MENINGEN MED LIVET – NYE VÆRKER AF JES BRINCH

Middagsbordet - Onyx - Jes Brinch 2010Meditation - Porcelæn 2015 Orgasme i dødsøjeblikket - Porcelæn 2015 Orgasme i dødsøjeblikket - Porcelæn 2015Sex I - Porcelæn 2015Sex II - Porcelæn 2015LIFE IN THE FAST LANE - Rockstar - Marmor - Jes Brinch 2011Spinning - Marmor - Jes Brinch 2008LIFE IN THE FAST LANE - PriestsGyngehest - Marmor -Jes Brinch 2008/2018Dukken - Marmor - Jes Brinch 2011LIFE IN THE FAST LANE -Designer - Marmor - Jes Brinch 2011 Kronhjorteknepperen - Onyx - Edition af 5. -Sidste ex.Moderen - Marmor - Jes Brinch 2008 FUCK IT ANYWAY YOU WANT - Porcelæn 2015ELECTRIC CHAIR 2008SUPERMARKET Marble sculpture 2008

Jes Brinch brød igennem i starten af 1990erne med bevisdtheds-udvidende installationer og værker – nu er han hjemme i København igen efter at have levet i udlandet de sidste mange år:

Din sidste udstilling handler om noget vi altid glemmer at tale om – meningen med livet?

Jes Brinch: Mange mennesker forventer at kunsten skal svare på store spørgsmål. Kunstnere forsøger at sige så lidt som muligt, og undslippe at svare på noget som helst i åbne kunstværker. Der ses nærmest lidt ned på konkrete budskaber blandt kunstnere, nok fordi man ikke har lyst til at blive stillet til ansvar for en holdning, men hellere vil kunne fordybe sig i sit kunstprojekt. Men hvad sker der hvis man kommer publikums forventninger i møde og faktisk prøver på at svare på spørgsmålet om hvad meningen med livet er? – så genererer det en masse ideer og billeder der kan bruges til brændstof i kunst. Det er det jeg har gjort. Der ikke er én mening med livet, men uendelig mange forskellige. Når det er underforstået, kan man vel godt svare subjektivt, for sig selv. Jeg er 51, og har nogen konklusioner på hvad med mit liv er, og dem har jeg også brugt til at lave billeder med.  Min oplevelse er at publikum bliver lettede når man tør være udtalt subjektiv i kunst, for de kan mærke både et klart budskab og en levende afsender. Så det er en døråbner i kunst. Min nye serie om meningen med livet nedenfor er tegninger på neonpapir og collage i 50 X 50 cm boxramme med farvet perspex i stedet for glas.

                              HVAD ER MENINGEN MED LIVET? Kærlighed + sex + meditation

                        HVAD ER MENINGEN MED LIVET? Hvil i sanserne og slip bekymringerne.

                                       HVAD ER MENINGEN MED LIVET? Undgå jalousi

    HVAD ER MENINGEN MED LIVET? Undgå stress

                                                HVAD ER MENINGEN MED LIVET? Familie?

                                        HVAD ER MENINGEN MED LIVET? Slip forventningerne

                              HVAD ER MENINGEN MED LIVET? Hvorfor er jeg selvdestruktiv?

                              HVAD ER MENINGEN MED LIVET? Ejendom og statussymboler?

                                       HVAD ER MENINGEN MED LIVET? Slip kønsrollerne

                                         HVAD ER MENINGEN MED LIVET? Penge?

                                              HVAD ER MENINGEN MED LIVET? Ferie?

                            HVAD ER MENINGEN MED LIVET? Styrke er at kunne være svag

Hvorfor er det lige kunstnerne der skal svare på hvad meningen med livet er? Har i en orakelrolle?

Jes Brinch:Mennesker forsøger at finde svar på hvad meningen med livet er alle mulige steder, fordi vi er totalt forvirrede, og helst ikke vil tage stilling selv. Derfor spørger vi kunstnere, psykologer, coaches, præster, guruer, gourmetkokke, bloggere, sexologer og skuespillere om alt, for selv at slippe for at svare, og fortsætte i bevidstløs distraktion. Hvis man vil finde ud af hvad meningen med ens eget liv er, er det bedste nok at stoppe op og kigge på sig selv og sit eget liv, og tænke lidt over det. Så tror jeg man finder nogen helt banale men gode svar.

LIFE IN THE FAST LANE – Rockstar – Marmor – Jes Brinch 2011

Morten Vammen: Du laver både marmor og porcelænsskulpturer – (se billed-karussel øverst på siden.) Hvad handler de om?

