VI ANBEFALER Archives - BLAZAR https://blazar.dk/category/vi-anbefaler/ A TRUE COPENHAGEN MAGAZINE Fri, 16 Oct 2026 17:42:58 +0000 en-GB hourly 1 https://wordpress.org/?v=7.0.7 https://i0.wp.com/blazar.dk/wp-content/uploads/2017/12/image.jpg?fit=32%2C32&ssl=1 VI ANBEFALER Archives - BLAZAR https://blazar.dk/category/vi-anbefaler/ 32 32 137309283 FRA GOURMETIS TIL GADEKAMP https://blazar.dk/fra-gourmetis-til-gadekamp/ Fri, 16 Oct 2026 09:52:42 +0000 https://blazar.dk/?p=21145 5. september: Det er flagdag for Danmarks udsendte. Flyvevåbnet larmer med sine stealthbombefly til 800 millioner kroner stykket, mens jeg flanerer på tamme Østerbro. Jeg jager gourmetseksuel is, kunst og kastanjer med mit barn. Da vi når Trianglen, møder vi en flok mennesker, der tilsyneladende skal til landskamp. Hovedparten ligner helt almindelige danskere, man kunne […]

The post FRA GOURMETIS TIL GADEKAMP appeared first on BLAZAR.

]]>

5. september: Det er flagdag for Danmarks udsendte. Flyvevåbnet larmer med sine stealthbombefly til 800 millioner kroner stykket, mens jeg flanerer på tamme Østerbro. Jeg jager gourmetseksuel is, kunst og kastanjer med mit barn.

Da vi når Trianglen, møder vi en flok mennesker, der tilsyneladende skal til landskamp. Hovedparten ligner helt almindelige danskere, man kunne møde i IKEA. Der er også klaphatte med bajerposer og mormødre fra forstæderne, men der er ingen veteraner i uniform, de er vist på Kastellet for at mindes de udsendte, der ikke kom hjem.

Så møder vi Paludan, klassiske bodeganazister fra Sydhavnen, Generation Identitær, pumpede Men in Black-typer, Tommy Robinson-dudes, incels – og forrest i paraden måske 80 balaclava-turtles mod burkaer i uniformer fra The North Face, som jeg antager er fodboldrelaterede.

Soundtracket er Kim Larsens *Midt om natten*, der pludselig får en mere dyster betydning, da jeg får øje på bannere med ordet »remigration«. Jeg går væk, før Volbeat kommer på.Optoget dirigeres paradoksalt nok af mellemøstligt udseende mænd i neonveste. En hurtig søgning viser, at nogle af dem tilhører medarrangøren United Lion & Sun Nordic, tidligere Aryan Lions Association. Måske meget godt, at de skiftede navn fra noget med Aryan … det lyder så meget af 1940’erne.

Det er iranske eksilmonarkister, der er modstandere af præstestyret og orienterer sig mod USA og Israel. En noget besynderlig alliance i en demonstration, hvis budskab må være temmelig ubehageligt at opleve for eksempelvis en sygeplejerske med pakistansk baggrund – de  308.ooo indvandrere og efterkommere fra MENA-landene brillierer ved deres fravær – smart – det må være forvirrende at opleve også for dem.

Jeg er blevet nysgerrig. Jeg elsker en god tossemagnet – det er spændende at se højrepopulismens sande ansigt live,  men mit barn får hurtigt nok af al den ytrings- og forsamlingsfrihed, så vi vælger en anden, mere rolig rute. Kort efter hører vi brag og massiv udrykning fra den ellers totalt fredede Classensgade. Vi ser nogle forfjamskede og forslåede gymnasieelever, måske fra Det Frie, flygte fra området. Det må være moddemonstrationen. Et hurtigt kig på telefonen viser, at de to demonstrationer tilsyneladende risikerer at støde sammen omkring hjørnet af Dag Hammarskjölds Allé og Kristianiagade.Når FCK og Brøndbys hooligans finder fælles værdier Jeg tænker, at hvis nogen skal lave ballade, er det oplagt at flygte gennem kirkegården, så vi går den vej. Og ganske rigtigt: Vi møder en større gruppe maskerede unge mænd og drenge i for stort eller for småt North Face-tøj. De kommer marcherende som en lille hær, hvide, skaldede eller maskinklippede, nogle med bøllehatte eller kasketter. Mange er meget veltrænede, andre tydeligt skæve eller høje, med de største alfaer forrest. Jeg har aldrig set noget så paramilitært i Danmark før. De lunter af sted i formation. Bagest går en slags SoMe-manager og filmer optoget. For den virkelige slagmark er selvfølgelig online. Det er sjældent, at jeg ikke tager billeder, men jeg bliver for en gangs skyld paranoid her, så telefonen bliver i lommen. Efterfølgende finder jeg omtale af hooligans fra både FCK og Brøndby sammen – en sjældenhed. Der er også oplysninger om deltagere fra andre danske klubmiljøer og forbindelser til den internationale højreekstreme Active Club-bevægelse.

Hundrede meter efter dem kommer kampklædt politi luntende. Men selvom en ældre dame fortæller betjentene, hvor de maskerede romerlyskastere løb hen, sætter politiet ikke efter dem. De er vist mest interesserede i dem fra Det Fri Gymnasium. De maskerede fortsætter tilsyneladende mod metroen, og senere rapporteres der om tumult ved Kongens Nytorv. Lidt mærkeligt. Man skulle tro, at der sad en indsatsleder og holdt øje med overvågningsvideoerne fra stationerne – men hej, der skal vel være lidt ballade, så budgettet kan holdes oppe.

Hammer, segl og identitetspolitisk gøgl: Vi vælger at kigge nærmere på den mindre, separate moddemonstration, der står og råber forvrængede klichéer, pænt afskærmet af et massivt politiopbud over for den amerikanske ambassade. Der er en del nonbinære med farvet hår, min gamle lærer i fløjlsbukser, nogle blege fyre, der bruger meget tid på dreadlock-appropriation, og nogle fuldstændig knuste palæstinensere, som nogen burde tilbyde psykologisk førstehjælp.

Men så får jeg øje på bannere med hammer og segl. Et symbol, der ikke alene repræsenterer drømmen om et postkapitalistisk samfund, men også totalitære regimer og millioner af døde. Måske er det de samme tosser, der sætter plakater op med massemorderen Mao? Man skulle næsten tro, de var false flag-agenter udsendt for at miskreditere den i forvejen temmelig tamme venstrefløj.

På nuværende tidspunkt har jeg desværre fået bekræftet stort set alle mine fordomme om yderpolerne i dansk politik. Det er en ret uskøn samfundsfagsekskursion for mit barn, så vi vender tilbage til hverdagens trygge københavnske overflødighedshorn og samler kastanjer.

Indbrud i mit ekkokammer Da barnet sover, kan jeg ikke lade være med at undersøge dagens gadeteaters digitale aftryk uden for mine sædvanlige ekkokamre. Der dukker en heilende mand op iført en T-shirt med teksten »White Boy Offender« og et SS-dødningehovede. Og så dukker der en anden version af billedet op, hvor armen er nede, og SS-symbolet er erstattet af et The North Face-logo. 

Normalt er jeg alt for fin til at diskutere politik, især på nettet med fremmede, men som fotograf og AI-bruger må jeg protestere mod denne virkelighedsopløsning. Jeg lægger naivt et opslag op om det. Straks er der mennesker, der påstår, at det er en autonom provokatør, eller at billedet er fake. Selv en video af manden minsker ikke deres faktaresistens, og de begynder at kalde mig landsforræder. Det er bare starten på en regulær lorteorkan.

 

At skrive om indvandringsrelaterede emner er åbenbart et abrakadabra-trylleord, der kan åbne en direkte kanal til det reneste had, og selv mennesker, jeg kender, forsøger at gaslighte mig omkring, hvad der skete ved demonstrationen – selvom de ikke var til stede. Mennesker, jeg ellers anser for mere end normalt begavede, begynder at skrive så ubehagelige og generaliserende ting om muslimer, at jeg må lukke dem ned. Argumentation og nuancering er umulig. Der er ikke tale om holdninger, der kan diskuteres, men om følelser, der skal bekræftes, og ren digital road rage.

Jeg modtager trusler – og jeg var simpelthen nødt til at blokere folk. Eller var de bots, betalt af udenlandske anti-EU-aktører? Jeg begynder pludselig at se anderledes på mine omgivelser. Jeg bemærker et Dannebrog på en nabos væg og begynder irrationelt at betragte min egen bolig som et potentielt mål. Tankevækkende nok sker dette samme weekend, som AfD vinder stort i Sachsen-Anhalt i Tyskland, og turtlerne marcherer truende i Dover. Jeg har kigget ned i ytringsfrihedens honningkrukke og er blevet smittet med paranoia. Man kan komme til at hade på baggrund af konkrete erfaringer. Men mange af dem, jeg er så dum at diskutere med online, synes primært at have deres holdninger fra skærmen – tror jeg – for jeg har aldrig boet i Tingbjerg.

