Vi render manisk rundt i det offentlige rum med gåsehud i shorts helt maniske af magiske  D-vitamin-stråler efter at afsone i den sorte tunnel af Kierkegaardsk vintermørke.

Jeg orker ikke flanere rundt på en eller anden logo-røvballe-festival med forældrenes kiksede venner og høre lighter sponsor rock med varm fadøl ned af benet, mens jeg bliver netværket ned af de samme lamme mennesker, der står i Vegas foyer. Orker heller ikke noget skilsmisse-chillout-gourmet fis for folk i firehjulstrækkere.Det er passé, over and out. Drop vanerne, og gem de varme lande til efteråret, find de krydrede semi-nichéfestivals, mød nye anderledes venner, der ikke kommer på din fredagsbar eller lokale klub. – 2018 ser lovende ud, dog savner jeg artfreq og at nogen booker Jon Hassel nu:

Har jeg glemt en festival? Skriv her – jeg opdaterer løbende

Prøv Click festival den 14-17 maj. Nap kystbanen til Hamlets Helsingskør, og få opdateret din virkelighedsopfattelse med et unikt stramt kurateret mix af musik, performance, seminarer og udstillinger, som smelter sammen i et helt unikt, scenisk univers i de gamle værftshaller i 24 timer for kun 250 kr. – det er ikke kun for læsere af musik-connoisseur-magasinet The Wire. Der er lækkert i Helsingør, der er billige alko-sikre toge hele natten, og ellers er der et ok strandhotel med casino. Superkurator Klaus Boss fremhæver overrumplende Rabit og electro-funk-mesteren Gary Gritness..og spiller selv et sjældent “chillout set søndag!!!

FILM: CLICK FESTIVAL / Chris & Cosy / DJ Producer / Rashad Becker / Robert Hencke

Næste ting i min festivalkalender er 30 maj-3 juni, hvor forkætrede men glimtvis fantastiske Distortion forvandler byen til en slags industrialiseret Sunny beach pispøl for hipsterbørn og forældre i det samme tøj, der tror på det de læser i Politiken. Der har været meget snak om Distortion er bilture-vultures og grådige…fuck det, det er en fest hvis man orker den slags – og det er 20 års jubilæum i år…Dog er der sneget nogle fine bookings ind – en del lokale helte -Anastasia Kristensen spiller f.eks solid techno – men også gode gamle Ghostface Killer kommer:

Når TIstortion bliver for hektisk og ungt zapper jeg over broen til FYNI og prøver Heartland – en masse ok sort-far-rock og så Oneohtrix Point Never, Slavoj Žižek & Mø…på Egeskov slot – NYC´s svar på Gnags – LCD soundsystem – kommer også.

“Magthaverne” har så Folkemødet – Djøfstortion 14-17. juni. Nogen må tage derover og kalde politikerne, lobbyisterne og medieboblernes bluff, så hvis du som mig er en diskussionslysten menneskeæder med magt-fobi, så kig forbi. Prøv det hotel Nordlandet, Kadeau laver mad i restauranten, der er ild i de fem pejse, et perfekt sted at puste ud når den uundgåelige politikerlede indfinder sig.

Fest-guide: Folkemødet/Lobby-marked/Djøfstortion

15. juni – 18. juni er der K-Town festival i det nye Ungdomshus- hvis man er til ultra hurtig pogo & punk.

Døm ikke en satan-bibel på coveret: 20-23 juni skal jeg til Copenhell, selvom jeg hader Metal og ikke kan læse bandnavne skrevet med norsk dødsmetal-font. Copenhell er en fest for øjet, og alle Fraglerne er kravlet ud af deres hemmelige hule for helt uironisk at dangdere den i et parallelt univers komplet med vikinge-lejr, mjød, svedhytter, mosh-pit og satanister. Sjældent har så mange stilistisk udfordrede dyrkere af aggressiv musik været så søde.

VI ELSKER COPENHELL

Klicheen om bongrygning og rollespil er nærliggende, men jeg gætter på, de er vegetarer og plejer moderløse sorte egern-unger i deres fritid, mens de opfinder kuren mod kræft. 130 kg mænd med hjemmesyede Maiden-patch-veste, der siger undskyld, når jeg skubber og er uterlig.Jeg håber ikke, det er ved at blive endnu en ironisk Københavnerbegivenhed. Midt i alt den anakronistiske plastik-nitte-attitude er der noget meget fint og ægte menneskeligt på spil på Copenhell. PS. Ozzy kommer…hvis man vil se nogen dø på scene er der en ok chance…

Som kontrast napper jeg polerede Bostad festival 6-7 juni og det nye shit, Marstrand island 21- 23 juni. Tænk pink kabelsweater i knude over skuldrene, yachts så store som færger, bling bling golddiggere, indavlede svensk adel og våbenproducenter i noget der får uge 29 i Skagen til at ligne en tur på Crazy Daisy: champange-vaskning blev opfundet her.

Alle kan leje en båd og lege rige, men de ægte rige foretrækker billedstormen på Art Basel – Juni 14 – 17, da god smag ikke bare kan købes. Et bunkepul af kuratorer, art advisors, kritikere, fans, investors, wannabes og kunsthistorikere holder kunstnerne gidsler i et af verdens måske mest uregulerede markeder, hvor alle drømmer om udødelighed, jackpot og fame.

