FILM Archives - BLAZAR https://blazar.dk/category/film-2/ A TRUE COPENHAGEN MAGAZINE Wed, 20 May 2026 07:35:31 +0000 en-GB hourly 1 https://wordpress.org/?v=6.9.4 https://i0.wp.com/blazar.dk/wp-content/uploads/2017/12/image.jpg?fit=32%2C32&ssl=1 FILM Archives - BLAZAR https://blazar.dk/category/film-2/ 32 32 137309283 AFFEKTIONSVÆRDI / sublim skandinavisk følelsesporno med mening https://blazar.dk/affektionsvaerdi/ Tue, 14 Apr 2026 17:32:44 +0000 https://blazar.dk/?p=20458 “Verdens værste menneske” var lovende – og nu zoomer instruktøren Joakim Trier endnu længere ind, hvor det gør ondt.  Denne gang ramler Stellan Skarsgård som gamle narcissistiske patriark sammen med  sin forsømte neurotiske skuespiller-datter Renate Reinsve aka. “Verdens værste menneske”. Scenen: Hvor Trier før har brugt Oslo som et psykologisk biotop, reducerer han nu samme […]

The post AFFEKTIONSVÆRDI / sublim skandinavisk følelsesporno med mening appeared first on BLAZAR.

]]>

“Verdens værste menneske” var lovende – og nu zoomer instruktøren Joakim Trier endnu længere ind, hvor det gør ondt. 

Denne gang ramler Stellan Skarsgård som gamle narcissistiske patriark sammen med  sin forsømte neurotiske skuespiller-datter Renate Reinsve aka. “Verdens værste menneske”.

Scenen: Hvor Trier før har brugt Oslo som et psykologisk biotop, reducerer han nu samme greb til et kammerspil i et nuttet hus (ikke ulig Ibsens “Dukkehjem”)…der først rummer en families sammenbrud. Huset skal så senere bruges som kulisse til den før så fraværende narcissistiske faders – i skikkelse af altid solide Stellan Skarsgård – ubeviste forsøg på at hele familien og ham selv – via et filmprojekt. 

Det lyder irriterede meta – “en film om skabelsen af en film om en familie” – men den disciplinerede retro-modernist Joakim Trier turnerer setuppet suverænt og blotlægger en masse almentmenneskelige nerver – for film handler jo som bekendt også om at lave følelser i tilskuerne. 

Heldigvis prikker Joachim Trier ikke kun til vores følelser og bevidsthed for effekternes skyld – han får os til at meditere over, hvad hukommelse, fortrængning, tilgivelse, familie, kærlighed  og ambition er. De store ting – vist på en måde så man mærker han mener det. Han kender sin Rohmer, Malle og Bergman. 

Temaer som arvet smerte, kampen om fortællingen og ønsket om forsoning, selv når kærligheden har været klodset, forsømt og man er alt for sent ude og skaden er sket. Om hvordan kunst kan bruges som både kærlighedssprog, kontrolredskab og undskyldning.Hvem ejer en families historie? Hvad er fiktion, virkelighed, hukommelse? Er fiktionen vigtigere end virkeligheden? Og er kunst en måde at hele på — eller en elegant måde at udnytte andre menneskers smerte på — eller presse sin egen smertelort til en diamant?

Det er måske det tunge store skandinaviske melankolske navlepiller-pensum – på papiret pretentiøst, men Joakim Trier får det til at virke let – han underfortæller, undersøger og er loyal mod sine mangetydige karakterer, der alle spiller fabelagtigt i Triers  rolige, følelsesintelligente og  intime rum fyldt med melankoli uden patos, dialog med både ironi og ømhed og troen på kærlighed som erkendelse og måske terapi. 

Holdet er virkelig disciplineret: den danske Kasper Tuxen (der også har kredit på alle artiklens stills), som også fotograferede Verdens værste menneske, fanger følelserne perfekt, og Triers faste klipper,  den dansk-franske Olivier Bugge Coutté, mestre både at lukke scener for hurtigt for at pirre vores forestillinger – og at pine os ved at lade dem hænge til det bliver ubekvemt. Jesper Christensen er pragtfuld, Zentropa har co-produceret og DFI har støttet, sådan. Mit gæt er, at den næste Joakim Trier-film er på engelsk, for Affektionsværdi var nomineret til 9 Oscars – men tabte til den pragtfulde og mere aktuelle USA-kritik “One Battle After Another”…men vandt da i kategorien “årets bedste internationale film”.Jeg skal jo være djævelens advokat, så lad være at drikke for meget kaffe før du ser filmen i biografen. 133 minutter med intenst føleri der mangler smarte greb, gøgl eller hektiske klip kan virke klaustrofobisk for nogle. I teorien burde jeg hade hovedparten af alle skandinaviske familiedramaer om smukke privilegieblinde mennesker, da jeg er så traumatiseret af at have set alt for mange af dem pakket med overspil, klichefyldte karakterer, dovne kameragange og flade replikker. 

Affektionsværdi er bare ikke en af disse film, trods rammernes slægtskab – det er måske udefra set klicheen om den store verdens fantasi om en intens lækker skandi arthouse-føle-porno – men her føles det bare ægte og relevant. Mit gæt er Trier snart er klar til en stor engelsksproget sag…

pastedGraphic.png pastedGraphic.png pastedGraphic.png pastedGraphic.png pastedGraphic.png pastedGraphic_1.png

PS. Pas på med at invitere mennesker, du ikke vil have en dybere relation til, med i biografen til Affektionsværdi, for denne film kræver efterbehandling. 

