Fuck the “Fear of Missing Out”…nyd “The Joy Of Missing Out”! Det bliver aldrig 2019 igen – så på med ja-hatten og lad os nyde den sidste corona-inducerede pause som et herligt pre-ekko af pensionistlivet, hvor det er søndag hele ugen:

En dejlig pause fra uendelige forældremøder, bøvlede bestyrelsesmøder, ubehagelige sportsbegivenheder, snaskede træningscentre, sundhedskadelige julefrokoster,  fesne restauranter, defekt par-middag, meningsløse shoppingekspeditioner, beskidte tinitus festivals, hooligan-optøjer, prætentiøse ferniseringer, akavede events/åbninger & uøkologisk turisme – oplevelser der før var pensum og et must for os moderne mennesker, men reelt bare er tvangspræget eskapisme, normalitetstvang og slaveri. Det er også rart at slippe for akavede håndtryk, at tisse over kors, jyde-bro kram og makeup-stemplende kindkys, swingerklubber og Lalandia. Kontra populære forestillinger har jeg ikke været på “forretningsrejse” i sydafrika, Østrig eller Dubai eller drukket paller af rosé til orgier i sommerhuse. Jeg har pakket mig i prepperbunkeren stor fornøjelse.

Koronaen har lært os det meste kan ordnes via mails og telefon- glem nu bare zoom – det er som at kneppe igennem et nøglehul. Coronaen har demaskeret og fremskrevet en masse ting: vi er ikke bare sluppet af med den dekadente dyreplagende minkindustri – og en masse mode, for hvem orker klæde sig ud i andet end joggingtøj og badekåbe-lignene dynefrakker hvis vi alligevel ikke kan se eller genkende hinanden bag maskerne? Få pragmatiske netindkøb føles mere rigtigt. Mon vi nogensinde kommer til at shoppe som var det 2019 igen?

Kulturen: det er påfaldende så lidt der er blivet udgivet – selvom resten af produktionsdanmark damper videre – måske er det bare en myte kunstnere inspireres af krise? Måske er skabelsen af værker kædet for meget sammen med spillesteder, salg, ego og gallerier? Måske er mange kreative blevet slaver af publikum, og lammet uden deres scener? Måske tør ingen skabe nyt fordi tidsånden er udefineret og omskiftelig nu og vi er bange for at spille på det forkerte hold?  Kulturlivet er påfaldende stille, vi slipper for at følge med i samtidskunst, teater og musik – måske var kulturlivets åndsforskning bare en vildfarelse, en dum identitetsleg for middelklassen? Gider du Louisiana, P1, Gyldendal og Roskilde efter pandemien?

Medier: efter over et års fri bingewatching og opbygning af parasociale medie relationer via podcasts og SoMe´s ekskluderende kulturelle livsstilskrige føler mange nettet er løbet tør for indhold der kan pirre. The drugs dont work, men vi prøver at skrue op alligevel ved at ramle sammen i debatterne: den retrokonservative mormor-kultur-bølge og Woke-udskamninger har lavet medierum hvor vi skal passe meget på. Krisen har gjort vi ikke engang kan gemme os bag satire, sarkasme, innovation, kitch eller ironi, for alle er blevet meget alvorlige og krænkelsesparate.  

FLASHBACK: Et år med Corona

De fleste har nu erkendt medieforbruget er en kompensation for ensomhed og venner ikke er det samme som friends på facebook. Vi er  sågar begyndt at have lange samtaler med pakkemanden og naboen. For i det ellers totalt fragmenterede danmark, hvor vi nærmest ikke taler det samme sprog mere, har vi endelig fået et livsvigtigt fælles emne ud over Matador, MGP, Mette og Landsholdet, hvor alle har noget så sjældent som relevante personlige erfaringer…og mange har igen forstået at hvis alle har det godt har du det bedre. 

Nærvær er ikke bare et mindfullness bullshit bingo buzzword mere – det har været tvang, da de offentlige sociale akser og lufthavnene er lukkede. Vi er med et trylleslag blevet helt lokale igen, og det helt vilde var en spadseretur. Sommerhusophold føles ikke som afsoning, det er nirvana nu. At flytte ud af byen forekommer sært attraktivt nu.

Jeg nyder også at det endelig er kommet bredt ud at mange danskere er nogle fakta-resistente tosser der tror på mere end at påskeharer lægger æg. Det er smart, for al systemkritik kan dermed affærdiges med et “sølvhat”. Det er nu helt  tydeligt YouTube er stærkere end tv-avisen. Qanon og co er en kærkommen lejlighed til at gøre kildekritik, propaganda, it-sikkerhed, big data & informationskrig til fag i folkeskolen. Please bliv ved med at komme med nye funky teorier – i overgår Hollywood – hvem havde troet der var et hemmeligt link mellem chemtrails, 5G, vacciner med robotter i, uendeligt liv gennem børneblod til eliten, shape-shiftende rum-reptiler og dronning Elisabeth. Nogen må lave den film nu tak. 

Jeg har også nydt glæde ved at tale længe i telefon med glemte udsatte og følsomme – mange har  fået sukkersyge og flere piller under coronaen, lige som det overflødighedshorn af kreative selvstændige singler, der kæmper med røven i vandskorpen. Det er de karakterer der giver mit kulturliv farve og introducerer mig for nye tanker, ud over at være herlige uforudsigelige kamelæoner selv – de er bedre end para-sociale podcasts eller clubhouses “gør det selv taleradio”.  Tip: brug telefon og drop nyheder, netflix og zoom – så får du det endnu bedre.

Politik er også blevet aflyst, eller rettere sagt, det er nu klart for enhver at det er dansk industri, EU, Who og McKinsey der styrer.Corona har fremskrevet historien og desværre været en fremkaldervæske for systemiske fejl, fremtidens politkere bør fokusere på: de over 200.000 selvstændige og deres ansatte der glæder os og skaber ny vækst er blevet efterladt: med mindre vi vil have en monokultur styret af kapitalfonde – døde dyre bykerner med kædebutikker – må vi alle støtte dem nu ved at stemme med vores penge.  

Som om de borgerlige havde gjort noget andet end Mette…det er sørgeligt de bliver ved med at pive om indvandrerne, selvom grænserne er lukkede. Hvad blev der af en fremadrettet liberal borgerlig vision? Jeg nyder også at det yderste venstre og højre mødes til byvandringer og fyrværkeri hvor hippier og hooligans kan forenes om andet end hash – men husk nu masker lidt endnu.

Ud over “The Joy Of Missing Out” er der en lille ting mere jeg nyder meget er at selvom vi har tørre hænder, er der ingen der er forkølede mere. 

Med al den opsparede indsigt og indebrændte vrede og sult efter det taktile, nærværende og virkelige kan sommeren 2021 kun blive den ren guldalder, et fantastisk bunkepul, et nyt 1968, en summer of love – i nordeuropa bevares – for alle har glemt den 3 verden som sædvanlig…VI SES TIL FESTEN, jeg savner jer!

The post The Joy Of Missing Out appeared first on BLAZAR.

Hurra! Efter pink & green-washing kommer woke-washing: kamæleonen CIA´s rekrutterings-videoer fortæller at nu kan alle – uanset farve og fysisk form – kan få lov til at aflytte og tortere for CIA – også iført en feministisk slogan-t-shirt  – eller regnbue-relateret LGBT+ sort subkultur-uniform – der kalder sig  ‘intersectional cis-gender millennial, der tag kontrol over sit rum. Der er det værd, min eksistens er ikke en tjeklisteøvelse” Hvorefter hun kommer med et “’Jeg er en farvet kvinde . Jeg er mor. Jeg er blevet diagnosticeret med generaliseret angstlidelse.’ -ligesom agenten i “Homeland”. BINGO. Nyd mesterværket her:

Oprør er blevet en t-shirt: Videoerne er spændende fordi de viser hvordan et ægte oprør reduceres til ydre minoritets-identiet og subkultur bare er blevet fastalavn, der ikke rodfæster sig i menneskets reele praksis. Man kan sagtes spise på Alchemist og gå til koncert i Ungeren bagefter. Det uhyggelige her er at outsider ofrene rekruteres til at være bødler mod andre, der ikke passer i matrixen. Oprør er noget vi godt må lege med performativ aktivisme – som forbrugere og personlige brands, bare strukturen og magten bag er uforandret. På overfladen er  det slut med “dem og os” mere, CIA er nu overalt og kan rumme alt – hvilket camouflerer: hvor man før så CIA personer som nogle militær-trænede crewcut fyre i Aviators og Brooks Brothers suits, er alle nu potientielt agenter, selv dem med regnbue-haler.Naturligvis har den globale tjeneste CIA brug for alle slags mennesker der kan infiltrere alle slags miljøer, intet nyt der.  Nørder og freaks er i høj kurs, især hvis man skal fange nørder og freaks – eller få mange øjne på sit indhold.Dertil kommer rekuperations-effekten: CIA har med et trylleslag gjort WOKE retorikken, ja måske hele bevægelsen – meningsløs og forældet ved at rekonfigurere det oprørske indhold som reklamesprog for en virksomhed, der netop arbejder med de omvendte værdier – at bibeholde verdens status quo og ser stort på menneskerettigheder. CIA krammer woke-retorikken ihjel.

