I det splittede Danmark, hvor vi er sammen – hver for sig – online  – brager to uhomogene grupper sammen trods isolationen. Her er en nem guide til at navigere i al deres støj:

Den ene gruppe – “de materielle” smykker sig med objekter, den anden – “de korrekte” – med holdninger, moral og kultur – men deres kernepraksis – en overdeling og restløs identitetsproduktion –  er ens. Deres holdninger og livsstil er kontrapunktiske, men funktionerne er de samme, og når de rammer det digitale rum ender i et stort polariseret ulykkeligt tidsrøvende tågehornstrut. 

Tilhørsforholdet til disse  to “religioner” er ikke rationelt betinget, for eksempel findes der fattige “materielle”, der dyrker slavepiskernes værdier og stemmer derefter, eller omvendt – skyldbetyngede champagne-socialistiske materielle “vindere”, der låner bløde værdier fordi der er for koldt, blåt og kedeligt på toppen – eller som aflad. Vi ser også kunstnere der er produkter af velfærdsstaten og holdt i live af kvinder, der er blevet hyperliberale antifeminister.

Det er som om den gamle minervamodel er imploderet, så de nordlige blå ejere, djøffere og arbejdsløse men in black hooligans begærer de samme biler og silicone-bryster og deler de samme holdninger som “materielle”, der modsat udskammes af de før grønne “korrekte”  humaniora-klassen er ved at fusionere med deres klienter, de proletar-plejehjems-rosa. 

Begge grupper er døve af skrigeri  i ekkokamre og har nu gravet skyttegrave hvorfra deres vigtige identitetsproduktion foregår – begge grupper har  tvangsprægede inkonsekvente forestillinger de prøver at presse virkeligheden og data ned i, og da tryg bias-bekræftelse og konflikter sælger ramler de to tonedøve grupper sammen i et stort lamt konfliktofilt like-høstene medie gang bang – for de algoritmer der sælger reklamer elsker vi bliver hængende så længe så muligt, da angste og agressive mennesker køber mere – så hånde på hjertet, hvilken gruppe ligner du mest?

“De korrekte”

Du udviser målehold, affalds-sorterer og udskammer alle der danser eller træder forkert. Du ved altid hvad der er det rigtige – via twitter – og kan ikke lide ironiske bemærkninger om køn eller race. Du rynker på næsen af standup og Casper, men du bruger selv ironi konstant for at helgardere dig så du altid er på vinderholdet – “nej, det mener jeg da virkelig ikke, det var bare for sjov, fattede du ikke det?” er dit faste katapultsæde ud af ubehagelige diskutioner.  Officielt er du seriøs – du mener f.eks at navne på is fastholder en gammel falsk krænkende virkelighed, og du vil gerne igang med at udrense fortidens ubehagelige mønstre. Du er priviligeret og ser ned på bølgepomfrit-danskere, men er ofte krænket på andres vegne, tilmed krænket over fortidens historiske uretfærdigheder. Du signalerer følsomhed.

Du er ydmyg og dannet – nogen vil mene forsmået- i din dyrkelse af skepsis og problemsøgning, og du ser kommercielle aktører som kræfter der altid prøver at tage røven på dig. Du ser dig selv som et empatisk “godt menneske” og elsker DR2, Carsten Jensen, CV Jørgensen, Filmstriben, Georg Metz, mad & kulturrejser, woke-seminarer, inderock, festivals, Dylan, efteruddanelse & andelstanken.

Trods faren for at blive udskammet for uøkologisk overforbrug samler du relativt obskure ikoniske papirbøger og sorte funky vinylplader, men er bange for at blive anklaget for kulturel appropriation hvis der en sjælden gang er en gæst af ikke-dansk etnisk herkomst (eller hvad det nu hedder) hjemme i dit private showroom.

Det er nærmest en blackface-synd hvis en skuespiller der ikke er homo spiller homo – faktisk er selve skuespiller-rollen suspekt, du foretrækker dokumentarfilm med kvoteafstemt cast af udsatte mindretal.