The post AFFEKTIONSVÆRDI / sublim skandinavisk følelsesporno med mening appeared first on BLAZAR.

]]>
20458
STATE OF THE ART – se en Morten Vammen dokumentar her nu! https://blazar.dk/state-of-the-art/ Sat, 24 Sep 2016 05:30:39 +0000 http://77.104.148.212/~blazar82/?p=32 The post STATE OF THE ART – se en Morten Vammen dokumentar her nu! appeared first on BLAZAR.

]]>

The post STATE OF THE ART – se en Morten Vammen dokumentar her nu! appeared first on BLAZAR.

]]>
32
DUST BUNNY / Fransk eventyrfilms look møder amerikansk monsterkomedie og…? https://blazar.dk/dust-bunny-fransk-eventyrfilms-look-moder-amerikansk-monsterkomedie-og/ Fri, 24 Apr 2026 10:42:03 +0000 https://blazar.dk/?p=20488 Fransk eventyrfilm-look + amerikansk monsterkomedie + lejemorderthriller + traumatiseret børnefantasi=? Tag Leon´s pardynamik – den emotionelt forkrøblede næsten stumme lejemorder – her Mads Mikkelsen – kontra en lille traumatiseret pige. Tilsæt Wes Andersons symmetriske skud, stilsikre look og dukkehusagtig æstetik. Mix med Men in Black-familie-cartoon-horror, et drys Tim Burton/Addams Family goth-light, lidt Delicatessens franske, groteske […]

The post DUST BUNNY / Fransk eventyrfilms look møder amerikansk monsterkomedie og…? appeared first on BLAZAR.

]]>

Fransk eventyrfilm-look + amerikansk monsterkomedie + lejemorderthriller + traumatiseret børnefantasi=?

Tag Leon´s pardynamik – den emotionelt forkrøblede næsten stumme lejemorder – her Mads Mikkelsen – kontra en lille traumatiseret pige. Tilsæt Wes Andersons symmetriske skud, stilsikre look og dukkehusagtig æstetik. Mix med Men in Black-familie-cartoon-horror, et drys Tim Burton/Addams Family goth-light, lidt Delicatessens franske, groteske eventyræstetik,  The City of Lost Childrens barneperspektiv og surrealistiske billedsprog og lidt Amélie. Tilsæt et monster, der er et mix af Gremlins og Muppets – der punkterer uhyggen. Top den med Aliens-overkvinde Sigourney Weaver, og du har en vinder?

Trods alle de cool citater og referencer føler jeg, at Dust Bunny er et underligt kompromis. Hvem er filmens målgruppe? På den ene side har jeg lyst til at vise min mørkeradde nevø den så han kan omfavne den naturlige angst børn har for mørke. Men den er for uhyggelig. For en voksen er den for infantil og forudsigelig. For en horror-fan er den alt for fjollet og blød. Den fungerer heller ikke som komedie, replikkerne er for få og forglemmelige. For en, der drages af den europæiske stil og genremutationerne, er den for flad, for tom – der mangler en årsag, en indre nødvendighed – hvad er det filmen prøver at formidle? 

Det er stil uden substans – hvilket er fint, hvis det er sublimt – men selvom lejligheden, som det meste af filmen foregår i, virkelig er gakket og grotesk, falder dens CGI-billeder af et skummelt New York og ninja-tumult pladask på halen med sit datede PC-spil-look.

Den ikke uefne instruktør Bryan Fuller har haft succes på tv med visuelt overdådige, idérige serier med kultstatus. Hans gennembrud kom med Pushing Daisies, som blev rost for sin originale stil, humor og eventyrtone og vandt flere priser – men blev alligevel lukket relativt tidligt.

Senere fulgte Hannibal med Mads Mikkelsen.Den fik en dedikeret fanbase og massiv kritikerros, men kæmpede med seertal. Med American Gods viste Fuller sin evne til at arbejde med mytologi og symbolik i stor skala. Instruktøren er lovende, men et underligt valg for Mads Mikkelsen, har kunnet gå på vandet lang tid før han blev en starwars-legetøjsfigur – han har lige har lukket en deal med Scorsese. 

Fuller har helt sikkert en stor film i sig, det er bare ikke Dust Bunny i min optik.

 

The post DUST BUNNY / Fransk eventyrfilms look møder amerikansk monsterkomedie og…? appeared first on BLAZAR.

]]>
20488
ANMELDELSE: Star Wars: The Mandalorian & Grogu https://blazar.dk/anmeldelse-star-wars-the-mandalorian-grogu/ Tue, 19 May 2026 14:00:51 +0000 https://blazar.dk/?p=20758 The Mandalorian var en af de serier, der fik Disney+ til at føles nødvendig at få. Grogu — Baby Yoda i folkemunde — blev et popkulturelt monsterhit, merchandising-guld og et nyt Star Wars-symbol for en generation, der måske ikke havde noget dybt forhold til Luke, Leia og Han Solo. Nu er den lille grønne licensmaskine […]

The post ANMELDELSE: Star Wars: The Mandalorian & Grogu appeared first on BLAZAR.

]]>

The Mandalorian var en af de serier, der fik Disney+ til at føles nødvendig at få. Grogu — Baby Yoda i folkemunde — blev et popkulturelt monsterhit, merchandising-guld og et nyt Star Wars-symbol for en generation, der måske ikke havde noget dybt forhold til Luke, Leia og Han Solo.

Nu er den lille grønne licensmaskine og hans metalliske adoptivfar rykket op på det store lærred. The Mandalorian & Grogu er oplyst til 132 minutter, instrueret af Jon Favreau og filmet til IMAX. Pedro Pascal er tilbage som Din Djarin/Mando — ofte mest som stemme bag hjelmen — og på rollelisten finder man blandt andre Sigourney Weaver, Jeremy Allen White og, i en bizar lille kulturhistorisk punchline, Martin Scorsese som stemme. Selv Marvel-skeptikeren Scorsese er altså nu blevet suget ind i Disneys galaktiske franchisemaskine. Kosmisk ironi eller imperiets endelige sejr over auteur-filmen? 

Filmen har groft sagt tre gear: Stormtroopers, der stadig ikke kan ramme noget; gladiator-showdown med monster/ninja-energi; og så det sentimentale “godt du har min ryg, buddy”-spor mellem Mando og Grogu. Det er far-søn-drama som legetøjskatalog. En western med jetpack. En krigsfilm uden blod. En buddyfilm, hvor den ene buddy er en tavs grøn Buddha-baby med maksimal merch-værdi.

Glem egentlig karakterudvikling. Det meste af kommunikationen foregår mellem et stumt, grønt merch-mirakel, der både er Buddha, baby og kampmaskine — og en cowboy i metalmaske med lo-fi-stemme. Det er effektivt, ja. Men det er også en mærkelig dramatisk askese: en film, hvor hovedpersonerne næsten ikke taler, men hvor brandet taler hele tiden.

Måske er The Mandalorian & Grogu mindre en film end en trailer til et spil. Måske er den en biografreklame for hjelme, figurer, Lego-sæt, hoodies og nye abonnementsvaner. Måske er hovedattraktionen ikke historien, men effekterne, designet og det uhyggeligt stærke brand.

For det hele føles som noget, vi har set før — bare med opdaterede effekter. En krigs-/cowboyfilm med en næsten tavs, cool hævner og et kæledyr til at give ham menneskelighed. En samurai-western i rummet, hvor ensom mand lærer ømhed gennem nuttet væsen. Clint Eastwood med en Tamagotchi fra Dagobah.

The Mandalorian er først og fremmest Din Djarin — ofte bare kaldet Mando. Han er en dusørjæger i Star Wars-universet, iført mandaloriansk beskar-rustning og hjelm. Han er ikke Boba Fett, men figuren er tydeligt bygget på samme “western-samurai-rumdusørjæger”-arketype. Han er ikke i familie med Skywalker/Vader, men gennem Grogu, Luke, Jedi-historien, Darksaber og Imperiets ruiner er han koblet ind i samme store mytologi.

Han dukker første gang op i serien The Mandalorian, som starter efter Return of the Jedi og før den nye sequel-trilogi. Altså i den periode, hvor Imperiet er faldet, men galaksen stadig sejler rundt i kaos. Hans store relation er til Grogu — “Baby Yoda” — som han først skal indfange, men ender med at beskytte.

Grogu er samme art som Yoda og Yaddle: ekstremt langlivet, mystisk og naturligt stærk i Kraften. Han voksede op i Jedi-templet på Coruscant før Imperiets fald og var der under Order 66 — altså da Anakin Skywalker blev til Darth Vader, og stormtropperne slagtede Jedi’erne. Grogu vælger senere Mando frem for Jedi-vejen. Han er ikke Skywalker-familie, men han er et levende bindeled mellem Yoda, Jedi-templet, Anakin/Vaders fald, Lukes nye Jedi-projekt og Mandos mere jordnære western-verden.

I spillefilm-tidslinjen ligger The Mandalorian & Grogu efter Episode VI: Return of the Jedi og før Episode VII: The Force Awakens. Mere præcist starter Mando-sporet omkring 9 ABY — cirka fem år efter Return of the Jedi — og længe før First Order/sequel-trilogien. Den nye film fortsætter efter sæson 3 og ligger stadig i “New Republic”-perioden mellem de gamle og nye film. Kort sagt: mellem 6’eren og 7’eren — tættere på 6’eren end på 7’eren.

Filmen er rapporteret med omkring 166,4 millioner dollars i kvalificerede produktionsudgifter i Californien — altså ikke nødvendigvis det fulde totalbudget med marketing, distribution og alle øvrige udgifter, men stadig et astronomisk beløb for almindelige mennesker. I Star Wars-sammenhæng er det dog nærmest “billigt”, hvis man sammenligner med flere af Disneys tidligere biograffilm i franchisen.

Instruktøren er Jon Favreau, en af hovedkræfterne bag serien The Mandalorian. Han er skaber, producer og forfatter på meget af serien, og på filmen er han instruktør, medforfatter og producer. Favreau er manden fra Iron ManChefThe Jungle Book og The Lion King — altså en erfaren Disney/Marvel-franchise-mekaniker, men også en filmskaber med tydelig kærlighed til westerns, samuraifilm og praktiske effekter.

