Mattesen gør det igen – en værdig afslutning på tegnefilmstrilogien – komplet med den funky musiklærer Arne og den hedonistiske Steward, der om muligt er endnu mere grænsesøgende end i forgængerne i serien.
Ingen er hellige i det frodige socialrealistiske persongalleri: alle – fra overbestemmende papfædre, plastic-gangstere, poptøser til flippermødre, wokeister og præster – kommer under kærlig behandling, så det nærmer sig misantropi. Men det reddes på falderebet af Mattesens socialt indignerede, funky, nærmest Olsen-banden-retro no-bullshit-kerne.
Det er en fornøjelse at se en dansk film, der ikke virker som et kompromis, hvor en auteur bare giver den gas. Mattesen laver de fleste stemmer og har skrevet det hidtil bedste manus i serien, hvor intet er, hvad det giver sig ud for. Det er faktisk ægte spændende med masser af plot-twists undervejs.
Multitalentet Mattesen har endda– trods sine rap-rødder – lavet en hylende sjov klub-banger med Tessa, der burde blive et af årets hits. Min eneste anke er den visuelle stil, der sidder fast i det samme look som Wulffmorgenthaler/Den store pære – det ligner et gammelt spil.
Heldigvis glemmer jeg hurtigt looket, for der er der både noget sjovt til de større børn og til forældrene – og påskeæg nok til et gensyn, når den kommer på stream. Min børneanmelder på 9 mener dog, at den er lidt for hæftig til, at børn under de nominerede 11 skal snyde sig alene i bio. Så tag med – der er masser at tale om bagefter. Det er klart den sjoveste og mest kompromisløse børnefilm i biografen lige nu. 
