Opdateres løbende…..

The post DE MEST AKAVEDE INTERVIEWS NOGENSINDE? appeared first on BLAZAR.

The post MENNESKER I DANMARK – VOXPOP appeared first on BLAZAR.

Vammens seneste bog TILT er profetisk sci-fi – Vammen skriver forfriskende uhæmmet og skyder på alt – og især sig selv – i evig jagt efter at demaskere og bevisthedsudvidde.

Flashback: omkring millenium debuterede Morten Vammen med romanen Efterfesten. Dengang var han kendt for at være techno-pioner, kultur-kværn og klub-ikon – romanen “Efterfesten” brugte disse erfaringer og inviterede indenfor i ellers lukkede miljøers mentalitet. Senere lavede han en række dokumentarfilm der kritisk hyldede de skæve subkulturers originaler – sendt via DR & senere transmitteret i talkshow-form på 24syv.

Så forsvandt Vammen fra rampelyset – tog en tør bagmands-vindjakke på og fik et barn på diskrete Frederiksberg, hvorfra han styrer  Sofarave media – ud over at agere consigliere for en bred vifte klienter. Han påstår tid er vigtigere end penge, eller som han siger:  “mere nærvær – mindre instagram, den der lever stille lever godt”.

Peter Smith har talt med ham over zoom:
Hvor har du været? Du var overalt, alle modeshows, klubåbninger, koncerter & ferniseringer…der var rygter om du havde en tvillinge-dobbeltgænger. Du var Københavns førsteelsker, pendlende mellem over og undergrund – DR,  smagsdommeri, reklame, talkshows på TV2 og 24syv og artikler i alt fra Information til Euroman…men så var du pludselig væk…hvad skete der? Tja, det endte med jeg tog direkte fra en 2 dages fest til et tv-studie med publikum og Peter Madsen fra EB og Monte-Carlo-drengene og tævede dem i en quiz om SoMe. På vej hjem tænkte jeg – hvad fanden laver jeg der? Det er så langt fra mine idealer at spilde min tid på at spilde andres tid. “Så sagde jeg mit show på 24syv op. Jeg sad hele tiden i en taxa og sov for lidt ,  jeg var ved at blive en mediesexuel kliche. Jeg tjente obskøne penge nemt og var små-berømt lokalt et øjeblik, men det gjorde intet for mig, så jeg droppede ud, lavede kun det jeg havde lyst til, rejste lidt rundt, lavede videokunst, passede mig selv, nød anonymiteten og fik en skøn datter – men nu er jeg tilbage fra den skønne børne-ørkenen med de nye bud – en tidsåndsdiagnose, Tilt.”Hvad inspirerede dig til at skrive denne bog? “Nogen måtte påpege den skøre udvikling – eller rettere afvikling som samfundet er igang med – samfundet føles som et stof vi er afhænge af – men er holdt op med at virke. Det føles virkelig som om vi lever i Roms sidste dage – på tærsklen af noget nyt – måske en kold AI verden styret af kapitalfonde, måske noget mere utopisk & euforisk. Det handler om at gøre smerten og det dysfunktionelle til poetisk humor så vi kan komme videre – at finde visions-rummet der vibrerer mellem postmoderne fis og neo-modernistisk alvor…haha.”

Hvem var indblandet? “Procesen startede med en instruktør-ven bad mig om at udvikle et manuskript med udspring i hvordan vrede er tabu og hvordan småborgerlig social kontrol er blevet meget subtil, men omfavner alt. Jeg var også interesseret i om oprør er muligt idag, nu markedet og det digitale omfavner alt.”“Samtidig fik Gyldendal mig ind i et længere krimi-udviklingsforløb, der var desillusionerede, Gyldendal var blevet et sted hvor man får ghostwriter-journalister til at interviewe svømmere med mange instagram-følgere for at  smide dem afklædte på bog-covers nede i Føtex så de måske kan komme under juletræerne. Redaktørerne var meget bange for krænkelse – og meget forhippede på tidens sikre stil – og  bange for mine eksperimenter. Jeg fandt andre kanaler – men det er svært at trænge igennem – underligt nok får man kun medie-opmærksomhed – og dermed salg – hvis man udkommer på de store kanaler og helst rammer en allerede accepteret agenda og format – eller laver noget om mad. Det er lidt skræmmende hvordan nettet skubber alle de små med gode intentioner bag i køen frem for mere profitdrevne produkter fra de store.”Hvem er din målgruppe for denne bog? “Argh, målgrupper. Jeg har fredet Tilt fra den slags tanker, det er et fristed – jeg bilder mig ind målgruppen er mig selv, da det er ville være en illusion at tro jeg kan vide hvad andre tænker – og storhedsvandvid at tro jeg ved hvad læserne har brug for. Tilt er som en målsøgende drone – den rammer få centrale mål, den er en virus eller en kult og skaber ambassadører organisk – så indholdet multipliceres nedad i pyramiden.”

Hvordan researchede du til denne bog? “Jeg har bare fundet minder – bogen er en mosaik af rigtige historier og personer jeg kan ringe til. Men klart jeg har lavet lidt undersøgelser af/med droner.”
Hvad var den største udfordring, du stod over for, mens du skrev ? “Tilt foregår i en nær fremtid, men pludselig indhentede fremtiden nutiden. Jeg måtte f.eks arbejde et post-corona perspektiv ind – og gøre Irma til Meny. Det er svært at skrive fiktion i dag, da virkeligheden overgår fiktionen – specielt efter Trump følte jeg det accelererede, men ingen taler om konsekvenserne teknologisk, psykologisk og økonomisk. Tilt er ikke en rebus med en facitliste, det er mere en rorschach test, et spejl eller et trance-skabende beat – hvor man selv laver sin melodi inde i hovedet – og måske får belyst – og måske afmonteret – den usynlige kontrolmaskine der præger alt.”

ANMELDELSE HERHvordan mener du, at Tilt passer ind i det nuværende litterære landskab? “Jeg prøver IKKE at blive inspireret af andre forfattere, kun af virkeligheden. Det lyder måske arrogant, men jeg aner intet om “den nuværende litterære landskab”. Dansk kultur virker som en lille pæn indspist virkelighedsfjern klub styret af formidlere, hattedamer og redaktører der klipper og barberer hinanden og leger dørmænd. Hvis du er udenfor den kulturklubben er der måske ytringsfrihed til at shitposte og sende brevduer og flaskepost og male graffiti – men du har reelt ingen chance for at blive hørt – med mindre du har en masse penge til at fyre af på net-reklamer. For stamina, pasticher, pænhed, nostalgi, penge og netværk vinder over talent – det gælder også for musik og kunst – de fleste kunstnere jeg kender med succes bruger mere tid på ansøgninger og samler-middage end at skabe.”Udviklede du dig, da du skrev Tilt? “Kontrasten mellem mit liv før og efter jeg blev far, at blive forældre reaktiverer jo ens egen barndom, så selvom bogen minder om sci-fi rummer den jo en slags tilbageblik – tid er jo ikke lineær, fremtiden er også et genbesøg i fortiden.”

Du har generøst smidt mange klip fra romanen online – hvad er ideen? “Jeg vil gerne give folk et tankevækkende grin – så jeg har serveret en masse småbidder – men hvis du vil have hele overblikket må man købe bogen.”

Gode reaktioner? “Ja, en vintage-samler-ven skrev han følte sig så ramt af bogen at han ville have et citat tatoveret – så var der straks en anden læser der tilbød at tatovere et kapitel – i valgfri font – gratis!  Bogen er allerede kult, kører mund til mund,  jeg har ikke brugt en øre på reklame og er blevet ignoreret af de gamle medier –  sikkert fordi der er meget konfliktstof i bogen til de tør tage et standpunkt.”

Kan du fortælle os om andre projekter, du arbejder på i øjeblikket? “Jeg er igang med den næste bog, en novellesamling – og en antologi med det bedste fra blazar.dk – og så skal TILT oversættes og laves i en ikke-coffetable udgave. Den næste bog bliver noget helt andet, Tilt er den sidste roman jeg laver uden AI – så nyd stavefejlene – stavefejl er det nye jazz. Der skal også laves flere film, podcasts og mere musik – og der skal tjenes penge. Plus jeg er begyndt at genbesøge mine gamle universer og oaser.”

Hvad vil du råde aspirerende forfattere til? “Alle har en roman gemt indeni – skriv den for sjov – eller fordi du har noget du skal af med – ikke for fame eller penge – find den indre nødvendighed og glæde og lad det være motivatoren. Lad være at vente på inspiration eller lave overspring, start om morgenen og få en daglig rutine. Skriv korte tekster, måske noveller, og lav så en rækkefølge, så vil der dannes en struktur, eller en perlekæde. Det er for kompliceret at starte med at lave en 500 siders roman fra starten. Kom igang, det er sundt.”

Peter Smith

TILT – VAMMENS NYE ROMAN

The post MORTEN VAMMEN – EFTER EFTERFESTEN – interview appeared first on BLAZAR.

Anastasia Kristensen, DJ & producer

Hvad mener du regeringen skal gøre for nattelivet? Nattelivet skal støttes økonomisk som minimum, da med nuværende regler er der ingen mulighed for det til at fortsætte sit formål eller udvikles på nogle måder.

Hvordan har du oplevet coronaen? Jeg er en fuldtids musiker som levede af at tours hele verden, så jeg har oplevet koronaen ved at gå fra at have 6 måneders booket kalender til intet job, det er hårdt.

Hvad gør folk i stedet for at gå på natklub? Samles til hjemmefester, drikker sig i hegnet udendørs og der arrangeres illegale events, som på ingen måder lever op til sikkerheden man ellers ville have på en klub. 

Kommer der mange konkurser? Jeg har set flere og flere uafhængige klubber lukke verden rundt allerede. Og jeg frygter der kommer flere.