En bekendt fra kulturverdenen – ja, jeg kender desværre ikke nogen fiskere eller landmænd – skriver til mig fra sit eksil i Jylland. Han har, som så mange andre kreative, tabt til nepotisme, narcissister og netværksnasseprinsesser og er startet forfra i Den Rådne Banan. Det er jo det, vi fra de fine saloner med de bonede gulve forventes at kalde det, hvis vi skal leve op til fordommene.

Han fortæller om sit saunagus- og wellnesscenter, der ifølge ham bliver tyranniseret af indvandrere, som har overtaget byen, efter at rockerborgene blev lukket. Hans lokale betjent er angiveligt magtesløs og sover med en pistol under hovedpuden. Vi skændes lidt videre, men bliver enige om at mødes og spadsere en tur snart. Puha.

DOMINANSDYNEJAKKEVÆLGERNE Hans verdenssyn og indvandrersyn er meget langt fra min indre by, hvor jeg har festet med mennesker af alle nationaliteter siden firserne. Også med de helt tunge, der senere endte på forsiden og bag tremmer – uden nævneværdig friktion. Som jeg plejer at sige: Jeg har haft flere problemer med folk fra Hørsholm end med folk fra Nørrebro.

Selvfølgelig har jeg gennem skolesystemet oplevet mislykket integration og restriktive religiøse forestillinger, der burde høre fortiden til. Men jeg har også en grundlæggende tro på, at meget af det vil forsvinde med tiden, fordi uddannelse er for tillokkende, og iPhonens magt er for stor.

Men igen: Måske lever jeg bare i en privilegieblind boble, hvor jeg har råd til at være nysgerrig frem for kedeligt fordomsfuld og rasende, så jeg begynder at kigge nærmere på de mange hadefulde profiler, der kommenterer mit opslag. Nogle ligner bots, andre ganske almindelige mennesker med a-kasse og rækkehus. Der åbner sig en verden af mennesker, der tydeligvis føler, at nogen har taget røven på dem: Medierne. Samfundet. Woke. Og især indvandrerne. Den overordnede idé er, at hvis bare islam forsvandt, ville Danmark på magisk vis blive tryllet tilbage til den gode gamle Olsen-Banden-verden, og statsbudgettet ville svulme op af alle de sparede milliarder.Systemets muslimske stedfortræder Umiddelbart tror jeg ikke, at disse menneskers livskvalitet er defineret af indvandring. Jeg tror snarere, den er defineret af kapitalfonde, boligspekulanter, mediemonopoler, manglende økonomisk råderum, teknologiangst, fraværet af alternativer, defekte relationer, generel hyperliberal tristesse og selvfølgelig ulighed. Men fair nok, de er frustrerede. De står med næsen presset mod Instagram-ruden og betragter et liv, de aldrig selv får adgang til – og får samtidig at vide, at det er dem, der er noget galt med. Så der er brug for en proxy-skurk, en slags socialøkonomisk voodoo-dukke.

En kapitalfond har ikke noget ansigt. En algoritme kan man ikke råbe ad på gaden. Det kan man til gengæld med en indvandrer – det er også nemmere end at råbe ad chefen, banken eller partneren. Så en kompliceret og abstrakt utilfredshed får en konkret menneskelig skikkelse, man kan rette sin vrede imod. For det kan være næsten umuligt for et menneske med et samfundsmæssigt Stockholm-syndrom at indse det mere systemiske bag sin utilfredshed. Det vil skabe ubærlig kognitiv dissonans, som at forsøge at skille siamesiske tvillinger ad.

For den indsigt vil også kunne få dem til at føle sig svage. Den vil give dem ansvaret tilbage. Ikke for alle de strukturer, de er underlagt og har troet på, men for deres egne liv og muligheden for at forsøge at ændre dem. Og ligesom for mig er det for smertefuldt, abstrakt og komplekst at tænke på et reelt alternativ.

Det er nemmere at hade en gruppe mennesker, man ikke taler med. Eller at gøre en dårlig oplevelse med en taxachauffør eller et krydret måltid til en samlet teori om civilisationens undergang.

Det er nemmere at sparke ned end op – præcis ligesom jeg selv foragter bonderøvene i mit feed. Jeg slipper for at tage de konkrete problemer alvorligt, når jeg kan reducere kritik af indvandring til racisme eller ordgejl, eller reducere enhver vred mand fra provinsen til en ubegavet bonderøv eller en Lars Boye-jamband-type, der bare beviser min overlegne gode smag.Medierne forstærker mekanismen. Konflikt rammer krybdyrhjernen bedst, og indvandring er en perfekt proxykonflikt, som kan fylde hele den offentlige samtale, så vi slipper for den langt større diskussion om samfundsmodeller, ejerskab, psykisk klima, teknologi, magt og fordeling.

Eliter har gennem historien brugt del og hersk som politisk metode. Brexit-kampagnen og finansieringen af den er et oplagt moderne eksempel på, hvordan identitet, nationalfølelse og økonomiske interesser kan flettes sammen til at slå splid og dermed få magt. Hvem mon betaler for at sprede islamhad i Danmark nu?The Show Must Go On Nu erfarer jeg, at hele dette gadeteater skal opføres igen. Denne gang med et opdateret budskab om at være »imod islamisme OG nazisme«(ikke racisme?) – efter de nu ganske veldokumenterede nazi-episoder, der bl.a. involverede en spyttende pølsemand … måske skulle der have stået »imod islamisme OG racisme« i stedet? Der er også anmeldt en moddemonstration igen.

Så tjek det. Det er et menneskestudie, en temperaturmåling på Danmark og et uhyggeligt stykke samtidsteater –  lad være med at tage mindre børn med. Jacob Harris holder tale…

I mit stille sind håber jeg, at hele balladen bliver ignoreret, ligesom Paludan efterhånden blev det, efter at hans provokationer havde kostet samfundet over 100 millioner kroner i politiindsatser. Jeg håber bare, at det bliver afviklet fredeligt. Ingen bliver mindre fanatiske eller klogere af at få tæsk eller tåregas.Min komplicerede fædrelandsfølelse Oplevelsen har fået mig til at tænke på at  jeg elsker Danmark, men vores forhold har været kompliceret i lang tid. Jeg kommer fra en familie med frihedskæmpere, og jeg respekterer veteranerne, der troede på vores demokratiske projekt og var villige til at betale den højeste pris. Desværre blev nogle af dem sendt af sted på forudsætninger, der senere viste sig at være falske.  Jeg føler, at Dannebrog blev kidnappet af Dansk Folkeparti allerede i 90’erne.

Sidst jeg var i Marokko, var det ikke fodbold, H.C. Andersen, Katja Kean eller Christiania, de huskede os for, så jeg havde et islandsk badge på indersiden af jakken klar for at undgå at skulle stå til regnskab for en politik, jeg aldrig har stemt på. Tænk, at jeg skal skamme mig over, at mit land løber ærinder for USA og over dårlige sange til Grand Prix. Siden er jeg holdt op med at skamme mig – ligesom Eminem og Trump, men det er en anden historie.

Jeg føler ikke denne Danmarksdemo repræsenterer mit Danmark, men jeg smyger mig uden om sagens kerne: at tage stilling til demonstrationens emne, immigration. Jeg bor jo ikke i Tingbjerg. Jeg spiser japansk mad, drikker fransk vin, når maven kan tåle det, har en amerikansk telefon, der er lavet af kinesere, nægter at se danske film og er afhængig af amerikanske techgiganter, der datamalker mig. Og jeg håber stadig naivt, at EU kan holde kaos ude lidt endnu før Kina eller AI vinder – og at alle sikkert har stort set samme farve om 200 år.

Jeg tror, at alt er politisk, men ikke nødvendigvis partipolitisk. Jeg har længe haft en mistanke om, at de vigtigste beslutninger træffes i VL-grupper og andre lukkede fora, mens Folketinget leverer det distraherede standupshow. Demonstrationer har jeg heller aldrig haft meget fidus til. De virker mest som en effektiv måde at få registreret folk med politisk bias og en identitetsmaskine. Men måske er det også bare en bekvem undskyldning for ikke selv at deltage – se bare vejrudsigten – plus der er for tæt imellem måltiderne i Danmark til der kommer revolution. Jeg ved, at hverken mennesker, der marcherer med nazister, eller mennesker, der reducerer deres modstandere til idioter, kommer til at løse dem.

Jeg er ikke vild med nogen ismer generelt, men tror naivt på, at verden bliver bedre, hvis man elsker sin næste – så vi mærker, at vi ikke bare er positioner, men personer igen. Knep din modsætning, eller tag i det mindste ud og mød dem live. Kærligheden vinder måske.

PS: Den bedste is er stadig siciliansk is i Skydebanegade, men den åbner først til foråret. Nu fører Isoteket.

Dines Isaksen

Tak for lån af billeder - der er kun brugt AI en gang - gæt hvor?

