DISTORTION – har igen fortryllet byen -DISTORTION er en hyperkontroleret populistisk maskine a la Roskilde med store brand-sponsorer, armbånd og internationale bookings. Undergrunden (hvad det end er efter nettets sejr…) – der “fødte det hel” – piver så over de ikke kan få lov til at feste i deres egen gade med egen musik og øl eller tage en video uden ballade, men man kan vel ikke lave en omelet uden at dræbe et æg. Hvis du brænder for letpåklædte basarms-brezzerbørn der springer til overstyret radio-trap og EDM til de smelter af E som lillebroroste er DISTORTION himlen. De gamle – læs dem over 30 – tager i skoven, ud på en båd eller til Heartland – eller sidder på SoMe og brokker sig over pis i en port. Jeg føler ikke den mindste FOMA over at pjække fra (børne)-Distorition i år…Jeg hjalp en smeltet rejeost af en teenager på vej fra børnehaven – et næsten levende bevis på at sprut og E/mdma – eller rettere alt hvad der kan køres ned i en kaffemølle og presses i pilleform eller i pose – en slags romkugler fra rockerborgen til kollegieværelset – eller omvendt? Alle gør det nu. FLASHBACK: Københavns kommune brændte nallerne selv at holde karneval – men der manglede en byfest – men hvem skulle have æren af at være partykalif? For at bevare armslænge-pricippet og illusionen om et globalt udsyn valgte man TDF´s DISTORTION som stedfortræder for en byfest i hovedstaden. TDF aka. Flyerking havde før haft succes med at lave bus & båd-forbindelser mellem allerede eksisterende events i nattelivet og sælge partout billeder til alle hurlumhejhusene – stilen var rå, anarkistisk og nusset – og hele undergrunden var vandbærere. Nye situationer og venskaber bliv skabt. HURRA. Som 1 generationsraver er jeg stået af i år – ja kald mig bare en erfaringsramt samspilsramt munk – men jeg ser desværre ikke festen som en generalprøve på anarki, utopi eller en temporær autonom zone eller et psykosocialt eksperimentarium mere – men blot et stramt formateret og koreograferet fængsel af misbrug, frosne attituder, førlyst, profit og larm. De nye situationer er nu norm. The drugs dont work anymore. Men lad det nu køre – det er 1000 gange sjovere end en almindelig weekend i sovebyen. SALUT TDF!
Distortion vil ikke have hverken video eller billeder mere – og med de nye offentlighedslove er det vist kun bankerne og politiet der må filme – Morten Rockford Ravn har et alternativt blik på festen i sin serie nye værker – RAVE MUSEUM – en serie fotos i 1.2 x 1.5 meter – ingen editions, kun en af hver – Højkvalitets UV-print direkte på en hvid formstabil reflexfri alu Dibond plade.. 2000 euro direkte fra kunstneren her
Morten Rockford Ravn beskriver sin oplevelser således:
“Distortion er en hvirvelvind af hormoner, skrald og zombie gang. Folk vælter rundt og leder efter deres venner, med varm øl i hånden og dårligt signal på telefonen, fanget som kvæg i Københavns gader. Alligevel præsenterer fænomenet et glimmer af lys, i en virkelighed hvor folk primært bruger det offentlige rum til at zigzagge fra A til Z i jagten på rullepapir og rullekebab.
Efter at have drukket kold rosé i en baggård på Nørrebro, beskyttet af ca. 30 vagter bag et aflåst metalhegn, var der første der mødte mig, da jeg ramte gaden et slagsmål mellem en gruppe kåde teenage drenge. Ved første øjekast tænkte jeg de udførte en ny eksotisk dans, som jeg ikke var bekendt med, eftersom deres teknik haltede, men den var god nok. De var i gang med at udløse deres forkvaklede teenage angst på hasarderet vis. Kampen sluttede da en særdeles ihærdigt deltager forbandt sit ansigt med asfalten og politiet kom på banen. I løbet af de næste 48 timer skinnede solen, og alt var smukt.
Derfor valgte jeg igen i år, at lave et rullefald ud på gaden for at checke det ud. Det er der kommet en serie ud af, som udforsker den kaotiske natur Distortion repræsenterer, og ikke mindst den melankolske subtekst. Fanget i jagten på katharsis med en mild desperation som ledsager, er vi alle i samme båd når ventilerne bliver åbnet op.”
Morten Rockford Ravn (b. 1987, Copenhagen) is a former professional poker player turned artist, his work explores themes of chaos theory, structures of perception and the friction between physical and virtual realities. After uncovering wide ranging nepotism in the Danish NEA (Statens Kunstfond), he stopped giving a fuck about the establishment. His work have been exhibited in a wide variety of spaces and places, ranging from a former insane asylum to a castle to traditional white cube galleries in Denmark, Germany, Ireland and South Korea. Occasionally he writes about anomalies and glitches in the matrix, such as John McAfee and artificial superintelligence. You can contact him here.