Har du andre vikler du vil dele? Nattelivet er en del af kulturen. At skelne mellem skrigende alkoholiker på en bodega, syngende teenage piger til en koncert og ravers, der ved hvordan de rent faktisk går i byen – er meningsløst og diskriminerende. Lad os undgå at etablere nattelivet som en syndebuk.

Hvem ender med at opkøbe resterne af byen? De store selskaber som i forvejen ejer halv del af byen under diverse navne.

Holdning til virtuelle fester? De er sjove, men vi artister skal da have de ordenlige vilkår for det, lige som når vi optræder live på et venue.

Hvis/når der åbnes igen, er der en permanent adfærdsændring blandt publikum? Ja, det tror jeg, ihverfald indtil der er erklæret en klar behandling af virusset.

Går du selv med maske?Det har jeg gjort i alle offentlige lukkede steder før de officielle anbefalinger kom i kraft herhjemme. 

Frederik Schlutter, borgmester, Reffen:

Hvad mener du regeringen skal gøre for nattelivet? For mig er det helt indlysende at hvis man vælger at lukke en branche ned må man  sørge for kompensation. Jeg er sikker på at natklubberne sagtens kan finde kreative løsninger på de eksisterende forsamlingsforbud ala 100 i hvert rum, registrering af gæster etc..

Skal det under kulturministeriet ligesom f.eks sport? Jeg syntes ABSOLUT at med den nuværende kulturminister vil det være en meget dårlig ide..

Hvordan har du oplevet coronaen?  Forfærdelig lang og meget besværlig. De forskellige myndigheder arbejder også med varierede regler hvilket gør at du som arrangør ikke kan få et konkret svar på noget som helst. Det endelige svar hver gang vil altid være at det er op til den enkelte person (betjent eller lignende) og den enkelte situation. Dvs at du vil kunne opleve at den ene dag er det det ene der er et problem ved besøg af en betjent, og den anden dag et andet problem..

Hvad gør folk i stedet for natklubber? De drikker i hvert fald lige så meget.. Den virtuelle fest varede en uges tid under koronaens spæde start og så blev den hurtigt ret kedelig. Så kom der flere private fester og dagsbranderter. Og fester ude af byen. Sommeren er ikke den værste tid for klubberne, da den ikke er super god i forvejen, men september til December er årets bedste omsætninger og det er der det for alvor bliver tabt penge.

Holdning til private hemmelige fester? Fantastisk, det har det alle dage været – mere af det!

Kommer der en  permanent adfærdsændring  blandt publikum? Ja det skulle ikke undrer mig. Man frygter at regeringen griber denne mulighed til at gøre det rigtig besværligt at drive natklub, især i København K, hvor de længe har drømt om at få bevillingerne fjernet.

Går du selv med maske? Er det ikke ulovligt??

Har du andre vinkler du vil dele?  Jeg vil opfordrer til at man tænker sig om. Festen vil fortsætte uanset hvad – men ukontrolleret. Lidt lige som at lukke Christiania, og slippe potten løs i Laksegade.

Hvem ender med at opkøbe resterne af byen? Patrick Peitzsch?? Så længe det ikke er The Old Irish pub.

Klaus Boss, DJ, Københardcore

Skal nattelivet under kulturministeriet?  Nej, frigiv al form for kultur til investorer og mæcener, der rent faktisk kan drive forretning og ikke spilder penge indenfor et statsordineret budget.

Hvad mener du regeringen skal gøre for nattelivet? “Regeringen skal stoppe deres pikerede formynderi og lade folk interagere. Statistikken taler sit tydelige sprog og smittetallet er uendeligt lavt. Derfor skal klubber og spillesteder åbnes op øjeblikkeligt.”

Hvordan har du oplevet coronaen? Det har ikke påvirket mig. Livet er forløbet så normalt, som overhovedet muligt.

Hvad går folk i stedet for at gå på natklub?  De bruger mere tid på de nære værdier, familie og venner.

Hvad er det vildeste du har set under Coronaen? Lemminge-effekter til lyden af Mette Frederiksen støvletramp og fuldkomne magtliderlighed.

Kommer der mange konkurser? Desværre ja. Det er en klassisk manøvre udi centralisering af udbud. Store firmaer profiterer voldsomt på isolationen, begrænsede, fysiske indkøbsmuligheder og små iværksættere rammes derfor voldsomt.

Hvem ender med at opkøbe resterne af byen? Jeudan.

Holdning til private hemmelige fester? Tidligere: For risikabelt, men nu er der al mulig grund til at holde kulturen i live sammenholdt med den lave risiko.

Hvis/når der åbnes igen, er der en permanent adfærdsændringen blandt publikum? Der åbnes naturligvis igen, særligt når statskassen bløder, og udfases med tiden.

Maske? Kun når det har været absolut nødvendigt. Fremover tager jeg bilen på arbejde.

Hvad er der på corona-playlisten?

Jack Kelefa Sanneh, 040Entertainment Inc.:

Hvad mener du regeringen skal gøre for nattelivet? Regeringen skal dække nattelivet 108 % procent indtil der åbnes 100 % igen.

Hvad gør folk i stedet for at gå på natklub? Folk fester alle de steder de må og ikke må – faktisk har det været inspirerende at se hvordan folk er kreative på en ny måde.

Hvad er det vildeste du har set under Corona? En båd i havnen der stak helt af på soundboks trip

Hvem ender med at opkøbe resterne af byen? #AdamFalbert & AdamFalbert A/S

Holdning til private hemmelige fester? Du kan ikke stoppe folk i at feste, folk har brug for ventilen

Hvis/når der åbnes igen, er der en permanent adfærdsændring blandt publikum? Folk bliver vildere end før

Hvad er der på corona-playlisten? Masser af afrobeat

Går du selv med maske? Nej ingen maske her.

Asle, DJ og producer:

Hvad mener du regeringen skal gøree for nattelivet? Hjælpepakkerne skal forlænges. OGSÃ… for selvstændige og freelancers. Der er mange DJs, live musikere, lydfirmaer, og leverandører der ikke kommer til at være inkluderet hvis der kun blir snakket lønkompensation for time og fastlønnede, da mange er løst tilknyttet mange virksomheder.

Skal det under kulturministeriet ligesom f.eks sport? Jeg tror det er bedre at se det som selvstændig branche. Natteliv er en business som under normale omstændigheder er selvkørende. Kulturministeriet handler mere om spille steder mht støtte.

Hvordan har du oplevet corona? Hele mit indtægtsgrundlag blev lukket over night. som forventet – helt i orden. Støtteordningerne har fungeret ok – men er nu udløbet og det er bekymrende at vi er blevet sat pause i så lang tid. Plus, selvstændige og freelancerses omsætnings-nedgangs-støtte stoppede d. 8. August.

Kommer der mange konkurser? Hvis jeg ikke får hjælp- og støtte pakkerne for freelancers og solo selvstændige ikke bliver forlænget – så er jeg på den. 75 % af min indtæ¦gt ligger i nattelivet. Natklubberne jeg spiller for får  hjælp – i hvert flad til udgangen af August – men for os der er løst tilknyttet – well – foreløigt er det jo radio silence

Hvem ender med at opkøbe resterne af byen? Rekom. Så er der tyroler-tema – ikke kun i Vestergade – men alle steder.. hahaha de har i hvert fald gjort det godt. De har ikke fyret nogen over hoved. og det er selvfølgelig takket væ¦re hjælpepakker., der gør at timeansatte kan beholde ansættelsen.

Holdning til private hemmelige fester?  Det er selvfølgelig bedre at folk kender hinanden, det er mere sikkert. Men der er en del pirat fester osv som afholdes langt mindre sikkert end hvis man gjorde det i faste, sikrre og organiserede rammer på en natklub.

Går du selv med maske? Ja

Peter Visti, Dj og klubejer, Gespenst og Dolores:

“Nattelivet & Natklubber hører ikke til på mit bord” siger kulturminister Joy – Simon Kvamm vil gerne at man adskiller natklubberne fra spillestederne en hurtig tanke kunne være at nattelivet i Danmark ikke hører til den danske kultur – er det rigtigt?”

Sebastian Ayala Henriksen, founder og ejer af Et Andet Sted & Ved Siden Af (klub & label):

Hvad mener du regeringen skal gøre for nattelivet? Jeg mener at regeringen bør gå i et tættere samarbejde med nattelivet om at finde løsninger på hvordan vi kan have et Coronavenligt natteliv, i stedet for at regulere os på en måde som viser en fuldstændig ligegyldighed overfor vores forretning og den kultur vi repræsentere.

Skal det under kulturministeriet ligesom f.eks sport? Jeg mener at det vi laver på Ved Siden Af og på andre nattelivsinsitutioner i den grad er kultur. Om man vil det eller ej er eskapisme og hedonisme en store del af det senmoderne samfund og det er ikke noget man bare kan tænde og slukke for som på en stikkontakt. Get REAL!! 

Hvordan har du oplevet coronaen? De første par måneder var et dejligt afbræk på en enormt travl hverdag, men efterhånden er det ved at blive kedeligt at sidde derhjemme og skulle trille tommelfingre. Heldigvis er der nogle få modige sjæle som har turde lave nogle få og sporadiske raves/udendørs fester. Dette har været en stor fornøjelse at deltage i og er noget som København har manglet. Jeg håber at vi kommer til at huske det i fremtiden, efter Corona (hvis der er et efter). Ellers fordriver jeg min tid med World of Warcraft og administrativt arbejde i forbindelse med vores label Another Name. 

Hvad gør folk i stedet for at gå på natklub? Jeg tror først og fremmest at lukkede lejlighedsfester er blevet in, men derudover er der som sagt også nogle få udendørs arrangementer hvis man ved hvor man skal lede…

Hvad er det vildeste du har set under Coronaen? Hmmm…. Jeg var i Berlin for nogle måneder siden og hjalp til med at lave en dagsfest langt ude i en skov.  Vi ankom ca kl 11 om morgenen og gik igang med at sætte op. Kl 12 kom der så et andet crew som havde udtænkt det præcis samme sted til deres fest, vi bad dem pænt sætte op lidt væk derfra og det gjorde de så.. Kl 13 ankom så et TREDJE crew som havde den præcis samme idé. De satte derfor også op et stykke derfra. Pludseligt havde vi altså stablet en vaske ægte SPONTAN festival på benene, med hele tre scener og måske ca 800 gæster?…. Totalt grineren – men kl. 21 ankom politiet og lukkede det hele.  

