Verden brænder, så det er ikke så underligt hvis du er deprimeret – det vil være underligt hvis du var glad og upåvirket af verdens forfald – selv hvis du har alt på det tørre. Men måske kan du bare ikke mærke det…her er en guide til at fremelske en solidaritets-depression, virke ægte og dyb – og dermed undgå social dissonans.
Du savner måske tiden før corona, hvor du var en funky hedonistisk sammenkobler, der pendlede mellem Michelin-middage, møder og festivitas globalt – idag ses du som et uøkologisk krænkende fortidslevn, en paria, en semi-succesion-idiot. Din position er privilegie-blind og ude af sync med tidsånden- dit jet-set livssyn udskammes som overfladisk og usolidarisk, så her er en guide til at fremprovokere tidens cool modedepression – det virkede for mig – efter få dage på kuren kontaktede jeg en læge – her er braset du skal doomscrolle, der fremkalder den helt mørke tidsånd – så du slipper for at tænke på de helt nære problemer og kan hyle med koret:
Sport: prøv Tour de France: nej det er ikke intellektuelt, det er et sponsoreret cyklende fixerum, en menneskefjendsk cirkulær afstumpet gladiatorkamp mellem lycra-robotter smurt ind i logoer på det nyeste ikke-målbare techno-knark. Touren er en deprimende metafor for livet, arbejdsmarkedet eller bare som generelt tidstegn – og hvorfor er det så liderligt at råbe af mænd med store lår?
Bolig: indret asketisk med skandinaviske jordfarver, skab et mix af modeboutique og klassisk hjemmekontor med træfugle, døde farvede blomster og stearin med subtile religiøse temaer, sæt spritdispensere op, gør rent til du kan spise sushi af gulvet – eller udføre en operation, men husk at fjerne prisskiltene i dit showroom før du instagrammer. Alternativt – få greenscreen så du kan gemme bunkerne af designertøj når du er på zoom. Lav en boligblog, eller gå hele vejen og få lavet en bunker i baghaven eller et saferoom.
Mad: drop skyldfuld nydelse, bare spis alt det der er på nemlig.dk der står light på, helst fra Nestle, de holder verden stabil, hvilket også er deprimerende. Alternativt kan du hænge ud i gastrosexuelle cirkler, deres evindelige sludr om smagsnuancer vil garanteret dræbe din sidste rest af håb for menneskeracen.
Venner: du bliver hvad du spiser, du bliver som dem du hænger ud med – vis mig dine 5 tætteste og jeg skal fortælle dig hvem du er. Find venner der ikke er interesserede i dig, men i dit netværk. Find venner der fastholder dig i en helt uvirkelig rolle, venner der har uløselige problemer og derfor kræver uendelig omsorg, venner med misbrug, snobber og positionsspillere. Find et neurosefælleskab og fasthold hinanden i det er ok. 
Nyheder: dyrk hajer i Øresund, ulve i Jylland, bombefly over skandinavien, friske virus-tal, nedskærninger, racevold, kendtes kollaps – bare start fra du vågner, sæt pushbeskeder fra nyhedssites til og stress over historier uden ende eller konklusion til du falder i søvn med det i ørerne. Begynd også at tal om nyhederne med dine nærmeste, det er en sikker omvendt humørspreder og konfliktkilde. Angst clicker bedre end liderlighed, værsgo.
Konspiritualister: enhver kritik kan stoppes med et skvæt vrøvl – så dyk ned i YouTubes kaninkrater og find sammenhængen mellem Ukraine, 5G stråler, krystalhealing, Steve Bannon, JFK21, biologiske våben, numerologi, kinesisk agression, anti-vaccine, veganermad, klimaangst-løgnen, BLM-svindel, pædofili, #metoo, Q-Anon, Cancel culture, PC-nazisme, satanisme, Illuminati, new age, frimureri, Trump og Ufoer – skidt og kanel mellem hinanden der ekskluderer dig fra voksenbordet og demonterer de virkelig vigtige debatter og miskrediterer de vigtige afsløringer af magten…det er blevet en lukrativt erhverv at lave fake oppositions clickbait – og metoderne og indholdet er ved at glide ind i de gamle medier ligesom “En skør skør verden” — det optrapper den “del & hersk” / “all is fake news” -informationskrig, der garanterer skizoid viljeløs isolation, der kan gøre hippier til nazister og vise versa. Lad være at fakta-checke, bare mærk sammenhængen gennem plumperne. Husk paranoide altid er et skridt foran.
