07.01 Det bliver et rent marathon idag….skal pakke så jeg må passificere dværgen med film…men hvorfor skal vi hjernevaskes af afdankede skuespillere der skaber sig med sygelige børnestemmer? Hvad med at få nogle børn til at indtale børne-TV? Det er jo skadeligt for de danske dialekter det der…

9.12 Smider en masse giftigt lort ud – nogen prøver at gøre mit barn sygt for at tjene lidt småpenge….

9.20 Nettet fortæller Trump har købt en masse strande i Korea…

9.3o Ramadanen er endelig ovre….fejrer det med en kage fra Føtex—150 kr…jeg har tabt 7 kg.

10.00 På Christianshavn er den helt gal for tiden – politiet stod på lur i metroen – 20 mand i skudsikre veste eller vindjakker – med hunde, der sniffede til mig og deres herrer stirrede ubehageligt – selv en patineret silverback far er under mistanke. Jeg måtte belære ordensmagten: “Kære kriminalitetsbekæmpere – fat nu at de store stykker hash kommer IND på Staden og bliver brækket ned i bittesmå stykker og transporteret UD af staden. Fat også at jeres hunde burde lugte efter penge der er på vej UD…bortset fra Ingen gangster orker at sidde fast i en videoovervåget metro…kort sagt – kig et andet sted – men skynd jer, hash er legalt lige om lidt – se bare Canada….er der ikke nogle mord, noget trafficking eller corporate svineri, cykeltyveri, vold eller heroin i burde adressere jeres svulmende resourcer på i stedet for at give bøder til stakkels selvmedicerende bistandsklienter…?!?!” 

Ja, jeg bliver sgu sur. Hver gang de hetzer Staden er der folk der skylder for konfiskeret hash, der bliver drevet ud i hårdere kriminalitet. Parkerne bliver skydegallerier igen. Plus det er kunderne der bestemmer – og hvis de ikke kan købe småportioner i gaden ender de selv som pushere, der spreder det yderligere. Der er ALDRIG tørke – stoffer er simpelthen for nemme at transportere, for sjove og for profitable til det nogenside vil stoppe. Det eneste der er at gøre er at beskatte og bruge pengene på at oplyse og afvende dem der ikke kan tåle det – basta. 

11.12 Shopping: jeg må erkende jeg er blevet konservativ når det kommer til det åh så skyldbetonede  forbrug – jeg køber en cykel magen til den min far kørte mig rundt på -bare i sort, de samme Jordans jeg havde på i 93, de shorts der ligner dem jeg badede i i 3 klasse og den mikrofon jeg brugte på DR i 2001. Jeg  overvejer at købe en iPhone 8 fordi den minder om 6eren. Jeg køber ting for at løse funktioner lettest og så anonymt som muligt – men også for at minde mig om min egen historie. Fuck det nye bras. Prøver at købe en telefon, men 3 medarbejderne hører noget LÅ LÅ LÅ fodbold/Boten Anna gas og vil have mig til at betale 3000 kr mere for en telefon der kan åbnes med ansigtet – og lave talende emojis – jeg er ikke handicappet – det er dekadent og dumt. Jeg løber ud og køber en Noia 3310 med tabertidskort med et falsk pas, og borer mikrofonen ud så jeg kun kun kun kan bruge SMS. 12.32 Er kort forbi Folkemødet via en ganske larmende og uøkologisk speedbådsfest – er lettet over at vi sejler fra en svensk tolder, da jeg gætter på at lasten er fyldt med polsk taletalkum til Djøfstortion-lobbymarkedet. Forsvarets enorme invations-korvet ligger ud for mødet og er omdannet til en cokctailfest for våbenlobbyen. Jeg bliver så paranoid at jeg forklæder mig som flaskesamler og kan derfor ikke komme ind nogen steder. 

Det går op for mig at venstrefløjen har fejlet fordi det føles federe at lave sit eget firma og køre i Audi end at sidde i en fagforening og drikke pulverkaffe og cykle hjem i regnen. Hvad vil du helst – i Irma eller i Aldi? I operaen eller til Smukfest? Vil du helst dele for at føle dig frelst eller være grådig uden dårlig samvittighed?