De afledte sideeffekter: Rekrutterings-videoerne virker på mange planer og er måske et forsøg på at dødskysse woke-begrebet: Nu kan alle ligegyldig hvilken karnevals-identiet de har fundet – blive kanonføde og stikkere. En  anden smart sideeffekt med videoerne er muligheden for profilering: CIA har med udsendelsen af disse videoer fået et mere præcist billede af hvem deres kritikere er.

Verdens vigtigste firma? Selv uden sølvpapirshat  er det sjovt at se at CIA gennem programmet for kulturdiplomati under den kolde krig støttede kunstnere som Jackson Pollock, Mark Rothko, Louis Armstrong, så de kunne optræde i udlandet og repræsentere amerikansk modernisme. Målet var at fremme amerikansk kultur og værdier og give den sovjetiske indflydelse baghjul. CIA var også dem der fik produktionen af LSD til at eksplodere i MK-Ultra programmet.Så tak for at være med til at vinde den kolde krig, tak for at hjælpe det Afghanske folk mod Russerne, tak for at finde jeres gamle agent Bin Laden & nakke ISIS. Tak for forsøget i Svinebugten, tak for forsøget på at redde med gidslerne i Iran, tak for at opfinde Iraq´s masseødelæggelsesvåben, Myterne er mange, tak for at støtte  Axel Larsen så han kunne danne et alternativ til DKP,  tak for Oliver North – Tak for at opretholde status quo.

Hvorfor være lobbyist/journalist – når man kan være holdningsagent?Grænsen mellem medievirksomhed, reklame og propaganda er allerede barberbladstynd.  Simon Andersen er langt fra den eneste mediekriger der leger med agenterne –  men hvorfor ikke,  mediebranchen er presset og alle har brug for et ekstra ben og et bedre sommerhus, CIA lyder som fast arbejde og en rummelig arbejdsplads, jeg melder mig hermed under fanerne – verden er jo i brand – jeg erkender oprør er umuligt og vi lige så godt kan holde med verdens store smarte sheriff. Jeg behøver vist ikke skrive en job-ansøgning – bare ring, i har mine data allerede.

DISCLAIMER: dette er satire, eller rettere et forsøg på at skrive om noget vi normalt ikke kan – eller må – tale om.

The post WOKES DØDSKYS appeared first on BLAZAR.

Some African-American pioneers in Detroit feel overlooked today – in a world dominated by feminist Instagram neo-trance and sponsored nepo kids throwing cakes in the faces of ravers at stadiums using lame premixed playback – or Beyonce claiming the entire house/LGBT+/club culture on her latest album.Clearly, the veterans are tired of the idiots making money dancing in their footsteps. Clearly, Detroit techno comes from Detroit – but does techno come from Detroit? Is techno originally Black? To talk about race-related origins in a music genre based on sampling is absurd. What about “I Feel Love” Donna Summer & Giorgio Moroder’s prototype hit? To claim techno as originated frem a specific race or city is historical revisionism…and gatekeeping?

Techno is not mine or belongs to a certain segment, or are the product of Japanese drum machines – techno is more than the sum of its parts – techno is ours – in bodies and brains that is shaken when techno is played in a room. Techno is an experience that momentarily suspends time and space, and thus geography. Some will argue that it can also suspend race, gender, and class for a second…a sonic utopia!

LISTEN TO MY NON-PURIST RETRO-FUTURISTIC CLASS TOURIST NON BINARY UTOPIAN TECHNO HERE

Some would argue that techno is not the music of the future anymore: there are rules in techno now – its a almost nostalgic genre – nostalgia for a lost vision of the future, now reduced to soul-less overcompressed e-arobic dance tools?

It feels a bit nostalgic to talk about origins and location in a ever evolving internet-based global electronic music genre. Isn’t techno just in the head and body of the dancer and listener, us – across continents and races?

Africa’s funk is important – Kraftwerk is obviously inspired by James Brown’s rhythm section, adding almost romantic European melodies on top – and sound design tools that was only available through technology only available in conservatories and expensive electronic music studios. Detroit is clearly inspired by the resulting early elegant romantic synthpop, sci-fi and European conceptual industrial music. Even proto-techno mutated in all directions – and now we have the internet in our pocket…

For the purists, the party officially starts with Cybotron’s “Alleys of Your Mind” from 1981, which sold 15,000 copies, and A Number Of Names’ “Sharevari”. House finds its nascent form with ‘On & On’ by Jesse Saunders & Vince Lawrence in 1983. But in 1979 Casio merged calculator and synth:

LISTEN TO MY NON-PURIST RETRO-FUTURISTIC CLASS TOURIST NON BINARY UTOPIAN TECHNO HERE

I can just off the top of my head mention a lot of things that are techno – before Detroit-techno: cheap Japanese and American music technology, German avant-garde and tape manipulation, Indian drone music, Eno’s ambient, Lee Scratch Perrys dubs, Zapp, Yello, James Brown’s funk, disco, Afrobeat, found sounds from film and media, Belgian New Beat, Italo disco, Giorgio Moroder, Electro, Yellow Magic Orchestra, Flash’s “Adventures of the Wheels of Steel” & Steinski, Pink Floyd, Kraut, Industrial, Suicide and DJ megamix culture. Bernie Worrel’s synths, Sweet’s “Fox on the Run” intro, Who’s “Baba O’Rieley” intro, Pink Floyd’s “On the Run,” Pierre Schaeffer’s tape manipulations from 1942 and onwards, cassette tape pause buttons, Fuzzy, Herbie Hancock’s fuzak, original tribal music – I can go on…

Here’s my personal – strongly generalizing early techno history told in music:

LISTEN TO MY NON-PURIST RETRO-FUTURISTIC CLASS TOURIST NON BINARY UTOPIAN TECHNO HERE

Techno: my early years

LISTEN TO MY NON-PURIST RETRO-FUTURISTIC CLASS TOURIST NON BINARY UTOPIAN TECHNO HERE

The post The Origins of Techno – Play That Funky Music White Box appeared first on BLAZAR.

No spoilers – de rige er ulykkelige – ligesom os? Hurra! Hvordan tv lærer os at overleve the grind…Jeg efterlyser ikke en opdragnede moralsk fortælling, men tydeliggør mine tanker under den nydelsesfylde konsumering af Successions mesterlige satire- jeg elsker at gyse og grine af holdet af forpinte milliardær-douchebags – privilegie-blinde defekte masters of the Univers der smadrer hinanden i uendelige ego-drevne magtkampe. Selv det Amerikanske valg er bare reduceret til et spil Matador – måske skræmmende realistisk.

Grinet legitimerer vores misundelige kig ind i elitens univers, foragten gør vi overlever de uretfærdigheder og den ulighed serien afspejler.

Det har aldrig været værre at være en fiktiv oligark eller nepo-baby – men selvom vi mobber dem via skærmen, har oligarker aldrig haft det bedre i virkeligheden. Nettoformuen af ​​planetens 10 rigeste mænd fordoblede formuen under pandemien, og en lille procent er nu på vej til at eje to tredjedele af planetens rigdom inden 2030 – og mens den fiktive elite får karmahug, er de rigeste mere glatte og under radaren end nogensinde. Skatteundgåelse blomstrer, hvidkrave-kriminaliteten boomer.Coping with capitalism Måske er serierne os der er udenfor den 1%  måde at cope med den benhårde krise og markedets totale penetration selv vores mest private indre verden.

For hvorfor skal vi stræbe hvis vi alligevel ender konstant ulykkelige og paranoide  – selv på en Michelin-restaurant? Måske er Succession bare det ventilerende middelalder-karneval, hvor tiggerne kan rive adelen i silketøjet et time – før hverdagens slaveliv fortsætter? 

Selvom den herlige serie vinkler eliten kritisk, ser vi kun isolerede bestyrelses-bobler – hvor de rå konsekvenser af herskernes beslutninger nede i pyramiden kun optræder i korte glimt. Ikke et ord om Geneva Freeport – den største kunstsamling ingen ser – hvor de superrige gemmer deres kunst som sjældne baseballkort – eller deres investeringer i det allermest lukrative – våben og narko – og ikke et ord om den tredie verden eller miljøet.Fascinationen: Vi sidder med vores gode skandinaviske middelklasseværdier og nyder kampen mellem den norske microdoser Matsson i Fjeldræven og de kulturløse nyrige Amerikanske douchebags. Vi er med på en forarget kigger – som i Housewifes of Beverly Hills – for reelt er det også godt gammeldags fascinations-tv – vi nyder og drømmer stille misundeligt om helikoptere, yachts, grim stealth wealth haute couture, vilde palæer og diskrete biler, men legitimerer det ved at elske at hade og foragte slavepiskerne og nepo-kids, der er så smadrede socialt at deres bedste venner er deres bodyguards –  selvom de er omgivet af kor af yes-men, røvslikkere og paranoide personlige assistenter.

Vi bør anerkende “spis de rige” TV for hvad det er: ikke et kulturel “opgør” mod de velhavende og korrupte, men ren tom katarsis. For den – på overfladen – antikapitalistiske satire viser os hverken hvordan vi selv kan blive rige – eller slippe af med de rige – eller hele spillet – der er ingen udvej.

