1981: Da jeg var en lille purk i Levis 501 og La Coste polo dansede vi – i par – til tidens disco i mørke rum – vi var altid på jagt efter en ny stimulerede lyd – og selvom den sommers soundtrack var Kraftwerk’s sublime profetiske Computerworld, der åbnede vores verden for en totalt elektronisk men dansabel lyd – var det en 12” single fra ghettoen der var festens klimax: !”The Adventures of Grandmaster Flash on the Wheels of Steel” tog essensen af tidens hits som det blev mixet til et block party I Bronx. 12” singlen var en elegant montage af 10 plader der skabte en ny intens fortælling, der virker selv idag. Alt fra Queen over Bongo bands Apache og citater af Blondie til Chics klassiske baslinie blev iscenesat som en sonisk selvbiografi med The Hellers – “Life Story” som hovedtekst. Der var mange der blev DJs den sommer….
Bagmanden Grandmaster Flash havde via sine Jamaicanske rødder luret soundsystem-scenen og dub-logikkens bas-taktik men skiftet reggae-råstoffet med den funk, der dominerede New York dengang. Siden 70erne havde han optimeret vinylmixet – baseret på lavteknologiske gennembrud med slipmåtter, cue-mix via øretelefoner og dobbelt-kopier af hemmelige trommebreaks med kridtmærker på.
Flash opdagede han kunne trække pladen rytmisk frem og tilbage – og scratching var en realitet. Denne dj-stil fik lov at marinere i undergrunden et årti, da ingen var klar til at udgive lyden som andet end bootleg kassetter fra block-parties før 1979 hvor Sugarhill Gangs noveltyhit “rappers delight” fik selv hvide børn på en kristen privatskole til at huske 15 min. Rap – uden at forstå meget. Så gik verden tilbage til hårdmetal og synthballader indtil 1981, hvor Flash ændrer verdenshistorien med den første dansable plade der brugte pladespilleren som instrument, og KUN bestod af andres værker. En plade lavet af plader, ikke af optagelser af instrumenter og stemmer….BANG – hjerneknips – hele musikhistorien blev med et snap tryllet om til råstof for nye kompositioner – mange år før sampling og juraen omkring musikalske lån blev standard.
Hans band-projekt Grandmaster Flash and the Fourious Five var en anden affære, hvor Flash ofte blev holdt ude af studiet og erstattet med sessionmusikere (det hyperkompetente Tackhead hold – bevares…), og efter en masse juridisk, kemisk og personlig ballade fadede Grandmaster Flash-gruppen ud, da Run DMC generationen tryllede dem til dinosaurusser med deres mere gadenære trommemaskine-raps og mangel på udklædning. Flash røg i posen, men dukkede op igen da turntablismen fik en revival i 90erne. Siden da er verden vågnet op og erkendt hans pionerstatus, selv i Netflix serien “The get down” er han blevet en figur, ligesom han hænger over Scorsese’s serie Vinyl.
Nu turnerer han med en audiovisuel hyldest til hip-hoppens 4 elementer, du kan sætte flueben ved et musikhistorisk ikon og samtidig feste hvis du er så heldig at fange ham live.