Problemet er bare, at kærlighed til genren ikke automatisk er det samme som dramatisk nerve.

The Mandalorian & Grogu er sandsynligvis for uhyggelig og voldsom for de mindste børn, men samtidig for enkel og tom til rigtigt at holde voksne fanget, medmindre de allerede har Star Wars-logoet tatoveret et sted i sjælen. Der er ikke nok påskeæg, spænding, dialog eller lag til, at filmen for alvor bliver andet end et flot stykke retroblæs. Den vil nok primært appellere til Star Wars-fanboys m/k og mennesker, der bare ønsker 132 minutters absolut tomhed uden referencer til noget reelt.

Endnu en gang undrer det mig, at en storbudgetfilm, hvor alt teknisk er muligt, sparer så meget på replikker, fantasi og menneskelig uforudsigelighed. Måske er det netop de astronomiske budgetter, der renser filmene for risiko. Når alt kan lade sig gøre teknisk, tør ingen længere lade noget uventet ske dramatisk.

Det mest interessante ved The Mandalorian & Grogu er måske derfor ikke historien, men formatet: en streamingserie, der er blevet presset sammen til en biograffilm; et stykke IP-forvaltning forklædt som eventfilm; og en påmindelse om, at Star Wars i dag ofte fungerer bedst som design, lyd, silhuet og nostalgi — ikke nødvendigvis som drama.

Se den på den størst mulige skærm, hvis du vil have klassisk Star Wars-retroblæs, laserlys, hjelme, monstre og rum-western for alle pengene. Men forvent ikke Andor, politisk nerve eller ny mytologi.

The Mandalorian & Grogu er flot, dyrt og mærkeligt tomt — en film, der kan alt teknisk, men næsten ingenting tør dramatisk.

The post ANMELDELSE: Star Wars: The Mandalorian & Grogu appeared first on BLAZAR.

]]>
20758
ORWELL: 2 + 2 = 5 / filmanmeldelse https://blazar.dk/orwell-2-2-5-filmanmeldelse/ Thu, 15 Jan 2026 07:45:44 +0000 https://blazar.dk/?p=20308 ORWELL: 2 + 2 = 5 er nomineret til  Cannes og en nødvendig film, et wakeup-call – et X-ray-dronesyn ind i den globale permakrise, der i høj grad muliggøres af den måde, vi programmeres til at tænke og tale om verden på – i en tid, hvor den kritiske bevidsthed er under angreb. Verden accelererer. […]

The post ORWELL: 2 + 2 = 5 / filmanmeldelse appeared first on BLAZAR.

]]>

ORWELL: 2 + 2 = 5 er nomineret til  Cannes og en nødvendig film, et wakeup-call – et X-ray-dronesyn ind i den globale permakrise, der i høj grad muliggøres af den måde, vi programmeres til at tænke og tale om verden på – i en tid, hvor den kritiske bevidsthed er under angreb.

Verden accelererer. Nyhederne er en angstgenererende fiaskospiral, der dræber din dopamin og hooker dig – men heldigvis findes der stadig dokumentarfilm, der er perspektiverende essays, som udvider vores stadig mere historieløse bevidsthed – og ikke bare er normal populistisk langformjournalistik.

Orwell? 1984?  Man bliver allerede træt og tænker gymnasie-tvangspensum og pinlige Pink Floyd-agtige filmatiseringer – men instruktøren Raoul Peck reaktualiserer og nuancerer Orwells uhyggeligt aktuelle slogans fra 1984 – KRIG ER FRED – FRIHED ER SLAVERI – UVIDENHED ER STYRKE – og gennemgår den moderne historie, der er lige så grusom som Anden Verdenskrig, men bare markedsført bedre. Parallellerne til Trumps totale skamløshed og tilsidesættelse af alle aftaler, regler, moral og demokrati til fordel rent spektakel og grådighed er oplagte.

Filmet drives også af et fint Orwell-biografisk element, der viser, hvor forfatterens profetiske verdenssyn kom fra: Han voksede op i den del af middelklassen, der vidste alt om, hvordan man gik på jagt og spillede golf, men ikke havde råd (ikke ulig en Euroman-læser …) – så det oplagte var at blive kolonibisse. Orwells oplevelser i Burma som betjent radikaliserede ham og gav ham en social bevidsthed, der førte ham til Den Spanske Borgerkrig. Han var mere antiautoritær end klassisk partisoldat, selvom han er bliver spændt for både rød og blå ideologi.

Instruktøren Raoul Peck – Haitis tidligere kulturminister og instruktør af alt fra HBO-serier med Idris Elba til den Oscarnominerede I Am Not Your Negro – dyrker en sjælden kombination af historisk præcision, moralsk klarhed og essayistisk vrede. Han observerer politik som strukturel vold over tid og har lavet et wakeup call til en verden, hvor den fælles objektive virkelighed er under angreb – se bare den officielle tolkning af ICE-nedskydningen af en mor i Minneapolis.

Filmen er ikke pædagogik – det er en konfrontation. Der er ingen forløsning, intet håb i klassisk forstand.  Peck skaber en bevidsthedsudvidende filmisk erfaring, der udfordrer selvbedraget i os alle: at vi fornægter eller fortrænger verdens deroute og scroller videre.