Men hvad med eliten, kan de leve med at blive grint og udskammet som douchebags? Ja, i modsætning til middelklassen karakteriseres eliten netop ved deres pragmatiske diskrete skamløshed. Fuck hvad folk tænker, hvad gør de? Ejer de noget? Handel er den eneste reele handling. Vi er alle ludere – dem der erkender det skamløst vinder – som heltinderne i White Lotus.Anti-kapitalistisk underholdning? The White Lotus, Glass Onion, Exit og de andre “udskam de rige” produkter tilbyder os fattige 99 procent en søndag aften hvor vi ventilerer de frustrationer, vi føler, for så at vende tilbage til vores arbejde dagen efter. 

De rige er meget ulykkelige, antyder den klodsede film Glass Onion – fordi de rige ikke kan stole på deres venner: alle vil have noget fra dem. Succession fortæller dynastisk rigdom deler familier og vender dem mod hinanden.  Triangle of Sadness viser fraværet af reelle problemer gør de rige  bliver besatte og smålige. Godt vi ikke er rige.Moralen? Ligesom reality-tv har opdraget en generation – “han er stemt ude” –  spejler vi os også i de nye serier. I White Lotus er sexarbejderne vindere, nærmest rollemodeller – fordi de i det mindste er ærlige omkring dansen om guldkalven. I Triangle of Sadness kæntrer en super-yacht, og det bragte influencers og mogul ned på bunden af ​​den sociale hierarki. I Glass Onion blev en tech-bro milliardær dramatisk lettet for sin uvurderlige men smagløse kunstsamling. Men hvad er konsekvenserne når skærmen slukker? Hvad er aftrykket på virkeligheden? Se bare Breaking Bad – der også er fabelagtig – men desværre spredte meth over hele verden – sultne typer google opskrifter, købte kemi og kogte op og startede en epidemi.Effekten? Satiren har en beroligende effekt på vores naturlige oprørstrang, vi erstatter den med en dejlig følelse af overlegenhed – vi har bedre smag og er bedre mennesker end slavepiskerne. Vi bliver beroliget og forsikret om, at vi faktisk måske er bedre stillet der hvor vi er, for det rige liv virker frygtelig ubehageligt. 

Men det er svært at lave en film om de rige  som ikke også er aspirerende – misundelse er trods alt motoren, som samfundet kører på – og ingen filminstruktør kan modstå visuel luksus. Disse shows antyder, at de vil ryste status quo, men efterlader det sikrere end nogensinde. For en af Successions belæringer er at være skamløst ligeglad – den nyrige Roy klan vinder over Pierce-klanen fordi den ikke er bundet af moral, historie og smag – men måske er den næste i fødekæden den microdoserende Fjeldrævs-klædte Mattson – fordi han helt har givet slip på den sidste rest af realitet?

Effekten er mere social angst, mere kynisme, mere position frem for personligheds-kult, mere Machiavellisk inspiration til masserne.

Vi sidder tilbage med en oplevelse af  at der ikke noget alternativ – det er sværere at forestille sig en verden uden markedet end jordens undergang.

The post Succession & “mock the rich” tv appeared first on BLAZAR.

I det splittede Danmark, hvor vi er sammen – hver for sig – online  – i vores private microsegment – prøver jeg her at zoome ud og se to uhomogene grupper sammen trods isolationen. Her er en nem guide til at navigere igennem al digital-støjen:

Den ene gruppe – lad os kalde dem “de materielle” – smykker sig med objekter der skal indikere succes, den anden stamme – “de korrekte” – smykker sig både med objekter men også med holdninger, moral og kultur – men de to gruppers kernepraksis – en overdeling og restløs identitetsproduktion –  er ens. Deres holdninger og livsstil er måske kontrapunktiske, men funktionerne er de samme, og når de rammer det digitale rum ender det ofte i et stort polariseret ulykkeligt tidsrøvende tågehornstrut.

Tilhørsforholdet til disse  to “religioner” er ikke rationelt betinget, for eksempel findes der fattige “materielle”, der dyrker slavepiskernes værdier og stemmer derefter, eller omvendt – skyldbetyngede champagne-socialistiske materielle “vindere”, der låner bløde værdier fordi der er for koldt, blåt og kedeligt på toppen – eller som aflad og kamuflage for deres uendelige liberale grådighed. Denne løsrevethed mellem en persons holdninger og position er ganske udbredt – f.eks har jeg mødt en del kunstnere trods det faktum de  er produkter af velfærdsstaten og holdt i live af kvinder – er blevet hyperliberale antifeminister – på a-kasse.

Den gamle minervamodel er imploderet, så de nordlige blå ejere, djøffere, reality-ofre og arbejdsløse men in black hooligans begærer de samme brands, biler og silicone-bryster og deler de samme holdninger som de “materielle”, der modsat udskammes af de før grønne “korrekte”  – den humaniora-klasse, der er ved at fusionere med deres klienter, de proletar-plejehjems-rosa. 

Begge grupper er døve af skrigeriet i ekkokamrene, der er skabt til at maximere some-trafik og dermed reklamekanvas og har nu gravet skyttegrave hvorfra deres vigtige identitetsproduktion foregår – begge grupper har  tvangsprægede inkonsekvente forestillinger de prøver at presse virkeligheden og data ned i, og da tryg bias-bekræftelse og konflikter sælger ramler de to tonedøve grupper sammen i et stort lamt konfliktofilt like-høstene medie gang bang – for de algoritmer der sælger reklamer elsker vi bliver hængende så længe så mulig – og angste og agressive mennesker køber mere – så hånden på hjertet, hvilken gruppe ligner du mest?

“De korrekte”

Du udviser målehold, affalds-sorterer og udskammer alle der har det sjovt eller træder forkert. Du ved altid hvad der er det rigtige – og passer folkedomstilen via twitter – og er signalsesitiv overfor ironiske bemærkninger om køn eller race. Du rynker på næsen af standup og Casper, men du bruger selv ironi konstant for at helgardere dig så du altid er på vinderholdet.  “Nej, det mener jeg da virkelig ikke, det var bare for sjov, fattede du ikke det?” er dit faste katapultsæde ud af ubehagelige diskutionsblindgyder.  Officielt er du seriøs – ja alvoren er tilbage – du mener f.eks at navne på is fastholder en gammel falsk krænkende virkelighed, og du vil gerne igang med at udrense fortidens ubehagelige mønstre – du mener også at man ikke kan skille værker og kunstnere ad – det er slut med at høre R.Kelly, Jackson og stort set alt andet end lesbisk blog folk på kassette eller hellige køer som Cohen på vinyl.  Du er priviligeret men ser ned på bølgepomfrit-danskere, men er ofte krænket på andres vegne, plus du er krænket over fortidens historiske uretfærdigheder.

Du signalerer følsomhed og autentisk alvor, er ydmyg og dannet – nogen vil mene forsmået- i din dyrkelse af skepsis og problemsøgning, og du ser de kommercielle aktører som kræfter der altid prøver at tage røven på dig. Du ser dig selv som et empatisk “godt menneske” og elsker DR2, Carsten Jensen, CV Jørgensen, Filmstriben, Georg Metz, mad & kulturrejser, woke-seminarer, inderock, festivals, Dylan, yoga, efteruddanelse & andelstanken.

Trods faren for at blive udskammet for uøkologisk overforbrug samler du relativt obskure ikoniske papirbøger og klassiske vinylplader, men er bange for at blive anklaget for kulturel appropriation hvis der en sjælden gang er en gæst af ikke-dansk etnisk herkomst (eller hvad man nu må kalde det) hjemme i dit private åndelige showroom.

Det er nærmest en blackface-synd hvis en skuespiller der ikke er homo spiller homo – faktisk er selve skuespiller-rollen suspekt, du foretrækker dokumentarfilm med kvoteafstemt cast af udsatte mindretal der kan nære den magtfulde følelese du nyder  mest, at være bedrevidende.

Du skammer dig over at være kedelig hvid, halvtyk, hetrosexuelle og bo i det afstumpede Danmark. Du skammer dig over at  at være moderat succesfuld eller omvendt, ikke arbejde kreativt nok. Du gør meget for det ikke ser ud som om du stræber uselvisk efter andet end en bedre verden, men din aktivisme foregår mest online, dine preset-rigtige holdniger er som t-shirts og du prædker for koret synkront med dine favoritmedier mens du spekulerer over hvornår det optimale tidspunkt er til at blive skilt, gå ind i politik eller sælge lejligheden.

Du protesterer mod ulighed og racisme, men er reelt mini-bolig-spekutlant limet til en iPhone lavet at kinesiske slaver. Du vil gerne kritisere eliten så effektivt, du selv bliver ophøjet til åndselite. Du kritiserer samfundsspillet selvom du vedligeholder det selv som selvbestaltet livsstilsbetjent online, du dyrker den sikre allerede kanoniserede kultur med den helt rigtige dybe signalværdi og dropper din smag når den bliver for populær. Du hylder kunst for hvad det siger om dig, hvilke samtaler om dig selv du kan iscenesætte via forbruget af kunst – det er rart at kloge sig på en diskret ekskluderende måde, de andre grupper ikke fatter – (læs – er ligeglade med).

Du dyrker alt det “autentiske” – hvad det end er i en masseproduceret verden – men du er kulturens drøvtyggende last-moover dørmand, der aldrig når ind til festen, du dyrker terapi, skamfuld diskret neo-spiritualitet, miljø, mådehold, loppemarkeder, skovbørnehaver, delebiler, film hvor de rige er skurke, Nihola-cykler, det hjemmelavede, historie, træ-legetøj, BLM & Politiken – der trods sit neo-feministiske fokus får penge via Ekstra Bladet og JP´s bras. Du lytter til tamme P1 – altid korrekt, aldrig vild – hellere naturvin med fed storytelling til tak. Dine holdninger er bare livsstil, aflad, rene shit de jour statusmarkeringer.