Kommer der mange konkurser? Lets see. De fleste natklubber er ejet at kæmpe koncerner som Rekom og Old Irish Pub. Jeg tror ikke at de kommer til at gå under, da de har ufatteligt mange penge i ryggen. Men der er nok en del mindre ’independent’ barer og værsthuse som desværre kommer til at ryge i svinget. Og jeg er bange for at Rekom og Irish kun kommer til at blive større på den konto. Det er skræmmende at de har et så solidt monopol på nattelivet i Danmark.  

Holdning til private hemmelige fester? Let’s go. Urimelige regler og love kræver modreaktion. Undergrunden kan ikke styres, og det er derfor jeg elsker den.

Hvis/når der åbnes igen, er der en permanent adfærdsændring blandt publikum? Det tror jeg ikke. Clubbing handler om totalt frihed, den vil aldrig bive lagt på hylden. Kun måske hvis der kommer en endnu værre virus ind fra højre, det må vi ikke håbe. 

Hvad er der på corona-playlisten? Vores nye EP AN01-VSA1 

 Går du selv med maske? Jeg har forsøgt at have maske på til raves for at prøve hvordan det var. Det er ikke rart, men det kan lade sig gøre. 

Har du andre vikler og oplevelser du vil dele? Et opråb til politkerne, vær sød at kigge på hjælpepakkerne til natklubber som min, som ikke må åbne. De nuværende er langtfra nok til at dække alle uforudsete udgifter osv, derudover fortjener alle leverandører til natteliv og koncerter, altså lydfolk, lysfolk osv. også deres egne hjælpepakker. De kommer til at gå bankerot og jeg ved ikke hvad vi skal gøre uden dem. Verden bliver ihvertfald et fattigere sted. ØV!

Tim Andresen, DJ og ejer, Culture Box

Hvad mener du regeringen skal gøre for nattelivet? Se at få åbnet op i en fart med de restriktioner det nu engang kræver for at være sundhedsmæssigt forsvarligt. Men de skal lige huske at medregne  virkeligheden der udspiller sig derude allerede inden de blot trækker et urealistisk sæt regler ned over hovedet på arrangørerne. Lad os bare få registrering af alle gæster og sørge for håndsprit, rengøring og hele baduljen. Det er mere sikkert end alle de illegale fester vi ser nu, som ingen kan styre og som reelt er ude af kontrol. Det scenarie der udspiller sig på mange barer er heller ikke anderledes end det vi vil opleve på natklubber og spillestederne, men det er desværre som om det er klubberne der skal være skurken der er meget værre end alle de andre.

Hvordan har du oplevet corona? Som en mavepuster på alt hvad jeg arbejder med og for, men samtidig et wakeup call og tid til en revurdering af hvordan og hvad jeg bruger mit liv på.

Hvad gør folk i stedet for at gå på natklub? Laver raves i naturen og på  gader og stræder, i tunneler, under broer og i lokaler hvor udlejer blæser reglerne et stykke.

Hvad er det vildeste du har set under Coronaen? At pressen kun kører skræmmebilleder, og vinkler alt – selv de positive ting – til noget negativt.

Kommer der mange konkurser? Det er jeg bange for, hvis ikke der kommer en ny kompensationsordning, som 100% understøtter de steder som fortsat må holde lukket.

Hvem ender med at opkøber resterne af byen? Det afhænger af hvor længe der går før folk må gå ud i nattelivet igen og turisterne kommer tilbage. Går der lang tid kommer indre by desværre nok til at ligne en uddød ferieby med mange tomme lokaler –  men mon ikke vi bare ser flere ligegyldige burgerbarer skyde op – og en masse fantaster som prøver lykken med et uigennemtænkte businessprojekt og brækker nakken på den alt for dyre husleje?

Holdning til virtuelle fester? Det er lidt ligesom kokken der laver mad i TV. Det er bare ikke ligeså spændende som selv at smage på sagerne.

Har du andre vinkler og oplevelser du vil dele? Sørg for at lytte til og holde godt øje med dine nærmeste. Corona trækker et stort psykisk pres på de fleste af os, som der endnu ikke bliver snakket ret meget om.

Holdning til private hemmelige fester? De vil altid være der. Dem kommer ingen til at styre. Heller ikke Mette og hendes team.

Hvis/når der åbnes igen, er der en permanent adfærdsændring blandt publikum? Det tror jeg egentlig ikke. Folk vil altid have lyst til at vise kærlighed og vær tæt på hinanden. Det ser vi allerede. De fleste glemte hurtigt alt om afstand, gav hÃ¥nd igen og krammede deres venner.

Hvad er der på corona-playlisten? Jeg har lige siddet med hovedet begravet i en ny podcast jeg lavede for HMWL.

Niels Boe, eventstrateg, Kuanhsi Consulting:

Hvad mener du regeringen skal gøre for nattelivet? Åbne med begrænsninger – fx kun åbne for folk under 29 år

Skal det under kulturministeriet ligesom f.eks sport? Ellers tak

Hvad gør folk i stedet for at gå på natklub? Går i hundene derhjemme

Hvad er det vildeste du har set under Corona? En stiv eskimo der brækkede sig på torvet

Hvem ender med at opkøbe resterne af byen? Blackstone

Holdning til virtuelle fester? Røvsygt

Holdning til private hemmelige fester? Fyr den max af

Hvad er der på corona-playlisten? Sound of silence

Går du selv med maske? Kun i offentlig transport

Har du andre oplevelser du vil dele? Jeg savner min kinesiske kæreste

Anonym Klubejer:

Hvad mener du regeringen skal gøre for nattelivet? Kompensere 100% for ALLE udgifter, sà vi i det mindste går i 0.

Hvad gør folk i stedet for at gå på natklub? Der opstår ekstremt hurtigt voksende grupper pà FB, hvor der inviteres til ulovlige fester/raves med ligefra 50 til mere end 1000 gæster på f.eks Syd tippen, fasanskoven, Amager fælled samt andre lokations. Folk samles til private arrangementer, samt samles under dække af at være en privat fest eller lign.

Hvad er det vildeste du har set under Coronaen? Det vildeste jeg har set under Coronaen er en død skarv foran vores rækkehus i Ørerestad.

Kommer der mange konkurser? Ja jeg tror der kommer en del konkurser – desværre. Der bliver ikke handlet hurtigt nok fra regeringens side.

Hvem ender med at opkøbe resterne af byen? Jeg ved ikke hvem der kommer til at opkøbe byen, men tror en del kulturvirksomheder bliver omdannet til anden erhverv, da der ikke gives nye bevillinger ud i flere dele af Kbh.

Holdning til virtuelle fester? Muligheden for virtuelle fester har altid eksisteret men har ikke været et hit da det jo ikke indfrier det man går til fest for. Det kan sammenlignes med et virtuelt besøg på Noma. Hvordan er oplevelsen? Hvordan smagte maden, hvordan var stemningen. Som at spise luftfrikadeller med sky sovs!

Holdning til private hemmelige fester? Min egen holdning til private hemmelige fester er at det er mangel på respekt for scenen, kulturen og menneskerne bag spillestederne som knokler  for at levere den bedst mulige natklub oplevelse og præsentere kunstnere der normalt ellers ikke ville komme til DK. Det er ligeledes ufatteligt at DJs spiller til de her fester da de må kunne tænke sig til at det kan betyde en endnu længere nedlukning af nattelivet, hvilket ikke tjener noget formål for NOGEN!

Hvis/når der åbnes igen, er der en permanent adfærdsændring blandt publikum? Jeg tror alt bliver ved det samme når der åbnes igen. En hest er en hest.

Hvad er der på corona-playlisten? Jeg hører de sidste track jeg har lavet en del, for kan ikke helt finde ud af om de er for hårde til + 50 hvor jeg jo nu hører til…

Går du selv med maske?Jeg har haft min svejse maske på en hel del under lock down, men mest fordi jeg har brugt den tid jeg har haft i overskud på at bygge bedre publikums forhold på klubben.

Morten Vammen, Sofarave Records/Blazar Media

Hvordan har du oplevet corona? Jeg har nydt lockdown til at se indad og være lokalt – jagtet harer, frøer og krabber med børnene og renset ud i støjen og droppet  ned i tempo – FOMO-fri.

Hvad mener du regeringen skal gøre for nattelivet? Poltikerne tror kultur er museer, mediestøtte og håndbold. Reelt er kulturen ved at blive reduceret til netflix – så det er tid til et skift – også fra politisk sted – vi må erkende at nattelivet er en vigtig del af en storbys sociale dynamik. Nattelivet er ikke bare druk, det er kultur, nye tværgående sociale akser, et kreativt laboratorie, en på en gang hyperkommerciel og totalt autonom sensuel zone, et legerum for ren nydelse, et kaos i en kuglerammeverden. Tænk bare på hvem du selv har mødt i natten, og hvordan mode, adfærd og musik er blevet påvirket af nattelivet. For mig er natklubber og spillesteder lige så vigtige som Det kongelige teater.

Skal det under kulturministeriet ligesom f.eks sport? Personligt mener jeg man skal skille kultur og kunst i to ministerier – det giver ikke mening at sport og avantgardemusik skal håndteres af samme kontorer. Lad det folkelige være folkeligt og lad det elitære mentalforskning være elitært, istedet for man altid skal mødes på midten. Alle målinger siger jo kultur er en fantastisk samfundsinvestering, men politikerne fatter det ikke.

