Fat nu mode kommer nedefra – Brian har stadig mere autentisk power end et sankthansbål af Style Counsel produktioner og influencer-klikkeri:

TØJKRISE: i en tid hvor MUF10 fyrer den af i Birger Christensen kan der hurtigt gå inflation i gademode – lad os nyde tiden før skønne MellemFingaMuzik, chavs, DR3´s “Drengene fra kanten” & “Hård udenpå”, Randers-hate, casuals, Bullshit-bøger og Jan Elhøjs Kenned-karakter levede den danske Brian aka. Bride udenfor mediernes søgelys – hvis han ikke lige brændte kors af nede på Studsen.

Brian startede som den onde bagside af hippiedrømmen –  ligesom USA´s gangbangers og Englands skinheads – en testosterondrevet nihilistisk gadekult. Den originale danske “homeboy” sportede højtaljede flare-jeans, træsko, kæde om håndledet, Thors hammer om halsen, Hummel sneakers, Prins Valiant hjelm, dolk, chillum, bakkenbarter og Puch knallert.

Nogen blev mini eller gummi-rockere – dengang man bare kunne tegne sit eget uden at få bøvl med multinationale brands af motorcyklister over pladsen og logo-ophavsret. Musikken rakte fra Elvis over Slade til tidlig glam og metal – der hed “Betonrock” dengang – suppleret af Gru og Napalm tegneserier og Kung Fu, porno og splatterfilm – et sundt mix…

Proto-ur-Brian-utopia!

Den danske Easy Rider?

Senere kom Adidas handball Spezial – den sko politiet tog flest aftryk efter under efterforskninge af knæk i 1980erne – den gang de havde tid til den slags banaliteter. Ellers var det brede sydstatsbæltespænder, cowboystøvler, der sammen med kopi-Ma-1 bomberjakken og knallerthåret og strechjeans gav en bizar silluet. Auraen af tilfældig vold og manglen på et artikuleret budskab dominerede stadig Bridestilen. Chuck Norris var stor.

90ernes postmoderne rodeboutique og globalisering kastede elementer fra rap, Charhartt og især trance og eurodance ind i mixet: ecstacy tøede selv de mest defekte Brider op for en tid. Nogen holdt den real med H20 sandaler med forvaskede hvide Kappa-sokker – ren fængsels/hjemmehygge – en stor stillistisk fuckfinger der siger: “jeg er ligeglad, behøver ikke løbe fra nogen, verden er mit soveværelse/min celle”…” Senere kom gummikæderne med guld, SOS sweatrene, Kim Bodnia skæget, Nike Shox osv…men her er en stribe fabelagtige  B-tracks med stiltips til den moderne retro-Bride.

Rolexkopi aka. Jokeren & Fille´s definitive rejse til mørkets hjerte – Danmarks Hurtigste bil – et Bride-epicenter – videoen er fjernet pga. Rolex…

Min fulde rapport her.

Før den gamle Bride-ø Amar blev invaderet af medie-mellemledere og dyr kaffe var de Amarkanere.

“I er rappere der bare vil være gangstere – jeg er bare en gangster der bare vil være rapper”….MFS sviner alt og alle og slipper afsted med det – for det er dokumentar.

2017 – Brian satire tager tråden op fra Jan Elhøjs Kenned – ren aggro-trap.

A´typisk – den moderne multi-etniske stil.

Kim Hot – retarderet eller lyrisk geni – satire eller dokumentar?

Jeg har desværre ikke kunnet finde Cas singlen BRIDESTIL – der indholdt nøgne damer, flasker og hættetrøjer. Den er desværre pillet ned af uforklarlige grunde. Som du kan se er fænomenet mere real end alt det gas modetosserne og medierne koger op – du kan lige nå de sidste hemmelige out of print tshirts her.

FILM: MODEUGEN

BONUS: Min guide til subkulturstammer kan lures her. 

 

 

Alle elsker sneakers – her er de nye