Du har drænet Netflix og savner noget autentisk fra før coronan, fra dengang vi måtte svede sammen – så her er efterfølgeren til debuten ØJET I NATTEN, fra det Københavnske nattelivs guldalder, før folk viste hvad en selfie var, før alle begyndte at filme alt med deres mobiler.

 

Filmen DE GRÆNSELØSE er på mange måder “Øjet i natten´s” andet kapitel, hvor jeg zoomer mere ind på de enkelte  originaler og skaber en bredere profetisk tidsånds-dianogse via en times montage af amarkanere, samlere, plastic-kiruger, flyspottere, gong-fetihsister, flaneurs, snobber, retrokonservative, grafitti-malere, jetset-tourister, charlataner, svindlere, læderbøsser, stylister, neo-folk-musikere, ikoner, trippere, technokonger og SM bødler.

DE GRÆNSELØSE var min svære 2´er efter debuten, ØJET I NATTEN – produktionen af “Øjet” havde taget hårdt på mig – mindst 7 af de medvirkede døde, plus jeg havde været i strålebehandling, så “De Grænseløse” blev forsinket, og derfor ikke promoveret overhovedet af DR, der ikke helt viste hvad det var for en film de havde fået. Senere opdagede jeg den inspirerende en ung generation – og casterne plukkede løs af de medvirkende – tror det er første gang vi ser Linse på tv.

Filmen er lavet i en tid, hvor det stadig var muligt at arbejde som en enmandshær i DR…jeg skrev en halv sides pitch og fik så fred til at optage og klippe selv med et minimum af snærrede redaktionel indblanding – uden fokusgrupper, målinger eller segment og formaterings-ævl. Der blev ikke tygget drøv på tingene eller puttet vand i sjussen. Jeg slap endda for den anti-hedonistiske moraliseren redaktørerne insisterede på, der skæmmede Øjet i natten, der blev kastreret i klipperummet.

Jeg foretrækker at vise tingene uden at holde seerne i hånden, så de selv kan danne sig et indtryk, og det lykkedes bedre i “De Grænseløse”. Så kom den profetiske mini-serie om overvågning. Næste stop var serien Vinderne. Perioden for mig sluttede med filmen State of the art. Det anarkistiske vindue i DR  lukkede, det blev for kompromisfyldt og styret, så jeg fandt andre veje.

Set retrospektivt idag  er den – trods datidens tekniske begrænsinger – læs grumsede DV kameras –  et underholede profetisk  tour de force igennem et samfund før nettet strammes for alvor – befolket af originaler, et samfund i opløsning, der måske  er igang med en genfødsel. Der er en del medvirkende der er døde, og en del der senere blev stjerner. Tak til dem. God fornøjelse!