Alarmisterne: følg frelste selvudnævnte eksperter og livsstilsguruer, der prædker at jorden er giftig – udskam de vulgært rige – og dem der ikke har råd til økologi. Alt skal være helt helt rent. Skam dig over dit gamle liv. Husk tarmskylning. Skam dig igen bagefter.
Nostalgi: glem fremtids-guleroden. Alt var måske meget bedre i gamle dage, men fortiden kommer aldrig tilbage, så skynd dig ud på det (virtuelle) loppemarked, dyrk dine bedsteforældres dyder og litteratur, top den med at begynde at samle på noget dødt man kan få komplet relativt nemt, f.eks krænkelses-slik, opgrader til den komplette samling med Billy Elish eller Dylan på vinyl bagefter, læs bøger alle er enige om er kanoniserede mesterværker, trap op efter behov, for det kan føles rart med en komplet kontrolleret allerede drøvtygget verden. Nej, det har ikke noget med pottetræning at gøre. Måske er Morten Messerschmith inde på noget med sit retro-konservative trip.
Krænkelses-arkeologi: bliv ekspert i noget rædselsfuldt fra fortiden og blog om det på din iPhone, lavet af kinesiske slaver. Udgrav din egen histories nederlag – pisk minder om mobning eller genbesøg en sløj julefrokost. Ring alle de piger M/K op der ikke ringede tilbage – og svin dem til i en podcast om at bruge andres kroppe. Lav en statue for de over 30 millioner russere der døde i kampen mod nazismen, eller piv over der er svine-gelatine i vingummier i solidaritet med visse religioner. Men undgå for alt i verden at være krænket over noget nutidigt der kan ændres. Bare husk at kende din plads – og være stille så de ægte krænkede råber deres slogans. 
Mediebrug – tommelfingerreglen er at bruge mere tid på skærmen end på verden rundt om skærmen – depressions-effekten kan optimeres hvis du begynder at dyrke følgende:
Berlingske: læs om slet skjult racisme, småborgerlige kristne værdier og mormor-retro underlagt ledemotivet om den stærkes ukrænkelige ret til uendelig vækst, der måske drypper ned på taberne. Dyrk skingre bloggere der søger negativ bekræftelse gennem ledige standpunkter lavet til let hyggekrænkelse – der var en artikel der udskammede mænd i shorts forleden…og dyk ned i store artikler der reelt er reklamer for tunge interessegrupper – det boligtillæg sælger ikke sig selv vel?
BT: har overtaget dødsboet fra 24syg og har en paparazzi-podcast der er perfekt ufrivillig satire om druk, empati-mangel, snobberi og mangel på pli, der trækker menneskehedens værste sider frem – komplet med plastik-kirugi-sponsor og hån af psykisk syge. Et nyt greb at tage tabloid-ofre med ind som eksperter som en slags Stockholm-syndrom gidsler. En perfekt kilde til social angst, ondt i røven, paranoia og legitimering af social amoral.
Generation X: efter mange årtiers stil-krige og æstetiske oprør sidder Gen-x nu i førerbunkeren – men hvad var det mystiske X drømte om i virkeligheden? At spille petanque live på en bane i legofarver af flinke Fos mens Jørgen Leth lægger kommentarspor? Søde Jørgen er interessant, da han er blevet en rollemodel for mænd i mediebranchen: han ses som et omvandrende værk der insisterer på at være menneske, der lever luxuriøst, hans job bare er at ankomme med Gunbritt dirigent-hår og få langsomme banaliteter i egen juice til at lyde dybe med sin faderlige røst: Leth er den ultimative helt for “generation flaneur”. Succesen bunder vel i at det er nemmere at have en para-social interaktion med et luftigt ikon som Jørgen end at vedligeholde en ægte relation med sin biologiske konkrete far, da man ikke kan slukke for far. Fortræng hans kvindesyn som alle andre, namedrop for max signalværdi og lad dig lulle med af hans uendelige godnathistorier.
