depression Archives - BLAZAR https://blazar.dk/tag/depression/ A TRUE COPENHAGEN MAGAZINE Fri, 27 Oct 2023 13:08:47 +0000 en-GB hourly 1 https://wordpress.org/?v=7.0.8 https://i0.wp.com/blazar.dk/wp-content/uploads/2017/12/image.jpg?fit=32%2C32&ssl=1 depression Archives - BLAZAR https://blazar.dk/tag/depression/ 32 32 137309283 GUIDE TIL MODEDEPRESSION https://blazar.dk/guide-til-modedepression/ Thu, 03 Sep 2020 11:31:57 +0000 http://blazar.dk/?p=11522 Verden brænder, så det er ikke så underligt hvis du er deprimeret – det vil være underligt  hvis du var glad og upåvirket af verdens forfald – selv hvis du har alt på det tørre. Men måske kan du bare ikke mærke det…her er en guide til at fremelske en solidaritets-depression, virke ægte og dyb […]

The post GUIDE TIL MODEDEPRESSION appeared first on BLAZAR.

]]>

Verden brænder, så det er ikke så underligt hvis du er deprimeret – det vil være underligt  hvis du var glad og upåvirket af verdens forfald – selv hvis du har alt på det tørre. Men måske kan du bare ikke mærke det…her er en guide til at fremelske en solidaritets-depression, virke ægte og dyb – og dermed undgå social dissonans.

Du savner måske tiden før corona, hvor du var en funky hedonistisk sammenkobler, der pendlede mellem Michelin-middage, møder og festivitas globalt – idag ses du som et uøkologisk krænkende fortidslevn, en paria, en semi-succesion-idiot. Din position er privilegie-blind og ude af sync med tidsånden- dit jet-set livssyn udskammes som overfladisk og usolidarisk, så her er en guide til at fremprovokere tidens cool modedepression – det virkede for mig – efter få dage på kuren kontaktede jeg en læge –  her er braset du skal doomscrolle, der fremkalder den helt mørke tidsånd – så du slipper for at tænke på de helt nære problemer og kan hyle med koret:Sport: prøv Tour de France: nej det er ikke intellektuelt, det er et sponsoreret cyklende fixerum, en menneskefjendsk cirkulær afstumpet gladiatorkamp mellem lycra-robotter smurt ind i logoer på det nyeste ikke-målbare techno-knark. Touren er en deprimende metafor for livet, arbejdsmarkedet eller bare som generelt tidstegn – og hvorfor er det så liderligt at råbe af mænd med store lår?Bolig: indret asketisk med skandinaviske jordfarver, skab et mix af modeboutique og klassisk hjemmekontor med træfugle, døde farvede blomster og stearin med subtile religiøse temaer, sæt spritdispensere op, gør rent til du kan spise sushi af gulvet – eller udføre en operation, men husk at fjerne prisskiltene i dit showroom før du instagrammer. Alternativt – få greenscreen så du kan gemme bunkerne af designertøj når du er på zoom. Lav en boligblog, eller gå hele vejen og få lavet en bunker i baghaven eller et saferoom.

Mad: drop skyldfuld nydelse, bare spis alt det der er på nemlig.dk der står light på, helst fra Nestle, de holder verden stabil, hvilket også er deprimerende. Alternativt kan du hænge ud i gastrosexuelle cirkler, deres evindelige sludr om smagsnuancer vil garanteret dræbe din sidste rest af håb for menneskeracen.

Venner: du bliver hvad du spiser, du bliver som dem du hænger ud med – vis mig dine 5 tætteste og jeg skal fortælle dig hvem du er. Find venner der ikke er interesserede i dig, men i dit netværk. Find venner der fastholder dig i en helt uvirkelig rolle, venner der har uløselige problemer og derfor kræver uendelig omsorg, venner med misbrug, snobber og positionsspillere. Find et neurosefælleskab og fasthold hinanden i det er ok. Nyheder: dyrk hajer i Øresund, ulve i Jylland, bombefly over skandinavien, friske virus-tal, nedskærninger, racevold, kendtes kollaps – bare start fra du vågner, sæt  pushbeskeder fra nyhedssites til og stress over historier uden ende eller konklusion til du falder i søvn med det i ørerne. Begynd også at tal om nyhederne med dine nærmeste, det er en sikker omvendt humørspreder og konfliktkilde. Angst clicker bedre end liderlighed, værsgo.

