Festivaller er smart – da ingen har tid til at gå på natklubber eller ferniseringer mere, kan man få et færdigt formateret fællesskab i en nem pakke – vælg en popkultur-flavor der passer til din sociale aspiration –  og position på spektret  – og perform tabte fællesskaber – og dyrk kuraterede kontroltab i en nem boullionterning…for at kompensere for at skammen ved at sidde med Apple-tamagochien resten af året – her er en nem oversigt – komplet med årshjul – med de klassiske sociale slagmarker: 

Bas Under Buen Mere UK/Jamaica end Distortion, færre uppers, mindre mediekneppet og mere røg og dermed lavere tempo, mere bas. Dystopisk DDR-beton, teenagere i Jagtvej 69 T-shirts, ægte glæde og en subkultur ingen rigtig laver penge på i Danmark…endnu. 

Bloom Videnskab og natur for nysgerrige matematiske typer, der gerne vil være klogere – eller flashe de er det – uden at blive beskidte. Børn og asbergers på kringlede dates. 

BornHack Hacker-lejrskole som teknologisk kloster: telte, kode, kabler, open source og asketisk frihed uden PR-bureau. Høj han-procent, risiko for skovtrance-udslip.

KUNSTQUIZ/2025/TIDSÅNDSRAPPORT

Chart/Enter Art Fair Perfekt, hvis du vil flashe dine bløde værdier – og diskret demonstrere, at du har råd til de finere ting i livet – men da alt er prøvet på kunstscenen for 50 år siden og alt forventes af de forkælede, udebliver orgiet totalt. Tænk “visuelle møbler med investeringspotentiale og signalværdi” – ikke hjerteknipsere. Chart er mere institutionel og københavnsk, Enter er mere bling og nordlig. 

Copenhagen Fashion Week / CFW Stil som arbejdsdisciplin. Vigtige sko og fake grøn samvittighed, fastalavn for voksne. Et ekskluderende hækkeløb, hvor du aldrig er tynd, ung eller rig nok. Peaker potentielt hvis du scorer en indkøber fra en provinsbutik eller en nordmand M/K eller tage lortesnavs med en influencer.

Copenhagen Jazz Festival Synkront med Rosseren kommer de grå pantere med pagehår frem i indre by for at hylde pæne børn fra hjem med klaver fra hele verden, der simulerer forskellige afroamerikanske perioder af musik og misbrug. Nok den eneste festival uden retro-rock, playback pop og dj-gøgl. Check især jams omkring midnat, hvor alle har et horn med.

Copenhagen Pride Meget hedonistisk på en lidt regnbueklaphat- og glidecreme-agtig måde, men også nostalgi efter frigørelse som folkefest med sponsorer og konfetti – der fejres historiske sejre. Måske burde de også holde det i Randers eller Moskva – hvor praden stadig kan mærkes ægte og gøre en forskel?

COPENHELL – mig og metal

Copenhell Metal er punk lavet til wrestling, store armbevægelser, men kun koreograferet, simuleret fare. Nu: performativ pilgrimsfærd og corporate overlevelseskursus? Øl, ild og formateret larm – uniform, troskab, etikette og en overraskende asketisk orden under kranierne. Stadig mange rollespillere, vinyltosser og mennesker der kun kommer frem fra mandehullerne et par gange årligt. Er ved at blive infiltreret af ældre spadehungrende X-Roskilde-fans og fodboldpiger. 

CPH:DOX Verdenssmerte med totebag. Dokumentarfilm som moralsk selvforbedring, urban alvor og adgang til at føle noget rigtigt og ægte på passende afstand i en biograf – med naturvin bagefter. Genialt det år efter år kan lade sig gøre at fylde de remake-hærgede biografer med film der ofte mener og betyder noget.

UGENS MUST: DISTORTION — KØBENHAVNS INTERNATIONALE BYFEST!

Distortion Altid skønt at se byens potentiale og krop uden overjeg – et par dage hvor gaderne ikke bare er transport, men disco. Bas, brands, ungdom og nostalgi efter københavnsk kaos som officiel begivenhed. Bevist nusset look, reelt en smurt maskine med perfekt rengøring. Gadefesterne er stadig herligt anarkistiske – der kan man risikere at møde venner, der faktisk laver en udviddet privatfest – uden at tjene penge eller bygge brands på Insta. Distortion Ø er mere blevet en stramt koreograferet boilerroom-march klar til at blive opkøbt af Live Nation.

Festegnen Forstads-hedonisme og ægte ghetto, ikke bare distressed forældrekøb. Mindre kulturel kapital, mere krop, brændt Brøndby-Brian møder Betinna – helt uden ironi. Prøv det mens det stadig er ægte på den helt forlorne 90er måde. Tessa og Suspekt er vist allerede videre…lad være at tage FCK-merch på.

FOLKEMØDE: FUTURE FLASHBACKS

Folkemødet Backstage Perfomativt demokrati om dagen, studehandler om natten. Coke, utroskab, gamle kønsroller og aftaler uden referat, Lobbymarked på Djøfstortion. De kalder sig kommunikatører, men er reelt reklamefolk i Jesper Buchs tøj.