The post FRA GOURMETIS TIL GADEKAMP appeared first on BLAZAR.

]]>
21145
MIKE SHERIDAN / Touch / Album Review https://blazar.dk/mike-sheridan-touch-album-review/ Tue, 15 Sep 2026 19:24:01 +0000 https://blazar.dk/?p=20994 Need a record to test your sound system, your friendships – and your perception?Never have so many people released so much music. It has become easy to make – and release – music. MIDI generators, Splice sample libraries, loops, DAWs and AI prompting – all available on your phone now, with no studio or skills […]

The post MIKE SHERIDAN / Touch / Album Review appeared first on BLAZAR.

]]>

Need a record to test your sound system, your friendships – and your perception?Never have so many people released so much music. It has become easy to make – and release – music. MIDI generators, Splice sample libraries, loops, DAWs and AI prompting – all available on your phone now, with no studio or skills required – are everywhere, even on the charts.

At the same time, our shrinking attention spans and access to the entire history of music have made it so that often only the most heavily promoted, dopamine-triggering, retro-sounding meme hits reach a broad audience.

The antidote: Copenhagen’s Mike Sheridan could easily choose to drift along with that trend, but on his new record he has chosen to do precisely the opposite of both the mainstream and the “underground”: to make something slow, difficult, meticulous and present – completely stripped of trends, retro, meta-layers and irony.

Mike Sheridan? As a teenager, Mike emerged in the vacuum after Trentemøller went indie rock and Copenhagen’s post-electroclash club scene was turning into a druggy Boiler Room cliché. Mike deserted the dancefloor and started moving freely between indietronica-pop, jazz collaborations, installation music and soundtracks.

Now he has made a wonderful record – Touch – that is clearly born out of sheer pleasure for sound exploration – not in order to get a hit, fill a dancefloor or target a market niche. OK … perhaps the record can be used as a funding application – or as a strong argument for a Berlin Atonal booking …but fortunately “Touch” can do so much more than that.

I’ve lived with the record for a few days now. It’s like moving into a new apartment … you may meet the neighbours in a new way … if you turn it up. Played quietly, the record becomes more like a living ambient sculpture slowly unfolding.

My immediate thought: highly suitable for a horror film, an S&M ritual or simply a walk through the city to alter your perspective. It hums, crackles and hisses wonderfully!

I experience the record as a document of presence: no meta-layers, no irony, pure investigations of material that emit spicy frequency matter and lead to emotional experiences – if you’re open to them.DARK AMBIENT? I get the sense that many people are rediscovering ambient works right now, as fatigue sets in with formulaic electronica and with the hunt for “the great song” dressed up in a thousand genre-mutated shit de jour disguises.

But ambient? Isn’t that fake meditation music, complete with bloated hi-fi-test synth pads for stoners, background music for Hollywood and quack clinics?

Yes and no…like so many other genres, ambient has an emotional and stylistic spectrum ranging from gentle sonic wallpaper to deep, demanding compositions that have more to do with industrial, classical music or dub than with new-age crap involving MIDI gong baths and birdsong.

When ambient works, it can colour a room and be used immersively, like lighting or perfume, but it can also function as a serious listening experience, like classical music or jazz – like back when the stereo system was the most sophisticated piece of technology in the home, and you arranged the furniture between the speakers and simply stared into space while your body vibrated.

Mike has managed to create an album without melody, lyrics or beats. Here, the method is more about transformations of timbre that encourage the listener to co-create inside their own head – you unpack it yourself, without instructions. Good ambient can be both a present, substantial main course and a background perfume at low volume – and Touch excels in both positions.

This is not an easy record. There is no Brian Eno fluff here. It tastes more like sinister drone from Coil, Tibetan ritual music, Peter Leander, Sunn O))) without the guitars, gentle dynamic Merzbow or early Murcof before the crystalline piano took over.

Despite its apparently raw and organic output, the record is luxuriously mastered and cut by Berlin master Rashad Becker, and you quickly forget the individual ingredients: rubbing the rare Cristal Baschet sound sculpture – a kind of metal-and-water organ – the muttering of the EMS-style modular synth, the effects chains – all the sources blend into one – into Pro Tools with no Ableton gymnastics involved.

It is almost impossible to distinguish what is live sound, what is processing and what is Mac – resulting in a fitting soundtrack for a raw report from a world on fire … or whatever you happen to associate between the speakers.THE OBJECT: The Touch vinyl is a beautiful object, with handsome, austere Klein-blue artwork by Andreas Korsgaard Rasmussen, printed in two colours – heavy vinyl, a beautifully produced sleeve, two versions with only 150 copies of each … straight into the vault. Plus: there is also a DJ slipmat! 

I can recommend seeing Sheridan live. He controls every detail and delivers an enveloping, unusual listening experience that forces you to be present in your body – without dancing.

I’m soon going to open a DJ set with this record. It’s perfect for resetting the room, checking the sound system and clearing the air.

The big question after such an uncompromising release is:

Where does Mike go from here?

GET TOUCH HERE

MIKE SHERIDAN UPDATES HERE

 

 

The post MIKE SHERIDAN / Touch / Album Review appeared first on BLAZAR.

]]>
20994
TILT – MORTEN VAMMENS ANDEN ROMAN https://blazar.dk/tilt-vammens-nye-roman/ https://blazar.dk/tilt-vammens-nye-roman/#comments Thu, 02 Mar 2023 09:10:49 +0000 https://blazar.dk/?p=16586     Her er et kapitel fra Morten Vammens anden roman, TILT – køb den her EQUILIBRIUM Jeg vækkes af en metallisk lyd, det føles som at bide i frossent kridt. Hurtige skridt forsvinder ude på gaden. Jeg rejser mig for at løbe udenfor – men jokker i en fyldt chokolade, er for stiv i […]

The post TILT – MORTEN VAMMENS ANDEN ROMAN appeared first on BLAZAR.

]]>

 

 

Her er et kapitel fra Morten Vammens anden roman, TILT – køb den her

EQUILIBRIUM

Jeg vækkes af en metallisk lyd, det føles som at bide i frossent kridt. Hurtige skridt forsvinder ude på gaden. Jeg rejser mig for at løbe udenfor – men jokker i en fyldt chokolade, er for stiv i kroppen til at slikke den af. OK, ingen orker ikke spille selvtægtshelt i Kartoffelrækkerne iført silkepyjamas og en middelsvær erektion, så jeg bliver i vores trygge pasteltonede showrooms og tager dagens første pjuskede selfie i det purpur morgenlys.

Jeg noterer stikord fra nattens drømme på en blok – svedige mareridts-ekkoer skribles ned, før de farves af logik og efterrationaliseringer; blitzglimt af kaos i København K – dinglede magtmennesker i lygtepælene, gamle Laudrups blødende ansigt, højtalere med pumpende døds-dub i vinduerne, bestialske bunkepul på Strøget, kolapsende bygninger, hærmyre-angreb, skræppende flamingoer, oversvømmelser og kaotiske gadekampe, rasende grønlændere med bidske slædehunde, harme pensionister med hævede gangstokke og krænkede akademikere i trekking-tøj; stor tumult mellem enhver tænkelig kombination af køn, klasse og race.

I drømmen flygter jeg, men fødderne føles som slalomstøvler mod den smeltende beton, så kastes jeg i et bagagerum fyldt med knasende flæskesvær, bilen bumper til den stopper ved en øde havnekaj, hvor jeg rulles stramt i et persisk kopitæppe og tyngende trådnet. Jeg overhældes med fosfor, kastes i havet og brænder som en undervandsfakkel – før jeg vælter i en knasende rusten choppercykel – komplet med antenne med rævehale – mens jeg ser min sidste ilt boble opad. Heldigvis holder trådnettet mit lig nede, intet oppustet strandvaskeri på avisforsiderne, intet menneske vil huskes sådan.

Stop, jeg pynter på mine drømme nu – og konstaterer jeg ikke kan læse min håndskrift mere – så jeg skriver videre på mobilen. Måske er drukne-drømmen bare et symptom på aldersbetinget snigende søvn-apnø? Skal jeg booke en tid? Jeg stopper og tager et billede af et par guldmejser på altanen der kvidrer i en glaskugle fra Paustian – og poster det.

Min lille nisse begynder at grine i fodenden, knips. Det er signal til at afslutte min navlepillende morgen-tekst-rutine, for jeg har lovet ikke at arbejde – eller egotrippe som hjemmestyret kalder det. Først efter arvingen er parkeret på institutionen må min meningsmaskine igen begynde at sætte klistermærker på verden.

Min basunengel kravler op i Hästens-sengen, vi kilder hinanden og vrøvler: “jeg vil have konflikt!” Fnis,. “Du mener konfekt min lille bøf.” Min datter er det smukkeste menneske jeg nogensinde har mødt, eller rettere, hun er den ting i verden der giver mig de smukkeste og reneste følelser, hun er min utopi, et indtil videre perfekt menneske med uendeligt potientiale – uden alle de fantastiske neuroser og den arvesynd, vi plejer at takker vores forældre for – når vi er fulde.