Konspiritualister: enhver kritik kan stoppes med et skvæt vrøvl – så dyk ned i YouTubes kaninkrater og find sammenhængen mellem Ukraine, 5G stråler, krystalhealing, Steve Bannon, JFK21, biologiske våben, numerologi, kinesisk agression, anti-vaccine, veganermad, klimaangst-løgnen, BLM-svindel, pædofili, #metoo, Q-Anon, Cancel culture, PC-nazisme, satanisme, Illuminati, new age, frimureri, Trump og Ufoer – skidt og kanel mellem hinanden der ekskluderer dig fra voksenbordet og demonterer de virkelig vigtige debatter og miskrediterer de vigtige afsløringer af magten…det er blevet en lukrativt erhverv at lave fake oppositions clickbait  – og metoderne og indholdet er ved at glide ind i de gamle medier ligesom “En skør skør verden”  — det optrapper den “del & hersk” / “all is fake news” -informationskrig, der garanterer skizoid viljeløs isolation, der kan gøre hippier til nazister og vise versa.  Lad være at fakta-checke, bare mærk sammenhængen gennem plumperne. Husk paranoide altid er et skridt foran.
Alarmisterne: følg frelste selvudnævnte eksperter og livsstilsguruer, der prædker at jorden er giftig – udskam de vulgært rige – og dem der ikke har råd til økologi. Alt skal være helt helt rent. Skam dig over dit gamle liv. Husk tarmskylning. Skam dig igen bagefter.Nostalgi: glem fremtids-guleroden. Alt var måske meget bedre i gamle dage, men fortiden kommer aldrig tilbage, så skynd dig ud på det (virtuelle) loppemarked, dyrk dine bedsteforældres dyder og litteratur, top den med at begynde at samle på noget dødt man kan få komplet relativt nemt, f.eks krænkelses-slik, opgrader til den komplette samling med Billy Elish eller Dylan på vinyl bagefter, læs bøger alle er enige om er kanoniserede mesterværker, trap op efter behov, for det kan føles rart med en komplet kontrolleret allerede drøvtygget verden. Nej, det har ikke noget med pottetræning at gøre. Måske er Morten Messerschmith inde på noget med sit retro-konservative trip.Krænkelses-arkeologi: bliv ekspert i noget rædselsfuldt fra fortiden og blog om det på din iPhone, lavet af kinesiske slaver. Udgrav din egen histories nederlag – pisk minder om mobning eller genbesøg en sløj julefrokost. Ring alle de piger M/K op der ikke ringede tilbage – og svin dem til i en podcast om at bruge andres kroppe. Lav en statue for de over 30 millioner russere der døde i kampen mod nazismen, eller piv over der er svine-gelatine i vingummier i solidaritet med visse religioner. Men undgå for alt i verden at være krænket over noget nutidigt der kan ændres. Bare husk at kende din plads – og være stille så de ægte krænkede råber deres slogans. Mediebrug – tommelfingerreglen er at bruge mere tid på skærmen end på verden rundt om skærmen – depressions-effekten kan optimeres hvis du begynder at dyrke følgende:

Berlingske: læs om slet skjult racisme, småborgerlige kristne værdier og mormor-retro underlagt ledemotivet om den stærkes ukrænkelige ret til uendelig vækst, der måske drypper ned på taberne. Dyrk skingre bloggere der søger negativ bekræftelse gennem ledige standpunkter lavet til let hyggekrænkelse – der var en artikel der udskammede mænd i shorts forleden…og dyk ned i store artikler der reelt er reklamer for tunge interessegrupper – det boligtillæg sælger ikke sig selv vel?

