VI ANBEFALER Archives - BLAZAR

GALATHEA – KLASSISK BAR REMIXED

BLAZAR — Fri, 24 Jul 2026 11:40:25 +0000

Mens mange nattelivsentreprenører lefler for det under-30-årige Instagram og bottle service-publikum, går den legendariske men nu remixede Galathea Bar den modsatte vej med én klar regel: ingen gæster under 35 uden opsyn af en voksen…Historien: GALATHEA åbnede i 1953. Gemt lige ved det hypercentrale Rådhuspladsen og Strøget blander stedet nu Verner Panton-design, artefakter fra Galathea-ekspeditionen og et strejf af bagmanden Jakobs legendariske, nu lukkede Stereo Bar — epicentret for 90’ernes københavnske natteliv for kreative, hvor Björk, Radiohead, Helena Christensen og hvem der ellers var i byen, dansede til triphop når f.eks. U2’s producer Howie B var DJ, eller Jimi Tenor spillede live.

På Galathea i dag kan du fortsat forvente downtempo og klassikere, drinks, veteran-ravere, elegante expats og connaisseur-DJs hver lørdag, der spiller alt undtagen trap, pop, EDM og hard techno. København manglede et sted hvor festen starter tidligt – også på hverdage – så vi kan komme pænt i seng – så kom tidligt — stedet lukker midnat. Expeditionen: Galathea er mere end et fancy navn. Stedet rummer en samling artefakter fra Galathea-ekspeditionen 1953, der udforskede blandt andet Atlanterhavet, Sydafrika, Det Indiske Ocean, Indonesien og Filippinerne, Stillehavet og Mellemamerika. Ud over kanoer, stammemasker og et overflødighedshorn af antikviteter er det mest berømte fund forbundet med ekspeditionerne er Neopilina galatheae — et lille bløddyr fra dybhavet, som man nærmest troede kun fandtes som fossil. Det var lidt som at finde et levende fortidsdyr.

Jazzbaren: I 1953 blev Galathea etableret som bar og blev kendt for sin stærke tilknytning til det københavnske jazzmiljø – Ella Fitzgerald gav en intimkoncert der — en arv, der videreføres i dag, blandt andet med et frodigt program under Copenhagen Jazz Festival.Nutiden: Stedet står lyst, luftigt, røgfrit og restylet med Panton-lamper, Simon Henningsen-lamper designet til det gamle Radiohus og et Martin London Sound-system, der gør Galathea til en fin lyttebar med miniklubkapacitet.

Galathea foretrækker en autentisk vibe og organisk vækst og kører derfor en anti-promotion-strategi, med papirflyers som primære våben.

Fremtiden: Baren garanterer et godt udvalg af house djs om lørdagen, men experimenterer også på torsdage og fredage, f.eks har Chris Sullivan fra Londons ikoniske Wag club lige spillet. Galathea har åbent onsdag-lørdag 15-24, så hold øje med Galathea her:

GALATEHA FACEBOOK

Fotos: Peter Eriksen, redaktionen

COPENHAGENS SECRET SOUNDTRACK

The post GALATHEA – KLASSISK BAR REMIXED appeared first on BLAZAR.

COPENHAGENS SECRET SOUNDTRACK

BLAZAR — Fri, 04 Jul 2025 14:39:18 +0000

If you’re in Copenhagen looking for something beyond the postcard-perfect Scandi-minimalism and Michelin-aligned playlists, dive into the world of Morten Vammen – a stealthy native veteran music maker, influential behind-the-scenes cultural agitator, and sonic storyteller who has absorbed the city’s vast emotional frequencies and distilled them into an ever-evolving soundtrack of the city’s flickering core.

His sound blends deep post-techno roots with maximalist cinematic tension, ecstatic eroticism, ambient bliss, and the hypnotic pulse of the city’s nightlife: overheated galleries, endless yacht raves, and fog-drenched basements. Expect breakbeats for b-boy romantics and synths like lost, hyperreal voicemails from a singular entity chanting across a spinning disco/crystal ball of sound – merging past and future-now. A pioneer of Denmark’s arty underground – from the early days of post-punk through acid house and 2000s decadence – Vammen’s trailblazing documentaries, film soundtracks and novels pinpoint a hidden Copenhagen with no rules: a city where it’s easier to succeed than to fail, where everything is understated but beautiful, time stretches out for non-transactional connections and mindful hedonism in seach for new transgressions and poetry. If you’re visiting or staying in Copenhagen – and want to tune into the city’s hidden sonic subtext, turn off the new Nordic muzak and start with Vammen’s latest releases – let the mushroom-like textures tingle and enhance your experience, spice up your party or your movies. Or better yet, see if he’s playing a rare late-night set in a club, penthouse, art opening, soundtracking a fashion event to gatecrash – you’re welcome!

LISTEN ON ALL PLATFORMS HERE

Enjoy!

The post COPENHAGENS SECRET SOUNDTRACK appeared first on BLAZAR.

STATE OF THE ART – se en Morten Vammen dokumentar her nu!

BLAZAR — Sat, 24 Sep 2016 05:30:39 +0000

The post STATE OF THE ART – se en Morten Vammen dokumentar her nu! appeared first on BLAZAR.