Hvad gør folk i stedet for at gå på natklub? Før sommeren kom sad mange på zoom og drak – problemet er baren er for billig og kun en armslænge væk når hvidvinen står bag laptoppen. Senere glemte folk alt og vimser rundt skulder ved skulder på færger, bakken og stranden. De unge fyrer den af med dødsforagt, de ældre fyrer den af i sommerhuse i smågrupper- festen finder altid en vej.

Hvad er det vildeste du har set under Corona? En herligt tom indre by – min datter lærte at cykle på Strøget, vi mødte måske 4 mennesker ialt. Omvendt var det vildt at se Bryggen lige efter genåbningen – – eller buffeten på Molslinien – alt var glemt.

Kommer der mange konkurser? Alle nattelivets freelancere er nede allerede, f.eks DJs. Det virker bare ikke med streaming hjemme fra privaten, og giver ingen penge. Der kommer en masse konkurser.

Hvem ender med at opkøbe resterne af byen? Gætter på kapitalfonde, der laver det hele til en slags sterilt hard rock cafe- natteliv, eller bare kontorer.

Holdning til private hemmelige fester? Så længe folk er ansvarlige må de gøre hvad de vil – min generation lavede masser af hemmelige raves og se hvad der kom ud af det – en global kultur, der omsætter for milliarder.

Kommer der en  permanentadfærdsændring  blandt publikum? De unge er altid klar. De ældre har fået et endnu et argument for at pjække. Måske er det tid til at droppe den for mig rædselsfulde flaskebords-trap-edm era og finde på noget nyt? Måske noget der minder om en privatfest hvor man spiller musik uden trommer? Endelig skal DJs ikke “holde gulvet pakket..”. Hvad med vi bare går ud tidligere? Har aldrig fattet hvorfor danskerne får ud kl. 23-05 to dage om ugen, hvad med at gå ud alle dage efter arbejde i stedet og gå tidligt i seng?

Hvad er der på corona-playlisten?  Mit eget bras – jeg har lavet 5 udgivelser under lockdown.

Går du selv med maske? Har prøvet folk går væk og det er varmt, men jeg håber det virker. Jeg holder mig hellere bare på afstand, er ikke den store bro-krammer. Tænk vi talte om burkaer og håndtryk for et år siden…

Har du andre vikler og oplevelser du vil dele? Det er sjovt at de der før var mest cool – sammenkoblerne der levede i lufthavne og knaldede hele verden – pludselig er helt færdige.  Nørderne har været de bedste til at justere sig til den nye virkelighed. En anden ting er hele singlekulturen må være bombet tilbage til 1950erne. Jeg kan godt lide alt er blevet langsommere, men manglen på global mobilitet og fysisk nærhed er hård….men det skifter vel ikke før vi får en sikker vaccine. Plus, husk at ringe til dine skrøbelige venner, de har det stramt pt., der er meget angst og ensomhed derude. Ole Larsen, Cafe Malmø:

“Der er pt. 4 konkurser om dagen i min branche. Det tal kommer til at eksploderer over efteråret/ vinteren når hjælpepakkerne er forsvundet.  Regeringen burde komme med flere hjælpepakker, da de tvinger mig til at holde delvis lukket. Håndsprit er kommet for blive tror jeg, men folk opfører sig mere afdæmpet. Det er både godt og skidt. Savner galskaben, men min playlist er den samme.  Jeg går ikke med maske – endnu!”

Jean Von Baden, DJ og terapeut:

Hvad mener du regeringen skal gøre for nattelivet?  Skabe fest pladser hvor musikere & kunstnere kan få afløb, plus tjene en skilling, på statens regning og overskuddet skal gå til koncertsteder og natklubber. Vedrørende larm i gaderne vil der her være designerede steder hvor der må larmes og man kan tilbyde de unge et alternativ til Islandsbrygge osv. Desuden bør regeringen have et ansvar for at kompencere natklubberne så de ikke lukker.

Skal det under kulturministeriet ligesom f.eks sport?  Ja det er den mest besøgte form for kultur.. nattelivet er også nye artister, der hvor lysmænd blir groomet og de lærer at tjene penge og blive gode skatteydere.

Hvordan har du oplevet coronaen?  FAMILIEZEN, jeg er flyttet og blevet en bedre terapeut, også af nødvendighed da coronaen tog for en kvart million dj gigs og foredrag.

Hvad gør folk i stedet for natklubber? De er ude i livet på nye måder, til gene for nogen, men sikkert sundt for de unge og vilde. Fælleskaberne er mere ægte og naturen har fået en ny plads – som befriende med musik. Ellers er der dem der bare lammer sig hjemme og tydeligt kan se de har glemt store dele af livet.

Hvad er det vildeste du har set under Coronaen? Splittelsen af fælleskaber på sociale medier. Hvor tydeligt menneskers forskellige psykologier spiller dem et paranoidt puds og fratager mange nuet. At have behov for at være bekymret virker lettere end behovet for at være tilfreds. 

Kommer der mange konkurser? Ja desværre , mange af de små unikke ryger og blir til Cafe Vivaldi.

Hvem ender med at opkøbe resterne af byen? Rekom og Amazon

Holdning til virtuelle fester? Fede initiativer – elsker Carl Cox shows. Dog syntes jeg vi alle burde lukke for den gratis musik, kunst og al den skønhed kulturen bringer, vi bør lukke ned så folket værdsætter frygten ved den grå stilhed det vil bringe. Jeg ved det er umuligt men det eneste kunstnerne har af valuta er deres kunst og heldigvis et passioneret behov for at dele det, men gir vi det gratis.

Holdning til private hemmelige fester?  Pas på hinanden og dans som altid på afstand, det er alligevel lidt essensen af rave, ingen kinddans der, ihvertfald ikke før efter 6.

Kommer der en permanent adfærdsændring blandt publikum?  Et endnu større social medie forbrug mens folk tror de morer sig, men går glip af alt.

Din corona-playliste?  Politisk sort House og techno med let gospel men i drømmende toner & hundetrænings-chillout.

Maske? Nej.

Har du andre vikler og oplevelser du vil dele? Jeg vil på det varmeste anbefale du kigger ud over telefonen og ser hvor man er – SLUK…og mærke angsten forsvinde for en tid. Sluk og se hvad der sker og drop at dope dig selv konstant med nyheder, frygt , vold , racisme og krænkelses krig, sluk for helvede og kig op… det hele er ok lige nu.

The post BEVAR NATTELIVET?! appeared first on BLAZAR.

Fortidens helt er nutidens krænker – men hvad skete der i hans sind? Hvad skabte hans syge adfærd…og hvordan legitimerer han sine overgreb idag, nu tidsånden er vendt?

Ofrene for #metoo står i kø – og fokus er at blive mere solidarisk og inkluderer nu ikke bare medieikoner men også kassedamer, bartendere og bøsser. Vi har næsten alle været ofre for en ulig magtrelation, men for at forstå og forebygge må vi også forstå krænkeren. Jeg gør her et forsøg- og har puttet illustrationer, skæg og blå briller på krænkeren af hensyn til hans børn og ofre – men vi kender desværre alle typen:Historien starter tilfældigt – Jeg spiser frokost med en flot silverback – lad os kalde ham Torkild her – for hans børns skyld. Min gamle fest-makker var engang alfa-hannen, det menneskelige superbrand, festens midtpunkt, sammenkobleren der altid var i transit mellem globale projekter og vilde fester.

Vi har ikke set hinanden siden jeg blev far. Nu fortæller han en masse om hvor godt det går, en sky af namedropping, produkter og tal – som så mange andre der hænger i neglene nu, for  det skinner igennem corona og skilsmisse lukkede hans scener- og efter karantænen har han som alle andre brug for at snakke, så vi går på det nye Dan Turell, en lidt steril rekonstruktion af den klassiske cafe, Dan T. selv aldrig besøgte. Jukeboxen med vinyl er flottere end dengang og kurateret som et digt til 80er generationens ide om sig selv, så jeg sætter Kraftwerks “the model” på efterfuldt af Sex Pistols – selvom de få gæster hører Septemper eller My Way indeni på repeatVI varmer op med et par spektakulære anekdoter fra nullerne, før vi rammer nutiden. – jeg laver det klassiske forhørsleder trick og trækker mine mentale bukser ned og piver skrøbeligt over min datters angstfulde skolevalg – måske bliver min lille gudinde spist i skolegården? Han blotter keramiktænderne: ”de skal jo lære det før eller siden…” Hvad? 

Vi drikker os tættere, brainer og pitcher på ting vi har glemt idag – men da vi har bundet en udsøgt krystallinsk Pingus fra Lars Seiers nye køleskab til en billig men skøn chilli con carne, og så. sker det, helt uventet og ganske uprovokeret: Chefpikken kryber til korset og beretter om en mental åbenbaring han fik i en indianer-rus i en svensk svedhytte – han realiserer har været et svin overfor ansatte, kvinder, konen, og ikke mindst sig selv –  og vil derfor gerne anerkendes for sin flotte selverkendelse – jeg føler mig nu som en katolsk skriftefader med rødmende ører:

“Da jeg vågnede med kvalme efter shamanens mixture klingende ud fattede jeg det – jeg har en slags perversion der udspringer af ikke at føle jeg kan elskes som jeg er, som rent menneske, uden at have en kongekrone på. Jeg tror grundlæggende ikke jeg er elskværdig, jeg hadedede sig selv så meget jeg kunne have sex blæst på falske forudsætninger. Der er noget mindreværdsmotiveret over at tænde på en ulige relation og bruge sin magt til at få sex. Jeg skammer mig idag…” Han knipser efter tjeneren – hvad handler det om, skal jeg tilgive ham på menneskeracens vegne? Validere ham som genfødt. følsomt menneske?