Du skammer dig over at være kedelig hvid, halvtyk, hetrosexuelle og bo i det afstumpede Danmark – og for at være moderat succesfuld eller omvendt, ikke kreativ nok. Du gør meget for det ikke ser ud som om du stræber efter andet end en bedre verden, men din aktivisme foregår mest online, dine rigtige holdniger er som t-shirts og du prædker for koret synkront med dit favoritmedie mens du overvejer det bedste tidspunkt at blive skilt, gå ind i politik eller sælge din lejlighed.

Du protesterer mod ulighed og racisme, men er reelt mini-bolig-spekutlant limet til en iPhone lavet at kinesiske slaver. Du vil gerne kritisere eliten så effektivt, du selv bliver elite. Du kritiserer samfundsspillet selvom du vedligeholder det selv som selvbestaltet livsstilsbetjent online, du dyrker den sikre allerede kanoniserede kultur med den helt rigtige signalværdi og dropper det når den bliver for populær. Du hylder kunst for hvad det siger om dig, hvilke samtaler om dig selv du kan iscenesætte omkring dig selv via kunst – det er rart at kloge sig på en diskret ekskluderende måde, de andre grupper ikke fatter – (læs – er ligeglade med).

Du dyrker alt det “autentiske” – hvad det end er i en masseproduceret verden – du er kulturens drøvtyggende dørmand, der aldrig når ind til festen, du dyrker terapi, skamfuld diskret neo-spiritualitet, miljø, mådehold, loppemarkeder, skovbørnehaver, delebiler, film hvor de rige er skurke, Nihola-cykler, det hjemmelavede, historie, træ-legetøj, BLM & Politiken – der trods sit neo-feministiske fokus får penge via Ekstra Bladets lukrative massagereklamer. Du lytter til tamme P1 – altid korrekt, aldrig vild, mere naturvin med fed storytelling til tak. Holdninger er bare livsstil, aflad, statusmarkeringer. 

Du er outdoorsy men kan ikke lide konkurence-betonede aktiviteter, du leger hellere i hold på en akavet måde.  Du drømmer om at flytte på landet – ikke forstæderne – selvom du reelt er bange for bønder og den rådne bananbefolkning – selv om du selv har rødder i provinsen. Du føler du er moderne men ender ofte med at lyde som en Kristen-konservativ national-nostalgiker, selvom din kirke er Heartland festival, Charlottenborg & Lousiana.

Du besidder en på overfladen uendelig tolerance – selvom du inde bag masken føler dig krænket eller forarget – nej nej ikke misundelig – dit mål er blot at være et godt mennesker med et rigt indre liv på en sund planet.

“De materielle”

Du tager til Dubai og alperne, bruger biler som nydelsesmiddel og statusindikator, ikke bare som transport, drømmer om at gå på jagt – uden at spise hvad du skyder – da det er den sidst overklassesport der ikke er invaderet af pøblen ligesom golf, sejlsport og tennis – et perfekt sted at netværke og tage selfies. Du shiner på linkedin og Instagram gemmen filtre.

Grådighed er godt, mere og større er altid bedre, det nyeste er altid bedst og du dyrker en umættelig skamløs forbrugs-bulimi og vækst for vækstens egen skyld – pyt med konsekvenserne, vi lever nu – “hellere sprøge om tilgivelse bagefter, end tilladelse før”. Du vil bare have det max. Du har rettet til at krænke handicappede, bøsser, fattige og religiøse, for det er bare for sjov.

Selvom Nye Borgerlige er en slags pøllet DF for kontormus i Lyngby er de klart en mulighed, hvis du når at stemme næste gang – for du vil have mindre skat og stat – ligesom MIB. Du vil ikke have indvandrere, men au-pairs, rappere, sugardating og stripbarer.  Du elsker endda mulatter med succes. Du dyrker performancesport og får fillers, botox og extentions og tager NLP kurser og bæller Coke light så du kan sælge mere – sludr, være mere kreativ, du elsker konkurrence og træner til ironman og gør skovene til en gladiatorkamp i dyr neon-neopren.