ANMELDELSE HER

Vi kigger ud på altanen – et sort egern sover med halen over øjnene, men suser væk da Celine hviner: “Jeg vil have et egern!” Jeg poster det. Vi kigger på skaderne, der ligner små fjerede velociraptors. Måske er der en ide til et nyt børne-tv koncept der?

Jeg ser ned på labyrinten af hegn mellem naboerne – yuppie-jyde-klovnen i nummer 9 har fået tacky kobbertagrender og sorte glaserede tagsten. Gid gud straffede dårlig smag.

Nøgne Cille-mor snorker højlydt, hun gik i coma efter nattens orgie – jeg måtte spytte hendes på ryggen for at få fred til sidst, da hun insisterer på multiorgasmer og jeg var ved at blive hudløs. Vi må have været festligt overrislede, for hun har ikke fjernet makeup – eller sover hun med særlig nat-makeup?

Vi skærer frugt til små skulpturer og spiser skyr & granola ved kogeøen, jeg poster det mens Celine opfinder ordet “piratviden”. Cille vågner og mumler: “Stop det sukker og mælke-gas, det er stærkt inflammatorisk – smid det ud – jeg laver quinoa- grød”. Så fiser moder-morgen-monsteret diskret ud på toilettet med headset på og returnerer perlende og restylet efter 15 minutter mens jeg har tøjkamp med Celine, der pisker mig med en buket tørrede blomster hun har snuppet fra en lava-agtig Salto-vase. Celine insisterer på enhjørningehat og pink shorts idag. Jeg giver efter igen.

“Swiper du Tinder igennem når du morgentisser?” siger jeg med en naragtig tegnefilmsstemme for at skjule min udødelige jalousi. “Sprit selv din telefon – klamme gamle gokker” griner hun og kysser mig, selvom jeg ikke har børstet tænder endnu. Lige der føler jeg mig elsket, og mit tømmermandsdrænede kadaver bobler varmt da Celine hopper ind og vil være burgeren imellem os.

“Jeg henter Celine – hvis du afleverer hende, ok!?”

Cille ruller med de lysegrå øjne: “Fjolle – du ved hun skal på video-shoot idag, bussemandsbingo på børnebørsen er aflyst.” Celine med ferskenkinderne begynder at pive, tøjkrisen kradser, hun hører alt og ved hun snart skal glo tegnefilm i en filmbus, mens hun får sat hår foran en skål vegansk Haribo skrald, før der kommer meget skarpt lys i hendes øjne og hun skal gentage bevægelser og sætninger hun ikke forstår endnu.

Hendes underlæbe bobler ud, hun sitrer og stepper og huden skifter fra finsk klorin-nisse til lilla. Jeg hader det, for jeg er magtesløs med mindre jeg bestikker hende diskret med noget bras, bare ikke her foran Cille – så jeg afleder alle ved at tænde en skærm, der viser en perfekt vejrudsigt, gode pollen, aktie og virus-tal der desværre klippes til en reportage med skræmmende udbrændte biler fra en natlig riot i nabokvarteret.

Jeg zapper til Gurli gris. “Hjernevask… legetøjsreklame-bras!” råber Cille over mantra-muzakken og browser igennem Satie, før hun ender sødt men sikkert med Mozarts Piano Concerto No.21, K.467 – remixet af Cashmere Cat & Carl Craig.

Jeg begynder at rydde lidt op så Cille skal få dårlig samvittighed – fatter ikke kærester der ryder op uden publikum, så lister jeg ud på badeværelset og ser en moden salt og pepper fyr i spejlet og trimmer skægstubbene til en afslappet skygge.

“Patina! Sporene efter det gode liv er det nye ung!” messer jeg for mig selv, mens jeg applikerer 3 forskellige Dermalogica produkter og en concealer. Smilerynkerne er ved at blive furer – måske er det snart tid til fillers?

Tanken skaber en sugende angst for at være peaket, angst for at resten af mit liv blot er et langt ydmygende fade-out, en Sisyfos-kamp for at forblive relevant…eller føler jeg bare tømmermands-udløst kemisk usikkerhed?

Jeg hader usikkerhed – roden til alt ondt – så jeg zapper hurtigt videre: dagens opgaver begynder at flimre foran mig, men jeg er allerede træt af mit indre ping- pong knas, træt af at skyde verdens bluff ned, så jeg booster mig med et skud japansk espresso brygget på et steampunk-inspireret aggregat fra Zang Tuum Tumb.

Heldigvis reddes jeg igen fra mig selv af bette Celine, der ikke er et regnestykke eller et værk der skal fortolkes, jeg tager hende på skødet og lægger et uløseligt pensionistisk puslespil et kort tidløst øjeblik. Ah – motivet er af Gustav Klimt. Godt billede, god post, click. Livet bliver ikke meget mere zen – det er ærgerligt jeg skal på arbejde.

På med uniformen: rødlige chinos der signalerer jeg har sejlet (i en vens) yacht over Atlanterhavet. Dertil en løs hør-skjorte uden mønster – så den ikke flimrer på skærmen – med diskrete øjenæble-manchet-knapper og kinakrave, der antyder disciplineret spiritualitet, hindsides regnearks-rotteræset. Jeg slynger en følsom parodi på chefernes stribede PoulSmith halsklude på, bare i en vintage Off-White- version. Som ironisk helgardering binder jeg et par pre-smadrede muterede byggeplads-inspirerede far-sneakers sprayet nænsomt med neon a la Futura 2000, da jeg hader at blive segment-cementeret. Touché top boy, cool retro-futurisme, nu ser det ud som det let autistiske look er tilfældigt kastet på for min egen skyld, ikke for publikums.

Jeg viser stolt den beviste signalforvirring til Cille, der leger asbergers-agtigt med Rudolf Steiner træklodser og vores lille gudinde, så scanner hendes helikopterblik.

“Hvis du bare skal på DR fungerer dit look ok, men drop hættetrøjen om livet…sportstøj er for folk der dyrker sport, ikke for dem der kun oplever sport igennem skærme…og husk at skifte før gallafesten i aften – og kom hjem til fornuftig tid – alt efter kl. 01 er destruktivt…du skal være klar i morgen, vi skal på gallerirunde, jeg har fundet et par værker vi skal have til sommerhuset.”

“Jeg elsker din onde ærlighed” siger jeg og kysser hende inderligt til kødkompasset vipper – for hvis det ikke var for Cille ville jeg stadig bo i en smasket 2 værelses med tomt ildelugtende køleskab, naboklager og klædeskab på gulvet.
Minderne om mit liv før Celine forekommer meningsløse – og langt fra min officelle myte om det pragtfulde kreative single-bohemeliv.

Men ok, jeg fik da krydset min bucket list af da jeg var ung og solo, undtagen folkedans og incest, det har vi alle fortrængt.

Jeg kigger på mine piger, hvis jeg døde i dette perfekte familie-øjeblik ville det være en smuk finalescene i et perfekt liv, en fabelagtig finale på toppen. Kysset fortsætter og hvisker endelig tankestøjen helt ud, indtil bette Celine besidderisk bider mit knæ og knurrer: ”Det er MIN mor”.

Celine er begyndt at grynte som Gurli Gris. “Barn, du giver mig grissegalskab!” Vi griner mens jeg spritter knæet med en serviet , så krammer jeg farvel en ekstra gang og laver et corny hjertehåndtegn jeg ikke aner hvor jeg har samlet op.

I morgenlyset i de disede Kartoffelrækker blomstrer hyacinterne, de fotograferes af en flok bæløjede risgnaskere med gule forældede vaccine-badges. De tager deres masker af for at tage selfies med den enorme duvende soldrevne zeppeliner fra Google Earth som baggrund, den flyvende cigar har erstattet politiets ustabile hvinene overvågningsdroner.

Øv! En eller anden psykopat har ridset et SS-agtig lyn på min smukke jadegrønne vintage elbil. Pis! Det var præcis den lede lyd af hærværk der havde vækket mig…men hvem hader mig?

Et karrusel af ansigter scroller forbi, listen over alle dem jeg har trampet på for at nå frem til dette paradis – men jeg kan ikke finde nogen oplagte mistænkte. Det var sikkert bare en teenager på lattergas, Cilles gamle elsker dengse-Ditlev, en indebrændt intern, en meningsmaskine gejlet op af so-me roadrage eller en forsmået fan. Jeg kan jo umuligt forventningsafstemme med alle jeg ramler ind i på lives vej. Pyt med det, forsikringen dækker sikkert en ny lakering – hmmm…beige eller lilla?

“Hej” – foran naboens lidt for hermetiske pilehegn sidder en mut tween-tøs i en Friends retro t-shirt – og et par pre-hullede Philipp Plein jeans – i lotusstilling på en jordfarvet pashmina-plaid.