Folkemødet officielt Grundtvig med navnesticker. Paneler, civilsamfund, hørskjorter, rosé og troen på, at den gode samtale stadig eksisterer og kan heale alt. Et orgie af velmenende mennesker og politi – og en isoleret magtelite der simulerer åbenhed for selfies, før de skal spise på Nordland eller på en lobbyists båd. Ville være sjovt at se, hvordan det ville gå, hvis man holdt det i Tingbjerg. Et must for folk med uniformsfetish – hver tredje person til festivalen arbejder med sikkerhed.

Golden Days Kulturarv som dannet melankoli. Historien pakket ind i foredrag, pæne lokaler og følelsen af, at fortiden havde bedre typografi. Nationalromantik uden racisme, dannet nostalgi uden livline til samtiden. 

Gravity Strand-arena-“rave” for folk, der vil have klassedelt rave som showformat med lasers, skabstrance, blød techno, afrobeat-lounge, VIP-områder, The Keys-område og masser af insta. Det nye Sensation White?

Grøn Koncert Et skamløst monument over DR og lokalradioernes monokulturelle dominans:  hits, fadøl, solskoldning og kollektiv pophukommelse. Folkelig hedonisme uden unødvendig ironi. Det er helt ok at skråle med. It ainy broke so why fix it?

Heartland Koreograferede tandløse samtaler udenfor Bestsellers Slot, vin og blød beige luksus. En festival for dem, der gerne vil være dannede frie, men helst med program, parkering og god kaffe. Scor en nyskilt gymnasielærer fra provinsen til slowdating der drømmer om en coldplay-ske til en talk, hvor en P1-vært blæser Gyldendals nye tandløse håb, mens de bytter aura og målgrupper. 

Kulturnatten Kommunal magi efter lukketid. Børn, cykelhjelme, åbne institutioner og følelsen af, at byen stadig tilhører borgere med stålgråt pandehår og meget store badges. 

Musik i Lejet – paradis i Vejby

Musik i Lejet Alle er ens klædt og i kontrol – men dem med forældre med de gode gener og de bedste sommerhuse vinder. Bemærk, at man har købt gen x brokkerøvende med et område med Montmartre sølvbryllupsfunk og fri bar.

NorthSide Nostalgisk, men mindre end Grøn Koncert — og mindre hedonistisk. Bæredygtig voksenfestival som kontrolleret selvrealisering med økoøl for århusianere – fedt hvis man vil mærke et ekko af hvad der skete for 10 år siden. Sikkert pisse hyggeligt.

Reptilmesse Krybdyr, terrarier, foderinsekter og mænd i fleecetrøjer med stor viden om fugtighedsprocenter. Småborgerlig hobbykultur med slet skjult eksotisk underliv: parcelhusets indre jungle. På spektret. Fedt hvis man vil simulere eksentrisk, der er nu ikke noget som en slange til at boppe et Hay hjem op.

Roskilde Camp Urinstøv, øl, ungdomsritual og første store frihed. En midlertidig slum hvor kroppen overskrides, mens Orange Feeling leger kulturarv. Risiko for at høre noget ægte ungt nyt i folks egne camps og få sygdomme og od. Roskilde Media/backstage Engang kunne de vigtige armbånd en masse lækkert, gratis massage, fri bar, direkte adgang til smaskede stjerner og gamle elever. Nu er mediebyen/backstage NGO, netværksnasseri, Aperol i beherskede mængder, selfies og modne festivalgæster der leger arbejdsplads eller holder øje med deres børns lækre venner. Er tryllet fra cokeorgie til iPhone-ladestation med fotovæg.

Smukfest Skovens voksenfrikvarter for jyde-københavnere, der gerne vil være stjerner i deres gamle biotop. Fadøl, fællessang, sponsorhygge og følelsen af, at man stadig kan være lidt vild med firmakortet og man er fremme på beatet.

Stella Polaris Elektronisk musik som småborgerlig ro. Perfekt picnic-parade, chillout uden trip, øko rosé, beige hør, børn, solcreme og hjem før mørket bliver for ærligt. Sidst spillede de en Peter Gabriel-ballade…

Tønder Festival Folk, sweater, lokal bryg og autenticitet. Nostalgisk traditionsdyrkelse uden skam. Jeg ville lyve hvis jeg skrev mere, har ikke været der.3daysofdesign Lamper, showrooms, totebags og dyr ro. Skandinavisk kapital med god typografi og en stol, der forklarer din personlighed og pæne lækre turister med dyre kameras – smart sted for dem der er blevet for gamle til modeugen og for overfladiske til alt det klogeri på Chart/Enter.

Syd for solen Efter at have satset på herlige AFX-twin og andre lurendrejere, virker det som om SFS nu som så mange andre satser på de ældre bekvemme typer, der ikke magter telt og natteroderi, men bare vil høre noget blid indie-spade.

OBS: Der er naturligvis en underskov af småfestivaller, der kommer og går – jeg savner f.eks IDM-festivallen Click  og funky Vangauard. Nu er der nogle andre spillere,  jeg vil undlade at give opmærksomhed, da de så vil blive ødelagt af posthipstere, før de så får dødskysset af Politiken, Gaffa og Soundvenue. De små festivaller skal have lov at udvikle sig organisk i eget tempo…find dem selv…eller lav en festival selv. 


Discover more from BLAZAR

Subscribe to get the latest posts sent to your email.