Problemet er at folk stemmer på drømme, ikke virkeligheden – bistandsklienter stemmer på usolidariske partier som LA, mens skatteunddragende reklamesvin stemmer på Enhedslisten for samvittighedenes skyld. Det handler mest om identiet – og ingen orker at identificere sig eller stemme på de svage for tiden.

Møder skarpe Morten “Olaf” Messerschmitt – og kommer i tanker om dengang en gruppe x-pat it-konger og trustfund kids fra London kontaktede mig da de ville bruge mine spintalenter til at få Morten indsat som “dansk præsident” – klart jeg kunne se talentet men påpegede at hans politik sejlede – det mente de glade sponsorer godt kunne modelleres undervejs….de var ligeglade med partifarven, men vilde med fjæset.

Møder Vismændene i en tipi  der fortæller at det går ufattelig godt til 2050 – der er simpelthen akkumuleret så meget værdi i DK at vi kan fyre den af – jeg vil straks foreslå en opgradering af udannelse og sundhed, tak. Det kører så vildt der mangler snart arbejdskraft – Jeg håber på at det kan lukke den trælse evige indvandrer debat en gang for alle. Men ingen gider at tale med en flaskesamler på Bornholm, så jeg sælger en kasse viagra foran Kristeligt Folkepartis fest så jeg har til en flyver hjem. 19.21 På Charlottenborg til fernisering: to udstillinger der bruger det klassiske Duchamp greb – at tage noget virkelighed og gøre det til kunst ved at smække det ind på et galleri. Den ene installation er en slags scenografier fra nogle mere eller mindre fiktive LA subkulturer – man quizzer rundt i nogle støvede, let makabre pulterkamre, der så ender i en taxfree-showroom agtig Blockbuster med falske DVD-titler og lagkager. Det har sikkert været pænt besværligt at lave, men den store ide, følelse eller oplevelse udebliver.Når det er bedst minder det mig om de tidlige 1980ere, da jeg brød ind i en knust, nedlagt fabrik for at tage nogle industrielt-romantiske fotos – og opdagede at jeg pludselig stod midt i en tydeligvis skizofrens dekonstruerede besatte “lejlighed” – hvor der lå en cigaretskod og glødede i tusmørket – scary.60 tons grus i maskinenDen anden udstilling bryster sig af at indeholde 60 tons brutalistisk beton og handler om mørke….hvad med at spænde hjelmen lidt med et lidt mere specifikt tema? Igen er jeg nostalgisk efter mening – moderne kunst er ofte bare en platform, et projektionsrum for beskuerne – og især de museeums-folk og kunsthistorikere der også skal have noget at lave – formidling. Tager en mental note: forklar aldrig dine værker for meget – efterlad “huller” i fortællingen og kommunikationen – mystik og vaghed er en kvalitet i nutidskunsten. Røgmaskine. Men tilbage til denne udstilling – der desværre ikke bare er år nul, men en æstetiseret scenografi der postulerer at den er rå og farlig, men reelt er et legitimerende bagtæppe for hovedretten, nogle store fede olier og en uro af bronze – der ville passe godt på et gods med egen jagtvildt. Mørke som stof er da et pænt oplagt formelt tema, men de store lyserkendelser udeblev. Det vildeste der skete var at mine nye Jordans blev støvede. Festen er også en genudsendelse – pas på med alt det øko-røg21.23 Ser Martin Hall spiller i en Kirke – “goth det ikke er mig.” Hvad sker der lige for punkgenerationen? Vi er endt med kirkekoncerter, kristne digte og landskabsmalerier – eller som anmeldere og redaktører – kulturens dørmænd – ofte retro-formalister med nedtursfetich. Så er der mere gang i retropunkerne, selvom de er meget konservativt formateret:22.01 Tager en tudekiks og en bamse på stedet med det mest præcise koncept – trods den lidt kluntede grafik:

22.19 Lægger mig til at sove – vel vidende at jeg stadig er danmarks smarteste fyr. Det er rart at være tilbage i gråzonen igen.

Læs de tidligere dagbogskapitler her