7.30 Forspillet til vores livs ultimative sommer tegner godt – en brumbasse krænker tyngekraften og bliver vippet blidt ud – man er vel veganer
Fik du ikke læst de tidligere kapitler så er der håb her

Befri foråret
8.10 Natur-disruption – Kaffen får mig til et tænke på den ultimativt krigsliderlige Søren Espersen – hans ide om aktivister har kørt ulve op i Nordjylland inspirerer mig til at undersøge om man kan sætte lyserøde flamingoer ud i Ørstedsparken – og bævere – der vil kunne bygge dæmninger så hele kondomsøen kunne flyde ned af Nonsensegade og Pisserenden og lukke hele den selvfede bøsselejeplads med svampeinduceret kollaps – i Sørens navn – for at ramme Alternativet – de bor sikkert der, vellystige svin.
8.16 Er bange for alle de cruisende hvidhajer i vort farvand – prøver at sælge min optimistjolle på DBA.
9.00 Bestiller en pose hærmyrer på nettet – triller gennem byen og nyder forårstegnene

Der er ikke storke nok – den er detroniseret som nationalfugl – nu er det svanens tur – her en stork i plastik
9.10 Café-morgenmad – overhører to damer der mener mænd får bæ ned af bagsiden af deres lange nosser når de sidder ned på wc – en af dem tegner det sågar – jeg kommer til helt torurette-agtigt at skrige “så køb dog et pungløft til din kussepiskede stakkel” – jeg må finde en ny cafe i morgen

10.00 I studiet – tænker at efter stoffer er blevet småborgerlige og en blindgyde, er autister de eneste der kan lave ordentlig techno

BOM-CHI-BOM-CHI-BOM-CHI-BOM-BLIP
12.00 Er til Record store day – altid rart at nogen fejrer musikken – den herlige sociale lim og parfume der kan løfte selv de mest patetiske situationer op og overdøve vores kluntede konversationer.

Selv vinylkonger bruger mac nu – hvem gider slæbe det ridsede lort?
12.20 Undrer mig over folk der samler vinyl – ja de er pæne på vægen – som frimærker eller Bjørn Viinblad ting – og det er da rart det er besværligt at hoppe i musikken så man ligesom hænger på en artists udgydelser – komplet med fillers – i 23 min. – og kan høre præcis hvor mange gange man har været der før eller tabt pladen eller smadret den med hobbyscratch – men – dræb mig ikke – der er noget utrolig analt og småborgerligt over at samle – sådan noget med at købe identitet. Hele vinylboomet virker lidt dekadent og uøkologisk – 99.999% af al musik er jo frigjort fysisk og ligger i skyen og venter – jeg ville ønske alle disse vinylsamlere i stedet gravede uudgivne masterbånd ud og satte dem på skyen – beatdigging 2.0. Men hæng mig ikke næste gang jeg poserer i en pladebutik – jeg elsker det.

Den her LP er så gammel den virker helt retro ny – historieforfalskning? Nej – den er sku fra 1983
13.00 Spiser frokost på hipster-ramplaen og erfarer der efter en mere minimal friluft eller designersort stil igen er kommet fut på farverne så jyderne kan kende hinanden – de er så unge de ikke kan huske hvor rædselsfuld copenhipster-perioden var…

Nu alt det gode og hemmelige musik er opdaget må vi dyrke det mest banale pis – det var jo det vi startede med at kunne lide og altid tærer når vi er stive enyway…
14.00 Ser farveladens modpol, det polske industrial rave trækkerdreng look – ligepandehår, højtaljede far jeans, klumbede Filas, pierchinger – mon de hørte First Hate engang? Derudover er det para-militære skoleskyder-look stort igen

15.00 En krigsveteran kimer min wingman ned – han har ikke sovet i 3 dage og tror han er midt i en Gene Hackman film – det er meget sørgeligt et menneske med PTSD og måske ADHD – der efter tro tjeneste i demokratiet og danmarks navn – er totalt smadret af at se alt det lort – men bare bliver parkeret på bistand – ikke engang en pension får han. Ja, han var naiv nok til at tro at Irak og Afganistan var en gang Counterstrike – men nu hænger han på de onde ekkoer fra en anderledes rædselsfuld virkelig slagmark. Veteran-historierne passer jo dårligt med danmarks “aktivistiske udenrigspolitik” – men hvad med krammede krigerne og viste dem frem så masserne kan se at krig ikke bare er et spil eller nogle spin-floskler, så vi kan komme ud af Danmarks imagemæssige fiaskospiral og rejse uantastet og sikkert igen?
15.55 Ser en lastbil og rømmer om et helt andet liv – før robotterne tager driverjobsne – Convoy er lir
17.00 Min datter styrer lejepladsen – pædagogen siger hun kommer til at arbejde med ledelse – alt det akustiske folk var åbenbart spilt på arvingen
18.00 Køkkenkrig efterfuldt af censureret middag – det er ikke reality det her
21.00 Smider gæsterne ud for at putte børn – tænker på døden: Dronningens flotte gravsted af Bjørn Nørgaard er snart klar – men er det nu blevet en majestætsfornærmelse at spise Margrethe-kage fra La Glace? Laver en mental note om jeg skal ringe og sikre mig restlageret af den ulovlige kage til fryseren

21.02 Tænker på døden – se stakkels Picasso – der efter sin død er blevet et logo på en masse grimme biler tegnet af robotter – og nu skal ham den latinske lækkermås fra 80erne spille ham….Picasso må rotere i graven – men hvilket produkt bliver jeg logo for efter min død?

Og hvem skal spille mig i den store biografiske spillefilm? Det snurrer rundt – kan ikke sove
23.00 Falder i søvn mens jeg undrer mig over hvordan folk har tid til Netflix – mareridt med dårlig mad

01.03 Mareridt om indre bys fremtid

02.23 Mareridt om Jylland
FORTSÆTTES…
Fik du ikke læst de tidligere kapitler så er der håb her
Discover more from BLAZAR
Subscribe to get the latest posts sent to your email.