“Backstage pas, acces all areas pas, suite på Pridsen og en kørselstilladelse inclusiv el-jeep plus adgang til en strandet efterfest med Johnny Depp plus tre bodyguards/massører/muldyr/livlæger/some-assistenter og backup beduintelt med vandseng plus gratis cocktailbar, kok og hoppeborg med lattergas, sæbeboblekanon, skumslukker, sminkespejl og soundbox sælges til højestbydende – PM mig…”
Jeg hader nostalgi men det er umuligt for 2022 Roskilde at leve op til glimmer-minderne – om det var Chic live før Daft Punk, Jon Hassell, Sly & Robbie med DST og Rammelzee i 88 eller da New Order spillede Joy Division i 2002 eller backstage festerne med Wu, Grace Jones, Green Velvet og Happy Mondays. Eller dengang Roskilde havde et dedikeret område til techno…
De dekadente tider i mediebyen er også ved at være forbi – de purunge, de fornuftige og efterlønnerne har taget over – nu er der gourmet kaffe, Gorms pizza, østers og cigarbar til folket på hele festivalen og cool små niche-universer.
Til gengæld var kvaliteten på de store scener styrtet. Som på alle andre post-corona festivals var der booket billigt og sikkert – jeg oplevede mange varianter af “alternativ” bænkevarmerrock, pasticher på 80er f.eks Cure & Sort Sol. Jeg fatter ikke helt strategien – men Roskildes store scener er jo notorisk bange for djs og rave. Stik hvilken som helst DJ 3000 kr for at spille Orange og spar “hovednavne” som Strokes.
Måske er jeg bare erfaringsramt og skulle være taget til direktør-jazz med Herbie Hancock i Koncerthuset. Bevares Haim var glade og vestegnen kunne alle Tessas hooklines, men er Roskilde bange for rave? Der er lidt ude i kanterne, men det virker halvhjertet og blindt booket. Hvor var de store samlende navne som Bille Eilish, Kendrick eller Kanye? Hej, det er ligemeget for musikken er reelt bare en undskyldning til at kramme hele Danmark igen. Vi prøver igen i 2023!
PS: ROSKILDE / NY TYPE: helt opbobbet mellemleder Clooney-far med store pupiller der “bare er nede og holde øje” med curling-døtrene (og især deres veninder) når de leger “Jomfru Ane gade i Dafur” på Madame Tussauds corporate rockmuseum.
PS: Lykkelig i svedne vaders på dødskrystal jammer til sponsor-museums-rock alle huller svier luften er lidt for levende snerver en bassist uden sprog med fadpletter og flødepatter det regner så urinstøvet er afløst af optrampet dyreskuegylle en Politiken hack synker en lykkepille og ser fatamorganas en blogger brækker sig i hegnet mens en roadie og alle de gamle elever du havde lykkelig fortængt ruller hinanden for rusmidler og armbånd. KLIP: “Godmorgen – hjelmen er tung – tungen er ru, næsen er stoppet af en gullig sviende pasta med duft-toner af urin, naboteltet banker stadig et Morten Brian/Mcdina remix i et loop på 72ende time for at overdøve noget impotent druk-SM på finsk, der er myrer overalt og jeg kogemarinerer i det alt for tætte soltelt efter at have roteret som en grillkylling ovenpå et par finske newfaces på Emma. Ond med de unge. En vlogger filmer uhæmmet mit lig i teltet. Spiser to panodil, en Imodium® og en valium, der er meget tørre, men erfarer en ubuden gæst har skoddet en joint da jeg vil skylle i rom. Det bipper, der er 200 pive-sms-beskeder om manglende vip-armbånd, stoffer og bands. Min arm sover, der ligger et analpiercet dyr i fosterstilling der mumler på Braziliansk på biceps og blokerer blodcirkulatioen, vi trænger til en kogevask, også indeni. Selv fodsålerne klør efter en. tidligere tur i den svampede badevogn. Ørerne hyler efter bands uden navne…jeg må op og stå i kø efter wc, mad og fællesbad med stive flommede selvtatoverede Gaffa-skribenter/læsere, der prøver at rive mine bonusarmbånd af mens andre nakker min telefon….et par botoxede fædre gokker over deres børns veninder under sponsorbannere…” – BANG: hov…jeg er heldigvis ikke i Sudan eller til festival, men i en Hästens-seng på Frederiksberg med kæreste…sikke et mareridt. Jeg løber en tur til bageren. Der er ingen jyder, fans, unge eller hipstere på gaden under Roskilde. Ses i 23.