Siden Metropolis og Kubricks Hall 9000 i rum-operaen 2001, har filmmediet kredset om menneskehedens krig – eller fusion – med maskinerne. På det seneste har vi haft District 9, Ex-Machina & I Am Mother.
Nu har instruktøren Gareth Edwards – der også har lavet Monsters, Godzilla, Rouge One: A Star Wars Story lavet en krigsfilm om AI. Hypen er så vild, man skulle tro PR-agenterne brugte AI.
Edwards har skabt en sci-fi-film, der sampler Blade Runners android-kærlighed og den smadrede globaliserede cyberpunk-metropolis med Akiras anime-stil og mixer Vietnam-infernoet fra Apocalypse Now ind i en historie centreret om en figur der er snydt ud af næsen på E.T. mixet med Scorseses hovedperson i “Kundun”.
Vi møder politi der ligner omvandrende robotstøvsugere styret af onde grimme repræsentanter for det militær-industrielle kompleks, der kæmper mod – tilsyneladende – onde AIér, der lever et fredfyldt liv som buddhistiske robot-munke sammen med den flotte fyr fra Tenent, der har fået corn-roll-hår….?!?!?
Filmen forsøger at generere følelser i seeren ved at dreje det – meget forudsigelige – plot rundt igen og igen, men fejler da persontegningen og skuespillet går tabt i alt den flotte (AI genererede?) teatertorden. Jeg tuder altid når de svage får oprejsning i film, men det virker ikke her – for at nyde denne film er du nød til at opgive alle ideer om realisme, plot-kontinuitet og humor og bare lade dig rive med i en visuelt overdådig tegneserieverden – ligesom med Star Wars.
Hvis man læser filmen som et partsindlæg i AI- debatten – eller propaganda – bliver det problematisk: I starten er AI ond og en fjende af menneskeheden, men vender så og bliver en frigørende revolutionær frelse – for ikke bare egne mekaniske slavebrødre, men også udsultede etniske urbefolkninger – præcis de første der vil ryge i i den virkelige AI-verden. AI pushes her som en nuttet retfærdig universel befrier, ikke bare endnu en profitoptimerede menneskeskabt teknologi – misforstå mig ikke, jeg bruger AI konstant – men ideen om den ikke er biased og bare skabt udfra altruistiske behov er naiv.
Teknologien i filmen er ekstremt kluntet og på mange måder dårligere end det vi har nu, måske for at give menneskeheden en chance, men er flot visuelt eksekveret via ægte locations frem for green screen med et relativt lille setup.
Man kan åbenbart lave alt visuelt nu for 80 millioner dollars – bare synd de ikke har lavet et federe script, et mere visionært visuelt univers, humor og en mere opløftende historie med noget indre nødvendighed eller hjerte – men den slags anakronismer har filmselskabet sikkert målt på der ikke er penge i, eller måske er originalitet bare afløst af køligt post-post-moderne citatmix.
Når alt det er sagt skal alle der elsker en flot eksplosion og en visuel fest skynde sig i biografen. Mon der er noget legetøjs-merc man kan samle på?