100 år: med “Ønsket” tager Disney babyskridt i retning af en mere metamoderne fortælling.
Disney har kannibaliseret bagkataloget med live-action-remakes og den retro-konservative Frost-succes – og fake-woke-maveplaskeren “Den lille havfrue”, men har nu indset det er tid til mere kant, ironi og meta-lag – ovenpå en opbyggelig kerne. 
Frost-instruktøren har kastet sig over et let forvrøvlet nyt eventyr om den tilsyneladende magiske konge Magnifico – der ligner et mix af Modern Talking og Michael Monetz – hvis utopiske kongerige rummer flygtninge fra nær og fjern ikke ulig det oprindelige Amerika – men her samlet om ideen om uendelig tryghed til gengæld for afkald på egne drømme der opbevares i magiske bobler, til gengæld for at en enkelt undersot belønnet af og til og får realiseret sin drøm til en storladen ceremoni foran hele byen.
Naturligvis er der ugler i mosen og kongen er en fæl narcissistisk skurk uden rent mel i posen allerede 13 minutter inde i filmen transformeres han til en manisk paranoid kontrolfreak.
Det kunne have været en smuk belæring om visionens kraft til de små poder, Det kunne have været en fin stikker til Trump eller Musk eller måske nærmere hele systemet – ideen om at man afgiver sine individuelle drømme til fordel for tryghed og et lotto-liv lyder desværre meget bekendt – og naturligvis fælles den fæle gråhårede djævel af en ung fregnet Benetton-pige med kunstige dread-locks, totalt 2023 der?!
Desværre går samtids-metaforikken tabt i manisk tryl og gøgl, der blander klassisk Disney-stil med mere moderne 3-D, til tonerne af mystisk musical-RnB-pop smadret af lange forklarende lyrik, der ikke bliver bedre på dansk.
Det er lidt bizart Disney fejrer sit 100-års jubilæum med en dystert kynisk animeret eventyr, det hele er lidt off-brand, og har solgt skidt i udlandet, men viser i det mindste en ny retning – der er nul romance – hvem tør også lave romance til børnemarkedet idag…?
Jeg forudser “Ønsket” bliver så stor som “Frost”, selvom jeg bedre kan lide den. Der er sågar antydninger af anti-autoritære temaer og nybrud, rolig, det er ikke som den første Lego film, men hej, Disney kunne bare lave en Frost 3 og sælge mere legetøj igen så lidt sker der da for de 200 millioner dollars, jeg har svært at se på lærredet – måske er pengene gået til uendelige udviklingsmøder og fokusgrupper så filmen ikke krænker f.eks det lukrative Kinesiske market?
Min junior-anmelder på 7 mener filmen er fin til 6-11 årige – den er klart bedre end “Trolls”, men dårligere end “Elementær”, for lige at sætte produktet i kontekst. Der er sågar musik der slipper ind på hendes ellers ekslusive playliste. Hun giver den
5 ud af 7 stjerner.