Future shock – da den første Avatar havde premiere i 2009 var wow-effekten stor – opløsningen og de animerede væsners relativt udtryksfulde kroppe dannede ny standard, ligesom anden episodes undervandscener. Men i dag kan enhver med en US-VPN lave photorealistiske AI-videoer, så selv om Avatar stadig er flot, ligner den med dagens øjne en lang $400 mio.+ dyr spil-demo.

Forventningsafsteming: Hvis du er vild med de lange blåhudende maskinstormere i lændeklæder og dreadlocks der rider på øgler og har dialoger med viise hvaler med tribal tatoveringer og pierchings der bekæmper en ny ond stamme anført af en heks, der næsten har sex med en ond Marine-soldat-avatar, der er udsendt af et aktuelt mix af de sædvanlige corporate technocrat-skurke og deres psykopatiske lejehær – er filmen jackpot. Det lyder sjovere end det er…

Bevares, universet er så gennemført at når der dukker mennesker op, ser det ud som om de er photoshoppet ind…specielt det strandede menneske “Monkeyboy” ligner noget fra et 90er drengeband – kompelt med dreadlocks – men er måske valgt fordi hans sterile udtryk ikke udstiller de animerede ansigters begrænsninger – dog kan han ikke – vippe med ørerne som resten af castet…

Jeg er halvgammel og, så da min teenage praktikant siger serien er kult, mixer jeg hendes oplevelser ind i min vurdering:

“Avatar universet er en fantastisk fantasiverden, som altid efterlader mig postivt chokeret, men denne gang savnede jeg lidt det indblik af den smukke natur på planteten Pandora, som vi fik mere at se fra i de to første film. Jeg tror i virkeligheden at min generation kommer til at have det på samme måde som jeg, da vi er så vant til at se hverdagen og den samme handling om og om igen bare med en ny filmtitel. Jeg tror lidt at avatar blev så populær blandt unge som jeg netop fordi hvor anderledes og magiske filmene er. Dette savner jeg meget. Avatar 3 viste os mere krig og action, som vi alle er så vant til at se i 117 andre film.”

PRO: mesterlige James Cameron (Aliens, Terminator 2, Titanic mm.) slår til igen: hvis du er fantasy-fan, brætspiller, gamer, potryger eller cosplay-type der søger et maximalistisk MAX/3D-brille-ritual – 3+ timers verdensfjern krigsfilms eventyr med trygge karakterer uden konfliktmateriale der kan trigge minder eller debat er filmen perfekt, som et mildt trip med stærke familie-værdier og moral man kan forsvinde i og glemme igen, evt. sammen med en teenager, er den perfekt. 

KONTRA: forvent ikke personudviling, plottwist, smart soundtrack, samtids-relevans, debatstof eller den Moebius-agtige magi og poesi den første Avatar havde. Den er erstattet af repetitive & udmattende slagscener. 3D effekterne virker da hvis man ikke har tendens til epeliepsi, men baggrundene er tågende og uskarpe; det er kitch, ikke kunst.

En ting er sikkert – der bliver bygget mytologi og introduceret nye karakterer – der  bliver tydeligvis langt op til opfølgere eller nok nærmere en serie…Du kan også vælge at spille filmen: “From the Ashes” udkommer 5. dec 2025.

Vælg selv – hvis du skal se den så skyld dig – den ses bedst i en kæmpe biograf.