Filmen viser moderne DOUBLETHINK: evnen til at vide, at noget er forkert og samtidig acceptere det uden indre konflikt. “Jeg ved, de tracker mig – men det er ok, jeg har ikke noget at skjule.”
Det er ikke dumhed. Det er tilpasning og overlevelse – for at undgå at være på taberholdet – eller føle overvældende kognitiv dissonans.

Jeg blev inspireret og har fundet klassiske eksempler:

POLITISK NEWSPEAK

Reformer → Nedskæringer / privatisering
Ansvarlig økonomisk politik → Vi beskytter kapital før mennesker
Stramninger → Færre rettigheder
Robusthed / resiliens → Du skal kunne tåle mere
Sikkerhedstiltag → Overvågning
Midlertidige tiltag → Permanente
Effektivisering → Fyringer
Modernisering → Markedsgørelse
Nødvendige prioriteringer → Du mister noget
Dialogbaseret løsning → Intet ændres

CORPORATE / HR NEWSPEAK

Omstilling → Mere arbejde, færre kolleger
Agil organisation → Uklare rammer
Flat structure → Ledelse uden ansvar
Work-life balance → Arbejd hele tiden, men smil
Performance culture → Konstant evaluering
Feedback → Kontrol
Talent management → Sortering
Ressourceoptimering → Pres
Passioneret medarbejder → Overarbejde uden kompensation
Vi er en familie → Grænser er illoyale

TILT – MORTEN VAMMENS ANDEN ROMAN

TECH / PLATFORM NEWSPEAK

Personalisering → Overvågning
Community guidelines → Uigennemsigtige regler
Forbedret brugeroplevelse → Mere datatræk
Content moderation → Usynlig censur
Engagement → Afhængighed
Creators → Gratis arbejdskraft
AI-assisteret → Automatiseret beslutningsmagt
Opt-in → Du har reelt ikke noget valg
Transparens → En blogpost, ikke indsigt

MEDIE / KULTUR NEWSPEAK

Debat → Konflikt iscenesat for clicks
Nuanceret dækning → Ingen konklusion eller konsekvens
Historisk øjeblik → PR-moment
Kontroversiel stemme → Clickbait
Samtalen er vigtig → Vi tjener på det
Ytringsfrihed under pres → Ytringsfriheden er allerede kun for eliten

PSYKOLOGISK / KULTUREL NEWSPEAK

Selvudvikling → Tilpasning og performance
Arbejd med dig selv → Internaliser systemfejl – det er dig, ikke systemet
Sårbarhed → PR-/clickbaitstrategi og narcissisme for folk med overskud
Toxic → Ubekvem sandhed og konfliktfrygt
Trygt rum → Kontrolleret rum
Heling → Forbrugsproces, distraktion og sminke

META-NEWSPEAK (den farligste)

Det er komplekst → Glem at forstå, stol på os
Der findes ikke alternativer → Stop med at spørge
Alle har ansvar → Ingen har ansvar
Begge sider → Status quo vinder, den stærke vinder
Vi lærer af fejlene → Vi gentager dem i nye former, for strukturen er ikke ændret

Filmen er hård kost, da den indeholder de billeder, vi ikke normalt ser, fordi de skræmmer annoncørerne. Filmens akilleshæl er det samme problem som alle andre anti-propaganda-propagandafilm: at den prædiker til koret, og at lixtallet og montageformen fremmedgør de masser, den søger at oplyse. Personligt var jeg  rystet, men samtidig opløftet over indsigten og mønstergenkendelsen midt i krigens kaos.

Hvis du er underviser – fra gymnasiet og opefter – eller elsker at diskutere politik, men er rådvild, så grib alle omkring dig og se denne vigtige film i biografen nu. DR bør købe den og vise den i primetime, for den er ikke bare en sublim samtalestarter – den er pensum.

The post ORWELL: 2 + 2 = 5 / filmanmeldelse appeared first on BLAZAR.

]]>
20308
DOGME X – ÆRLIGHEDSLØFTET 2025 https://blazar.dk/dogme-x-aerlighedsloftet-2025/ Mon, 19 May 2025 13:37:58 +0000 https://blazar.dk/?p=19587 Jeg lover at hengive mig til følgende skamløst ærlige og vækstorienterede regelsæt, udarbejdet og signeret af DOGME-X: Manuskriptet skal genereres af AI og justeres af en algoritme. Vi lader datastrømme og prediktive modeller forme narrativet, fordi markedet ved bedst, og intuition er ineffektiv. Giv folket hvad folket vil have, alt er lavet, men der er […]

The post DOGME X – ÆRLIGHEDSLØFTET 2025 appeared first on BLAZAR.