Jes Brinch: Jeg har lavet flere serier af marmorskulpturer. En af dem er LIFE IN THE FAST LANE, der handler om kokain og livet i overhalingsbanen. Skulpturerne viser for eksempel en designer der sniffer mens han får et blowjob på toilettet til Copenhagen fashion week, to præster der dyrker spanking mens de sniffer på alteret, og en rockstjerne der sidder i frynsejakke med V-guitar og sniffer. En anden serie af marmorskulpturer er baseret på billeder jeg har modificeret. Jeg har brugt billeder fra legetøjskataloger, hvor jeg ikke har gjort andet end at twiste figurenes ansigter, og så er de blevet hugget i marmor. Det giver et underspillet spooky resultat, og fungerer virkelig godt i skulpturerne Moderen og Dukken. Endelig er der Gyngehesten, der er en skulptur der gik i stykker under transporten, og fik nogen fantastiske brud. Den er blevet monteret på en stålfod, som man ville have gjort hvis det var en antik skulptur fundet af arkæologer og udstillet på museum. Porcelænsskulpturerne (se øverst) er lavet over ekstase som tema. Hvilke muligheder har vi for at transcendere den normale virkelighed som vi føler os indespærret i? – Ekstatisk sex, meditation og død. Skulpturerne viser utopiske sexsituationer, og orgasme i dødsøjeblikket både hos en kvinde i en hospitalsseng og en mand i en rullestol. Endelig er der klumpen som man kan kneppe på alle tænkelige måder. Her er der pikke, kusser, numser, patter, munde, hænder og fødder, så det er bare at gå i gang.

FUCK IT ANYWAY YOU WANT – Porcelæn 2015

Hvordan foregår din proces?

Jes Brinch: Jeg starter med en grundide, et tema der udfordrer mig, som HVAD ER MENINGEN MED LIVET? Det er et eksempel på et tema der på en gang er for dumt og for dybt, og derfor sjovt at tænke over og arbejde med. Der er mange muligheder – og det kan også gå helt galt. Så laver jeg lister over forskellige ideer under temaet – altså svar på hvad meningen med livet er. Her vælger jeg de ideer jeg bedst kan tegne, og laver mange hurtige blyantskitser. Skitserne lader jeg ligge lidt, så at jeg bedre kan se dem klart, og tegner de bedste rent. Disse skitser er udgangspunkt for de færdige værker, der kan være billeder, collager, skulpturer og installationer. Det er samme proces uanset hvilket medie det ender i.

Du er  blevet din egen gallerist, hvorfor? 

Jes Brinch: Kunstverdenen er virkelig vokset de sidste 20 år, og har delt sig i mange forskellige verdener. Der er en separat verden af investorgallerier, hvor kunsten er et værdipapir, og købes efter kurser. Salg er i fokus, frem for indhold og visualitet. Så er der en institutionskunsten, der følger sin egen akademiske diskurs, hvor kunstnerne lever af støtte og undervisningsjobs. Her er det tabu at være kommerciel. Og så er der den idealistiske kunst, lavet af folk der brænder for det. Den vises i kældre ledsaget af lune dåseøl. Og så er der den brede kunst, med kunst som møbler. Groft sagt…Jeg passer ikke i nogen af disse kategorier, og har gået ind og ud af de forskellige sammenhænge. Jeg ved at der er en del af kunstpublikummet der har det som jeg, som ikke gider købe kunst i gallerier der taler ned til dem, som synes at den akademiske kontorkunst er for kedelig, og som stadig gerne vil have god kunst, vist og solgt til dem i øjenhøjde. Det er det jeg arbejder med nu. Jeg giver folk personlig betjening, leverer kunsten, og er til at forhandle med om en god handel til alles fordel. Kontakt Jes direkte her.

BURN OUT – installation – Kgs Nytorv 1994 – Jes Brinch & Henrik Plenge Jakobsen

BURN OUT: Børnehave – Installation 1994 – Jes Brinch / Henrik Plenge Jakobsen

Alt er en hallucination – Kobbertryk 1990

Alt er en hallucination- Installation 1990 – Foto: Erling Jeppesen

Web of society – Gobelin – Jes Brinch 2007HATE – Murstensskulptur i Skovsnogen deep forest art land – Jes Brinch 2013 – Foto: Dorte Krogh

Plakat 2001

Kontakt Jes direkte på jesbrinch@jesbrinch.dk eller her