Hvis du ikke producerer noget, eller forbruger noget – skal du helst dø hurtigt og billigt.

Selv ikoner som Simon Barnes, skuespilleren indeni Tinky Winky, frøs ihjel på gaden i London, smidt ud af det underholdnings-industrielle kompleks som et brugt kondom i vejkanten. I den tredie verden – hvor ingen journalister orker være – bomber vi utallige mistænkte med droner. Det er tydeligvis den store udrensningstid før robotterne og eliten overtager totalt. Blazar zoomer ind på en ond tendens.                   Anti hjemløse fliser. London.

En konservativ popprins viser sit sande ansigt – “hvis du ikke har penge, så dø i dit lorteland”.

Magthaverne bliver ved at bruge ligegyldige proxy-fjendebilleder som lynafledere for deres egne fadæser, for angst giver åbenbart stemmer. Vi er bange for det ukendte, det nye, det særlige, det kloge, det anderledes – det hele skal passe ind i den laveste fællesnævners DJØF-skabelon.

Det er aldrig magthavernes skyld, det er burkadamerne, banderne og de arbejdsløse altid, for vi er blevet systematisk trænet til at tænke i Robinson-termer – “stem tabersvinene hjem”“godt det ikke er mit liv – hahaha!”– tv også på fine DR3. Kannibalistisk Darwinisme, hvor de laveste socialgrupper laver stigmatiserende gladiatorkampe for fem min. i Se&Hør-solen – før de skal tilbage og sælge balloner i Tivoli – som det skete for vinderen af X-faktor.

Debatterne er bygget over samme model – man står i hver sin skyttegrav og repræsenterer sit mediesexuelle brand med en tilpas magtfuld interessegruppe bag sig – og gør selv den mest presserende realitet til underholdning. Propagandaen virker – vi går bare videre når folk dør på gaden nu.

Hvornår var det egentlig vi gik fra få joviale vagabonder til horder af psykotiske hjemløse? Da psykiatrien blev skåret så meget at alle der ikke var selvmordstruede blev smidt på kolde gader, helt medicintunge….

Mosquito – et lydsystem, der udsender ubehagelige høje frekvenser mod tilfældige offentlige forsamlinger

Alt hvad der er fælles skal afvikles – og under nedturen minde os om det fælles bare ikke fungerer – se bare DSB eller DR. Nu er det hver mand sit firma. Fuck hospitalerne, velfærdsmodellen, fagforeningerne, skolerne – ja selv infrastrukturen – privatiser lortet og dump det til nogle kapitalfonde. De kortsigtede grådige debile politikere er allerede på vej til at privatisere drikkevandet, efter Nets er røget. Håber de fik mere ud af det end fadbamser Løkke fik at fiskerne – amatør-gangster.

Politikerne er åbenbart hunderædde for indre uro og fremmede magter. Pengene bliver brugt på forsvaret – f.eks for 66 millarder kroner atombærende first strike bombefly. Hvem er det vi er i krig med? Nogle overtroiske tosser der max har en kanon på en gammel ladvogn i en ørken…Politiet opruster også, som der var en borgerkrig på vej – selv om kriminal-statistikken er i bund, ligesom reglerne for datamining og overvågning sejler. Eliten trækker sig sammen, og gør klar til den – åbenbart forestående – borgerkrig. Der er seriøst folk der vil privatisere fængselsvæsnet, så vi kan sende hele den potientielt rebelske underklasse i bag tremmer og lade aktionærerne lave lobbyisme for strammere straffe  i et uendeligt loop – ligesom de over 2 millioner mennesker i USA.Mere flot anti hjemløse arkitektur

Medierne bliver ved at lamme os med fortællinger om verden er farlig, uden at afsløre noget som helst andet reality-ofres flæsk, eller burka-terror eller dovne kontanthjælpsmodtagere, i et af verdens rigeste lande, der ikke har haft fuld beskæftigelse siden 1973. Det gode gamle ord prügelknarpe burde bruges mere.

Empati og tanken om at “hvis dem omkring mig har det godt, får jeg det bedre” – ” og at verden er et sted- alt påvirker alt” er noget man ironiserer over selvretfærdige hippier chanter i iført rav i rundkredse.. 

Omvendt er det klart internettet har gjort at alle de fattige kan se hvor ægge og bamsestolene er placeret på egendomsmæglervideoerne, så de kan lave knæk – ligesom ofrene for den grove økonomiske udsugning af den tredie verden kan se at Malmø er cool på deres ørken-netcafe. Klart vi har taget røven på så mange mennesker så længe, at de vil have en bid af den kage, deres forfædre har svedt og blødt for andre kunne bygge her nordpå. Vi har kunnet holde denne tendens skak længe, ved at spille de sydlige aktører ud mod hinanden – se bare mellemøsten – og erstatte fornuftige moderne demokratiske modeller med idiotisk retro-religion og diktatorer – som vi kan være bange for så vi tror det er fedt at overvåge og investere i våben.

Samme gør sig gældende på hjemmefronten i DK – vi holder masserne nede med forbrug og misbrug – og hjernevirus på skærme, der giver OCD. Sløj mad, ond medicin, alkohol, stoffer – vi skal helst dø omkring pensionsalderen, da vi ikke skal lægge den vigtige elite, der gemmer sig på privathospitaler – til last.Men måske er der grund til al denne angst i toppen – måske kan de mærke de undertrykte masser måske rejser sig når samfundets valium ikke virker mere, måske slukker vi skærmene og brænder magtens baser ned – hvor de end er.

Måske skærer man så hårdt ned en dag, at det ikke bare giver flere knæk og overdoser og hustruvold, men faktisk gør at pillerne og pastaskruerne i provinsen ikke kan dulme smerten ved det Titanic-lignene samfundsteater mere. Staten er klar til at nedkæmpe dig – de kigger allerede på din GPS og dine underlige musikvalg via nettet og putter os i profilerede grupper – der er allerede kryds på din dør. Så bare bliv siddende – vi har ikke en chance – brug den.Der er beklageligvis intet nyt i det her – det nye er man kan prøve at gifte sig med en Saudisk prins – de er ved at lave en koloni på mars.

Vores frihedsrettigheder er under angreb – læs rapport her