]]>

Jeg lover at hengive mig til følgende skamløst ærlige og vækstorienterede regelsæt, udarbejdet og signeret af DOGME-X:

  1. Manuskriptet skal genereres af AI og justeres af en algoritme.
    Vi lader datastrømme og prediktive modeller forme narrativet, fordi markedet ved bedst, og intuition er ineffektiv. Giv folket hvad folket vil have, alt er lavet, men der er nye remix på vej. Glem store følelser og nye ideer – det er ekskluderende. Læn dig op af en stærk IP og læg dig i slipstrømmen af den tamme ende af tidsånden for bedre fundraising.
  2. Minimum halvdelen af filmen skal være dialog og forklaringer.
    Show don’t tell er prøvet, nu gælder tell, repeat, monetize. Tænk rap, tænk links, tænk søgemaskine. Værkerne skal kunne fungere som podcast med minimal redigering.
  3. Alt kreativt arbejde skal ske online.
    Vi overlader inspirationen til neurale netværk og fjernarbejde. Fysiske møder er dyre og ineffektive, for meget ego, kage og fredagsbar. 
  4. Funding skal maksimeres gennem partnerskaber med brands og fonde.
    Indholdet skabes i samarbejde med kommercielle partnere – vi har ikke brug for flere guitarsoloer fra tosser, talene taler for sig selv. Glem de gamle orætentiøse grænser i mellem reklame, kunst, mode og design.
  5. Der skal være mindst 40 mennesker bag kameraet, helst flere.
    Store teams giver plads til diversitet, kontrolleret kreativitet og rigelig dokumentation til SoMe. Vi laver ikke bare indhold, vi laver et økosystem.
  6. Optag hvor det er billigst og nemmest – og sæt en green screen op.
    Virkeligheden er besværlig og upålidelig. Alt kan kopieres og forbedres i post. Brug Iphone hvis det er muligt, fuck analog.
  7. Ansigter og kroppe skal filtreres, optimeres og retoucheres.
    Vi viser verden, som den burde se ud – glat, glad, symmetrisk og evigt ung. Virkeligheden har ingen æstetisk ROI. Vi skaber utopier. Cast ud fra antallet af følgere og co-lab options.
  8. Alt produktionsudstyr og rekvisitter skal være nyindkøbt eller sponsoreret.  Altid de nyeste formater og materialer, tekstur er indhold i sig selv –  filmenekan få sin egen tech-stack og unboxing-videoer.
  9. Produktionen skal strække sig over minimum tre år – med teasere, spin-offs og DLC.
    En film er ikke et værk – det er et økosystem. Visioner kan altid udvides og kapitaliseres. Vi skal fede et netværk op der senere kan føde os.
  10. Afsenderne: hvorfor har ord som privilegie eller  nepotisme fået en dårlig klang? Kerne positionerne skal besættes af folk der mindst har været i branchen i 2 generationer, har modtaget priser, er fra Grønland eller har en årsindtægt på over 1.5 million. Dette sikrer der ikke er nogen der bærer ægte smerte eller har virkelig disonans med det dominerede narrativ, højst lidt behov for identitet og validering. Resten af filmen laves i Asien. 
  11. Lav filmen, som om det er begyndelsen på en franchise.
    Alt skal kunne opskaleres, merchandise-ificeres og pitch’es som serie, mode, design, spil eller NFT. Plan din exit strategi fra start.

STATE OF THE ART – se en Morten Vammen dokumentar her nu!

 

The post DOGME X – ÆRLIGHEDSLØFTET 2025 appeared first on BLAZAR.

]]>
19587
ETERNITY / ANMELDELSE https://blazar.dk/eternity-anmeldelse/ Fri, 28 Nov 2025 12:19:23 +0000 https://blazar.dk/?p=20254 Tilsyneladende virker Eternitys lidt dybe/fjollede præmis om det evige liv efter døden lovende – især fordi du efter døden her selv kan vælge scenariet – og hvem du vil være sammen med – for evigt.  Vil du leve i en perfekt forstadsfantasi, i en alpehytte eller i et hedonistisk men nazifrit Berlin i 1930erne? Vil […]

The post ETERNITY / ANMELDELSE appeared first on BLAZAR.

]]>
Tilsyneladende virker Eternitys lidt dybe/fjollede præmis om det evige liv efter døden lovende – især fordi du efter døden her selv kan vælge scenariet – og hvem du vil være sammen med – for evigt. 

Vil du leve i en perfekt forstadsfantasi, i en alpehytte eller i et hedonistisk men nazifrit Berlin i 1930erne? Vil du vælge dit kussepiskede evigt pleasende mandemøbel, der har fundet sig i dit uendelige ulykkelige neotoriske brok til han faldt om, eller vil du vælge den hotte ulykkelige ungdomsflirt, der aldrig blev foldet ud?  “Sexy glamour dude” eller “flawed ordinary guy”? Gaaab! Gæt hvem der vinder…

Evigheden ligner en salgsmesse med “uendeligheds-pakke-scenarier”: “Yacht World”, “Beach World”, “Paris in the 1960s”, “Capitalist World”, “Studio 54 World”, “Man-Free World” Det er en total neoliberal fantasi: du er forbruger også efter døden. Evigheden er et produktkatalog – du skal bare vælge den rigtige “oplevelse”. Alle får deres egen custom-evighed → lyder egalitært, men er dybt individualiseret og depolitiseret: ingen snak om fælles himmel, ingen “vi”, kun “mit perfekte setup”. 

Point for et fantasifuldt setup – problemet er det bare er kamoflage for en bund-borgerlig retro-romantisk komedie, der spotvis er vittig, men aldrig rigtig sjov. Jeg ikke behøver at være bange for at spoile, for du ved præcis hvor det ender fra start, de tre ture rundt om blokket er rent forspils-ritual før stygerne kompenserer for de manglede følelser på lærredet når klimaks nås. Ren husmor-porno, trøst i en urolig verden – for kærligheden er jo stærkere end døden…og kvinders frihed er reduceret til valget af mand…det er altafgørende…det er nostalgisk konservatisme: det banale ægteskab som højeste sandhed.

Killers of the Flower Moon beviste Apple kan lave mere end pæne glossy film der reflekterer brandets selvbillede, men det sker desværre ikke her…filmen er et stort krisetegn, Eternity er perfekt medicin til forstillede kvinder i kedelige liv og forhold, så de accepterer og genfinder skønheden i det forstillede og  banale. Det er emo-ideologi til middelaldrende kvinder: du valgte den sikre fyr, det blev småkedeligt – men hey, det var i virkeligheden den største kærlighed, så lad være med at flippe bordet – revisor-Henrik er måske kedelig, men tryghed er alt. 

Efterlivet og evigheden er et følsomme akser i en film – især hvis filmen selv ender med at føles som en evighed. Jeg ville hellere i det sorte hul end at afsone evigheden med Marvels neglebidene Elizabeth Olsen til uendelig afklaring og parforholds-snak i en bjerghytte – eller se 2eren.

BIAS: Romantiske komedier er ikke min kernekompetence. Min mor var en af danmarks første feministiske forskere, jeg har været på kvindelejr og ser ikke serier eller porno. Jeg er en globaliseret dansk mand, så de værdier Hollywood flager for virker svært støvede. Læg dertil jeg er relativt nyskilt. Se traileren og smag selv på filmen: 

 

 

The post ETERNITY / ANMELDELSE appeared first on BLAZAR.

]]>
20254
FILM: ØJET I NATTEN + fraklip – se her nu! https://blazar.dk/film-oejet-natten-se/ Tue, 05 Jan 2016 11:13:16 +0000 http://blazar.dk/?p=741 Øjet i Natten – Morten Vammens første film om det københavnske natteliv i nullerne…RIP til de faldne ravere: SE DEN HER VIA DET KONGELIGE BIBLOTEK Bonus fraklip her:

The post FILM: ØJET I NATTEN + fraklip – se her nu! appeared first on BLAZAR.

]]>
Øjet i Natten – Morten Vammens første film om det københavnske natteliv i nullerne…RIP til de faldne ravere:

SE DEN HER VIA DET KONGELIGE BIBLOTEK

Bonus fraklip her:

The post FILM: ØJET I NATTEN + fraklip – se her nu! appeared first on BLAZAR.

]]>
741
FILM: JENS HAANING / TAKE THE MONEY AND RUN https://blazar.dk/film-jens-haaning-take-the-money-and-run/ Fri, 21 Mar 2025 13:50:30 +0000 https://blazar.dk/?p=18907 Glem Catalans banan med gaffatape, Haaning er mesteren.Mit favoritværk fra 2021 var Jens Haaning´s “Take the money and run” – indrømmet. Værket/forhistorien  Kunsten – Museum of Modern Art i Aalborg hyrede Jens Haaning til at genskabe sine tidligere værker En gennemsnitlig dansk årsindkomst fra 2010 og En gennemsnitlig østrigsk årsindkomst fra 2007. De bestod af […]

The post FILM: JENS HAANING / TAKE THE MONEY AND RUN appeared first on BLAZAR.

]]>
Glem Catalans banan med gaffatape, Haaning er mesteren.Mit favoritværk fra 2021 var Jens Haaning´s “Take the money and run” – indrømmet.

Værket/forhistorien 

Kunsten – Museum of Modern Art i Aalborg hyrede Jens Haaning til at genskabe sine tidligere værker En gennemsnitlig dansk årsindkomst fra 2010 og En gennemsnitlig østrigsk årsindkomst fra 2007. De bestod af pengesedler indrammet i glas, en ret konkret måde at vise, hvordan en årsindkomst ser ud for at sætte spot på forskellene mellem EU-landene.

Museet udbetalte ham 532.549 kroner til at udføre opgaven, men da værkerne ankom, var rammerne gabende tomme. Kort efter dumpede en mail fra Haaning ind i museets indbakke: De havde fået et andet værk end det aftalte, og titlen var nu Take the Money and Run. Museet valgte at udstille de tomme rammer sammen med hans mail og gav ham frist til den 16. januar 2022 til at betale pengene tilbage.Jens Haaning tog ganske vist pengene – (spoiler)  men han løb ingen vegne – og endte med at tabe i retten og få et erstatningskrav oveni en i forvejen kaotisk økonomi, trods hans store internationale anerkendelse. Stor neo-Rindalistisk og retro-konservativ populistisk forargelse fuldte reflektorisk, også internationalt, hvor historien gik millard-viralt. Kunsten i Aalborg kom på kortet for alvor, det var genial PR, men ude af deres kontrol – da værket nærmest opstod spontant.

Filmen 

Heldigvis var dokumentaristen Ole Juncker allerede i gang med at filme Haaning tæt, før lorten ramte propellen. Jeg er slet ikke vild med filmens påklistrede klichemusik, droneskud og billedbanks-fyld, men det er ligegyldig indpakning, der heldigvis transenderes af pivåben Jens Haaning i en perlerække af morsomme scener. Han lukker op, vi er helt inde i troldmandens værksted, hvor den ene mands skammel (med tilhørende koncept/fortælling/lagt CV) måske kan trylles til multimilion-værker.