Han slubrer en GT og ranter videre: “Jeg har haft masser at grunde til at hade kvinder, selvom det er set udefra er dummere end racisme. Måske starter det med  min dominerende mor der brugte min som dukke og lænke om foden på far så han ikke skred når hun var urimelig når der var indianer i lysthuset? Måske var det de kvindelige pædagoger og lærere der udskammede min maskulinitet men paradoksalt nok ikke støttede mig når jeg græd? Måske var det de stærke piger i klassen, der godt måtte vise sårbarhed, der mobbede mig da de fik bryster mens jeg stadig rodede med lego? Måske var det pornoen der fortalte mig min pik altid var for lille og kvinder ville straffes og hellere ville rode med 10 år ældre rige fyre? Måske er det bare fordi jeg er vokset op med Euroman, Simon Spies, Klovn, 007 og R.Kelly. Det er jo ikke bare mig der er syg,  det er vores kultur.”

“Måske er vi alle bare formet af vores oplevelser – hende modellen dumpede mig for den rige mand – der forstod jeg man skulle være entreprenant for alvor, at det kræver props at pelse top-bæveren. Måske kom hadet – eller skal jeg kalde det ubalancen – fordi den fornuftige kæreste der samlede mig op efter jeg blev dumpet lavede et projekt ud af mig og vi endte i en skyttegravskrig til jeg ikke havde nogen personlighed mere og hun tilmed  begyndte at lave trantra med sin zumbainstruktør. Jeg var havnet i et parforholds-spind, helt udsuget og til sidst forladt – og havde tabt min egen kultur: hvor blev mine store højtalere og provokunsten af? Der var  Adele på min playliste nu og beige hørtøj i klædeskabet! Vi var i Bo Bedre – sikkert fordi hun ville få prisen på lejligheden op før skilsmissen…selv mine gamle venner skræmte hun væk, men hun mistede interessen da hendes kussepiskningsprojekt lykkedes. Så var det bare tilbage i logen og ringe escorts ind…det var sku blilligere end den skilsmisse…og mere ægte.”

Jeg blev helt paf – sagde han virkelig det der? Det var som at stirre på et trafikuheld.  Stakkels hans næste næste offer tænkte jeg mens jeg bestilte kaffe. “Ku godt”…hvisker han og nikker mod den cirka 19 årige tjener, der heldigvis ignorerer ham: “Det var for kvindernes skyld jeg knoklede i et rædselsfuldt job for at få penge til alt det gas jeg troede kvinder ønsker: pynt, bløde møbler,duftlys, 6 pack, parmiddage, rosé, støvsugerrobot, teater, undertøj, kulturrejser – der måske kunne veksles for afmålte doser fast formateret sex. Jeg ville have haft det bedre hvis jeg bare var blevet på fifaen med mine drenge stedet for at lege verdensmand for at få fisse. Takket være corona er jeg sjovt nok tilbage i sofaen.”Han har våde øjne. Han er meget bedugget, måske har han tanket op før vi mødtes? Det er akavet og han taler for højt og væggene har ører på DT, så vi går en iskold parade i Kongens have, hvor der ligger pølsemandsposer og pizzabakker i græsset. Han tager et skridt udenom en hundelort mens han prøver at dække sig ind og afpersonalisere sit problem med tam teoretiseren: “Vores sexualitet er også et produkt af vores samfund:  vi behandler hinanden som positioner, ikke personligheder. Vi er og ser mennesker som varer i et supermarked. På arbejdsmarkedet behandles vi som et råstof, og alt kan læses som en magtrelation. Empati er en bagdel – det gælder om at sælge, og den der lyver bedst har vundet. Problemet var jeg ikke holdt op med at lyve når jeg kom hjem til damen, og til sidst troede jeg selv på mit glansbillede.”

Jeg oplevede at hele byen troede på hans glasbillede. “Da jeg blev skilt, nej også før det – var der en masse kvinder, der så fordelen i at flirte med mig. De ville op. Mange af dem ville krænkes – hvis jeg slikkede fisse på dem gav de mig en flad, de ville hellere pines, det føltes mere sandt, mere i tråd med deres eget selvbillede, eller også kunne de ikke mærke andet mere. Det er jo svært at blive elsket rigtigt hvis man hader sig selv, så hellere kneppe en bøddel. Så vores behov passede fint – plus jeg var tryg i troen om de ikke elskede mig, det ville jo være løgn, men kun min position. Jeg ville derfor have en endnu bedre position – op op op, højere – hurtigere  – hårdere.”

Men hvor gik det galt? Jeg kan høre jeg stammer nu – han tænder en eksotisk cigaret og svarer: “En dag var der en af mine indebrændte x-elskerinder der så sit snit til at tage min stilling. Hun havde så et par historier hun lækkede til både min kone og min chef…klamme ko. Så jeg er  tilbage på singlemarkedet og flashe – der er altid en dame derude der mangler et par nye tasker – selvom alle faker de er herre woke og har firkantet tøj på..” Han begynder at kramme et træ mens han chanter volapyk.

Jeg har klaus – det er for kynisk, så jeg  trykker jeg på min telefon i lommen så den bipper. Jeg kan ikke mere, så jeg lader som om jeg skal til et vigtigt møde så jeg kan afbryde den bizzare skriftesceance. Jeg skal ikke tættere på denne psykopat, der spiller nyspirituel, jeg skal ikke ses med ham eller legitimere hans eksistens ved mit nærvær, for måske er hans åbenhed bare en strategi, det klassiske “jeg har været et dårligt menneske men jeg sagde det først…nu er det lidt synd for mig” – hvorefter han bare – lettet – kan fortsætte sin negative mønster. Jeg håber inderligt han sidder fast i fifaen når min datter når i puberteten, ellers skal jeg ud med battet. Faktisk har jeg lyst til at give ham en lærestreg, det fede mandesvin – men hvem er jeg? Batman? Det er flere generationer, ja et helt system, jeg er oppe imod her. 

Det mest skræmmende er han trods den afskallede charme fremstår normal, og jeg skal ikke kaste med dianogser – og narcisisme er ikke en dianogse mere – det er standard, men jeg tror “klamt uempatisk retro-mandesvin” dækker det meget godt – det kan performance-optimerende terapi og spirituel lingo ikke fjerne. Jeg ser på hans Shambala armbånd ved siden af det dyre vintage dykkerur – “Fedt du er kommet videre, jeg er sku nød til at løbe gamle dreng, tiden er løbet fra dig. Kram et træ for mig. Hej hej.”

DRUGS: En anonym superbrugers bekendelser

The post #Metoo – en serie-krænkers erkendelser appeared first on BLAZAR.

OBS: Gespenst hedder nu MUSEO LOCAL

Peter spiller ALT – fra 1970er Yacht rock & balaric over afro-rariteter til dugfrisk kosmisk disco – “men fuck genrer, jeg er mest til sexy og måske lidt sovset lyd – masser af percussion og resten af paletten – minimal musik siger mig intet.” Som bevis sender han mig et mixtape så eklektisk at jeg INTET kender, og selv Shazam må give op. Mine fordomme om Balearic som en douchebag genre for lounges fyldt med tyske tandlæger i deres livs efterår i thaifiskerbukser på narko-nedtur erstattes af et overflødighedshorn af sensuelle og tidsløse legende globale 12” singler, der fletter sig ind og ud af hinanden – det er mere Eno/Byrne´s “My life in the bush of ghosts” end “forbuddabar” – det er lækkert, men langt fra muzak, og tirrer min kedelige puristiske “gode smag” – der reelt blot er selvcensur. Visti tør spille tacky, sexy og smuk musik ingen kender – det handler om stemning, ikke genkendelighed eller trends. Stilen – eller mangel på samme – minder mig om genre-surfere som François K, der heller ikke er ked af at smide Basic Channel efter en Paradise Garage gospel dub efter en gang manisk jungle. Almindelige DJ-konventioner om tempo og flow bliver udfordret – da numrene er samlet udfra stemninger:¨

“jeg er holdt op med selv at grave i pladebutikker så meget – jeg har et netværk af diggere, der kender min smag, der kan skaffe alt. F.eks nyder jeg godt af Martin “Pac” fra Can i Tullinsgades mere mystiske fund…pt. flipper jeg over “The Word  ‎– Lobster / The Word” – efter jeg mødte David Mancuso begyndte jeg at købe latterligt dyre hemmelige plader…” .

Klubben Dolores Vinylerne bliver så luftet rundt om i verden eller på hans base på voksenklubben Dolores, der før husede den legendariske yuppieklub Annabel`s, pusher-klubben Cavi og senest Visti´s & Casper Christensen´s Sunday – før han blev veganer – men Dolores størrelse kræver at Visti ikke kan komme helt ud i de mere spacede kanter af pladekasserne, så nu åbner han Gespenst – en lille legeplads hvor han ikke behøver at “læse og holde gulvet” men bare kan lege med tracks fra sit enorme loft – pakket med omkring 35.000 vinyler. Gespenst bliver en kontrast til Dolores – der er allerede en vifte af “klubber i klubben” – den mere elektroniske Beautybox, middage med stjernekokke på den store terresse, Coma og Bodil-efterfester og en masse kendte der gemmer sig for selfie generationen, hvor Visti nu overlader kogeøen til en ny generation af DJ´s. Gespenst virke som et hemmeligt sexet køkken til en global privatfest – og en totalinstallation der er affyringsrampe for ny kultur, og en ny mere afslappet måde at feste sammen på. Gespest bliver behagelig modgift mod ensretning, playlister, genre-ensretning, aldersnazisme og segmentræs.