BT: har overtaget dødsboet fra 24syg og har en  paparazzi-podcast der er perfekt ufrivillig satire om druk, empati-mangel, snobberi og mangel på pli, der trækker menneskehedens værste sider frem – komplet med plastik-kirugi-sponsor og hån af psykisk syge. Et nyt greb at tage tabloid-ofre med ind som eksperter som en slags Stockholm-syndrom gidsler. En perfekt kilde til social angst, ondt i røven, paranoia og legitimering af social amoral.Generation X: efter mange årtiers stil-krige og æstetiske oprør sidder Gen-x nu i førerbunkeren – men hvad var det mystiske X drømte om i virkeligheden? At spille petanque live på en bane i legofarver af flinke Fos mens Jørgen Leth lægger kommentarspor? Søde Jørgen er interessant, da han er blevet en rollemodel for mænd i mediebranchen: han ses som et omvandrende værk der insisterer på at være menneske, der lever luxuriøst, hans job bare er at ankomme med Gunbritt dirigent-hår og få langsomme banaliteter i egen juice til at lyde dybe med sin faderlige røst: Leth er den ultimative helt for “generation flaneur”. Succesen bunder vel i at det er nemmere at have en para-social interaktion med et luftigt ikon som Jørgen end at vedligeholde en ægte relation med sin biologiske konkrete far, da man ikke kan slukke for far. Fortræng hans kvindesyn som alle andre, namedrop for max signalværdi og lad dig lulle med af hans uendelige godnathistorier.Spotify: glem goth, The Cure, Niels Ung, Japansk noise eller Soy Division – bare start en kæk spotify-playliste af generisk moderne pop eller sikre hits fra 1970-2020, så ved du der ikke sker noget nyt i hjernen.

Netflix & Co – bingewatch en serie baseret på datamining af din målgruppes preferencer proppet med produktplaceringer, der altid har en mekanisk cliffhanger der får dig til at klø efter næste uforløste afsnit til du ikke kan skille søvn og serie ad. Jeg undres over hvor mennesker finder tiden til det misbrug? Igen, erstat meta med virkelige relationer. Netflix er en uendelig hane af depression. Hvis du virkelig savner Grand så meget så start med “I’m Thinking of Ending this” eller “Astroid City”.

DR er virkelig trådt i karakter som statens kristne propaganda-kanal. Ingen kritik, kun konfliktofile setups med forudsigelige fronter, tordenskjolds soldater og en kulturdækning, der reelt er quiz, reality og hygge for folk og holdninger der peakede senest i 2000. Kulturen reducereres til en finurlig snobbet identitetsmarkør lavet for/af boomere ved Lyngbyvejen eller nogen der stræber efter deres huse. Kulturen er blot et finurligt gratis råstof der skal sikre værternes kan producere konstant som babyer der æder rosiner på potten. DR er altid god for en reminder om ikke at gå til live kulturarrangementer mere. Ren sølvhjelm på downers.

PODCASTS Selvom vi sjældent har haft færre drab i Danmark svælger true crime i udpensling af parteringer og voldtægt – genret er ren snuff. Ellers prøv en sundhedspodcast om perfekt fordøjelse og udødelighed – eller en serie med x-ravere der tørsniffer mens de kloger sig om nattelivet i 90erne.

Humor Der var engang satire handlede om andet end selvpromoverende standuppere der sulter efter Zulu lukkede, der padlede rundt på barberbladet i mellem woke og far-jokes og pruttede som et barn tvangsfodret med svesker. Nu har alvoren lagt sig over landet, så nu har vi Enhedslistens 28 min med Jonathan Spangs team på DR2 periodisk – og så noget afkom fra 24syv, der laver en parodi på den type radio – sludreradio – der overtog 24syvs statstilskud. Problemet er det er et spejl der kigger ind i et spejl – og ender med at parodiere ulidelige mennesker vi ikke engang kender men tror findes i udkantsdanmark – gid det handlede om noget andet end provins-bashing – det er dog ok som indsovnings-podcast – personligt foretrækker jeg optagelser af Vesterhavets bølger, men de virker vanddrivende på en del, så du kan også prøve “Casper ringer til Frank” – måske om hvordan maskerne har overtaget personlighederne. Ellers prøv noget sponsor-spækket parodi på et “interview” fra Euroman, eller Politikens poptillæg der er fyldt med vigtige tips til fake følsomhed, politisk korrekt litteratur fra store forlag, blid indie, skamløs mode og hvornår du igen kan gå med DM´s eller trenchcoat – det er ufrivilligt morsomt og burde sponsoreres af Bierkenstock. Eller hør en af de utallige slet skjult neoliberale selvoptimeringspodcasts – dødsangst er stort.

