Flashback: Der var engang hvor folk var som ildfluer der loyalt summed ind weekend efter weekend uden at misse et eneste afsnit af deres private natlige realityserie. i 90erne forstod Kim Thurman (NASA mm.) så at man kunne lave databaser med søgende lolitaer og så tage entre for at parre dem med rige fyre man solgte flaskeborde. Klubberne blev tryllet til en ny tids semi-stripklubber og promoterrollen var skabt, og manden i midten med listen med det rette menneskemix kunne så flytte festen rundt alt efter hvilke sponsorer og brands der gad at betale. Festkrigere som Jean Von Baden, Thomas Fleurquin, Phillip Agerbech, Nima K og Frederik Schlütter tilføjede deres personlige twist til promoter-rollen, tit med livet og leveren som indsats. Det er et farligt job, der ikke bare giver fri bar og sorte penge og nye venner men også social angst, løbenæse og kærestesorger. Det er hårdt, og mængden af mennesker der lever om natten falder efter de 30, når karriere og børn sætter en stopklods for natte-raveriet, så for promoteren gælder det kort sagt om at sætte alt på et bræt og samtidig have en klar exitstrategi, når ens generation går i hi. Jeg har talt med klubikonet Patrick Peitzsch – ham der ligner en ung Leonardo….om hans legeplads, efter han er gået solo med et hårdt hold bestående af Johan Beyer, Laurids Lind & Mathis Kjær – efter starten på Jupiter, den generationsdefinerede klub Panama og en lærerig tid i den kapitalfondbaserede internationale festkoncern Rekom:
Rumors – rygterne går om at Rumors er mere end titlen på den blæste luxushippie-yacht rock klassiker alle forældre har stående på vinyl? PP: Københavns nye klub hedder RUMORS – vi har valgt et grafisk stærkt og neutralt navn, så folk selv kan danne deres forventninger og billeder før de kommer. Vi vil ikke låse vores stil med et meget specifikt navn der indikerer en særlig stil, vi skal overraske jer uge efter uge.
Hvornår åbner den? PP: Vi kører nogle hemmelige snig-pre-åbninger for at teste det hele, og går fuldt operativ 14 december -DJ mestrene ☻ Waqar ☻ La Nuit ☻ Lundsgaard er bag kogeøen fra 23:30-til de sidste giver op… kom tidligt hvis du vil være sikker på at komme ind, det bliver kaos i køen. Alternativt kan du få et bord her: table@rumors.dk eller sms +4528567817 Obs dagen efter er der SKEPTA efterfest…
Hvem er målgruppen? Jeg er ikke så vild med målgruppe-tankegang og segmentlagkager — vi har lavet den her klub til københavn – og tror på der er mange der vil det samme som os.
Har teknologi ændret spillet? Klart de sociale medier har ændret alt – det handler ikke om flyers, mailouts og djs så meget mere – og jeg har droslet ned på snapchat, det blev en afhængighed. Jeg tror vi er ved at komme tilbage til at mobilen assisterer virkeligheden frem for at være virkeligheden og erstatte den. Vi vil være i live igen og mødes!
Hvorfor insisterer du på at åbne nye klubber? Er der ikke nok derude? Er der nogensinde spisesteder nok? Mennesket er født nysgerrigt, og vil altid have mere, højere hurtigere, hårdere. Jeg har en unik tilgang til at lave en fest, der fint kan komplementere de andre spillere på banen. Det er vores naboer!
Hvad kan den perfekte nat? Den perfekte fest er når der er opstår en særlig magi i rummet, når musik og mennesker blandes på nye måder udenfor hverdagens trommerum. Når man bare føler det her er den bedste fest i verden og tanken om at natten skal slutte nærmest er et mareridt.
Hvem er dit største idol? Uha, det skifter – jeg er lidt på Hunter S. Thompson for tiden – mest som hjerne og stil – ikke som forbillede mht. helse. Jeg træner meget og prøver at droppe sukker. Jeg skal være i form til weekenden.
Hvad er specielt ved det nye projekt frem for de sidste ting du har lavet? De sidste par år har meget handlet om selvpromovering, det har både været godt og skidt for mig. Jeg har fået mange følgere men det er også hårdt at lægge sig selv ud på de sociale medier i det omfang. I denne omgang er det ikke en natklub der er bygget op omkring mine vilde snapchat-historier, det handler om et bundsolidt produkt som skal holde i mange år! Selvfølgelig hjælper de sociale medier os stadig PR-mæssigt, men det er ikke altoverskyggende. Vi er tilbage til det direkte og personlige igen. Vi ses!
SIMONS & SUNDAY: På toppen af isbjerget var vi alle hyggelige sneleoparder