Du er outdoorsy men kan ikke lide konkurence-betonede aktiviteter, du leger helst i hold på en akavet måde.  Du drømmer om at flytte på landet – ikke forstæderne – selvom du reelt er bange for bønder og den rådne bananbefolkning – selv om du selv tit har rødder i provinsen. Du føler du er moderne men ender ofte med at lyde som en Kristen-konservativ national-nostalgiker, selvom dine kirker er Heartland festival, DR, Politiken, Gyldendal, Charlottenborg & Lousiana.

Du besidder en på overfladen uendelig tolerance – selvom du inde bag masken føler dig krænket eller forarget – nej nej ikke misundelig – dit mål er blot at være et godt mennesker med et rigt indre liv på en sund planet.

“De materielle”

Du tager til Dubai og alperne, bruger biler som nydelsesmiddel og statusindikator, ikke bare som transport, drømmer om at gå på jagt – uden at spise hvad du skyder – da det er den sidst overklassesport der ikke er invaderet af pøblen ligesom golf, sejlsport og tennis – et perfekt sted at netværke og tage selfies. Du elsker at shine på linkedin og Instagram gemmen filtre og et opbobbet cv.

Grådighed er godt, mere og større er altid bedre, det nyeste er altid bedst og du dyrker en umættelig skamløs forbrugs-bulimi og vækst for vækstens egen skyld – pyt med konsekvenserne, vi lever nu – “hellere sprøge om tilgivelse bagefter, end tilladelse før” – for du vil bare have det max. Du har retten til at krænke handicappede, bøsser, fattige og religiøse, for det er bare for sjov. Måske er slaveri bare et valg som Kanye siger?

Selvom Nye Borgerlige er en slags pøllet DF for kontormus i Lyngby er de klart en mulighed, hvis du når at stemme næste gang – for du vil have mindre skat og stat – ligesom MIB. Du vil ikke have indvandrere, men lækre au-pairs, rappere, sugardating og stripbarer.  Du elsker mulatter med succes. Du dyrker performancesport og får fillers, botox og extentions og tager NLP kurser og bæller Coke light så du kan sælge mere – sludr, være mere kreativ, du elsker konkurrence og træner til ironman og gør skovene til en farlig gladiatorkamp i dyr neon-neopren.

Du tror på den stærkes ret, hylder den private ejendomsret og kan lide at se en god boksekamp, undgår det offentlige og fælles. Du elsker spekulation, aktier og casino, investeringssikker gammel kunst, møbler og fine vine, du ser en dyd i at  oversælge dig selv som Nik & Jay, ser overfladiskhed som en kvalitet, bruger Blackstones og landbrugets eget medie Berlingske, TV2 news, Børsen, Kongehuset, du skimmer bagsiden på biografier, bakker op om Kirken, elsker “Det vi taler om”, nyder Frank Sinatra men har droppet Mads Christensen da han er på røven og derfor passé, elsker Lars Seier og topidrætsfolk, du dyrker generelt alt der har succes, de eneste kvalitetsparametre er pris og succes. Du har et selvmåler-ur.

Kunst er blot investeringssikre møbler, og du ville gerne bo i Illums bolighus. Du er fascineret af gangstere, der som rå dyr i  junglen er helt frigjorte fra tyngende stat og moral. Du vil ind til byen selvom du ikke bryder dig om Københavnere – det er mere for at flashe og det er en cool investering at bo der. Du tænker kun på andre når du onanerer, du er især ligeglade “de hysterisk korrekte” med mindre du har kan kopiere en fed fidus fra dem eller der er fisse i at signalere følsom som dem ligesom dengang da Shambala armbåndet var hot. Du  hader kritik, gamle værdiløse ting og rod og uorden og elsker stadig Earth, Wind & Fire og Kanye´s Stronger, harder, faster & Royal Run. Du er ligeglad med alt udenfor markedet – og kan ikke føle skam – med mindre du taber.

Som konsekvens af dette binære digital-cirkus-danmark er der opstået en tredje gruppe:

“De usynlige”

Du er resigneret og nyder at svømme blandt det tavse flertal under radaren, du har mestret at være individuel via handling så der er ingen grund til at klæde sig ud. Du kamuflerer dig som  det tavse flertal af døde fisk der flyder med strømmen – men er radikalt anderledes aktiv – uden at gøre et nummer ud af det. Du nyder ikke at skulle vurdere eller skulle vurderes konstant – du er stået af – du er træt af pis og din verden er ikke identitetsproducerende storytelling, dit livet er bare funktioner. Du foretrækker en sms eller en telefonsamtale fremfor digitale stammekrige – skærm er passé. 

Du oplever de to ovenstående gruppers evige selveksponerende palaver og blær er trættende, mindreværdsmotiveret og ligegyldig – de minder dig om forsømte bænkevarmende børn. Du vil hellere  koncentrere dig om ting du kan påvirke selv her og nu. Du ser medierne som magtens forlængede arm og al debatten som false flag tidsrøveri, der deler os og hersker over os for vi skal forbruge mere bras. Journalistik er jo bare PR for magten og pengene idag, og der er alligevel ingen vilde hjerner tilbage i medierne, så hellere ringe til en nær ven end endnu en selvfed tom podcast.

I din simple verden må folk må gøre hvad det passer dem – så længe det ikke går ud over andre, hvor svært kan det være? Du mener miljø, BLM og metoo er vigtigt, men debatten er allerede afsporet og gjort til underholdning, der skal aflede fra det virkelige uundgåelige opgør med ulighed, kontrol, stagneret mentalitet og magt. Du hader politik men ser hele dit liv som politisk, så du stemmer med din adfærd og dine penge, du tror ikke på ævl online eller stemmeboksen hver fjerde år der ændrer din verden – det kan du selv her og nu. Du vil hellere selv begrave din hund end at se TV. Du har nok i bare at få en hverdag til at hænge sammen uden at være tvunget til absurd glædesløst arbejde.  Du.prøver at sanse livet  som en fest og holde den – helt naturlige –  post-post moderne depression stangen. Arbejde og børn er drænende nok, så der er ikke tid til Weekendavisens nykristne identitetskontrol eller Dubai-bling-blær oveni – those drugs dont work. Du foretrækker reel nærværende aktivitet eller stille aktivisme – og er droppet ud af samfundsteaterets evige kamp om opmærksomhed og perfektion, du passer bare dig selv og dyrker det nære og taktile og er ligeglad med mode, politik & kultur eller at have et personligt brand eller ytre dig i tide og især utide, du ser ned på karrierekværulanterne fordi du hviler i dig selv eller bare har indset den digitale offentlighed er ren selvovervågende sisyfos, et uendeligt stressende tidsrøveri lavet til datamining.

VAMMENS GUIDES: MANUALER TIL LIVET

9 essentielle looks

GUIDE: partiernes tøj, musik og rusmiddelvalg.

OK DOOMER!?

The post TEST: hvem råber du i kor med? / Introduktion til “de usynlige”. appeared first on BLAZAR.

Jeg elsker teknologi – men en bil kan blive en kampvogn i de forkerte hænder.

Artificial Intelligence (AI) er tidens mest omtalte teknologi, og dets potentiale for at forandre verden er enormt. De næste 5 år vil sandsynligvis bringe mange nye udviklinger inden for AI-teknologi, både i form af positive og negative konsekvenser:

10 Utopier skabt af AI

1. Besparelse af tid og kræfter ved at automatisere rutineopgaver
2. Bedre beslutningstagning ved hjælp af dataanalyse
3. Forbedring af sundhedsplejen gennem personaliseret behandling og diagnostik
4. Øget produktivitet og effektivitet i industrien
5. Bedre trafikstyring og mindre trafikprop ved hjælp af selvkørende biler
6. Øget sikkerhed ved at overvåge og analysere store mængder data
7. Besparelse af energi ved at optimere produktionsprocesser
8. Forbedring af økonomien gennem automatiseret handel og investering
9. Bedre undervisning ved hjælp af personlig læring
10. Reduktion af fattigdom og ulighed ved at forbedre adgangen til information og ressourcer.

10 Dystopier udløst af AI:

1. Massiv arbejdsløshed på grund af automatisering
2. Bortfald af privatlivets fred på grund af overvågning
3. Øget magtmisbrug gennem kontrol med store mængder data
4. Øget ulighed ved at kunne tjene større fortjenester på automatiseret handel og investering
5. Forringelse af sundhedsplejen på grund af fejl i automatiseret diagnostik
6. Manglende empati og menneskelig interaktion ved at erstatte mennesker med maskiner
7. Øget cyberkriminalitet og hackeangreb
8. Øget krigsrisiko ved at give militæret adgang til avanceret AI-teknologi
9. Manglende diversitet og kreativitet ved at lade AI træffe beslutninger på stedet for mennesker
10. En ensartet verden uden menneskelig indflydelse og frihed.

Informationen og dermed magten kan samle sig i toppen af samfundet, hvis de, der kontrollerer AI-teknologien, får en stærk monopolstilling og kan blive selvstændig. Det er en bekymring, at de store tech-virksomheder i dag dominerer AI-industrien, og at deres magt kan øges

(Abrupt slutning, min AI gik ned her…respekt for dens selvkritik, ikke for vision og stil…jeg må blive bedre til at tale den s sprog…kors…) 

The post AI: Utopier & Dystopier appeared first on BLAZAR.