Flashback Visti voksede op udenfor Silkeborg, hvor han legede med en imaginær spolebåndoptager af garntrisser mens han drømte om det musik han hørte i radioen – senere begyndte han så at optage bidder af tidens hits, til han en skønne dag så Jørgen Mylius spille på en skæbnesvanger blå mandag i Brædstrup – “samme år var jeg igang som mobil dj, fordi jeg mente jeg havde et bedre take på at kontrollere festen omkring Engesvang end de andre”. Visti var ikke vild med dansk popmusik, men fandt alternative ting og underlige b-sider som Paul McCartney´s “Temporary secretary”, Fleetwood Macs “Dreams”, Buggles “On tv” og senere Plastic Bertram, og senere new wave og electro. ABC, Trevor Horn´s produktioner, Sade – Visti spillede til pigerne uden at lefle eller tale ned til lytterne, men måtte lave sin første klub i Silkeborg tilbage i 1993 for at spille hvad han virkelig havde lyst til uden chefens ånde i nakken.Den post-digitale lyd uden genre – nu som radio Gespenst handler om noget andet: “Jeg er træt af klubbernes pumpede og stressede digi-møjlyd med limiters og dj-effekter, så jeg har investeret i en Rane rotary mixer og L-Acoustics højtalere, der kan spille højt, med fysisk bas og helt rent i studiemonitor-kvalitet — en oplevelse der desværre er en sjældenhed i nattelivet. Der bliver kun spillet vinyl – det giver en mere velovervejet og varmere musikprofil, jeg er træt af flade mp3 filer, autotune, autosync og hektiske hit-mix. Det er tid til ukendt kvalitetsmusik og fordybelse igen, og jeg vil lave et forum for mennesker i alle aldre, der lever for at grave ukendt vinyl – og vi laver da også en streaming radio der kører i døgndrift under navnet Gespenst – jeg har allerede digitaliseret 1000 tracks, der ikke lå på nettet endnu. Jeg har dog fjernet titlerne, det skal ikke være for nemt, hahaha. Find Gespenst radio online.”

“Jeg har altid lavet mine egne steder – det har været nødvendigt for at spille hvad jeg har lyst til – det er nemmere end at overbevise bookere og resteratører om jeg ikke behøver at spille Montmartre-klassikere, mumlende radio-trap eller “dakkedak” på deres udbrændte anlæg for at få folk til at svede så de køber flere drinks. Vi har sublime spisesteder af international kvalitet og skønne specialbutikker i byen, så nu har jeg lavet noget tilsvarende, bare med musik.”

Gespenst har udover Visti booket en række mennesker, der ikke er fikserede på spille “shit de jour playlists” mens de sprøjter med champagne og laver bas-arm på snapchat, men til gengæld har en klar smag, mennesker der skaber og samler analog musik, og forstår at lave en klar fest-dramaturgi med to pladespillere – “mennesker der kan designe en atmosfære og tage dig på en rejse med lyd”.  Internationalt Gespensts bookings kan være både skøre vinyl-fetichister og internationale djs fra Peters enorme netværk, da Visti er en vel-marineret herre, hvis mission startede i 80erne i Silkeborg (ja, han har spillet lidt superliga for dem…) som dj –  og siden har han spillet i Tokyo, London, Ibiza, Barcelona & New York…og hængt ud med legender som DJ Harvey, Phil Mison (der “opfandt” Cafe Del Mar ) og ikke mindst nu afdøde David Mancuso – der lagde grundstenen for moderne clubkultur med The Loft i 1970.

Et typisk dj-sæt i udlandet varer 2 timer, og Visti har ikke usb-nøgler med, men slæber cirka 60 vinyler – uden en spille-plan: “jeg ved blot hvad jeg starter og slutter med…og så hvad den plade jeg spiller mig op til…mit peak og hemmeilige våben den aften (lige nu en 12” han bare kalder “Freak”)…naturligvis er der kæder af tracks jeg ved virker sammen, men jeg vil hellere være fest-antenne og læse danserne end at køre en rigid preset-playliste stil – det er sjovere og meget mere levende at overraske.”

Visti´s hits Alt den musikaktivitet førte naturligt nok til en masse produktioner, remix og udgivelser, og en hurtig søgning på Discogs afslører at Peter ved hvad han taler om, med 3 albums, 6 singler, 18 remix & 13 tracks på compilations (Costes mm.) – og det er bare på vinyl og CD – i sit solo bagkatalog. Derudover er der 10 udgivelser med makkeren Meyland og et overflødighedshorn af digitale udgivelser – plus soundtrack til C.S.I. serien, det globale Dolly Parton remix-hit “Jolene” og ikke mindst hans single “Balearic Love”, der spilles af DJs som Todd Terje, Prins Thomas,  DJ Tiga, Kodey 205 og Tokyo By Night. Men nu orker han ikke at være studiemunk mere…det overlader  han til sin søn Lukas Visti, der er ude med albummet “Ask”. Bag enhver helt er en stærk kvinde Uden partneren og medejeren Puk – der selv startede en cafe som 21 årig – “Jeg designede og ejede et dametøjsmærke i 7 år – House of Lykke…og et børnetøjsmærke i 2 sæsoner der hed Postyr – men da vi lavede Bar O gik jeg fuldtid på nattelivet”. Puk så modsat mange andre tidligt fordelen i store højtalere og lader fyldt med plader, og de har rejst 22 år sammen med deres tøj og musik. Men nattelivet  jo er et minefelt for singler og misbrug. Hvad er tricket? “Jeg tager ikke stoffer, og bliver ikke forelsket om natten på et øjeblik -…vi giver hinanden lang line, men er alt for ærlige til alt det ballade, og ser klart fordelen i at arbejde og feste sammen – når børnene sover”.
Kultur-specialbutikken “Vi har villet lave mere end en bar – eller et burhøne-diskotek , vi har lavet et kulturhus –  vi har samarbejdet med den legendariske kunstner Marco Evaristti (ja, ham med skandalen med guldfiskene i blenderen) for at skabe et rum der kan noget nyt. Marco´s arbejde handler jo ofte om døden – og det passer strålende til et fest-rum, hvor man prøver at leve her og nu som der ikke var en dag i morgen. Hans værker minder os om det…vi bliver fortrolige med døden så vi kan bruge den resterende tid bedre – hele installationen på Gespenst har fået titlen: “ LSD. Liv, sex og død.” Marco, der ligner Al Pacino,  siger:

“Formålet er at fremstille sex og død, der er naturlige og gentagende elementer i vores liv, som noget velkendt og uimodsigeligt. På legende vis sammenstilles ideen om, at vi alle ubønhørligt skal dø en dag (og deraf antydes et element af nihilisme) med den hedonistiske opfattelse af, at kroppens lyster skal nydes indtil døden indtræffer. Døden bidrager med mening, men fratager den samtidig, hvilket resulterer i en dualitet i dens væsen. Hvert øjeblik er dyrebart, og det er netop den skrøbelige skønhed, der demonstreres. I skildringerne på væggen og på skulpturen i loftet er der ingen skelnen mellem køn, alder, etnicitet eller andet, der forhindrer os i at opleve den fuldkomne glæde ved det, der gør os til mennesker (eller det der skaber os). Dette er noget vi har benægtet adskillige gange overfor os selv i tidernes løb, og har fremprovokeret det værste i os – misbrug eller sågar drab.”

Kort sagt er installationens røde tråd at manifestere køn og død som noget, der er forankret i os alle, og inviterer til at komme i kontakt med din egen menneskelighed og, at livet skal nydes og fejres.”

Gespenst vil – udover igennem netradioen – snart kæle for os fra kl 18 onsdag, torsdag, fredag og lørdag…og Visti er ved at etablere udendørs servering af det håndplukkede sortiment plus 5 signatur cocktails i den solrige gade. Vi ses forhåbenligt snart! Lyt her.

TEMA: NATTELIV

The post Gespenst – Peter Visti´s vinylbar – NU ONLINE appeared first on BLAZAR.

Rumors – rygterne går om at Rumors er mere end titlen på den blæste  luxushippie-yacht rock klassiker alle forældre har stående på vinyl? PP: Københavns nye klub hedder RUMORS – vi har valgt et grafisk stærkt og neutralt navn, så folk selv kan danne deres forventninger og billeder før de kommer. Vi vil ikke låse vores stil med et meget specifikt navn der indikerer en særlig stil, vi skal overraske jer uge efter uge. 

Hvornår åbner den?  PP: Vi kører nogle hemmelige snig-pre-åbninger for at teste det hele, og går fuldt operativ 14 december  -DJ mestrene ☻ Waqar ☻ La Nuit ☻ Lundsgaard er bag kogeøen fra 23:30-til de sidste giver op… kom tidligt hvis du vil være sikker på at komme ind, det bliver kaos i køen. Alternativt kan du få et bord her: table@rumors.dk  eller sms +4528567817 Obs dagen efter er der SKEPTA efterfest…

Hvem er målgruppen? Jeg er ikke så vild med målgruppe-tankegang  og segmentlagkager — vi har lavet den her klub til københavn – og tror på der er mange  der vil det samme som os.

Har teknologi ændret spillet? Klart de sociale medier har ændret alt – det handler ikke om flyers, mailouts og djs så meget mere – og jeg har droslet ned på snapchat, det blev en afhængighed. Jeg tror vi er ved at komme tilbage til at mobilen assisterer virkeligheden frem for at være virkeligheden og erstatte den. Vi vil være i live igen og mødes!

Hvorfor insisterer du på at åbne nye klubber? Er der ikke nok derude? Er der nogensinde spisesteder nok? Mennesket er født nysgerrigt, og vil altid have mere, højere hurtigere, hårdere. Jeg har en unik tilgang til at lave en fest, der fint kan komplementere de andre spillere på banen. Det er vores naboer!

Hvad kan den perfekte nat? Den perfekte fest er når der er opstår en særlig magi i rummet, når musik og mennesker blandes på nye måder udenfor hverdagens trommerum. Når man bare føler det her er den bedste fest i verden og tanken om at natten skal slutte nærmest er et mareridt.

Hvem er dit største idol? Uha, det skifter – jeg er lidt på Hunter S. Thompson for tiden – mest som hjerne og stil – ikke som forbillede mht. helse. Jeg træner meget og prøver at droppe sukker. Jeg skal være i form til weekenden.

Hvad er specielt ved det nye projekt frem for de sidste ting du har lavet? De sidste par år har meget handlet om selvpromovering, det har både været godt og skidt for mig. Jeg har fået mange følgere men det er også hårdt at lægge sig selv ud på de sociale medier i det omfang. I denne omgang er det ikke en natklub der er bygget op omkring mine vilde snapchat-historier, det handler om et bundsolidt produkt som skal holde i mange år! Selvfølgelig hjælper de sociale medier os stadig PR-mæssigt, men det er ikke altoverskyggende. Vi er tilbage til det direkte og personlige igen. Vi ses!

