Jeg ser allerede hele miljøer af kunstnere, pendlere, it-genier, børnefamilier og livsnydere der laver nye mini-bysamfund langt væk fra byens narcisisme og stress – på fine Fyn af alle steder! Provinsen har invaderet København – nu er det vores tur til at peppe provinsen op.
Med regeringes job-udflytnings-fetish (del og hersk) – er det en sikker handel.
Hvis du skal bo rigtig fedt i København skal du arve OG knokle – så meget du ikke har tid til familien, vennerne eller dig selv – eller at sige nej til hvad markedet nu mener du skal lave af bras. Måske er tid vigtigere end penge, måske er vi bare mætte af livsstilsbras nu? Erkend du aldrig får den villa med privat badebro på Hambros allé eller den frække lejlighed på toppen af Sankt Annæ plads og du er slidt af event-ræs og networking…men der stadig er en del år til du skal sidde i voksenble og nyde dit otium/opium ved Revieraen før dit lig skal spises af gribbe på et Tibetansk bjergtop…det befriende uambitiøse sydfynske øhav er en perfekt fredfyldt mellemstation i det moderne menneskes liv.. men stadig max en time fra en lufthavn.
Det er ikke nogen hemmelighed at mit elskede København K er tabt – byen er forvandlet til en fake-høfligt uniformeret-individuelt passivt-agressivt hologram for turister og egendomsmæglere. Det startede med kommunen konverterede billige boliger til kontorer for at få flere skattekroner – der uheldigvis røg op i nordsjælland eller offshore. Derefter tryllede man den resterende boligmasse til ejerboliger – bare for at sikre sig at alle originalerne – og alle andre end unge jurister uden børn og cokesniffende forældrekøbs-degnser – overlevede i den nu afsjælede midtby, hvis eneste nulevende kultur er fyldet af breezer-brækbørn, der rituelt kaster med pizzabakker til uautentiske sponsorfestivaller og tåbelige Tivolificerede events – selv turen i Dødsbyen og boligen i Nordskudsikker-vest er mere rå end rare nu.
Byen er blevet en passé passage, ikke et sted du orker at leve eller se dine børn lege. Byens stresende rotteræs er beskidt, utrygt, upersonligt og et i følge medierne et potientielt terrormål. Fordybelsesrum? Lokalkultur? Det er erstattet af 50 kr.s kaffe serveret af et jysk balsamskæg. Du møder en mandarintalende svensker der prøver at sælge sneakers i Birger Christensen der ligner et mix af Goth og Bling til 7000 som Øregaard kids samler på. Vi ses…
Plus alle de ambitiøse provinstosser og kaospiloter, der danser om at være mest Københavnske og åbner stort set identiske “herre individuelle” steder, hvor de kan rynke på næsen af Lana eller Simone eller noget åh så “real” børne-trap på vinyl mens de instagrammer kaffeskummønstre og skimmer grumset for visioner til nye vigtige apps. Dine åh så autentiske barndomsvenner og netværket er suget op i karrieremøllen, blevet tæmmet og kussepisket til knagende mandemøbler eller bare fanget i usund hedonisme som evige teenagere. Hvis i endelig er sociale offline er det så akavet i bare bliver i nød til at fucke op før det giver mening. Så hvorfor blive i byen?
Heldigvis er det gået op for en masse mennesker med lidt mere smag at man kan få et palads ved havet i et trygt økologisk slow motion lokalsamfund for en slik, hvis man handler hurtigt. Glem TIsvilde, det er også helt passé.
Et sted hvor man ikke låser dørene og børnene kan lege frit ved en ren frisk kyst og i en sjov skov, hvor der aldrig har været Goa-trance eller industri. Hvor der ikke er nok mobildækning til andet end korte præcise smser, hvor man slipper for at møde og måle sig med alle idioterne. Her kan du lave omvendt egnsudviklingsstøtte og få lokal indflydelse, da alt er så småt det er helt transparent.
Tag uspolerede Dyreborg på Fyn som eksempel: der er friskfangede fisk fra havet, ikke fesne øko dambrugslaks der glimter af metal, der er frisk frugt der ikke er blevet gasset. Man hilser på de lokale, og deler kulturhuset, den økologiske Købmand, bådene, naturen og Weekendavisen og Information. Plus billige håndværkere til at boppe dine tilbygninger op, og masser af mulighed for at gro svampe og rekreativ/lukrativ skunk eller rode med digte eller keramik
Det er en skudsikker investering, og der er har aldrig været industri, der. er minimalt med tourisme og kun et lille feriekollektiv der fyldes med aparte efterkommerne af eliten af 68erne i skoleferierne. Der er ingen Distortion eller overvågningsfly, og du kan se stjernerne, da byen er meget sparsomt belyst og luften krystalklar.
For et par der arbejder via nettet, eller kreative der har brug for et studie, atelier eller skrive-refugium, er det paradis. Eller hvis man bare vil droppe ud og bare nyde. Dyreborg har ikke som den rådne banan hverken misbrugere, rockere, samgsdommere, utroskab, unge, flygtningelejre, gourmet restauranter andet der støjer og bryder dit slow motion zen.
Sydfyn er som smukkeste del af den rådne banan, bare uden ildelugtende landbrug og bonde-tosser på piller, som Bornholm bare uden uforståelig dialekt, eksplosive junkier i afvænning, russiske bombefly, keramikere og Djøfstortion.
Min profeti er det bliver hot igen at droppe ud – ligesom i 60erne og 70erne – storbyens kolde maskebal virker jo ikke – ingen vinder alligevel – oplevelsens kvalitet er for dårlig og maden er fesen og giftig, relationerne og de sociale rum er skæve. Selv shawamaerne giver dig tyndskid nu.
Selvom Fyn ligner en kulisse i en DF valgfilm er de mindre strukturer og fokus på lokalmiljøet beroligende. Farvel fremmedgørelse, goddag lokalstyre. Du skal bare vende dig til at de sætter “i” bag på alt: “hov hundi løb ned i havni efter katti,,,” – cirka den vigtigste lokalnyhed den uge.
Lur mig om EU snart lukker op for køb af ferieboliger, og så skal i se markedet ved Fyn´s kyster eksplodere yderligere. Japserne og tyskerne elsker det jo. Husk også at alle de penge du sparer ved at bo ved havet og stå af ræset gør jo også man så kan tage nogle ordenlige ture til rigtige storbyer af og til…du er altid kun max et par timer fra en lufthavn anyway.