Er vi alle blivet konfliktofile kværulanter på udkig efter næste fix med råbekorene i debatskyttegravene? Måske lukkede EBs Nationen fordi den var overflødig – fordi SoMe og de fleste medier – ja selve den måde vi taler sammen kopierer Nationens tone indirekte? Blev alle smittede?  Vi er stolte af vores ytringsfrihed, der sikrer vi  kan være hadprædikanter og kaste med injurier under dyr politibeskyttelse – selvom vi omvendt  ikke kan vifte med Tibetflag eller demonstrere foran Israels ambassade uden bonus-gas – bare du sparker nedad kan du sige alt – og da injurieloven nærmest er sat ud af kraft er det helst næsten gratis hvis ellers er klar til at tage shitstormen – for der er garanteret et microsegment der vil nyde at føle identitetsproducerende krænkelse og projicere deres eget bras på selv dine tammeste statements – for der er altid nogen der vil varmes ved de uslukkelige konflikt-bål, debatter ender ofte binært unuanceret i digital road rage – som når folk næsten religiøst skændes om PC vs. Mac eller Sony vs. Nikon vs. Canon, eller FCK vs. BIF – det ender med et nazikort.

Her er en guide til at navigere i potientielt akavede samtaler og følgende social dissonans – jeg vil anbefale du holder dig fra følgende minefelter: 

Musik: husk du ikke kritiserer en konkret artist eller et nummer, men folks følsomme minder de tagger med musik. Lad dem nyde hvad som helst uden skam, det er ikke en vigtig kamp – bare vær stille og glad for du ikke fik taget din bædom til Drake i et Roskildetelt. Lad være at tal vinyl, mp3 eller hifi – det er endnu værre end at tale god smag. Slayer eller R.Kelly – be my guest. Husk værket ikke ER kunstneren – værket ikke er dårligt bare fordi han/hun er et svin – du er ikke pro-pædo fordi du danser til Billie Jean – du har bare betalt Jacksons slikkepind da du købte albummet dengang. Kultur er bare noget identitetsgenererende bras der er skyllet op op stranden tilfældigt – se bare hvordan de politisk korrekte DR typer og feministerne fetisherer reklamebaseret Trap musik der forherliger narko og prostitution – måske ville en tur i en rigtig ghetto eller lidt engelsk undervisning hjælpe? Kultur forbruges for signalværdien nu, fuck indholdet – der skal helst ikke være noget, hellere bare ekskluderende mystik og lækkert design. Mere om musik her.

Feminisme: selvom der ikke er ligeløn eller værnepligt for begge køn endnu. Støt medieluderne, men tal grimt til kassedamen og pædagogen. Husk der er enorme sædbanker så mænd reelt allerede er overflødige. Hold på retten til at opføre sig som en luder og twerke i kirker og moskeer. Udskam alle mænd der holder døren, og alle dem der ikke holder døren. Glem at tage den lille hvide betamands parti, ham der aldrig har fået kærlighed uden at betale for det med sine hårdt tjente mønter. Bare lad som om din mage er der fordi du er sød – ikke fordi du er et 2 meter højt æggehoved med en pik til knæet og en fed arvet ejerbolig på Christianshavn med spændende venner og stort potientiale.

Race: nævn aldrig andres farver, oprindelsesland eller etnicitet – især ikke hvis de er jyder – det hemmelige herrefolk. Omtal hellere alle høfligt som “mennesker”, som om alle er lige, bare lad som om alle er ens. Men slut med at danse til fester hvor der spilles reggae, eller mene at mennesker med afrikanske aner er bedre til basket eller human beatbox og alt det jazz. Ikke mere udklædning, karneval eller skuespil – livet er nu en lang uklippet inderlig  og opbyggelig dokumentarfilm lavet af en kvotekrrekt mix. Men lad være at skamme dig over dine forfædre var nogle kristne psykopater der slagtede og slavebandt både ulande og bønder – eller over vi gør det stadig by proxy lidt mere elegant. Køb Bestsellers tøj, se Beyonce dokumentaren – men lad være at tal med din taxachauffør – og vær stille med hvad du stemmer dit lede racistsvin. Mere om race her.

Svaghed: selvom man kan få ret meget lun opmærksomhed på at blotte svagheder så lad være – med mindre du har en kendt afdød far eller mor du kan skrive en offerbog om, så lad være at vise svaghed – folk bruger det imod dig. Lad være at tilstå misbrug, skattegæld eller utroskab – alle gør det, men alle bruger det imod dig.

Magt: vi må ikke tale om visse mennesker har og udøver magt – vi vil hellere lade som om vi lever en Olsen Banden fantasi optaget i et utopisk DDR hvor alle problemer kan løses over en bajer. Lad især være med at reagere på psykopatiske chefer der spiller skak med dit liv. Bare lad som om vi allesammen er lige og venner på den helt autentiske måde. 

Penge: et kæmpe tabu – hvis du bryder det og siger du har for lidt har du ondt i røven og tager ikke ansvar for dit eget liv – hvis du omvendt flasher din velstand er du en patetisk pralerøv der garanteret er rig for at kompensere for indre fattigdom og dit defekte kønsorgan – og please – lad være at bruge ordet ulighed – det stinker af sur champagnesocialistisk aflad. Der er ikke noget udenfor markedet, og der er ikke noget alternativ til kapitalisme – fat det nu. Kommunismen i øst var bare statskapitalisme. Passer gaden – eller lav dine egne NFTs.

Sexualitet: lad være at bære dine sexuelle preferencer som en bøllehat – det rager ikke andre hvordan du boller – med mindre du blander børn, penge, video eller dyr ind i det. Husk modsat du ikke ER homo men blot et menneske der praktiserer det – og alle andre er ligeglade, med mindre du bor alle andre steder end i storbyer i Vesteuropa. OBS: Hvis du er vanille hetro breeder skal du bare tie stille, skamme dig over at være kedelig og rocke diskret med til Eurovision. Mere om sexualitet her.

Politik: der findes bistandsklienter der stemmer DF & NB, og der findes folk i egen Learjet der stemmer EL – ligesom alle danser til Michael Jackson. Sloganet “Siger hvad vi mener, gør hvad vi siger” er f.eks Enhedslistens gamle – der nu er overtaget af Nye Borgerlige. Et andet eksempel er  regeringen betalte bankernes spekulations-casino med dine skattekroner ved krakket i 2008 – ikke din konkurs. Husk også da  Mckenzie, Saudis seruminstitut og dansk industri styre os igennem coronaen – ikke folketingett. Staten – ja selv EU – er også afmægtige overfor Apple, Google osv. viste de igen virkeligheden ikke styres fra tinget eller EU – så at diskutere politik er lidt som at skændes om hvilket bænkevarmende mobbeoffer der skal være elevrådsformand. Politik er dit liv lige nu, ikke den der evige tidsrøvende lynafleder-diskurs. Tænd helikoptersynet tak – videre. Mere om politik her

Mellemøsten: selvom du har spildt i gennemsnit 2 min dagligt hele dit liv med negative nyheder fra denne hvepserede skal du undgå at mene noget – hvis du støtter dem regeringingen støtter – Israel – er du en del af et zionistisk komplot og hjernevasket af Hollywood. Hvis du omvendt hepper på araberne (uha sikke en bred generalisering) er du en stenkastende vegetar der elsker shawarma. Pak dig. Mere om krig her.

Værdier: lad nu bare de frelste Politiken læsere være – eller alle dem der knokler for at få en extra hvid Tesla. Different strokes for different folks. Mere her.

Mode: lad nu være at døm hinanden på beklædning lavet af slaver, der tilfældigvis er skyllet ind i dit farveblinde historieløse klædeskab – men lad være at blære dig med vigtig stil – folk tror du er en overfladisk idiot – mode er det nye porno – og please lad være t prøve at se ung ud – det har det hårdt nok i forvejen for tiden.

Religion: der findes stadig ting vi ikke kan måle og veje der gør folk så usikre at er klar til at tro på de mest absurde røverhistorier og regler, i en ellers evigt flydende kaotisk og foranderlig verden. Pøj pøj med at holde fast i noget som helst. Pas på med at diskutere det – religionerne er historisk de mest dræbende ideologier. Og please lad være at blive nykristen selvom du spilder livet med Weekendavisen – der stinker at et forspil til din kommende #metoo sag. Alt ovenstående gælder også for New Age. Mere her.

København: enten er du en spekulativ jydekræmmer, en dum druktourist eller en af de fire overlevende indfødte – der sniger sig langs husmurene hvis de ikke allerede har fremlejet deres investering og flygtet til forstæderne. Schh. Mere her.

Rusmidler: stille med dem – alle tager alt nu, men alle bruger det mod dig. De folk du delte en joint med bagtaler dig mandag når de ikke kan koncentrere sig på arbejdet. Husk at glem dine venner når de er ude og skide, og udskam dem resten af livet selvom de er videre. Glem dit eget liv er et netværk at afhængighed af vin, kaffe, skærm, sukker og bekræftels – men husk at udskam de stakler der har brug for et hurtigt frirum fra deres lorteliv.  Mere her.

Kultur: igen en kviksandsdans, ren identitetsmarkering. Pas på med samtidskunst, det regnes for prætentiøst, absurd, usikkert og irrelevant – dyrk højst nostalgi efter dengang der var poesi, materialer man kunne undersøge eller grænser man kunne overskride. Omvendt kan man argumentere at  Bredgade og auktionshus-kunsten bare er latterlige visuelle møbel-investeringer for snobbede rigmænd m/k. Du kan omvendt heller ikke have nogle glade plakater på vægen eller noget du selv har lavet. Alt er forkert her. Mere her.

Medier: folk der taler om emner fra medierne regnes idag for ensomme idioter der søger efter den forsvunden fælles virkelighed. Husk alle medier censureres af annoncører, aktionærer, mediestøtte eller af interessegrupper – 99 procent af alt indhold er jo bare PR og reklame og rent tidsrøveri. Drop dine fake parasociale forbindelser med boomer P1 og alt det andet citatmos. Sluk og snak selv. 

Talent: efter Warhol kan alle lave fed PR-storytelling på readymades – så talent kan kun måles på succes – antal solgte billetter, overskud, clicks. Intet andet. Hvem orker finkultur, køb en Jørgen Leth tshirt og luk røven.

Mad: lad være, det er dekadent og latterligt at flashe gourmetsexuelle trøffel-oplevelser – lad de fattige få pastaskruer, serier og piller mens vi spiser kage diskret og trækker den fra. Mere her

Paranoia: paranoide er altid et skridt foran – måske tror du ikke på chemtrails, men du spekulerer da på om kronprisens venner på corona-testcenteret sælger vores DNA-profiler til Tryg, Novo eller Tinder. Men stille med det, ellers får du en MIB 5G sølvpapirshat på. Mere her.

Alder: vi kan udskyde forfaldet og vælge alder som attitude efter hvad der passer til situationen – fra børnevoksne til gammel-ung. Ligesom den lineære historie er opløst, er begrebet alder i frit fald – og de unge bliver krænkede over arven fra de gamle – undskyld ældre – og omvendt. At du så ikke kan få et job når du er over 50 taler du ikke om, for så er du forældet – aldersfacisme er en ting, men stille med det ellers er du boomer eller det der er værre. Mere her

Sport: alle træningscentre er ens og “dit hold” er bare en masse trækkerdrenge samlet under et logo af en kapitalfond. Dyrk sport, fint nok, men lad være at tal med os andre om det mere tak.

Fremtiden: held og lykke med at mene noget andet end uendelig vækst kontra miljø og mådehold. Hvor er de atomdrevne private helikoptere og kuren mod kræft vi blev lovet? Fremtiden er en ny iPhone og mere nostalgi og remakes af gamle serie-succeser. Evolutionen er aflyst, utopier er lige så skøre som religion – fremtiden er nu – og din.

Konlusion: det var toppen af isbjerget…det ikke betale sig at mene noget om særlig meget. Hellere bare være glat eller gem dig bag kamæleonske ironiske helgarderinger – så er du altid på vinderholdet i enhver samtale. Pyt med folk bliver paranoide. Virkeligheden er aflyst og den der lyver bedst og ender med mest legetøj har vundet.

Måske skulle vi bare tale med de nærmeste om hvad der sker lige rundt om og inden i os lige nu i stedet for at skændes om alt muligt medieskabt vrøvl med virtuelle venner. Så lad være at ødelægge festen ved at markere forskelle med dine banale synsninger og evige skårknuseri – det er tid til at fokusere på hvad vi kan være fælles om igen og slukke for del og hersk støjsenderne – og mime. 

The post GUIDE til sikre samtaler, ytringsfrihed og bedre debatklima appeared first on BLAZAR.

Irmas død er dråben, der endelig får middelklassen op af sofaen – endelig erkender de, at de er en truet race – deres rolle mellem slave og hersker er ved at være historie, så hele nettet signalerer, at Irmas død rør dem dybt – luxury signaling.

IRMA PROTEST TØJ HER

Irma-krisen er også nostalgi efter en indpakning, efter luxus-forbrug som en symbolsk lappeløsning i en forvitrende virkelighed.Men måske er det bare ikke så vigtigt at have “god smag” – nu toppen og bunden tydeligvis er ligeglade med den slags symbolske livsstilskrige og kvalitet generelt?

Men måske vil middelklassen samles under Irma neon-hønen ved søerne og rasle højt med biscottierne i deres Tal R-kunstdåser, måske begynder de at blokere indgangen til Coop-butikker med Årstiderne-kasser fyldt med gamle ulæste aviser. Eller måske hælder de økologisk pesto i pengeautomaterne og brænder bankerne ned?

Måske skriver nogen netkrigere om, at en stor del af de danske supermarkeder gemmer deres overskud i skattely og/eller investerer i våben eller skurkestaters aktier. Noget må ske, men helst online. IRMA PROTEST MERC HER

Tanken om, at vi snart står i gaskammerkøen i Netto med masserne, vi har så travlt med at være solidariske med online, men undgår privat, er angstfremkaldende. 

Vi mister Irmas utopi om ro, kvalitet og orden og bliver degraderet til afsoning i discountbutikkernes beskidte rum med papkasser, larm, rod, og trange gange, hvor vi risikerer at gnubbe skuldre med underklassens fortrængte fugleskræmsler. IRMA PROTEST MERC HERFor nogen regnedrenge har fundet ud af, at den marginaliserede middelklassens kvalitetsreservat er ikke lukrativt nok mere, så det stolte brand er røget under bussen. Suits kan bedre lide funky mundrette navne som f.eks. Coop365Discount. Hvordan bruger man navnet i en samtale? “Jeg smutter lige i 365.” Nej. 

IRMA PROTEST MERC HER

Måske er det bare ren Darwin, præcis som da Irma var med til at dræbe den lokale slagter, bager, grønthandler, og majerist i 1970’erne, eller som Chat-GPT nu dræber tekstforfatterne.  Måske er det bare et forvarsel om, at alt samles i toppen af pyramiden, og vi bare er smørrelse. IRMA TØJ HER

Flashback: da jeg var barn, var Irma et tempel af italiensk og fransk inspiration under ledelse af Børge Olsen, en opfindsom købmand, der solgte Mao-uniformer, kinasko, tatar og grønlandske isterninger samlet under et klart Albert Mertz-blåt design. IRMA PROTEST MERC HER

Irma legitimerede sig også via samtidskunst og opfordrede til genbrug af kunst-bæreposer – og Arnoldi startede kunst-kage-dåse-serien – der på lige fod med frimærker og Tivoliplakater er blevet de objekter, der signalerer en kunstner er færdig som avantgarde – det lukrative dødskys. Husk at opkøb de sidste Vibskov sutsko og muleposer – scor kassen ved at sælge dem på trendsales senere. 

SKRIV UNDER MOD IRMAS LUKNING HER

Engang var Irma nærmest en mentalitet, en kult – folk i Lodenfrakker der læste store aviser browsede rundt efter den daglige bællevin uden skyld og skam – man nød det diskrete priviligerede gode liv, der lakker mod enden nu.

Men vi skal stadig spise, så hvor ender vi? Måske er vi allerede downsized i discounthelvede, måske ender vi i Meny, kokkenes torvehaller eller den udvidede kiosk under Magasin, Mad og Vin? IRMA PROTEST MERC HER

Måske ender det med vi får Polske slaver til at bringe os de pinlige varer via nemli.com? Eller måske kommer Amazon med snart nogle drone-bude? Volt? Måske vil der ske en opblomstring af retro-specialbutikker – nå nej dem dræbte corona – se bare alle de ledige lejemål. 

Måske er det der med at løfte sit lorteliv med smagsprøver af krummerne fra de rigtig riges bord bare ikke en effektiv livsstrategi i længden. IRMA PROTEST MERC HER

Jeg ville personligt have det fint med at danskerne stoppede med at tale om mad de næste fem år – og måske begyndte at adressere den svindende virkelighed omkring dem – hellere det end at diskutere Pingus årgange og nuancer af ost. Da jeg var lille talte man om psykologi, politik, kultur og mad omkring bordet.  Nu sovser vi rundt i identiets-skabende fødevare-sludr, Netflix browser-historik og boliglåns tips.

Efter Irma lukker, må de overlevende radikale mødes i… hmmm… Lagkagehuset? Hvor kan man få hindbærtærten og det blåstribet toiletpapir? De rigtigt rige er ligeglade, de spiser bare ude som de plejer. IRMA PROTEST MERC HER

IRMA gate har endnu engang bekræftet  tre ting: 

A/ Store koncerner er mere interesserede i at levere profit til sine aktionærer end at levere kvalitet og tænke holistisk. 

B/ Vi er mere interessede i indpakning og branding – og hvad den fortæller omverdenen og os selv om os selv – end hvad der er indeni pakken.

C/ Folk er afhængige af snedige marketing-drømme og design – reel var store dele af Irma fyldt med det samme bras som alle andre steder – bare pakket ind i det ikoniske design – vi blev bare lokket med storytelling og fyrtårnsprodukter., de eneste ting vi endte med at købe i Irma, resten blev købt hos discount-naboen der trak mere efter krisen intensiveredes – derfor gik Irma ned. IRMA PROTEST MERC HER IRMA TØJ HER

FUCK FATTIGDOMSFØLELSEN I MIDDELKLASSEN

The post IRMA RIP appeared first on BLAZAR.