Livsstilsjournalistik: forleden læste jeg en “insider Københavnerguide” på et blogmedie – via Egmont…der var en slags Emma Gad om hvordan man f.eks skulle smørre sit brød. Det viste sig senere det var planket fra en New York blogger. Det resulterede så i en større meget vigtig meta-meta shitstorm, igen en perfekt tidsrøver – endnu et hit fra generations lattergas, som om trap, dancehall og ritualet med at ligge i kø og vente på vigtige sneakers ikke var deprimerende nok.

Tommelfingerreglerne er altid at erstatte virkeligheden med skærm og aldrig være mæt eller tilfreds – hvis du har en Yacht vil du have en privatjet – husk også altid at leve i beskuerens øje.

Jeg garanterer disse anbefalinger virker: GOD FORNØJELSE med at fjerne dit upassende slørede privilegeblinde smil!

GUIDE: VAMMENS ANTI-DEPRI-KUR™

OK DOOMER!?

The post GUIDE TIL MODEDEPRESSION appeared first on BLAZAR.

]]>
11522
GUIDE: VAMMENS ANTI-DEPRI-KUR™ https://blazar.dk/anti-depri-kur/ Fri, 07 Sep 2018 11:25:58 +0000 http://blazar.dk/?p=4860     Alle intelligente mennesker bliver deprimerede af og til. Måske er det konkurrence-staten, måske det faktum at vi har prøvet alt – selv incest og folkedans –  og fortrængt det. Måske der det fordi vi hele tiden bliver fortalt at “alt er muligt hvis du selv vil”, selvom man er reelt er magtesløs og samspilsramt. […]

The post GUIDE: VAMMENS ANTI-DEPRI-KUR™ appeared first on BLAZAR.

]]>

 

 

Alle intelligente mennesker bliver deprimerede af og til. Måske er det konkurrence-staten, måske det faktum at vi har prøvet alt – selv incest og folkedans –  og fortrængt det. Måske der det fordi vi hele tiden bliver fortalt at “alt er muligt hvis du selv vil”, selvom man er reelt er magtesløs og samspilsramt. Eller måske er du bare omgivet af røvhuller eller sidder selv fast i en røvhulsrolle… og stress skaber depression og er en folksygdom, så her er en vifte af nye og klassiske tips der virker, hvad enten du bare er lidt offer-indie-vinter-blå – eller du ikke tør komme ud af sengen selvom du skal tisse og spise og har 200 ubesvarede opkald og en gravid mailbox. Her er en kort kur til at overvinde din (luxus) depression  – i stedet for at trække alt og alle omkrig dig ned – stram op, drop det første verdens tudefjæs.

Plan: Husk tid er din vigtigste ressource – og alle kæmper om at stjæle den, så lav en realistisk plan for at minimere overspringshandlinger, der som bekendt ikke nydes men bare resulterer i mere stress  – lav en to-do liste med tre kategorier: det mest nødvendige – det potientielt extra – og det lystbetonede – den vigtige rosin i pølseenden, der skal være hver dag der driver dig fremad – ligesom en ferie der gør en stressperiode udholdelig. Streg alt det negative, destruktive lort på listen ud fra start.

Alle dine ligegyldige venner, pligter, skodjobs, familie og lortevaner, der kun river dig ned. Skift det ud med gode vaner, tag positive fravalg og frigør tid til opbyggelige aktiviteter. Lav klart definerede mål dagligt, på månedsbasis og årligt.