Via et opkald til en samler-edderkop, Jens Faurschou – manden der b.la er bag fabelagtige Copenhagen Contemporary – prøver Haaning at hacke økonomien igen så han kan købe et posthus på Møn(!!!). Faurschou  smiler drevent ved tanken om at flippe de tomme rammer på Sothebys aktioner, han mærker det kunsthistoriske vingesus, han kan tydeligvis lide anarkiet, mediestormen og humoren. Haaning afslår at sælge og prøver igen og igen at hacke virkeligheden så han kan komme videre. Kritikken af kunstverdenens økonomi glider i baggrunden- det er mere et pudseløjerligt freak show af akavede scener.

Værkets kritik af de kummerlige økonomiske forhold for kunstnere og pengenes fiktion nævnes bare i forbifarten. Det første interview i DR,  hvor Jens opfordrer til vi alle (ikke bare kunstnerne) “bare skal tage pengene og løbe nu” er underligt nok ikke med.

Jeg er slet ikke vild med filmens påklistrede klichemusik, droneskud og billedbanks-fyld, men det er totalt ligegyldig indpakning, der transenderes af Jens Haaning i en perlerække af morsomme scener. Han lukker op, vi er helt inde i troldmandens værksted, hvor den ene mands skammel (med tilhørende koncept/fortælling) måske kan trylles til multimilion-værker via et opkald til en samler-edderkop. Glem Catalans banan med gaffatape på, Haaning er mesteren. Problemet er bare han næsten aldrig sælger noget, men lever af at turnere smarte læreranstalter internationalt.

Filmen er et fint appendix til værkket viser med al tydelighed hvordan vores humør styres af penge. Haaning går ned med flaget, da presset fra fogeden, pressen og advokaterne bliver for hårdt. Sjældent har jeg set en bipolar hjerne portrætteret så tæt. Tak til Jens for at være så åben. Tak for at blive ved med at tro på at være menneske, tak for at hacke vores forestillinger og skubbe virkelighden igen og igen.

Se den NU på CPHDOX eller på DR senere på året.

STATE OF THE ART – se en Morten Vammen dokumentar her nu!

A guide to Vammen´s “ISLAND” video

The post FILM: JENS HAANING / TAKE THE MONEY AND RUN appeared first on BLAZAR.

]]>
18907
ELIO / ANMELDELSE https://blazar.dk/elio-anmeldelse/ Tue, 17 Jun 2025 16:05:28 +0000 https://blazar.dk/?p=19667 Pixar blev opkøbt af Disney i 2006, og filmene der kom ud af fusione er mere følsomme og hylder skrøbelighed og forskellighed – og er langt mere samtidige og fantasifulde end seneste Disneys solofilm. Tænk f.eks WALL·E (2008) Up (2009), Soul (2020), Luca (2021), Lightyear (2022) & Elemental (2023). Elio er historiens dyreste animationsfilm med […]

The post ELIO / ANMELDELSE appeared first on BLAZAR.

]]>
Pixar blev opkøbt af Disney i 2006, og filmene der kom ud af fusione er mere følsomme og hylder skrøbelighed og forskellighed – og er langt mere samtidige og fantasifulde end seneste Disneys solofilm. Tænk f.eks WALL·E (2008) Up (2009), Soul (2020), Luca (2021), Lightyear (2022) & Elemental (2023). Elio er historiens dyreste animationsfilm med et produktionsbudget: ca. 300 millioner USD - plus over 100 mil. til markedsføring – det har heldigvis ikke gjort filmen tandløs.

Alle har undret sig over rummets uendelighed og mulighederne for liv…i 1977 sendte Nasa så Voyager op, der indkluderede en guld-plade i en slags vinylformat med “Greatest hits of earth” – og et diagram til rumvæsner, så de kunne bygge en afspiller – der var ikke plads til et stereoanlæg eller højtalere på sattelitten – (plus der jo ikke er lyd i rummet) – men pyt med det –  det er da et smukt hippie projekt, nærmest kunst. I filmen lykkes missionen…

Drengen Elio er rumfanatiker og konstant fantasifuld – nogen mener på spekret og dysfunktionel – pludselig bliver han fejlagtigt udnævnt som Jordens ambassadør og ført til Communiverse, rummets FN, hvor han møder charmerende aliens, stilles over for deres intriger, og må samtidig finde en plads i universet og livet generelt – temaerne er identitet, ensomhed og tilhørsforhold.

Filmen er herligt fri for fjantede stemmer, legetøjsreklamer, musical og formulatisk forudsigelighed – bevares, der er emotionelle rutchebane-ture alle over 7 kan håndtere (og forældrene ikke falder i søvn over), og alt ender naturligvis godt og vi går styrkede ud af biograften, da filmen er en udemærket dialog-starter om store klassiske emner.

Min 9 årige børneanmelder skriver:

“Efter min mening er filmen  er rørende uforudsigelig og sjov – jeg har givet filmen ⭐⭐⭐⭐ og en halv stjerner (ud af 6). jeg tror at der er mange børn der kommer til at tænke at det er okay at være anerledes og begynde at være mere sig selv efter de har set filmen  jeg  tænker 💭 at man skal være over 7 år gammel for at kunne se den for den er lidt forvirrende – men glæd jer til den kommer ud 😎.”

 

 

The post ELIO / ANMELDELSE appeared first on BLAZAR.

]]>
19667