“Vil du handle ind på min loppemark?” Den lille læspende sprogspasser kigger ned da jeg kommer nærmere, som om hun instinktivt kan mærke jeg ikke kan lide andres børn generelt – og slet ikke folk med bøjle.

På tæppet ligger standard-barndoms-sættet: snaskede bamser, Pipi Langstrømpe bøger plettet med tranebær, forvaskede Vans hættetrøjer, spil med manglede brikker, krøllede Pokemonkort, Vuitton nøgleringe, Lego Friends figurer og en Iphone 19 med knust skærm.

“Hvad koster den?” Hun slikker sig upassende om munden og blotter et smil af skæve mælketænder, hun har brugt sut: “100 kr.” – så lyden af en bristende tryggegummiboble.

Jeg kigger mig rundt, det føles forkert at snyde børn for deres forældres vintage mobiler, men jeg er nysgerrig på naboen med kobber-tagrenderne. Måske ligger der noget snavs på telefonen der kan få ham til at flytte, det ville være fedt at banke væggene ned og få ekstra plads – det ville være en stærk investering med tre sammenbyggede Kartoffelrækkehuse på stribe.

Gad godt rense kvarteret for glaserede teglsten og retro-boomere. Barnet får en pengeseddel så der ikke er digitale spor, lige før morgenens første selvpiner-joggere springer forbi os mod Sortedamssøen. Min mobil ringer, det er min sikkerheds- redaktør Ole fra TVA, han bjæffer, det lyder som om han laver planken: “Janus, kom i studiet – du skal lægge speak på indslaget fra nattens riots – ses snart!”

Jeg sætter Quincys “Summer in the city “ på, lader armen slaske over bildøren så man ikke kan se ridserne, så triller jeg til DR-dødsstjernen på lorteøen, et tørt drivhus uden planter hvor ingen kan åbne vinduerne. Min faste parkeringsplads er underligt nok optaget, en underlig anormalitet.

Så parkerer jeg ved Metroen ved en bunke røde mursten der ikke er en ruin, men en kvik knortet borgmester-pik af Per Kirkeby jeg aldrig fattede – men respekt for Pers effektive salgsarbejde. Noget der ligner en flygtningelejr eller et sneakerdrop prøver at blokere indgangen – det er håbefulde talenter der prøver at snige sig til en casting – blandet med liderlige praktikanter og negligerede græsrødder.

TILT kan købes i flere formater her

FLASHBACK – fra romanen EFTERFESTEN

Lektørudtalelse – TILT kan også fås på biblioteket:

 

The post TILT – MORTEN VAMMENS ANDEN ROMAN appeared first on BLAZAR.

]]>
https://blazar.dk/tilt-vammens-nye-roman/feed/ 2 16586
GALATHEA – KLASSISK BAR REMIXED https://blazar.dk/galathea-ny-bar-i-kobenhavn-k/ Fri, 24 Jul 2026 11:40:25 +0000 https://blazar.dk/?p=20853 Mens mange nattelivsentreprenører lefler for det under-30-årige Instagram og bottle service-publikum, går den legendariske men nu remixede Galathea Bar den modsatte vej med én klar regel: ingen gæster under 35 uden opsyn af en voksen…Historien: GALATHEA åbnede i 1953. Gemt lige ved det hypercentrale Rådhuspladsen og Strøget blander stedet nu Verner Panton-design, artefakter fra Galathea-ekspeditionen […]

The post GALATHEA – KLASSISK BAR REMIXED appeared first on BLAZAR.

]]>
Mens mange nattelivsentreprenører lefler for det under-30-årige Instagram og bottle service-publikum, går den legendariske men nu remixede Galathea Bar den modsatte vej med én klar regel: ingen gæster under 35 uden opsyn af en voksen…Historien: GALATHEA åbnede i 1953. Gemt lige ved det hypercentrale Rådhuspladsen og Strøget blander stedet nu Verner Panton-design, artefakter fra Galathea-ekspeditionen og et strejf af bagmanden Jakobs legendariske, nu lukkede Stereo Bar — epicentret for 90’ernes københavnske natteliv for kreative, hvor Björk, Radiohead, Helena Christensen og hvem der ellers var i byen, dansede til triphop når f.eks. U2’s producer Howie B var DJ, eller Jimi Tenor spillede live. 

På Galathea i dag kan du fortsat forvente downtempo og klassikere, drinks, veteran-ravere, elegante expats og connaisseur-DJs hver lørdag, der spiller alt undtagen trap, pop, EDM og hard techno. København manglede et sted hvor festen starter tidligt – også på hverdage – så vi kan komme pænt i seng – så kom tidligt — stedet lukker midnat. Expeditionen: Galathea er mere end et fancy navn. Stedet rummer en samling artefakter fra Galathea-ekspeditionen 1953, der udforskede blandt andet Atlanterhavet, Sydafrika, Det Indiske Ocean, Indonesien og Filippinerne, Stillehavet og Mellemamerika. Ud over kanoer, stammemasker og et overflødighedshorn af antikviteter er det mest berømte fund forbundet med ekspeditionerne er Neopilina galatheae — et lille bløddyr fra dybhavet, som man nærmest troede kun fandtes som fossil. Det var lidt som at finde et levende fortidsdyr.

Jazzbaren: I 1953 blev Galathea etableret som bar og blev kendt for sin stærke tilknytning til det københavnske jazzmiljø – Ella Fitzgerald gav en intimkoncert der — en arv, der videreføres i dag, blandt andet med et frodigt program under Copenhagen Jazz Festival.Nutiden: Stedet står lyst, luftigt, røgfrit og restylet med Panton-lamper, Simon Henningsen-lamper designet til det gamle Radiohus og et  Martin London Sound-system, der gør Galathea til en fin lyttebar med miniklubkapacitet.

Galathea foretrækker en autentisk vibe og organisk vækst og kører derfor en anti-promotion-strategi, med papirflyers som primære våben. 

Fremtiden: Baren garanterer et godt udvalg af house djs om lørdagen, men experimenterer også på torsdage og fredage, f.eks har Chris Sullivan fra Londons ikoniske Wag club lige spillet. Galathea har åbent onsdag-lørdag 15-24, så hold øje med Galathea her:

GALATEHA FACEBOOK

Fotos: Peter Eriksen, redaktionen

COPENHAGENS SECRET SOUNDTRACK

The post GALATHEA – KLASSISK BAR REMIXED appeared first on BLAZAR.

]]>
20853
Martin Hall – RIP https://blazar.dk/martin-hall-rip/ Tue, 04 Aug 2026 16:19:08 +0000 https://blazar.dk/?p=20904 Jeg oplever, at Martin Halls hovedværk ikke var en bestemt plade, bog eller forestilling. Det var Martin Hall, attituden, silhuetten, myten og insisteren på, at et menneske kunne forme hele sit liv som kunst.Martin Hall er død i sin seng, kun 63 år. Det klør i mig; jeg har hørt Ballet Mecaniques stærke debut hele […]

The post Martin Hall – RIP appeared first on BLAZAR.

]]>

Jeg oplever, at Martin Halls hovedværk ikke var en bestemt plade, bog eller forestilling. Det var Martin Hall, attituden, silhuetten, myten og insisteren på, at et menneske kunne forme hele sit liv som kunst.Martin Hall er død i sin seng, kun 63 år. Det klør i mig; jeg har hørt Ballet Mecaniques stærke debut hele dagen – den er fuldt på højde med Wire eller Pop Group og burde være en international post-punk-klassiker, der har transporteret mig tilbage til dengang musik betød noget.

Martins exit er desvære endnu et tegn på, at generation X fader ud i bakspejlet nu. Sort Sol spiller på Det Kongelige Teater, Lars Hug hygger sig og Lars von Trier er syg…og oprøret er blevet kulturarv og pensum.

Nu brander mange sig med en nekrolog som da Jørgen Leth døde, selvom det ikke er menneskeligt muligt at overskue eller finde en tråd i de flyttekasser med værker, som Martin producerede. Her er mit forsøg:

FLASHBACK; Engang vrimlede indre by med originaler, ikke den slags uniformerede performative uniforme online-kloner vi ser i dag, men bare et sammenrend af mennesker, der uden skærmhjælp bar deres hjerte uden på tøjet og udviklede deres ydre stil og indre liv i eget tempo.

Især i sidegaderne omkring Strøget opførte den  brogede skare deres private flanørteater, der virkelig strittede ud i en næsten modemæssigt DDR-agtig by, der ellers var domineret af post-hippie jeans, håndværkertøj og suits. Som musikken havde tøjet betydning dengang, og nogle gange skulle vi løbe for livet fra rakkere i hvide træsko, Bispebjerg bokseklub, uropatruljen  eller Bullshit-psykopaterne. 

MIN INDRE BY – FØR & NU

Nogle var det, man senere vil kalde autentiske modeikoner, f.eks. Lars Top (Sods/Sort Sol) perfektionerede sin egen gotiske glampunk-uniform, der blev kopieret af mange og stadig er under udvikling. 