Afset tid til at drømme dig til en 5 års plan – ellers er der andre mere tilfældige ubeviste faktorer der kører din bus…og mange af os lider desværre at ubevist selvsabotage. Døden er det eneste der er sikkert, og alt er meningsløst – giv din tid mening, og gør den lystfyldt. Hvor der er en vilje er der en vej.Mad: det er meget enkelt – og deprimerende hvis du er en gastrosexuel gourmet-gokker – så drop hvid mad, spis råvarer, gerne lokale, drop forarbejdet mad, spis på faste tider 3 gange om dagen, spis mindre portioner og undgå sukker i alle dets former. Spis dyrt kød og fisk der ikke kommer fra dambrug, og en masse grønt til. Drop alt der får dig til at svinge – salt, slik, sort the, alkohol og kaffe.Du kan også redde planeten ved at blive veganer, men lad være at prædike, det gør dig socialt radioaktiv og ensom, og det er deprimerende.Motion: drop de deprimende dopingramte fitness-diskoteker og konkurrence-betonede sportsgrene. Opdag ukendte kvarterer i stedet på cykel eller driv rundt på gå-ben og få nogle d-vitaminer via lyset mens du promenerer flirtende. Suppler med planken og nogle arm og mave-bøjninger derhjemme så du kommer op i puls og det pumper. Måske har du ikke lyst, men dyrk så meget sex som muligt – så meget du tør tænde for lyset igen. Drop deprimerende porno-gok, brug fantasien og kom ned i kroppen igen.Søvn: på forhørslederkurset lærte jeg at alle bliver paranoid-schizofrene efter blot tre dage uden søvn – mine erfaringer i marken under min generations Vietnam – de store raverkrige i 90erne – bekræfter det sker blot efter 36 timer. Dyrk motion, læs en bog, mediter på fremtiden, få mørklægnings-gardiner, spis lidt melatonin og sluk alt strøm i rummet. Søvn er den nemmeste og måske mest effektive healer. Få mindst to søvnfaser af 4 timer hver dag. Lad være at tage sovepiller, det ligner søvn men bygger ikke noget op.Drømme: tænk på hvad der kunne ske af gode ting i en verden uden grænser – drøm uhæmmet, også vågen. Find et fremtidigt mål, der ikke har noget med din opvækst, dit fede ego eller hvad markedsførings-tosserne prøver at pådutte dig. Visualiser mere og mere præcist hvordan du vil leve & føle. Husk at frasortere hvad andre måske tænker – du finder alligevel aldrig ud af det – det er rigeligt at agere på hvad de gør i virkeligheden.Ego: samtiden er ekstremt ydrestyret – vi lever i beskuerens øje og måler os misundeligt med alt og alle, er altid bagud og føler vi mangler noget – sandsynligvis en bivirkning af det markedsdrevne samfundsteater og medierne. Du bliver ikke glad af den iPhone 24. Find dine egne realistiske mål – erkendt ikke du nåede at blive Miles Davis. Tænk mere på hvilken følelse du vil leve i – frem for hvordan det ser ud udefra.

Medier: medierne er desværre et fordummende deprimerende populistisk råbekor der lever af at spilde mest mulig af din tid så de kan datamine dig imens, mens de spiller dig ud mod andre. Glem nyhedsjunkeriet, de grundlæggende ting i verden går ufatteligt langsomt, resten er støj. Tænd kun for dine dimser hvis du har en klar værktøjs-agenda – lad være at “hænge ud digitalt” – det er som at bolle gennem en nøglehul eller lege med et dukkehus – mød mennesker live analogt  i stedet eller brug verdens mest ekslusive men døende medie – telefonsamtalen – gerne imens du motionerer eller skraber snavs af komfuret i din hule. Skab noget på nettet, fremfor at fixe Netflix eller hyle med de krænkede på faces eller X, hvis du absolut må ytre dig digitalt. Hør noget ny svær musik, eller se nogle underlige film i stedet – eller skab noget selv – eller gå ud og mærk virkelighedens poesi i 3 D. Skærmen dufter altid ens og løber ingen vejne.