DEBAT: Hvorfor er der meget dårligere velfærd/service – i forhold til dengang i 80erne – hvor samfundet var fattigt? Samlet set er der mange flere penge ude i samfundet nu. Regnestykket hænger vist ikke sammen?

DISCLAIMER: Jeg hader nostalgi. Jeg repræsenterer ikke noget politisk parti, jeg er skeptisk overfor alle politikere – og mener generelt vi skal stemme på mennesker fordi de har gjort noget – ikke fordi de lover os noget før valget. “Stem med dine penge, dine handlinger og dine ord – hver dag:”

FLASHBACK: Jeg var så uheldig at opleve fattigfirserne – hvor Danmark fik dikteret kartoffelkur af Konservative Poul Schlüter, der var 400.000 arbejdsløse og mange flere pensionister der rent faktisk kunne overleve på deres ydelser uden at sælge stoffer eller samle flasker. Forsvaret fik alt det de pegede på, fregatter, ubåde, missiler og masser af F16 fly – for det var kun et spørgsmål om tid før russerne og polakkerne stormede Køge bugt. 

Dengang drev store dele af befolkningen rundt på livslang A-kasse og fik boliger igennem kommunens kontor i Stormgade indenfor et år – i Nansensgade! 

Der var ikke renter på S.U. lånene – og man kunne flanere som evighedsstuderende og pendle imellem studier i f.eks Semiotik og Tibetansk til man døde.

Arbejderklassens børn kunne få lange uddannelser og succes. Folk drak bajeren og bollede på tværs af klasserne. Der var ingen hjemløse (udover tosser der insisterede) og de psykisk syge fik en hospitals-seng, ikke en uledsaget tur i Fields med et par våben.

Til gengæld virkede folk (i min priviligerede boble, bevares) ikke så rige dengang i deres dunjakker og parkacoats – dengang så man ikke 16 årige smurt ind  Prada Luna Rossa eller Moncler hættetrøjer til 10.000 med telefoner til 12.000 på cykler til 15.000. Jeg ved ikke hvad de unges ure koster…

IDAG virker det som om har alle har mindre – men dyrere – lejligheder med dårligere beliggenhed end dengang. Vi arbejder i døgndrift med elektriske ting – eller er blevet meget rige og dermed paranoide. De fattige er døde eller eksporteret i skjul i provinsen – ja selv middelklassen er presset – se bare Irma lukker! 

Skattetrykket er højere end nogensinde, selvom der er færre arbejdsløse og flere ældre – og der er meget dårligere service fra det offentlige, der nærmest kører på dampende fra et nødblus – salget i sygeforsikringer og service på privathospitaler er eksploderet. 

Underligt nok har der aldrig været så mange offentligt ansatte som nu – heller ikke i plejesektoren – men de fleste af dem er desværre djøfere eller projekt-akademikere, der laver strategier, grafik, tik-tok-kontoer og fylder kommunernes hjemmesider med facebook-links.

Jeg er ikke økonom, det her er mine subjektive betragtninger, men hvad fanden sker der? Jeg er med på vi ikke skal bo i DDR og privatisering kan være godt – men hvad med resultaterne omkring os? 

Og nu vil politkerne bruge enorme summer på mere forsvar – på trods at russernes militær dagligt beviser de er totalt inkompetente og har rustent museumsværdigt udstyr? Plus vi nu -takket være Putins idioti – har to ekstra kraftige stødpuder mod øst – Sverige og Finland er heldigvis kommet med i Nato. Jeg vil påstå Nato er stærkere og Rusland er svagere end før, så hvad skal vi opruste for? Beskyttelsespenge til den amerikanske (atom) våben-industri? Forsvaret vil have krydsermissiler nu – der kan flyve 2500 km ind i rusland og er lavet til kernevåben…hidsigt.

Bevares vi skal nok til at opruste mere – mod cyberangreb og russisk økonomisk kriminalitet. 

Vi vælger at få børn – det er åbenbart højstatus – men knokler ofte så meget vi snerrer af dem – så børnene oplever de er en belastning, og må knytte deres vigtige første relationer til flygtende institutions-personale, der er så stressede de mest drømmer om en smøg og en kop kaffe mere. 

Cirkuset fortsætter i skolerne, der er totalt underbemandede. Hjemme sidder forældrene med næsen i skærmen og lille købes med et skud sukker og en skærm. ADHD kommer ikke fra himlen. 

Jeg tror det er billigere at investere i vores børn fra starten end vi skal lappe dem sammen senere med psykiatri og fængsler. Alligevel fucker vi børnene – hvad med f.eks at undersøge for fødselspsykose automatisk?

Jeg bor ikke i udkantsdanmark eller gider google for at finde skrækeksempler – så her er et par konkrete sager fra nærmiljøet: en kreativ ven drikker, er fejldiagnostiseret som skizofren – er reelt bare fuld og bipolar. Vælter ind og ud af den lukkede, men da der ikke er en fornuftig strategi for mennesker der både er misbrugere og psykisk syge – virker det ikke. Nu er han på Digevej – hvor han køber kokain og prøver at drikke håndsprit. 

En vens barn bliver mobbet. Lærerne må ikke udtale sig, er langsomme til at indkalde til møder. Da mødet endelig sker, finder alle ud af problemerne udspringer fra et enkelt barn – men skolen har svært ved at flytte ballademageren. Der er allerede 7 børn der har flyttet skole på det tidspunkt – der er gået 2 år.

Senere skal poderne igennem en uddanelse på rekordtid mens de er nød til at knokle på Cafe. Den der med der er gode uddannelser til alle er vist historie – der er uddannelser til alle med forældrekøbslejligheder nær universiteterne og jobs bagefter til de smukke med netværk. 

Men måske er alt det her tegn på den samme sygdom: kortsigtet grådighed og overdreven privatiseringslyst – måske var New public management ikke så effektivt –  til andet end at samle pengenede i toppen af pyramiden, hvor det de så desværre ikke siver ned til os andre. Politikerne sætter smarte plastre på problemerne, der først virker (måske) efter deres periode – for chefer og politikere idag danser en evig stoledans. Måske skal vi til at måle lidt mere på livskvalitet og lidt mindre på vækst. Det er vist tid til nye boller på suppen.

The post HVOR BLEV VORES PENGE AF? appeared first on BLAZAR.

Verden brænder, så det er ikke så underligt hvis du er deprimeret – det vil være underligt  hvis du var glad og upåvirket af verdens forfald – selv hvis du har alt på det tørre. Men måske kan du bare ikke mærke det…her er en guide til at fremelske en solidaritets-depression, virke ægte og dyb – og dermed undgå social dissonans.

Du savner måske tiden før corona, hvor du var en funky hedonistisk sammenkobler, der pendlede mellem Michelin-middage, møder og festivitas globalt – idag ses du som et uøkologisk krænkende fortidslevn, en paria, en semi-succesion-idiot. Din position er privilegie-blind og ude af sync med tidsånden- dit jet-set livssyn udskammes som overfladisk og usolidarisk, så her er en guide til at fremprovokere tidens cool modedepression – det virkede for mig – efter få dage på kuren kontaktede jeg en læge –  her er braset du skal doomscrolle, der fremkalder den helt mørke tidsånd – så du slipper for at tænke på de helt nære problemer og kan hyle med koret:Sport: prøv Tour de France: nej det er ikke intellektuelt, det er et sponsoreret cyklende fixerum, en menneskefjendsk cirkulær afstumpet gladiatorkamp mellem lycra-robotter smurt ind i logoer på det nyeste ikke-målbare techno-knark. Touren er en deprimende metafor for livet, arbejdsmarkedet eller bare som generelt tidstegn – og hvorfor er det så liderligt at råbe af mænd med store lår?Bolig: indret asketisk med skandinaviske jordfarver, skab et mix af modeboutique og klassisk hjemmekontor med træfugle, døde farvede blomster og stearin med subtile religiøse temaer, sæt spritdispensere op, gør rent til du kan spise sushi af gulvet – eller udføre en operation, men husk at fjerne prisskiltene i dit showroom før du instagrammer. Alternativt – få greenscreen så du kan gemme bunkerne af designertøj når du er på zoom. Lav en boligblog, eller gå hele vejen og få lavet en bunker i baghaven eller et saferoom.

Mad: drop skyldfuld nydelse, bare spis alt det der er på nemlig.dk der står light på, helst fra Nestle, de holder verden stabil, hvilket også er deprimerende. Alternativt kan du hænge ud i gastrosexuelle cirkler, deres evindelige sludr om smagsnuancer vil garanteret dræbe din sidste rest af håb for menneskeracen.

Venner: du bliver hvad du spiser, du bliver som dem du hænger ud med – vis mig dine 5 tætteste og jeg skal fortælle dig hvem du er. Find venner der ikke er interesserede i dig, men i dit netværk. Find venner der fastholder dig i en helt uvirkelig rolle, venner der har uløselige problemer og derfor kræver uendelig omsorg, venner med misbrug, snobber og positionsspillere. Find et neurosefælleskab og fasthold hinanden i det er ok. Nyheder: dyrk hajer i Øresund, ulve i Jylland, bombefly over skandinavien, friske virus-tal, nedskærninger, racevold, kendtes kollaps – bare start fra du vågner, sæt  pushbeskeder fra nyhedssites til og stress over historier uden ende eller konklusion til du falder i søvn med det i ørerne. Begynd også at tal om nyhederne med dine nærmeste, det er en sikker omvendt humørspreder og konfliktkilde. Angst clicker bedre end liderlighed, værsgo.