FILM: PANAMA – begyndelsen…

SIMONS & SUNDAY: På toppen af isbjerget var vi alle hyggelige sneleoparder

PODCAST: KØBENHAVNS KLUBHISTORIE

En bluffers guide til rusmidler 2.0

The post Peitzsch´s trip appeared first on BLAZAR.

Facebookevent her

Hvem har du valgt til Kulturstation Vanløse og hvorfor? Kunstnerne der er i gang med projekter lige nu er Søren Hüttel, Jes Brinch, Isabel Berglund, Julie Sass, Dorte Naomi, Tomas Lagermand Lundme, Andreas Schulenburg, Thorgej Steen Hansen og så har jeg selv min lavet en udsmykning ude på Kulturhusets store tagterrasse som jeg kalder Soluret og Solhjulet, der er en reference til hvordan man brugte solen og årstiderne inden civilisationen. Kunstnerne er valgt ud fra både brug af medie og funktion. Dvs. nogle værker hænger fra loftet som Isabel Berglunds mobiler og Andreas Schulenburgs lamper. Isabel er oprindelig designer, men laver værker der ligger og tangerer kunst, og Andreas som er udpræget kunstner har lavet lamper, der jo er en slags brugskunst. Jeg kan godt lide, at det overrasker på den måde. Dorte Naomi er meget voldsom og grafisk med sorte hårde strøg på den hvide væg.Thorgej Steen Hansen har med værket Transformationspassage fuldstændigt transformeret et passageareal som før var hvidt og gråt og meget kommunalt til at være et bombardement af farver i et orgie med fladskærme med tekststykker og billeder, der skifter løbende konstant 24 timer i døgnet. Jes Brinch præsenterer værket Hvad er meningen med livet, som viser hvad en kommunal rengøringskone måske drømmer om, når hun går gør rent; en bounty ø med palmer, hummer og  champagne og et lykkeligt parforhold. Jes valgte jeg, fordi hans værk umiddelbart virker naivt og passer trygt til den almene offentlighed, men alligevel har en filosofisk dybde lurende lige under overfladen. Søren har lavet et værk, der er en direkte reference til Ray Bradburys bog Farenheit 451 som skildrer en fremtid, hvor alt er gået op i historiefornægtelse, bogafbrændinger, overvågning og hjernevask igennem store fladskærme i alles hjem. En lidt fræk reference når man tænker på der også er bibliotek i kulturhuset, da biblioteker i dag har det  futuristiske landskab i sig med skærme , hvor man skal afgive fingeraftryk for at få et nyt pas. Tomas Lagermand Lundme og Julie Sass skaber dialog imellem deres værker. Tomas tekstværker vil spille op imod Julies blå vægmaleri. 

Jonas på arbejde – foto Kirstine Fryd

Når du siger kulturhus tænker jeg en slags lektie-cafe, hvor bumserne sover bag aviserne om dagen når det er koldt og der står en bunke slidte vinyler – og når det går højt kommer Jørgen Leth og taler om sin yndlingsfrugt mens grå stålhjelme sipper Medova-the af plastickrus? Ja, kulturhusene har også i mine øjne været det du her beskriver, men kommer man ind under overfladen, så er de meget mere eller kan være meget mere, hvis de vil. Det oplever jeg f.eks Vanløse Kulturstation virkelig gerne vil. Først var det bibliotek, og så byggede man kulturhuset som nu er slået sammen med biblioteket. Kulturhuset havde selv startet et samarbejde med Kommunens billedkunstudvalg og lånte værker, som de hang op rundt i huset. De var selv gået i krig med samtidskunsten, før jeg overhovedet kom ind i billedet. Jeg må sige, jeg har været meget overrasket over et så fint et hus med så mange tilbud til borgerne og så stort et leben. Der kommer 400.000 mennesker igennem huset om året, og der er enormt mange borgerarrangerede projekter og tiltag. Husets Musikscene har igennem årene vokset sig stærk og der kommer mange store musiknavne til Vanløse. Jeg samarbejder med Musikkonsulent Sara Futtrup på Kunstudsmykningsprojektet, eller kunsttransformationer som vi også kalder det.

Blazars bud på en klassisk borgmesterpik

Hvad er forskellen på det du laver i Vanløse og sådan en klassisk “borgmesterpik” på et torv i provinsen? Jeg ved  faktisk ikke, om der overhovedet findes så mange borgmesterpikke, det er jo i beskuerens øjne. Det at sætte enten en skulptur op eller lave en gavludsmykning er en kæmpe præstation. De fleste er ikke klar over, hvor meget arbejde det kræver, og hvor dyrt det er bare at slå en pind i jorden. At det så tit kikser enten fordi kunstneren ikke er erfaren nok eller at kunstværket bare ikke er tidløst nok, er en anden sag. Og smag varierer jo meget. Forleden dag stod jeg med Jes Brinch i Vanløse og en ældre dame stod i en halv time og kiggede på en lokal amatørs værker der også hang på den gang, hvor vi stod og malede. Hun var så optaget af værkerne. I vores optik er det hun kigger på ikke kunst, men det giver hende en masse. Man skal hele tiden huske på at folk er forskellige steder, og der er forskel på, hvor man er og det ene gør ikke det andet forkert. Så jeg passer altid meget på at sige, om det er dårligt eller godt. I nogles øjne er det vi går og laver lige nu på Kulturstationen nok den største borgmesterpik nogensinde, imens nogle andre syntes det sjovt og spændende og livsbekræftende. Poul Gernes kan man naturligvis ikke komme udenom, og der er flere små hilsner til Gernes her. Hans udsmykning af Herlev hospital er i mine øjne et af de bedste eksempler på hvordan billedkunst kan tilføre noget positivt til arkitektur som ellers i sig selv godt kan virke lidt for goldt og koldt. Men det er jo også smag og behag, og selvom de fleste der går forbi vores kunst i Vanløse roser værkerne, er der jo også nogle der måske syntes nogle af farverne er for kraftige og for skrappe. Gernes delte også vandene og holdningen til hvad der er god og dårlig kunst kommer virkelig frem til overfladen når man laver noget i det offentlige rum.

Hvordan var din subjektive oplevelse af rummene før i gik i gang? Hvilken virkning har rummene når i er færdige? Det er tegnestuen Henning Larsen, der har tegnet den nye del af huset og renoveret den gamle del, så rummene er meget åbne og rummelige og bauhausagtige på den gode måde. Jeg vil sige efter kunsten er kommet, så begynder hele kulturhuset pludselig at trække vejret på en helt ny måde, og folk begynder at grine mere og spørge mere ind til hvad pokker det er, der er på væggene. Min vision er det her kan fortsætte og blive endnu mere sprudlende og levende.

SPYO

Hvordan har du det med en anden form for kunst i det offentlige rum – grafitti? Grafitti har jeg det fint med, men ikke når det ødelægger noget andre har arbejdet seriøst på. Jeg er ret begejstret over Spyo som har skrevet slogans på byens gavle uden han er blevet spurgt af nogen, om han vil gøre det, og han er et eksempel på en kunstner som bruger grafittiens in your face råhed, dog uden at ødelægge noget, men faktisk bidrager med en poesi og en savnet kommentar i byrummet: »Dine penge mig i røven«. 

Reklame og transport

Hovedparten af billederne i en by er jo reklamer, standere, skærme og billboards i dag – hvordan har du det med det? Der er alt for mange reklameskilte i byrummet. Jeg kan godt lide, når arkitekter eller fonde laver samarbejder med billedkunstnere og de tager dem tidligt med ind i processen. Kunstværker i det offentlige rum får os til at stoppe op og tænke efter. Jeg er vild med Claus Carstensens værk DOING TIME / CRITICAL MASS i det ny statsfængsel på Nordfalster, hvor han har støbt sig selv og 4 andre kunstnere der står og ligner – ja helt almindelige kunstnere – men sat i den kontekst, ligner de jo indsatte. Det stiller jo spørgsmålet om, hvem det er der er de kriminelle i vores samfund, og hvor meget man egentlig skal træde ved siden af samfundsmæssigt for at ende i et fængsel. Jeg har altid været optaget af de kunstnere, der er gået imod det etablerede og givet fingeren til tidens gældende normativ. Et værk som det gad jeg godt se i byrummet.

Claus Carstensen – DOING TIME / CRITICAL MASS – foto Anders Sune Berg

Men er det ikke meget svært at være grænseoverskridende i dag? Hvad kan være det? Er provokation ikke bare et hurtigt tomt rush som sukker? Nu spørger du jo én der aldrig har været provokerende – heller ikke selvom jeg mange gange gerne har villet være det. Men så må man jo invitere nogle kunstnere, der kan provokere lidt. Andreas Schulenburg skal til at lave et vægmaleri som er inspireret af et kalkmaleri fra en gammel dansk kirke, der viser en mand med røven i vejret som piller sig i numsen og Jes Brinch har også altid været en mester i provokationens kunst. Men hvis man skulle få folk væk fra deres netflix på deres smartphones og provokere rigtigt, så tror jeg man virkelig skulle lave noget vildt.