STATE OF THE ART – se en Morten Vammen dokumentar her nu!

3-12 juli er der Jazzfestival. Jeg kender mange, der griber deres pistol ved lyden af jazz – mareridtet om bands af kogevaskede gymnasielærerer med rosinfjæs, der spiller ’alle mod alle-jazz’ med/mod veldresserede Kartoffelrække-børn fra rytmekons, der spytter i omvendte messing-fadøls hane-horn og simulerer sorte junkier i 1950’erne i blå røgtåger kan være ganske afskyeligt. Men “god smag” er selvcensur, så giv dem en chance. The Roots – en røv der er træt af at skide – er headliners.

Bas under buen 14. juli på Frederiksberg er mere nutidigt. OHOI, baskollektivet, der har holdt UK-delen af det funky kontinuum i live i Danmark, brager op ganske gratis for deres meget fysiske post-dubstep magi med deres syge lydsystem.

Så er der Musik i lejet  der har suget Uge 29 i Skagen for arvinger. Måske fortsætterTour de Tisvilde, et ikke helt økologiske eller dopingfri  skabt af Sunday-bagmændene Casper Christensen og Simon x 2. De skræmt de aldrende ironiske reklamekrigere fra Generation Jazzhouse, der er fanget i et vakuum mellem hasbeens og wannabes i deres fake-kloge-Åge-Politiken plus-tvangs-hygge-togvogn.Sammen danner de et Kinderæg af en sommerfest-weekend. Min fulde rapport fra sidste år kan læses her:

GUIDE: TISVILDE

Sejerø Festival fra den 30 juli er så den perfekte antidote for de stille indiebørn i de kreative specialklasser, der skal finde en Silas med speltskæg fra arkitektskolen til at køre Nihola-æggebæger-cyklen. Det foregår på noget de selv kalder en chabby-chic bondegård…

Copenhagen Fashion Week den 5-7 august er måske forhadt og forvrøvlet i en tid hvor instagram er mere effektivt til tøjpromotion end et rum fyldt af bloggerbørn, d-liste celebs, tv-værter, butikspiger, coketosser med vigtige sko og jyske kræmmere, der slås og seating-positioner før et show med række magre øgler stavrer lidende frem og tilbage i 8 min. til noget tam sikker muzak eller noget helt helt vildt ethno-chill-trip-hop-avantgarde-PIS, før alle så slås om nogle goodiebags med shampooprøver, de tager selfies med.  Mode er måske det nye skyldbetonede porno, men modeugen er stadig en god fest hvis man ikke lader sig smitte af alt mode-gøglets emanete usikkerhed og ikke lever i beskuerens øje. Hvis medierne skriver om tynde modeller igen vinder jeg en palle riskiks. Fester med 80% kvinder og 15% bøsser og en masse frie drinks, Whats not to like?

8-11. august: Den voksne udgave af Distortion hedder Strøm. Mere nørdet musikkvalitet, mindre dåseøl og hype – og masser af bas. Skal b.la høre Larry Heard live…, plus et tapasbord af krøllede basorme.

Haven er den nye dreng i klassen – Igen er Refshaleøen i spil og jeg skal høre Jlin og gode gamle Kraftwerk – og se om Neubauten har fundet en erstatning for den boremaskine de fik stjålet dengang i Ungdomshuset da jeg var barn…

Kraftwerk & fremmed(fri)gørelsen….eller hvordan jeg lærte at elske maskinerne

16 -18. august 2018 er der Gutter Island Garage Rock Festival , en puristisk retro-affære med med The Burnouts (DK), The Lords of Altamont (USA), Eskiz (TR), Cosmic Wings (TR) på Masnedø Fortet  i Vordingborg.

Slut august er der også Tønderfestival – for dem der stadig tror det autentiske findes…måske burde de neofolk interesserede indieanere checke den mindre selvbeviste del af folk-scenen der?

Fra den 31. august er der så Chart på Charlottenborg, hvor succesgalleriere fyrer op for en indie-orientere fest i den smukke gård – og der er udvidet med design igen i år…jeg kommer til at zappe ud til Code, der virkelig har oppet sig på den internationale gallerifront på det sidste.

Hvis du er i Odense i oktober så check Phono – med b.la Porter Ricks (DE) og Plaid (UK). Eller smut til London og check Frieze.

Vice er blevet en underlig fisk – langt fra dengang 4 punk-junkier lavede blad med fis og skateboard ads – nu er telefonhackeren Robert Murdoch storinvester – og hære af interns slaver derudaf for at gøre de sidste lommer af “subkultur” til “En skør skær verden” 2.0 – så de kan sige til reklamekunderne de ved hvad de unge vil have – naturligvis skal de også have en musikfestival – velkommen til nye Noisey i starten af november i triste Tap 1 –  men mon ikke de kan boppe det op ? 2018 ser lovende ud, dog savner jeg Artfreq  og Vanguard  og at nogen booker Jon Hassel og Peter Leander – til en herlig afslutning på sæsonen før mørket kommer og vi flygter til Kastrup.

Har jeg glemt en festival? Skriv her – jeg opdaterer løbende..