Konspiritualister: enhver kritik kan stoppes med et skvæt vrøvl – så dyk ned i YouTubes kaninkrater og find sammenhængen mellem Ukraine, 5G stråler, krystalhealing, Steve Bannon, JFK21, biologiske våben, numerologi, kinesisk agression, anti-vaccine, veganermad, klimaangst-løgnen, BLM-svindel, pædofili, #metoo, Q-Anon, Cancel culture, PC-nazisme, satanisme, Illuminati, new age, frimureri, Trump og Ufoer – skidt og kanel mellem hinanden der ekskluderer dig fra voksenbordet og demonterer de virkelig vigtige debatter og miskrediterer de vigtige afsløringer af magten…det er blevet en lukrativt erhverv at lave fake oppositions clickbait  – og metoderne og indholdet er ved at glide ind i de gamle medier ligesom “En skør skør verden”  — det optrapper den “del & hersk” / “all is fake news” -informationskrig, der garanterer skizoid viljeløs isolation, der kan gøre hippier til nazister og vise versa.  Lad være at fakta-checke, bare mærk sammenhængen gennem plumperne. Husk paranoide altid er et skridt foran.
Alarmisterne: følg frelste selvudnævnte eksperter og livsstilsguruer, der prædker at jorden er giftig – udskam de vulgært rige – og dem der ikke har råd til økologi. Alt skal være helt helt rent. Skam dig over dit gamle liv. Husk tarmskylning. Skam dig igen bagefter.Nostalgi: glem fremtids-guleroden. Alt var måske meget bedre i gamle dage, men fortiden kommer aldrig tilbage, så skynd dig ud på det (virtuelle) loppemarked, dyrk dine bedsteforældres dyder og litteratur, top den med at begynde at samle på noget dødt man kan få komplet relativt nemt, f.eks krænkelses-slik, opgrader til den komplette samling med Billy Elish eller Dylan på vinyl bagefter, læs bøger alle er enige om er kanoniserede mesterværker, trap op efter behov, for det kan føles rart med en komplet kontrolleret allerede drøvtygget verden. Nej, det har ikke noget med pottetræning at gøre. Måske er Morten Messerschmith inde på noget med sit retro-konservative trip.Krænkelses-arkeologi: bliv ekspert i noget rædselsfuldt fra fortiden og blog om det på din iPhone, lavet af kinesiske slaver. Udgrav din egen histories nederlag – pisk minder om mobning eller genbesøg en sløj julefrokost. Ring alle de piger M/K op der ikke ringede tilbage – og svin dem til i en podcast om at bruge andres kroppe. Lav en statue for de over 30 millioner russere der døde i kampen mod nazismen, eller piv over der er svine-gelatine i vingummier i solidaritet med visse religioner. Men undgå for alt i verden at være krænket over noget nutidigt der kan ændres. Bare husk at kende din plads – og være stille så de ægte krænkede råber deres slogans. Mediebrug – tommelfingerreglen er at bruge mere tid på skærmen end på verden rundt om skærmen – depressions-effekten kan optimeres hvis du begynder at dyrke følgende:

Berlingske: læs om slet skjult racisme, småborgerlige kristne værdier og mormor-retro underlagt ledemotivet om den stærkes ukrænkelige ret til uendelig vækst, der måske drypper ned på taberne. Dyrk skingre bloggere der søger negativ bekræftelse gennem ledige standpunkter lavet til let hyggekrænkelse – der var en artikel der udskammede mænd i shorts forleden…og dyk ned i store artikler der reelt er reklamer for tunge interessegrupper – det boligtillæg sælger ikke sig selv vel?

BT: har overtaget dødsboet fra 24syg og har en  paparazzi-podcast der er perfekt ufrivillig satire om druk, empati-mangel, snobberi og mangel på pli, der trækker menneskehedens værste sider frem – komplet med plastik-kirugi-sponsor og hån af psykisk syge. Et nyt greb at tage tabloid-ofre med ind som eksperter som en slags Stockholm-syndrom gidsler. En perfekt kilde til social angst, ondt i røven, paranoia og legitimering af social amoral.Generation X: efter mange årtiers stil-krige og æstetiske oprør sidder Gen-x nu i førerbunkeren – men hvad var det mystiske X drømte om i virkeligheden? At spille petanque live på en bane i legofarver af flinke Fos mens Jørgen Leth lægger kommentarspor? Søde Jørgen er interessant, da han er blevet en rollemodel for mænd i mediebranchen: han ses som et omvandrende værk der insisterer på at være menneske, der lever luxuriøst, hans job bare er at ankomme med Gunbritt dirigent-hår og få langsomme banaliteter i egen juice til at lyde dybe med sin faderlige røst: Leth er den ultimative helt for “generation flaneur”. Succesen bunder vel i at det er nemmere at have en para-social interaktion med et luftigt ikon som Jørgen end at vedligeholde en ægte relation med sin biologiske konkrete far, da man ikke kan slukke for far. Fortræng hans kvindesyn som alle andre, namedrop for max signalværdi og lad dig lulle med af hans uendelige godnathistorier.Spotify: glem goth, The Cure, Niels Ung, Japansk noise eller Soy Division – bare start en kæk spotify-playliste af generisk moderne pop eller sikre hits fra 1970-2020, så ved du der ikke sker noget nyt i hjernen.

Netflix & Co – bingewatch en serie baseret på datamining af din målgruppes preferencer proppet med produktplaceringer, der altid har en mekanisk cliffhanger der får dig til at klø efter næste uforløste afsnit til du ikke kan skille søvn og serie ad. Jeg undres over hvor mennesker finder tiden til det misbrug? Igen, erstat meta med virkelige relationer. Netflix er en uendelig hane af depression. Hvis du virkelig savner Grand så meget så start med “I’m Thinking of Ending this” eller “Astroid City”.

DR er virkelig trådt i karakter som statens kristne propaganda-kanal. Ingen kritik, kun konfliktofile setups med forudsigelige fronter, tordenskjolds soldater og en kulturdækning, der reelt er quiz, reality og hygge for folk og holdninger der peakede senest i 2000. Kulturen reducereres til en finurlig snobbet identitetsmarkør lavet for/af boomere ved Lyngbyvejen eller nogen der stræber efter deres huse. Kulturen er blot et finurligt gratis råstof der skal sikre værternes kan producere konstant som babyer der æder rosiner på potten. DR er altid god for en reminder om ikke at gå til live kulturarrangementer mere. Ren sølvhjelm på downers.

PODCASTS Selvom vi sjældent har haft færre drab i Danmark svælger true crime i udpensling af parteringer og voldtægt – genret er ren snuff. Ellers prøv en sundhedspodcast om perfekt fordøjelse og udødelighed – eller en serie med x-ravere der tørsniffer mens de kloger sig om nattelivet i 90erne.

Humor Der var engang satire handlede om andet end selvpromoverende standuppere der sulter efter Zulu lukkede, der padlede rundt på barberbladet i mellem woke og far-jokes og pruttede som et barn tvangsfodret med svesker. Nu har alvoren lagt sig over landet, så nu har vi Enhedslistens 28 min med Jonathan Spangs team på DR2 periodisk – og så noget afkom fra 24syv, der laver en parodi på den type radio – sludreradio – der overtog 24syvs statstilskud. Problemet er det er et spejl der kigger ind i et spejl – og ender med at parodiere ulidelige mennesker vi ikke engang kender men tror findes i udkantsdanmark – gid det handlede om noget andet end provins-bashing – det er dog ok som indsovnings-podcast – personligt foretrækker jeg optagelser af Vesterhavets bølger, men de virker vanddrivende på en del, så du kan også prøve “Casper ringer til Frank” – måske om hvordan maskerne har overtaget personlighederne. Ellers prøv noget sponsor-spækket parodi på et “interview” fra Euroman, eller Politikens poptillæg der er fyldt med vigtige tips til fake følsomhed, politisk korrekt litteratur fra store forlag, blid indie, skamløs mode og hvornår du igen kan gå med DM´s eller trenchcoat – det er ufrivilligt morsomt og burde sponsoreres af Bierkenstock. Eller hør en af de utallige slet skjult neoliberale selvoptimeringspodcasts – dødsangst er stort.

Livsstilsjournalistik: forleden læste jeg en “insider Københavnerguide” på et blogmedie – via Egmont…der var en slags Emma Gad om hvordan man f.eks skulle smørre sit brød. Det viste sig senere det var planket fra en New York blogger. Det resulterede så i en større meget vigtig meta-meta shitstorm, igen en perfekt tidsrøver – endnu et hit fra generations lattergas, som om trap, dancehall og ritualet med at ligge i kø og vente på vigtige sneakers ikke var deprimerende nok.

Tommelfingerreglerne er altid at erstatte virkeligheden med skærm og aldrig være mæt eller tilfreds – hvis du har en Yacht vil du have en privatjet – husk også altid at leve i beskuerens øje.

Jeg garanterer disse anbefalinger virker: GOD FORNØJELSE med at fjerne dit upassende slørede privilegeblinde smil!

GUIDE: VAMMENS ANTI-DEPRI-KUR

OK DOOMER!?

The post GUIDE TIL MODEDEPRESSION appeared first on BLAZAR.