Hvad er forskellen på at udstille på et galleri og på at arbejde på en Kulturstation?? Galleriscenen i København eksploderede jo i midten af nullerne under det store opsving. Det gjorde, at der var rigtig højt til loftet og gallerierne turde satse meget mere end de tør i dag, hvor jeg kan klart mærke at både kunstnere og gallerister er tvunget til at spille med mere sikre kort, og ingen rigtig tør at tage chancer, fordi der skal kunne betales husleje hver måned. Jeg har selv arbejdet med tre gallerier, der lukkede efter 2008. Det irriterer mig grænseløst, at det at arbejde som professionel med kunst også indebærer man hele tiden skal tænke i at udvikle produkter, der kan sælges.  Derfor er vi hele tiden tvunget til at finde nye veje som kunstnere, og se muligheder udenfor de etablerede kunstcirkler for at kunsten kan overleve og udvikle sig. Da jeg fik børn begyndte jeg at komme i kulturhusene i byen og mange af dem har museal karakter, men de har bare aldrig været attraktive for billedkunstnerne, måske på nær lige Traneudstillingen på Gentofte Hovedbibliotek. Generelt viser kulturhusene kunst, så er det lokale kunstnere der får en lille væg at hænge deres tegninger op på i små skifterammer. Så jeg tænkte: Hvorfor ikke gøre kulturhusene til platforme for de professionelle billedkunstnere at boltre os på i en tid, hvor alt spares væk?

Hvilke parametre er anderledes for de værker du arbejder med på kulturstationen i forhold til gallerikunsten der skal forholde sig til kunsthistorisk positionering og samlernes lyster? Jeg tror egentlig også, jeg skal forholde mig til de samme parametre som galleristerne og de gange det virkelig lykkes for gallerierne, er når de kan abstrahere fra positionering og efterspørgsel. Men man kan sige jeg altid forsøger at lave noget der er aller mindst trendy. Dels fordi der er mere udfordring i det, men også fordi det er til at komme til og ikke alle står i kø oven i hinanden for at gøre det samme. Dengang jeg startede med at male i 1996 på et Akademi i Holland var det det mest utrendy at male. Os malere var helt alene på malerafdelingerne, hvorimod dem der arbejdede med mixed media ikke kunne være i fred for kuratorer. Jeg vidste ikke engang, hvad en kurator var dengang. Så blev maleriet pludselig populært, og så kan det også godt miste sin brod. Det handler vel om at prøve at lytte indad og prøve at undgå bare at følge strømmen, hvilket er nærmest umuligt.

Supercurator Obrist

 Hvordan har du det med at kuratoren er stjernen idag? De er jo kunstscenens djs…Jeg syntes at der er forskel på om det er kunstnere der kuraterer, eller om det er kunsthistorikere. Kunsthistorikerne kuraterer oftest med et akademisk udgangspunkt og benytter sig af strategiske overvejelser for at falde ind i en fremherskende diskurs. Jeg kan bedst lide når kunstnerne kuraterer, fordi de tit mere gør det udfra en mere intuitiv og spontan tilgang, og tør gå imod tidens herskende trends, men igen det er ligeså forskelligt, som der er mennesker.

Videoværk i Lundtoftegade

Men tilbage til det offentlige rum – kan kunsten ikke bare ende som et slags avanceret kvartersløft, ligesom man f.eks maler betonbyggeriet Studsen mintgrøn for at fortrænge beboerne brænder containere af hver weekend? Det er klart det kan det, og jeg tænker også tit på det der kunst kan rende mig et vist sted, og jeg egentlig ikke tror det ændrer en skid, og jeg burde tage mere hårdhændede metoder i brug og flytte på landet og dyrke nogle grøntsager. Men så får jeg lige en god oplevelse hvor jeg mærker det faktisk gør en forskel, og så fortsætter jeg. Det at drage mine kolleger med ind i projekterne er nok det der giver mest, for normalt er man enormt isoleret som billedkunstner men i de større projekter, mærker jeg virkelig, at jeg faktisk har kolleger som brænder for det samme som mig og som stadig insisterer på at kunsten har sin berettigelse i samfundet og stadig kan gøre en forskel og rykke på grænser og normer. Jeg har selv gået og bitchet over den tendens hvor alt sammenlægges for at der skal spares over alt, men så fandt jeg på at man faktisk bare selv kan omskrive tendensen så tendensen går i en anden retning. I mit materiale på kulturstationen skriver jeg blandt andet:

“Først blev bibliotekerne slået sammen med kulturhusene, så blev kulturhusene slået sammen med borgerservice, og hvad bliver det næste? Flere nedskæringer og sammenlægninger? Slet ikke! – Det næste er kunstprojekter lavet direkte af kunstnerne selv: ikke i afgrænsede udstillingslokaler men hvor kulturhusets brugere befinder sig.”

Studsen

Er det ikke svært at få kunstnere til at samarbejde? Er de ikke ofte nogle diktatoriske hyperliberale mini-brand-ego firmaer? Kunstnere kan være svære, men jeg vil sige at når man selv er kunstner og skal arrangere et projekt med andre kunstnere, så er det nok nemmere. Jeg ved af erfaring hvem der er nemme og hvem der er svære at samarbejde med. Men jeg vil sige at alle de gange jeg har kurateret projekter om det har været i gallerier, kunsthaller, museer, eller nu også på et kulturhus, så har de været enormt samarbejdsvillige, opbakkende og været med til at løfte projektet op og frem. Før jeg kom ind på akademiet snusede jeg lidt til film og tv og dér kunne man intet lave uden samarbejde og det savnede jeg på Akademiet og jeg mærkede meget den der mig mig mig ego ting blandt kunstnerne, men det er også noget der hører meget med til man er ung og jeg kan se mange af mine samtidige kolleger alle har smidt den med tiden. Det er den følelse af at vi løfter i flok jeg elsker ved ikke kun at lave min egen kunst.

Den Røde Plads

Hvad ville du lave i den næsten mytologiske ghetto Mjølnerparken hvis du havde 50 millioner? Hvad mener du om regeringens ghettoplaner? Hvad mener du om udviklingen i København generelt?Angående Mjølnerparken, så anser jeg ikke stedet for værende et stort problem. Jeg bor selv på Nørrebro, og det er som om at medierne hele tiden pisker en stemning op, og jeg ved ikke om det er for at få penge eller stemmer eller hvad det er, men dualisme sælger altid godt og fryd og gammen er der bare ikke penge i. Der er allerede gjort meget, og Nørrebro er blevet et meget mere behagligt sted at færdes. De kommunale projekter har hjulpet, ja, og Superflex projekt med den røde plads har skabt megen liv og spændende nye ting at kigge på og bruge, men man skal også tænke på hvad de private erhvervsdrivende har gjort for bydelen, både i Jægersborggade, men også af drenge med anden etnisk herkomst som åbner succesfulde spisesteder og cafeer som skaber miljø og liv. Jeg tror ikke regeringens nye planer vil hjælpe noget, og kan ikke se det vil hjælpe flytte folk væk fra deres lokalområde. Slet ikke hvis det er folk der skaber problemer, for så flytter problemerne med. Jeg tror meget på at give børn og unge en følelse af at det de foretager sig giver en mening. Hvis de føler det så begynder de at bygge op i stedet for at rive ned. 12 milliarder kroner vil regeringen bruge på projektet, og det mener jeg hellere man skulle give til folkeskolerne, så de der kan bruges til at skabe nogle meningsfyldte læringstimer til børnene, dels på billedkunst, men også musik og andre kreative fag. Vores ide med Vanløseprojektet er på sigt at kunne invitere skoleklasser ud og lave workshops så børnene kan få en oplevelse af, at det at få sjove ideer og kreative ideer faktisk er noget man kan arbejde seriøst med.

Ghettoer, symbolpolitik & angst – burkaer og bander – er du klar til borgerkrig?

Hvad med at bruge pengene på at lave blivende workshops så kulturhusets brugere selv kan komme og lave kunst og udsmykke deres kvarter? Det er sjovt du siger det fordi det er faktisk meningen med Vanløseprojektet at vi også vil inddrage borgeren. Vi arbejder på noget vi måske vil kalde borgernes vægge hvor lokale kunstnere, skoleklasser og andre kan lave deres egne projekter og kunstnerne på mit projekt vil tilbyde workshops og rundvisning i kunsten i huset og folk selv kan lave deres egne kunstværker og udstillinger i det store kunstprojekt. Man kan også forestille sig kunstnerne fra mit projekt kommer ud på skoler og transformerer skolerne sammen med eleverne. Min vision er at jeg gerne vil sprede ideen til andre kulturhuse og på den måde skabe platforme for endnu flere kunstnere kan skabe endnu mere kunst.

Hvilket sted i København føler du trænger mest til et remix fra dig? Nu kører jeg meget imellem Vanløse og Nørrebro i bil for tiden, og når jeg kører ind ad bispebuen så slår det mig hvor meget det ligner noget taget ud fra DDR eller Thatchers England. Jeg ville godt lave noget på gavlene på de boligbyggerier man kan se til venstre når man kører ind imod byen ad bispebuen og så det store TDC tårn gad jeg også godt lave noget til.

DDR stemning ved Bispebuen

Har du ikke lyst til at arbejde med arkitekterne fra starten? Jeg tror meget på samarbejder imellem kunstnere og arkitekter og jeg ville meget gerne gå i dialog med statens arkitekter og jeg har et godt team af kunstnere omkring mig nu, som også gerne ville være med hvis det skulle være. 

Hvad er dit næste projekt?Jeg har fået en efterspørgsel på et gavlprojekt i et byområde, men skal se hvor meget jeg tør kaste mig ud i. Det tunge er at selvom man har ideen så skal man løfte meget selv og da der ikke er budgetteret med mig, så skal jeg hver gang søge alle midler selv til mig selv og også til kunstnerne på projektet. Så min drøm er lidt at der kommer en kommune eller nogle arkitekter der rent faktisk har budget til aflønning så er det i det mindste kun kunstnerne, jeg skal søge midler til. I Norge har jeg hørt staten har sat budgetter af til at hyre kunstnere der fungerer som mellemled imellem kunstnerne og bygherren, når staten laver udsmykninger. Det tror jeg på kunne være en mulighed i Danmark også. Kunstnerne mener jeg kan være rigtig gode rådgivere på kunstområder da det trods alt er dem, der bedst ved hvordan deres kolleger tænker og arbejder.

Hvornår har dit projekt på Kulturstationen færdigt? Det er et levende open end værk – kom ud og vær med – ses!

Facebookevent her

The post DET ER VORES BY – Jonas Hvid Søndergaard appeared first on BLAZAR.