POST PUNK KØBENHAVN

Joy Division var store og dyrkedes af en hær af frustrerede unge mænd i lange, gamle overfrakker med fedtet kostskolesideskilning og undercut, der flirtede med Crowley, Nietzsche, Burroughs, Kierkegaard, Céline og et let fascistisk look, der var godt til at pisse alle af og virkede som aktiv prævention. 

En stak ud fra flokken, den unge smukke Martin Hall – der toppede alles look med plusfours, knæstrømper, fedtet tilbageskrabet kanariehår, kappeagtig duffelcoat, asketisk skjorte med kinakrave og pancake – et mix af vandringsmand, den enfoldige morder, asketisk boheme og Bowies Low-cover gjort levende som flanør midt i den københavnske middelmådighed – som postpunkens svar på Frederiksbergs Marquis de Sade.

MARTIN HAll LIVE HER

I Rockmaskinen, Saltlageret, i besatte huse, på gallerier og i Odd Fellow Palæet satte han den på det tidspunkt stærkt stagnerende punkscene på plads med koncerter, der ofte var koordinerede ambitiøse multimedie-performances med højt til loftet. Jeg har aldrig været vild med Martins inderlige sangstemme, men Martin kunne spille alt, selv violin – hvilket var ret unikt på scenen dengang – og når Hall spillede med Before eller Sods/Sort Sol, trak han musikken væk fra den sædvanlige punkrock og ind i et mere teatralsk, dissonant og europæisk rum. 

Han blev en slags guru for mange og er det sikkert stadig. Desværre oplevede jeg ham som et usikkert og neurotisk offstage – det var jeg sandsynligvis også.

Dette paradisiske ur-postpunk-miljø jagtede den næste nye ting, den næste provokation, den næste lyd, den nye ide – men tiltrak desværre en rockere, kedelige copycats og det sneede med speed og senere heroin.

FAVORITE POST-PUNK/POST-DISCO/ELECTRO CLASSICS

Martin fandt også legendariske sidemen som Morten Versner (rip), Martin Krogh (rip) og Henrik Møllb (rip) og producerede en lind strøm af fanzines, kassettebånd og vinyl under en vifte af navne – klart inspireret af Roxy Music, Pop Group, David Sylvian, New Order, Bowie, Throbbing Gristle, PTV, ACR og senere Brel og Scott Walker – pyt med det, dansk kultur har altid været en gang oversættelser, og med så godt et mix kunne Hall ikke gå helt galt i byen. Der kom en lind strøm af manifester, som scenen brugte som inspiration, selvom de også grinede af den pretentiøse stil.

VENDEPUNKTET: Hall rykkede over på kunstscenen og blev clean via Emin Foundation, en esoterisk syntese fra 1970’erne: Gurdjieff og Ouspensky som metodisk grundstamme, Steiner og teosofien som åndeligt udviklingsbillede, nyplatonismen som kosmisk arkitektur og New Age-kulturen som ramme for øvelser, personlig transformation og alternative erkendelsesformer med base på Sønder Boulevard. Emin Foundation helbredte ikke Halls behov for en ophøjet rolle. Den gav rollen et nyt sprog.

Farvel punk, farvel til hedonisme – goddag til disciplin og synthesizers og trommemaskinen, så han slap for øvelokalernes sorte huller. Totalt i sync med New Orders udvikling, men uden det store gennembrud, for Hall var en enhjørning i dengang monokulturelle Danmark, men manglede hooks og branche-backup. I Danmark lignede han et fremmedlegeme. I udlandet risikerede han at ligne en særligt ambitiøs elev af allerede etablerede forbilleder. 

På det tidspunkt mistede Hall fascinationskraften i min optik, måske fordi den nye genstart via den spæde EBM/Acid/Techno/Hiphop – sampleren, kærligheden og svampene – bare gjorde hele postpunk-universet irrelevant.

Efter 90ernes postmoderne og metamoderne gøgl er Halls mix af essentiel alvor, klassisk europæisk kultur, righoldige metalag og manisk produktion desværre sjældent i dag i et kulturliv overtaget af formidlere, nepokids, tomme stiltyve og meme-gøglere. 

I dag forventes kunstnere at kunne forklare værket, næsten før det er skabt. Institutionerne belønner netværk, genkendelige diskurser og kommunikerbare identiteter. Sociale medier gør personaen obligatorisk, men samtidig mere ensartet. Referencer kan identificeres på få sekunder og mister deres mystik. Den tavse, ophøjede dandy er vanskelig at opretholde, når alle skal poste, forklare og være tilgængelige. 

Så ingen overtog Martin Hall. For øvelsens skyld har jeg delt rollen op i fire mindre og mere tidssvarende funktioner:

Halls greb blev kopieret, og han blev  efterhånden overhalet i det opmærksomhedsøkonomiske mainstream-ræs. Frøken Nielsen – senere Madame Nielsen – gjorde noget beslægtet med identitet og persona, men langt mere risikabelt. Claus Beck-Nielsen lod figuren invadere selve livet, kroppen og offentligheden. Nielsens  identitet kunne bryde sammen; Halls flanerende dandyrolle begyndte at virke gammeldags.

Blackman havde til gengæld noget af det, Hall manglede: ægte nepo overklassefilms, onliners med gennemslagskraft, humor, lummerhed, social sadisme og dermed adgang til almindeligt pølle-fjernsyn. Han kunne simulere camp, sofistikeret og selvbevidst uden at det krævede, at publikum havde læst Huysmans kontra kvikkere Martin Hall, der skulle etablere sin betydning men talte volapyk. Blackman kunne bare træde ind i rummet og imitere samme arketype, men så EB´s læsere også klikkede. Hall skulle hele tiden demonstrere sin betydning. Blackman kunne få betydningen til at ligne en medfødt egenskab uden at have andet end lidt jazztrommer.

Esben Weile Kjær minder om den unge Hall som æstetisk institutionsfigur: mode, klubkultur, popreferencer, performance, branding og samtidens kunstverden, men hvor Hall ville være europæisk dekadent, er Weile Kjær global kunstmesse-pop lavet til samlere og kuratorer fra Gen X der vil være unge, men sidder fast i et gammelt nummer af The Face. 

Tobias Rahim har selvmytologiseringen, poesien, kroppen, sårbarheden og den omhyggeligt konstruerede offentlige figur. Men han er næsten anti-Hall: folkelig, følelsesdirekte, erotisk, global og fællesskabsorienteret. Hall skabte afstand; Rahim skaber identifikation med sårbarheden. 

Så spring på, der er en ledig plads – vi mangler mennesker, der mener det, tror på kultur kan forandre verden og insisterer på at være renesancemennesker. 

Måske var det derfor, hans død kradser ekstra. Ikke fordi jeg elskede alle værkerne, men fordi han tilhørte en tid, hvor vi stadig troede, at et menneske kunne opfinde sig selv så konsekvent, at verden var nødt til at følge med.

Senere mødte jeg heldigvis mødte jeg den mere modne Hall igen via Henrik Møll: han var langt mere afslappet, tryg og mestrede den morsomme ping-pong – han gik stadig i enorm overfrakke om sommeren, men jeg fornemmede, at han ikke mere følte, at han skulle bevise noget eller berettige sin eksistens, at han faktisk kunne lægge masken og bare jamme, som var vi knægte foran Gry Records før stofferne og myterne accelererede. Han har udgivet røven ud af bukserne på alt og alle i Danmark, og var ikke længere gidsel i sit hovedværk – Martin Hall.

Klub BARBUE – dødvandet mellem postpunk & prototechno

 

The post Martin Hall – RIP appeared first on BLAZAR.

]]>
20904
GUIDE: KULTURNATTEN FOR DIG, DER IKKE MAGTER KONTORNATTEN https://blazar.dk/guide-kulturnatten-for-dig-der-ikke-magter-kontornatten/ Fri, 09 Oct 2026 07:30:09 +0000 https://blazar.dk/?p=21040 Kulturnatten er endnu et eksempel på, at byen er et rent overflødighedshorn – vi bor i et voksentivoli i en guldalder, men det er umuligt ikke at føle FOMO – derfor har BLΛZAR sammensat en alternativ guide til Kulturnatten fredag den 9. oktober – hvor du slipper for akvarelmaling, prætentiøs kvotekunst, folkedans og velmenende kvoteafstemte […]

The post GUIDE: KULTURNATTEN FOR DIG, DER IKKE MAGTER KONTORNATTEN appeared first on BLAZAR.

]]>

Kulturnatten er endnu et eksempel på, at byen er et rent overflødighedshorn – vi bor i et voksentivoli i en guldalder, men det er umuligt ikke at føle FOMO – derfor har BLΛZAR sammensat en alternativ guide til Kulturnatten fredag den 9. oktober – hvor du slipper for akvarelmaling, prætentiøs kvotekunst, folkedans og velmenende kvoteafstemte museumsformidlere og tordenskjolds mediesexuelle med hudfarvede mikrofonbøjler.Denne rute prøver at undgå den provinsielle parade, hvor du bliver skubbet rundt i regnen i køer af page-stålhjelme med muleposer og pangfarvede detaljer på jagt efter det årlige kulturfix på de fine saloner med de bonede gulve, insta-tøser M/K i oversized gøglertøj der jagter kloge lokationer til deres selvaktualisering og masser af performativt følsomme singler på jagt efter et vinterhi-projekt. 

Men hvem orker at se kultur på et til lejligheden pakket museum, hvor statisterne knævrer og står i vejen for udsyn og tankevirksomhed – det er som at gå i biografen med en børnehave med store gratis slikposer. 

Heldigvis er der masser af muligheder, der normalt kræver universalnøgler og maskering: Højaktuelle bunkere for alarmister, hemmelige bøvede broderskaber, dakkadak-musik, paranoide militære installationer, du har betalt skat til – et stort herligt hurlumhejhus, Københavns underbevidsthed – med temaet alarmisme med et touch af goth – for  bag de mange åbne standard-museumsdøre hvor alle pludselig er begyndt at parfumere med elektronisk  musik – gemmer der sig en potientielt spektakulær aften:

Vi har lagt en rute gennem byen, som bevæger sig fra Frederiksbergs undergrund til Refshaleøens industrielle efterliv. Den er muligvis for ambitiøs, men det er tilladt at springe noget over, tage billeder af nogle små tallerkener i gult lys og drikke noget sponsoreret elektrolyt-vand undervejs.

18.00 – Cisternerne: I Cisternerne har Strøm og Unearth skabt et elektronisk lydværk med lysinstallationer i Københavns gamle vandreservoir. Her er mørkt, fugtigt og en analog efterklang på op til 17 sekunder, hvilket gør stedet til en af byens mest imponerende akustisk-autistiske oplevelser.  Mærk elektronisk musik i en mørk kælder – men helt uden svedige ravere, trommemaskine og elendig ventilation. Her er omgivelserne fredede. 

18.40 – Frederiksberg Slot: Dræberskolen – et par minutters gang fra Cisternerne ligger Frederiksberg Slot, der i dag huser Hærens Officersskole, der normalt er lukket for offentligheden. Mon ikke skolen snart skal flytte ind i en industripark i ydre Herlev, når forsvaret som de sidste opdager, hvad de kan sælge denne liebhaverejendom for spidsen af en frigat til Jeudan?

19.15 – platform BUNKER: Rolfsvej 10–12, Frederiksberg: I en bunker på Frederiksberg præsenterer platform BUNKER Alexander Brix Tillegreens Understrømme, en intim lydinstallation baseret på sinustoner, forskydninger og psykoakustiske fænomener – (Fortæl mig noget musik der ikke består af disse ingredienser? PR-tekst-ommer). Skulle verdenssituationen udvikle sig yderligere i den forkerte retning, er det muligvis også meget praktisk at vide, hvor indgangen og dåsemaden og diegestives-kiks ligger – personligt har jeg booket et hjørne under Israels plads, men måske er der bedre på 2000F.

19.35 – Frimurerlauget: Smallegade 33, Frederiksberg. Her er mulighed for at studere et socialt miljø, hvor tradition, hierarki, nepotisme og fællesskab stadig har en fysisk form – i en tid, hvor fællesskaber består af gruppechats, løbeklubber, gus og mennesker, der følger hinanden på Instagram, virker det eksotisk. Spørg gerne, hvad forklæderne betyder, og om VL-grupperne har overtaget. Hvordan det føles at være hemmelig efter alle hemmeligheder er online? Om der er satanistiske underloger? Om hvorfor kong Frederik ikke er med, og hvorfor de er begyndt at annoncere efter nye medlemmer. Og om der er en dresscode til efterfesten. Måske kan du overnatte i en kiste?

Op på cyklen, mod Nørrebro:

kl. 18-23:00  Vesterfælledvej 7A, Kulturnatten Baghold: 
STEP & AMBIENT(!?): hele 10 koncerter på 25 minutter med ambient ny musik og tap dance fra kl. 18-23:00: tap-danceren Gustav Borehed, synthesizer-veteranen David Sutherland (Can.), Per Buhl Ács (No Knox) med Morten Vest på visuals, SØS Gunver Ryberg, totalt undervurdede Christian Vogel, Vanity Productions og Jørgen Teller. Så er der bunkepul i Skræp – mon ikke der bliver sendt nogle uropførelsesblanketter til Koda i aften?

20.20 –  Brorsons Kirke, Rantzausgade 49 –  nu med synthesizer. ChurChill #51 forvandler Brorsons Kirke til et rum for ambient, elektroniske lydflader, religiøs arkitektur og moderne chilloutkultur, et af de få steder i København, hvor man kan tage skoene af, lægge sig ned og lukke øjnene, uden at nogen straks spørger, om man har brug for hjælp.

Så mod min indre by:BYMUSEET: Stormgade 18: HVA’ HAR DU TRAVLT FOR? Danmarks mest læste digter SPYO udstiller en labyrint af ord – vildt at se hans værker samlet i en kommunal kontekst. Oveni får du en åben stickers- og tegne/rulle-workshop, hvor du kan male på muleposer og lave dine egne klistermærker. Én mulepose eller stickers-sæt pr. gæst – til tonerne af  herlige MIKE SHERIDAN, der spiller korte intense liveset på sit cristal baschet kl.19:00, 20:30, 22:00. Aftenens must!

21.05 – Universitetsbiblioteket: Paul Auster møder DJ-kulturen, Fiolstræde 1, Indre By, I den gamle bibliotekssal kombineres litteratur, livepoesi og elektronisk musik med DJ Letizia Suenson. Fetishister og aura-nassere har  også mulighed for at opleve Paul Austers bogsamling – ellers kan man bare google den eller få en AI til at lave et ekstrakt og udgive den selv. Der er noget vidunderligt dekadent over elektronisk musik, der snart udløber der spiller i mellem tusindvis af bøger, som ingen længere har tid til at læse.

21.35 – Christiansborgs ruiner: Lulu Rouge, Prins Jørgens Gård 5, Under Christiansborg ligger resterne af tidligere slotte, borge og magtcentre, som gennem århundreder er blevet brændt ned, revet ned og bygget op igen.  Her har effektive Lulu Rouge skabt et lydværk til de historiske ruiner. Hold øje med agenter, der leder efter optimale steder at sprænge fundamentet, og Lars Boye generelt.

22.00 – Christiansborgs Slotskirke Fra ruinerne går turen direkte op i Christiansborg Slotskirke, hvor der er lysdesign af Mads Vegas, plus elektronisk musik, som engang var synonym med mørke klubber, ulovlige fester og mistænkelige subkulturer, men nu bliver præsenteret for at parfumere og tivolificere  statens fineste ceremonielle rum, for at simulere ungdom og lade som om der bliver budt på indhold – endnu et tegn på, at elektroniske musik har sejret og er blevet fuldstændig ufarlig. Pas på, at du ikke træder på en nykristen ketamin-kokser.

23.00 – Den Sorte Diamant: Spolebåndsmaskinernes hævn, Søren Kierkegaards Plads 1 – knas for kendere: Ensemblet Dybfølt arbejder med bibliotekets 12-kanals højttalersystem og en gammel Nagra-spolebåndoptager. Musikken optages, afspilles i halv hastighed og manipuleres rundt i det store rum som om laptops ikke var opfundet – en påmindelse om en tid, hvor elektronisk musik krævede maskiner, kabler, fysisk arbejde og en vis teknisk tålmodighed – ikke bare Ableton, samplepacks, YouTube-tutorials eller Suno. Måske er processen og den analoge fetishisme og indbyggede friktion selve indholdet her, måske sker der noget magisk? Koncerten begynder klokken 23.00 og varer omkring 20 minutter.

Op på cyklen mod Reffen:

23.20 – Nyholm, Holmen, Ubåden Sælen: Et flydende panikrum: her kan man opleve, hvordan mennesker har levet, pruttet og arbejdet i en af de mest klaustrofobiske maskiner, der nogensinde er opfundet – få indretningstips til din toværelseslejlighed her. Hold øje med ubåds-Madsens disciple. Mærk hvorfor Mette siger “KØB KØB KØB” – selvom russerne ikke  engang kan klare Ukraine.

23.40 – B&W-hallerne: Refshalevej 177A, Refshaleøen. I de enorme B&W-haller præsenterer Det Kongelige Teater DA NIENTE, et elektronisk værk af den danske pioner Gunner Møller Pedersen fra 1977, fortolket af SØS Gunver Ryberg: lys, feedback og et gigantisk pendul. Det postindustrielle tivoli mod en industriel kulisse, der sikkert også rummer en klatrevæg og et golfcenter. Hvor tusindvis af arbejdere tidligere byggede skibe til verdenshavene, kan man nu stå og lytte til lydkunst – det er klart derfor boligpriserne på Reffen stiger.