Job: giver dit job dig mere end det tager, eller gør det bare du kan opretholde din livsstil? Stresser du for at kunne deltage i et forbrugs-ræs, der reelt kun giver kortvarig glæde? Lærer du noget i dit job? Har det et perspektiv? Giver jobbet mening, eller lever du af at spilde folks tid – og dit liv – på at sælge bras ingen reelt har brug for? Frigør jobbet kapital, der giver dig mere tid end det tager at tjene? Tid er din vigtigste resource, ikke penge. Om du tuder på en yacht eller i et s-tog gør ikke en reel forskel. Omvendt har du måske et “kreativt” job hvor det ikke helt spiller – måske har du hverken talentet, netværket, opportunismen, indholdet, budskabet, udseendet, heldet og finanserne til at fortsætte med at tro din ego-boostende hobby er et job? Drop ud og få max. 15.000 om måneden hvis du har brug for en sabbat fra ræcet – det er klart en bedre mulighed end at brænde sammen fordi din chef/kone/indre gøgler presser dig fordi de ved du mister din bolig hvis du ikke underkaster dig. Overvej om pastaskruer i provinsen er sundere end coke-stress i Taarbæk eller krea-stress i Kødbyens hajbasin. Fest: Fest i danmark betyder rusmidler, der alle giver mere end de tager – det kan godt være du er konge i 4 timer og instruerer en ballet på et dansegulv eller opfinder en genial app eller en masse replikker til en ny sit-com mens du gramser på fremmede og spytter dem i bæret, men du ikke kan huske genialiteterne dagen efter, men det koster du er svært demotiveret, sover dårligt, tvangsæder og dealer med de onde ekkoer efter dit sociale hare kiri…regnskabet er 4 timer i 7 gear for 72 timer i bakgear. Lad være. Fair nok du har brug for et kontroltab og lidt selvforglemmelse, men gør det uden doping. Fuck dine haj-kollegaer, farbror Ole og dine gamle klassekamerater, de fastholder dig i nedturs-fetishistiske genudsendelser. Byg op – og bliv inde i weakenden. Husk alkohol er et organisk opløsningsmiddel og pot giver demotivationssyndrom. Medicin: hvis ovenstående kur ikke virker, og du har prøvet meditation og akupunktur og og du stadig er totalt dysfunktionel er der ikke andet for end at finde en psykolog – såfremt hudløse samtaler med ægte venner ikke er nok. Vælg en handlingsorienteret kognitiv type der giver dig værktøj – ikke en gammeldags Freud-type der koger suppe på din barndom og fikserer dig i en offerrolle. Fremad, ikke tilbage. Vælg behandler med omhu, der er mange fuskere og guruer der tager 1400 kr. i timen for at lytte og nikke anerkendende mens de snakker om sig selv eller bare masserer dig mentalt som en frisør med en stor ravkæde.

Hvis I så kommer frem til det er en biokemisk ubalance i hjernen er det tid til at tale med en af de magtfulde statspushere bedre kendt som psykiatere – de vil sikkert foreslå lykkepiller – en ganske misvisende betegnelse for et produkt, der tager følelseslivets top og bund – og låser dig i en lunken tilværelse, hvor du ikke har fokus fordi du ikke får de kemiske belønninger der viser dig vejen. Jeg har set gavnlige effekter – en ven fik pillerne 2 måneder for at komme op af sengen efter en skilsmisse og stoppede så – jeg har desværre set flere der ender med at bounce rundt mellem medikamenter, til de ender som opsvulmede apatiske hvaler med døde øjne.Kort sagt – depression er en kontrarevolutionær virus der skal få os til at miste vores  guddommelighed og øge forbrug og misbrug – jeg tør ikke anbefale microdosering af de små spidse nøgenhatte her…men før du går igang med Vammen´s anti-depri-kur™  – så spørg dig selv – tør du have det godt? Er det dig eller er det verden omkrig dig der er problemet? 

Podcast: Vammen vs. skuespilleren Henning Jensen om hans depression

 

 

 

The post GUIDE: VAMMENS ANTI-DEPRI-KUR™ appeared first on BLAZAR.

]]>
4860
HVORFOR GÅR KØBENHAVNERNE ALTID I SORT? https://blazar.dk/hvorfor-gaar-danskerne-altid-sort/ Tue, 15 Nov 2016 11:31:50 +0000 http://blazar.dk/?p=373 Før Men In Black, lige for næsen af trendspottere og selvfede medieorakler har danskerne protesteret helt diskret imod et samfund i opløsning i flere årtier: Vi er reelt klædt på til begravelse hver dag. Normcore-goth-mainstream. Du ser det overalt – fra catwalken til metroen er danskerne klædt som skorstensfejere eller bedemænd m/k. Hvorfor? Indtil midt-80erne var […]

The post HVORFOR GÅR KØBENHAVNERNE ALTID I SORT? appeared first on BLAZAR.

]]>

Årest Roskildefestival druknede i regn. -Og mudder.; The annual Roskilde Festival was a wet and muddy affair. Here some of the music lovers forcing their way through the puddles.;

Før Men In Black, lige for næsen af trendspottere og selvfede medieorakler har danskerne protesteret helt diskret imod et samfund i opløsning i flere årtier: Vi er reelt klædt på til begravelse hver dag. Normcore-goth-mainstream. Du ser det overalt – fra catwalken til metroen er danskerne klædt som skorstensfejere eller bedemænd m/k. Hvorfor? Indtil midt-80erne var sort tøj et kraftigt statement, antimode, stået af ræset, ondt, undergrund – nu er det overalt på 20ende år. Danskerne er bekvemme, men realistiske mætte tabere – de ved godt de aldrig kommer til at ændre verden eller sig selv, de er faldet til patten og svømmer som halvdøde fisk med strømmen, deres vildeste ambition er at få en ekstra altan, bolle naboens datter eller komme på endnu en gourmetrejse. De piller sig i navlen i stedet for at drømme, og klæder sig derfor praktisk, sikkert, nemt, konformt, klasse og tidsløst & friktionsløst. Klar det manio-depressive Søren Kierkegaard vejr har indflydelse: i følge DMI er der kun 9-12 dage årligt med 25 grader eller over…og manglen på lys skaber et klaustrofobisk indeliv, man så prøver at boppe op via klaustrofobisk hygge. Men jeg tror den reelle dybere årsag er mental – danskerne er deprimerede over de ved eller fortrænger at verden er et potientielt paradis, men reelt ond pga. kræfter udenfor deres personlige & demokratiske rækkevidde. De har stiltiende opgivet enhver modstand mod den altgennemtrængende hyperliberale kværn. Glem initiativ, innovation og aktivisme. Bare pas ind og glid med, eller brand dig selv med at være vild og kunstnerisk – bare indenfor markedets rammer. Danskerne er reelt deprime og det er helt standard at overleve på kaffe, sukker, vin, øl, skærme, hovedpinepiller, tobak – ofte suppleret af psykofamaka, lykkepiller, viagra, betablokkere og andre stærke piller – plus en  masse hash, coke osv. Vi er i toppen af statestikkerne. Det sorte tøj er den sidste sølle protest mod at samfundets teater og hele ide-sættet om det sociale, det utopiske, fremtiden og empatien – reelt er ude af funktion idag. Det næste bliver vel anti-overvågningstøj (se huen ovenfor) som modreaktion på kameraer og selfie-tosseri. Men tænk hvis vi turde drømme igen og  levede i et mere farverigt land. For mon ikke modependulet snart swinger den anden vej, så vores fyldte sorte klædeskabe føles forældede – ligesom virkeligheden?

15079044_10153876500031541_7278513579279025828_n  

The post HVORFOR GÅR KØBENHAVNERNE ALTID I SORT? appeared first on BLAZAR.

]]>
373