Du tror på den stærkes ret, hylder den private ejendomsret og kan lide at se en god boksekamp, undgår det offentlige og fælles. Du elsker spekulation, aktier og casino, investeringssikker gammel kunst, møbler og fine vine, du ser en dyd i at  oversælge dig selv som Nik & Jay, ser overfladiskhed som en kvalitet, bruger Blackstones og landbrugets eget medie Berlingske, TV2 news, Børsen, Kongehuset, du skimmer bagsiden på biografier, bakker op om Kirken, elsker “Det vi taler om”, nyder Frank Sinatra men har droppet Mads Christensen da han er på røven og derfor passé, elsker Lars Seier og topidrætsfolk, du dyrker generelt alt der har succes, de eneste kvalitetsparametre er pris og succes. Kunst er blot investeringssikre møbler.

Du ville gerne bo i Illums bolighus. Du er fascineret af gangstere, der som rå dyr i den frie jungle er helt frigjorte fra tyngende stat og moral. Du vil ind til byen selvom du ikke bryder dig om Københavnere – det er mere for at flashe og det er en cool investering at bo der. Du tænker kun på andre når du onanerer, du er især ligeglade “de hysterisk korrekte” med mindre du har kan kopiere en fed fidus fra dem eller der er fisse i at signalere følsom som dem ligesom dengang med Shambala armbåndet. Du  hader kritik, gamle værdiløse ting og rod og uorden og elsker stadig Earth, Wind & Fire og Kanye´s Stronger, harder, faster & Royal Run.

Som konsekvens af dette binære digital-cirkus-danmark er der opstået en tredje gruppe:

“De usynlige”

Du er resigneret og nyder at svømme blandt det tavse flertal under radaren, uden at skulle vurdere eller skulle vurderes konstant – du er stået af – du er træt af pis og din verden er ikke identitetsproducerende storytelling, livet er bare funktioner. Du foretrækker en sms eller en telefonsamtale fremfor digitale stammekrige.

Du oplever de to ovenstående gruppers evige selveksponerende palaver og blær er trættende, mindreværdsmotiveret og ligegyldig – de minder dig om forsømte bænkevarmende børn. Du vil hellere kun koncentrere dig om ting du kan påvirke selv. Du ser medierne som magtens forlængede arm og al debatten som false flag tidsrøveri, der deler os og hersker over os for vi skal forbruge mere bras.

I din verden må folk må gøre hvad det passer dem så længe det ikke går ud over andre, hvor svært kan det være? Du mener miljø, BLM og metoo er vigtigt, men allerede afsporet og gjort til underholdning, der skal aflede fra det virkelige uundgåelige opgør med ulighed, kontrol, mentalitet og magt. Du hader politik men ser dit liv som politisk, så du stemmer med din adfærd og dine penge, du tror ikke på ævl online eller stemmeboksen hver fjerde år der ændrer din verden – det kan du. Du vil hellere selv begrave din hund end at se TV. Du har nok i bare at få en hverdag til at hænge sammen og prøver at opleve det som en fest og holde den helt naturlige post-post moderne depression stangen. Arbejde og børn er drænende nok, så der er ikke tid til Weekendavisens nykristne identitetskontrol eller Dubai oveni. Du foretrækker reel nærværende aktivitet eller stille aktivisme – og er droppet ud af samfundsteaterets evige kamp om opmærksomhed og perfektion, du passer bare dig selv og dyrker det nære og taktile og er ligeglad med mode, politik & kultur eller at have et personligt brand eller ytre dig i tide og især utide, du ser ned på karrierekværulanterne fordi du hviler i dig selv eller bare har indset den digitale offentlighed er ren sisyfos, et uendeligt stressende tidsrøveri. 

VAMMENS GUIDES: MANUALER TIL LIVET

9 essentielle looks

GUIDE: partiernes tøj, musik og rusmiddelvalg.

OK DOOMER!?