For 3 år siden oplevede jeg en tur i Ikea som at blive rullet i tjære og fjer til et monster-truck show på syre. Men så vendte alt: jeg blev inviteret på den ultimative anti-date – det må have været en semi-subtil måde at antyde vi skulle være venner, ikke kærester – men jeg var så smask forelsket at Ikea blev tryllet om til en magisk legeplads.
Væk var oplevelsen af Ikea som et nødvendige onde, hvor man løser banale praktiske problemer helt puritansk og kosteffektivt, ved at købe nogen nærmest usyndlige ting man aldrig lærer at elske. Som to hunde der husker gode oplevelser ved en bestemt ygtepæl, bliver vi nu ved med at hjemsøge betonkassen i Gentofte for flere praktiske – ikke pragtfulde – løsninger, skabt i svenske fængsler.
Det føles stadig som et anti-eksotisk kulturchok at besøge Ikea-bunkeren, da jeg er vokset op med Illums bolighus & Bruun Rasmussen, men efter uendelige finanskriser og et stigende fokus på toppen af behovspyramiden, må jeg erkende jeg er del af en tabt generation, der var for flipper-fine og selvfede til at jage en karriere, så vi må acceptere vi har færre penge end vores forældre – så vi er havnet i Ikea.
Jeg bilder jeg mig ind Ikea blevet møblernes normcore – der anonymt leverer når vi er løbet tør for arvestykker og ikke mangler at jage funky genbrugsbras som vi “burde” Ligesom fans af den sorte Northface hætte-jakke er Ikea for dem der har fattet at man ikke kan købe sig til ægte identitet og indivdualitet – det er følelser der vokser af oplevelser indefra, ikke via forbrug.
Vi legitimerer os selv med højere bevidsthed og mere raffineret værdisæt, vi siger til os selv det jo kun er idioter med små pikke der køber bamsestole til over 100.000. For fuck de tosser der har tid, penge, mangel på mening og så lavt selvværd at de lever i en steril Rum/Bo Bedre showrum-kulisse krydret med tom investeringssikker formalistisk Bredgade-(brugs)kunst i farver der matcher sofaen. Så hellere Ikea,
Ikea har en særlig hvid scandi-zen-funk. Når Ikea er bedst løses problemer på en friktionsløs usynlig måde – som en sort tshir eller gaffa-tape – indtil du flytter, da de fleste ting er umulige at skille ad eller flytte intakte. Dog arbejder neo-øko-Ikea på at man skal kunne snappe det sammen uden skruer eller værktøj i fremtiden.
Efter Ikea´s TV floppede, er de ved at skabe en Ikea bydel i London – peppet op med blomsterhandel & antikboutique for at bryde minimal-mønsteret. Her sælges komplette indrettede lejligheder a la Fight Club – med bestik og sengetøj – der mangler bare en kernesund svensk partner m/k.
Men tilbage til selve shopping-oplevelsen, jeg hermed døber Ikea trancen – skabt via snedig placering af produkter, et labyrintisk gangsystem, muzak a la Queen-ballader og ikke mindst muzak og duft-manipulation ender du med at gå i ring i et viljeløst nul-rum, til man udmattes og åbnes for flere tilfældige impulskøb.
Jeg er ganske overbevist om at der er en snedig Djøf-kriger der har dataminet vores GPS-steps, og kombineret det med hjerneskanninger og videoovervågning, for totaloplevelsen virker som stoffer, og du ender altid med at købe alt muligt jazz med underlige navne du ikke kom efter, eller er så udmattet du ikke får de centrale ting du kom efter med – så du skal derud igen & igen, ren guldfiskehjerne.
En anden faktor i oplevelsen af Ikea-uvirkelighed er forsøget på at personificere varerne – hvem kender ikke en Billy reol – der har over 60 millioner klonerede brødre? Det pretentiøse Pax skab? Eller børnedræberen Malm, der har knust adskillige amerikanske poder? Ikea´s navneteam er tydeligvis fulde, da de også har døbt møbler navne som Moses, Piksbo (en seng), Fartfull, Hampen, Hoven, kassen Knep og min favorit, det måske spermafvisende computerbord Jerker. Måske er der et feedback loop mellem Ikea og porno?
For at peppe din afsoning i Ikea op foreslår jeg denne juleleg – Ikea safari: spot modebloggere, stylister, meniningsdannere, livsstilsguruer og andre mediesexuelle – plus dine fiiiine venner og elite-bekendte – der alle prøver at gemme sig skamfuldt bag en sofa. For alle man er i Ikea når du skal giftes eller skilles – eller er lidt fladere og mere fedtede end du ellers vil fremstå. De har jo ikke råd til den her. 
Nyeste udvikling er at romaer snedigt tricker de infrarøde kameraer for at sove på lageret om natten. Ikea accepterer det diskret og uformelt, da det giver en autentisk steming og giver en fornemmelse af social ansvarlighed og lav pris. Dog har man reguleret de gratis refills på softice for romaerne, da de blev for tykke til at virke autentiske.
TIPS: check nettet, tag ud og bank på tingene IRL – og bestil så al braset digitalt til levering – i god tid, bevares – for 500 finder de alle papkasserne og slæber det hele op på 7 eller hvor du nu bor. Der findes vist også en lidt pebret service der kan samle braset for dig…lad være at samle Ikea på syre:
Næste i serien – hvordan overlever du i Baby-Sam?