Spotify: glem goth, The Cure, Niels Ung, Japansk noise eller Soy Division – bare start en kæk spotify-playliste af generisk moderne pop eller sikre hits fra 1970-2020, så ved du der ikke sker noget nyt i hjernen.
Netflix & Co – bingewatch en serie baseret på datamining af din målgruppes preferencer proppet med produktplaceringer, der altid har en mekanisk cliffhanger der får dig til at klø efter næste uforløste afsnit til du ikke kan skille søvn og serie ad. Jeg undres over hvor mennesker finder tiden til det misbrug? Igen, erstat meta med virkelige relationer. Netflix er en uendelig hane af depression. Hvis du virkelig savner Grand så meget så start med “I’m Thinking of Ending this” eller “Astroid City”.
DR er virkelig trådt i karakter som statens kristne propaganda-kanal. Ingen kritik, kun konfliktofile setups med forudsigelige fronter, tordenskjolds soldater og en kulturdækning, der reelt er quiz, reality og hygge for folk og holdninger der peakede senest i 2000. Kulturen reducereres til en finurlig snobbet identitetsmarkør lavet for/af boomere ved Lyngbyvejen eller nogen der stræber efter deres huse. Kulturen er blot et finurligt gratis råstof der skal sikre værternes kan producere konstant som babyer der æder rosiner på potten. DR er altid god for en reminder om ikke at gå til live kulturarrangementer mere. Ren sølvhjelm på downers.
PODCASTS Selvom vi sjældent har haft færre drab i Danmark svælger true crime i udpensling af parteringer og voldtægt – genret er ren snuff. Ellers prøv en sundhedspodcast om perfekt fordøjelse og udødelighed – eller en serie med x-ravere der tørsniffer mens de kloger sig om nattelivet i 90erne.
Humor Der var engang satire handlede om andet end selvpromoverende standuppere der sulter efter Zulu lukkede, der padlede rundt på barberbladet i mellem woke og far-jokes og pruttede som et barn tvangsfodret med svesker. Nu har alvoren lagt sig over landet, så nu har vi Enhedslistens 28 min med Jonathan Spangs team på DR2 periodisk – og så noget afkom fra 24syv, der laver en parodi på den type radio – sludreradio – der overtog 24syvs statstilskud. Problemet er det er et spejl der kigger ind i et spejl – og ender med at parodiere ulidelige mennesker vi ikke engang kender men tror findes i udkantsdanmark – gid det handlede om noget andet end provins-bashing – det er dog ok som indsovnings-podcast – personligt foretrækker jeg optagelser af Vesterhavets bølger, men de virker vanddrivende på en del, så du kan også prøve “Casper ringer til Frank” – måske om hvordan maskerne har overtaget personlighederne. Ellers prøv noget sponsor-spækket parodi på et “interview” fra Euroman, eller Politikens poptillæg der er fyldt med vigtige tips til fake følsomhed, politisk korrekt litteratur fra store forlag, blid indie, skamløs mode og hvornår du igen kan gå med DM´s eller trenchcoat – det er ufrivilligt morsomt og burde sponsoreres af Bierkenstock. Eller hør en af de utallige slet skjult neoliberale selvoptimeringspodcasts – dødsangst er stort.
Livsstilsjournalistik: forleden læste jeg en “insider Københavnerguide” på et blogmedie – via Egmont…der var en slags Emma Gad om hvordan man f.eks skulle smørre sit brød. Det viste sig senere det var planket fra en New York blogger. Det resulterede så i en større meget vigtig meta-meta shitstorm, igen en perfekt tidsrøver – endnu et hit fra generations lattergas, som om trap, dancehall og ritualet med at ligge i kø og vente på vigtige sneakers ikke var deprimerende nok.
Tommelfingerreglerne er altid at erstatte virkeligheden med skærm og aldrig være mæt eller tilfreds – hvis du har en Yacht vil du have en privatjet – husk også altid at leve i beskuerens øje.
Jeg garanterer disse anbefalinger virker: GOD FORNØJELSE med at fjerne dit upassende slørede privilegeblinde smil!