Den svære 2er. Underverden 1´s Københavnerbilleder var visuelt forfriskende og specielt Ali Sivandi var en intens skurk. I 2eren vender Dar Salim tilbage fra fængslet – han afsoner for 3 drab i 1eren – så han tager en mission for PET for at se sin søn igen. Det er så startskuddet til en masse vold og effektiv – men forudsigelig – følelsesporno.
Filmen er fint castet med mange nye cool typer – selv selveste Lord Aron stikker hovedet forbi – men filmen mangler autencitet og mere indblik i bandernes verden – det er ikke nok bare at have nogle fede fjæs og skyde lidt op af højhusene i Gladsaxe. Musikken pumper i tidens generiske mørk retro-synth-stil, ikke lokal ghetto-trap. Scenerne virker mere som funktioner og en del kunne foregå på et teater.
Værst er det da Dar går med sit faderfremmedgjorte barn i Tivoli og rammer plet i skydeteltet – hej, jeg har også gået til skydning – geværerne er skæve ellers ville det koste en million i bamser. Så klippes der til gadevold igen. Jeg risikerer min popo her, men jeg mener det er moderne Blaxploitation – familien Danmark skal på sikker safari i ghettoen, der bare er kulisse for tom rå vold. Den yderste højrefløj må gnide sig i hænderne over denne film, der bekræfter deres værste fordomme om forstæderne snart ligner Malmø eller Gaza-striben. Vi mangler baggrunden og motivationerne bag bandemiljøerne som vi f.eks så i klassikeren The Wire, i den formidable franske Anthena eller i Pusher trillogien.
Filmen er et fint showreel for co-produceren Dar Salim, der både slås og græder til den store guldmedalje. Men filmen mangler ordenligt plot, humor, autencitet, passende soundtrack og gode replikker. Måske manglede 2eren bare budget – men respekt for at prøve lave en dansk actionfilm – den burde bare lige have haft en tur til – manus og research sejler lidt. I er mere end velkomne til at ringe når 3eren skal skrives.
Læs en frisk gangsterhistorie her: