortrængt dem?
Du har sikkert allerede optimeret vennegruppen til de venner det kan betale sig at spejle sig i – dem der ikke er hverken for smarte eller misundelige – for din tid er altid knap i konkurrence-staten, men vi snyder os selv ved de menneskelige fravalg – de “defekte” mennesker er ikke bare historiske livsvidner der kan pudses en gang årligt til en random event. Det er os allesammen. Hvad blev der af næstekærlighed og medfølelse?
Ensomheden er accelereret nu, så på med headsettet og ring rundt mens du rydder op eller laver mad eller promenerer i den tomme mørke by. Det er jo ikke bare 1100 minkavlere, deres polske slaver, djs eller hotelpersonale, men hele prekariatet der bløder – de er bare stille med det, da signaler om manglende succes er usalgbare og eksluderende.
Husk alle de skønne ildsjæle og nisser, der underholder og måske endda udfordrer os og laver spændende mad, nye oplevelser, tanker og ny musik – de er danmarks virkelige kapital – fremtiden er de gode ideer fra de små iværksættere og kreative, men de er pressede nu, så tal med dem eller endnu bedre – køb noget af dem – eller opkøb hvis du har en kapitalfond i ryggen – det er billigt nu, for kasserne er smækket i, freelancernes arbejde er er overtaget af de overlevende fastansatte og de stakkels interns der knokler til de skal sove mens de snurrer af koffein.
De nye gode ideer er frosset ned til bedre tider – og der er ingen gallerier, scener, messer, events, foredrag eller klubber hvor vi kan demonstrere eller dyrke talenterne eller aktivere de berømte afledte sideeffekter af selvstændige arbejdsliv udenfor lønmodtagerboblen. Glem at tro på politikerne hjælper kulturen, der er ikke stemmer i det – kun lidt jyske stemmer og fem min. i mediesolen når de lukker krea-spillet, buste-kasterne og brokkerøvene ned.
Desværre er mange kulturforbrugere gået tryg retro – hvis de køber noget er det sikre ting fra Bruun Rasmussen – og nutidskunstnerne får ikke gevinsten. Jeg hører selv Mozart for tiden….og kulturministeren virker som om at så længe DR, Nationalmuseet og Netflix kører går det nok. VI risikerer at vågne op i en by hvor reklamer er de eneste billeder udenfor retromuseerne og musik er reduceret til Spotify hits fra butikkerne, og journalistik kun er midtsøgende chok klikbart og litteraturen er reduceret til krimier i Føtex. Måske skete denne forarming og dendataminede profitoptimertede kulturs sejr allerede før corona – men kan dens hule artefakter tilfredsstille os i længen?
Årets ord “Samfundssind” klinger hult efter så mange år med samfundssvind og farvelfærdsstat. Jeg tør næsten ikke skrive det glemte ord “solidaritet” thi så trækker masserne en Stalinrød hætte over mit ansigt, men hej, dengang vi vadede næsten nøgne uden værktøj rundt i skovene overlevede vi kun bjørneangreb og vinter fordi vi stod sammen – og selvom det er de rige skisniffere i skattely der kom med coronaen kan den ramme alle, så stil dig i kø ved håndvasken og husk vi er født som sociale dyr, det ligger i vores DNA – selvom de konfliktofile polariserende medier, segmentrytterne på reklamedrømme-fabrikkerne og nettets road rage kaninhulsmennesker uden kildekritisk sans konstant får os lyst til at gå i bunkeren helt alene og shoppe os ihjel.
Der er ikke en stor samlende konspiration, men Fanden hytter sine egne som altid, der er klart en masse katastrofekapitalister der hygger sig nu og der bliver virkelig spekuleret i at dele og herske – hvid mod sort, hvid mod sin historie, mand mod kvinde, nord mod syd, provins mod by, LGBT plus mod bredderne, Normies mod dommers, incels mod chad og feministerne – underligt nok alt andet end rig mod fattig – da de fattige ikke har tid eller er analfabeter eller måske bare ikke vil indrømme de er fattige – de rige – der heller ikke vil indrømme de er priviligerede – får mere bare journalister til at håne samfundsnassere, flygtninge og bølgepomfritdanskere som underholdning. “Godt jeg er med på vinderholdet” – journalistik. Magten og pressen danser lidt for tæt.
Verden er blevet skinger og polariseret. F.eks kan jeg ikke skrive noget som helst nuanceret om corona, race eller kønskamp uden at udløse en masse automatreaktioner: enten er du med det skingre kor, ellers er du en grydelågsbankende bongrygende sølvhat eller en liberal skatteunddragende vækst-fetishistisk sugardater der kun tænker på andre under onani – eller det friske nye mix af begge stereotyper.
Eller måske spiller du på de frelste på team Politiken – og debatterne ender hurtigt med at nogen trækker krænkelses eller nazikortet. Eller måske retter du bare ind, smækker hælene sammen, pakker dig og stemmer lilla hver fjerde år? Venstrefløj? Hvilken venstrefløj? Hvilken opposition? Er du med FCK eller BIF? Hej vi er bare mennesker og det hele er clikbait BS nu – ligesom Reagan gjorde verden så alle ledere som b-skuespillere, har Trump gjort virkeligheden nu overgår Marvel, så at navigere i krisen kræver disiplin – ikke lade dig rive med ned…det er en fin tid at rydde op i også indeni.
Hvad blev der af en lødig kildekritisk samtale, hvor man lærer nysgerrigt og finder sit eget polyfone standpunkt baseret på data og erfaringer filtret af mavefornemmelse frem for denne binære tribale tastatur-hooliganisme? Ring til folk i stedet, træn, ring rundt, tænk fremad, bryd vaner, spis let og lav gode opbyggelige rutiner – lyt og læs noget nyt hver dag. I stedet for at pive over hvad vi ikke kan og ikke kan styre bør vi fokusere på coronaens unikke fordele: nu kan vi alle lære at være nærværende og lokale – endelig. Accepter de gode gamle dage kommer heldigvis aldrig igen.
Jeg kan kun se fordele i endelig at have et acceptabelt alibi for at pjække fra julefrokoster, charterrejser, nytårsfester, storcentre, forældremøder, tatovører, fitnesscentre, provinsen, gågader, museer, festivaller, mink-shopping, jazzklubber, stadions, kirke, swingerklubber & Lalandia.
På ønskelisten til næste års lukninger: den industrialiserede del af landbruget, jobcentrene, reklamebranchen, mediebranchen, forsvaret, PR-bureuerne, skattevæsnet og internettet. Det er spændende tider. Jeg glæder mig allerede til det store mentale reboot.
Lad os nyde det mens vi kan, det hele er snart forbi – som alt andet. Citat Nik & Jay? Gad vide om corona har skabt en blivende adfærdsændring – jeg håber lidt på en hedonistisk ravolution til sommer/efteråret.
Slut. Nu vil jeg drikke chai i regnen og lege blade runner live- orker ikke rode med det der NIN – far-rock spil. SES SNART LIVE.