Alternativ deroute:

Politimuseet – Slaget om Ryesgade. En historisk gennemgang af BZ-bevægelsens konfrontation med politiet i 1986, med blandt andre den gamle gadekæmper René Karpantschof – i politiets PR-bygning. Kræver tilmelding.

SMil København. BDSM-foreningen åbner dørene med rundvisninger, foredrag og demonstrationer – live show? Måske lidt lummert og anakronistisk i en verden efter 50 shades of gray, hvor verden ifølge visse tænkere er overtaget af skjult SM? OBS: Kun for voksne.

BIG i Nordhavn. Milliardæren Bjarke Ingels gjorde det rockstjerneagtigt at være arkitekt igen – med sin legende konceptuelle tilgang har han skabt nye sociale akser og udfaldsrum overalt i verden – tænk f.eks. de hyperfotograferede kaktustårne – oprindeligt bygget som billige ungdomsboliger, men reelt et dyrt hotel for Novo-programmet fra Indien og escortpiger. Oplev Bjarkes hovedkvarter, underspillet, diskret og brutalistisk udefra, men en oase indeni.

DR Byen. Propaganda-ministeriet indefra: kom bag kulisserne hos de blå lejesvende på Danmarks Radio og se, hvordan den nationale virkelighed bliver produceret, redigeret og sendt ud til resten af befolkningen – se narcissisterne trække i den røde mellemgang før de skal ind og have deres 3 minutter i mediesolen. Spis en madpakke i Bamses hus, måske falder skorstenen ned?Praktisk: Kulturnatten finder sted fredag den 9. oktober kl. 18–24. Kulturpasset koster 125 kroner og giver også adgang til offentlig transport i hele hovedstadsområdet fra kl. 16 til 04.

Se program, find din egen vej og lav tilmeldinger til meget særlige arrangementer på kulturnatten.dk.

Vi anbefaler fornuftige sko, et åbent sind, beta-blokkere, lommelærke, kondomer og en realistisk forventning om, at man sandsynligvis ender med at bruge mere tid i en kø end fordybet foran et værk – så kig rundt eller dans med de andre statister om kulturtotempælene i dette fabelagtige underholdningsindustrielle kompleks.

SES!

Fremtidens kunst – kunstens fremtid?

The post GUIDE: KULTURNATTEN FOR DIG, DER IKKE MAGTER KONTORNATTEN appeared first on BLAZAR.

]]>
21040
CHART/ENTER 2026 – det hurtige gennemløb af billedstormen https://blazar.dk/chart-enter-2026-det-hurtige-gennemlob-af-billedstormen/ Fri, 28 Aug 2026 08:40:54 +0000 https://blazar.dk/?p=20932 Pragtfulde sensommer-København prydes årligt af 2 kontrapunktiske kunstmesser: den mere etablerede og akademiske Chart på overophedede Charlottenborg – og så en mere bling, mere luftig messe i Lokomotivværkstedet. Det er ikke avantgarde, kunstnerstyret eller ungt; det er rene salgsmesser, der viser, hvad der sælger – og hvad gallerierne tror, der sælger – og derfor er […]

The post CHART/ENTER 2026 – det hurtige gennemløb af billedstormen appeared first on BLAZAR.

]]>
Pragtfulde sensommer-København prydes årligt af 2 kontrapunktiske kunstmesser: den mere etablerede og akademiske Chart på overophedede Charlottenborg – og så en mere bling, mere luftig messe i Lokomotivværkstedet. Det er ikke avantgarde, kunstnerstyret eller ungt; det er rene salgsmesser, der viser, hvad der sælger – og hvad gallerierne tror, der sælger – og derfor er det interessant som et tidsåndstermometer. 

Jeg løb igennem en sand billedstorm, og groft generaliserende bemærkede et mix med mindre race, etno- og klimakunst, digikunst, næsten intet politisk eller aktivistisk eller nogle spritnye-agendasættende nybrud. 

Til gengæld var der meget traditionel olie, nogle er nostalgiske, skamløse samplere eller har hukommelsestab, for de kunne have været lavet før 1966 – plus en masse Polke-kloner, vilde citater og fabulerende abstrakt gestik – der ikke rammer mig. 

Der er stadig meget zombie-materialitet på markedet, investeringssike visuelle møbler på kanten af rent design, der kan varme køberen med identitetssus over materialeundersøgelser. 

Et afbræk i denne bølge er en kæmpe retro-fetish for op art, for hvis man ikke har så meget at sige, kan man altid få flader til at flimre – og spille dybt omkring perception. 

Tag ud og tjek begge messer. Der er masser af cool værker til bestyrelseslokaler, venteværelser og noget der passer til din sofa og dine fradrag. Det er en fest – især indbyggerne i disse biotoper er interessante at nærstudere. 

QUIZ: Her er mit subjektive udvalg af det bedste og det dummeste: Gæt, hvilke værker der er fra Enter og fra Chart…

Fremtidens kunst – kunstens fremtid?

STATE OF THE ART – se en Morten Vammen dokumentar her nu!

 

 

 

The post CHART/ENTER 2026 – det hurtige gennemløb af billedstormen appeared first on BLAZAR.

]]>
20932
COPENHAGENS SECRET SOUNDTRACK https://blazar.dk/copenhagens-secret-soundtrack/ https://blazar.dk/copenhagens-secret-soundtrack/#comments Fri, 04 Jul 2025 14:39:18 +0000 https://blazar.dk/?p=19684 If you’re in Copenhagen looking for something beyond the postcard-perfect Scandi-minimalism and Michelin-aligned playlists, dive into the world of Morten Vammen – a stealthy native veteran music maker, influential behind-the-scenes cultural agitator, and sonic storyteller who has absorbed the city’s vast emotional frequencies and distilled them into an ever-evolving soundtrack of the city’s flickering core.  […]

The post COPENHAGENS SECRET SOUNDTRACK appeared first on BLAZAR.

]]>
If you’re in Copenhagen looking for something beyond the postcard-perfect Scandi-minimalism and Michelin-aligned playlists, dive into the world of Morten Vammen – a stealthy native veteran music maker, influential behind-the-scenes cultural agitator, and sonic storyteller who has absorbed the city’s vast emotional frequencies and distilled them into an ever-evolving soundtrack of the city’s flickering core. 

His sound blends deep post-techno roots with maximalist cinematic tension, ecstatic eroticism, ambient bliss, and the hypnotic pulse of the city’s nightlife: overheated galleries, endless yacht raves, and fog-drenched basements. Expect breakbeats for b-boy romantics and synths like lost, hyperreal voicemails from a singular entity chanting across a spinning disco/crystal ball of sound – merging past and future-now. A pioneer of Denmark’s arty underground – from the early days of post-punk through acid house and 2000s decadence – Vammen’s trailblazing documentaries, film soundtracks and novels pinpoint a hidden Copenhagen with no rules: a city where it’s easier to succeed than to fail, where everything is understated but beautiful, time stretches out for non-transactional connections and mindful hedonism in seach for new transgressions and poetry. If you’re visiting or staying in Copenhagen – and want to tune into the city’s hidden sonic subtext, turn off the new Nordic muzak and start with Vammen’s latest releases – let the mushroom-like textures tingle and enhance your experience, spice up your party or your movies. Or better yet, see if he’s playing a rare late-night set in a club, penthouse, art opening, soundtracking a fashion event to gatecrash – you’re welcome!

LISTEN ON ALL PLATFORMS HERE

Enjoy! 

The post COPENHAGENS SECRET SOUNDTRACK appeared first on BLAZAR.

]]>
https://blazar.dk/copenhagens-secret-soundtrack/feed/ 6 19684
STATE OF THE ART – se en Morten Vammen dokumentar her nu! https://blazar.dk/state-of-the-art/ https://blazar.dk/state-of-the-art/#comments Sat, 24 Sep 2016 05:30:39 +0000 http://77.104.148.212/~blazar82/?p=32 The post STATE OF THE ART – se en Morten Vammen dokumentar her nu! appeared first on BLAZAR.

]]>

The post STATE OF THE ART – se en Morten Vammen dokumentar her nu! appeared first on BLAZAR.

]]>
https://blazar.dk/state-of-the-art/feed/ 1 32
ART: OBJECTS OF DESIRE https://blazar.dk/art-objects-of-desire/ https://blazar.dk/art-objects-of-desire/#comments Sun, 04 May 2025 10:49:07 +0000 https://blazar.dk/?p=19318 My post-meta-modern homage to Haim Steinbach – to be continued – inquire here. — …to be continued…

The post ART: OBJECTS OF DESIRE appeared first on BLAZAR.

]]>
My post-meta-modern homage to Haim Steinbach – to be continued – inquire here. —

…to be continued…

The post ART: OBJECTS OF DESIRE appeared first on BLAZAR.

]]>
https://blazar.dk/art-objects-of-desire/feed/ 1 19318