TILT – MORTEN VAMMENS ANDEN ROMAN

BLAZAR — Thu, 02 Mar 2023 09:10:49 +0000

Her er et kapitel fra Morten Vammens anden roman, TILT – køb den her

EQUILIBRIUM

Jeg vækkes af en metallisk lyd, det føles som at bide i frossent kridt. Hurtige skridt forsvinder ude på gaden. Jeg rejser mig for at løbe udenfor – men jokker i en fyldt chokolade, er for stiv i kroppen til at slikke den af. OK, ingen orker ikke spille selvtægtshelt i Kartoffelrækkerne iført silkepyjamas og en middelsvær erektion, så jeg bliver i vores trygge pasteltonede showrooms og tager dagens første pjuskede selfie i det purpur morgenlys.

Jeg noterer stikord fra nattens drømme på en blok – svedige mareridts-ekkoer skribles ned, før de farves af logik og efterrationaliseringer; blitzglimt af kaos i København K – dinglede magtmennesker i lygtepælene, gamle Laudrups blødende ansigt, højtalere med pumpende døds-dub i vinduerne, bestialske bunkepul på Strøget, kolapsende bygninger, hærmyre-angreb, skræppende flamingoer, oversvømmelser og kaotiske gadekampe, rasende grønlændere med bidske slædehunde, harme pensionister med hævede gangstokke og krænkede akademikere i trekking-tøj; stor tumult mellem enhver tænkelig kombination af køn, klasse og race.

I drømmen flygter jeg, men fødderne føles som slalomstøvler mod den smeltende beton, så kastes jeg i et bagagerum fyldt med knasende flæskesvær, bilen bumper til den stopper ved en øde havnekaj, hvor jeg rulles stramt i et persisk kopitæppe og tyngende trådnet. Jeg overhældes med fosfor, kastes i havet og brænder som en undervandsfakkel – før jeg vælter i en knasende rusten choppercykel – komplet med antenne med rævehale – mens jeg ser min sidste ilt boble opad. Heldigvis holder trådnettet mit lig nede, intet oppustet strandvaskeri på avisforsiderne, intet menneske vil huskes sådan.

Stop, jeg pynter på mine drømme nu – og konstaterer jeg ikke kan læse min håndskrift mere – så jeg skriver videre på mobilen. Måske er drukne-drømmen bare et symptom på aldersbetinget snigende søvn-apnø? Skal jeg booke en tid? Jeg stopper og tager et billede af et par guldmejser på altanen der kvidrer i en glaskugle fra Paustian – og poster det.

Min lille nisse begynder at grine i fodenden, knips. Det er signal til at afslutte min navlepillende morgen-tekst-rutine, for jeg har lovet ikke at arbejde – eller egotrippe som hjemmestyret kalder det. Først efter arvingen er parkeret på institutionen må min meningsmaskine igen begynde at sætte klistermærker på verden.

Min basunengel kravler op i Hästens-sengen, vi kilder hinanden og vrøvler: “jeg vil have konflikt!” Fnis,. “Du mener konfekt min lille bøf.” Min datter er det smukkeste menneske jeg nogensinde har mødt, eller rettere, hun er den ting i verden der giver mig de smukkeste og reneste følelser, hun er min utopi, et indtil videre perfekt menneske med uendeligt potientiale – uden alle de fantastiske neuroser og den arvesynd, vi plejer at takker vores forældre for – når vi er fulde.

ANMELDELSE HER

Vi kigger ud på altanen – et sort egern sover med halen over øjnene, men suser væk da Celine hviner: “Jeg vil have et egern!” Jeg poster det. Vi kigger på skaderne, der ligner små fjerede velociraptors. Måske er der en ide til et nyt børne-tv koncept der?

Jeg ser ned på labyrinten af hegn mellem naboerne – yuppie-jyde-klovnen i nummer 9 har fået tacky kobbertagrender og sorte glaserede tagsten. Gid gud straffede dårlig smag.

Nøgne Cille-mor snorker højlydt, hun gik i coma efter nattens orgie – jeg måtte spytte hendes på ryggen for at få fred til sidst, da hun insisterer på multiorgasmer og jeg var ved at blive hudløs. Vi må have været festligt overrislede, for hun har ikke fjernet makeup – eller sover hun med særlig nat-makeup?

Vi skærer frugt til små skulpturer og spiser skyr & granola ved kogeøen, jeg poster det mens Celine opfinder ordet “piratviden”. Cille vågner og mumler: “Stop det sukker og mælke-gas, det er stærkt inflammatorisk – smid det ud – jeg laver quinoa- grød”. Så fiser moder-morgen-monsteret diskret ud på toilettet med headset på og returnerer perlende og restylet efter 15 minutter mens jeg har tøjkamp med Celine, der pisker mig med en buket tørrede blomster hun har snuppet fra en lava-agtig Salto-vase. Celine insisterer på enhjørningehat og pink shorts idag. Jeg giver efter igen.

“Swiper du Tinder igennem når du morgentisser?” siger jeg med en naragtig tegnefilmsstemme for at skjule min udødelige jalousi. “Sprit selv din telefon – klamme gamle gokker” griner hun og kysser mig, selvom jeg ikke har børstet tænder endnu. Lige der føler jeg mig elsket, og mit tømmermandsdrænede kadaver bobler varmt da Celine hopper ind og vil være burgeren imellem os.

“Jeg henter Celine – hvis du afleverer hende, ok!?”

Cille ruller med de lysegrå øjne: “Fjolle – du ved hun skal på video-shoot idag, bussemandsbingo på børnebørsen er aflyst.” Celine med ferskenkinderne begynder at pive, tøjkrisen kradser, hun hører alt og ved hun snart skal glo tegnefilm i en filmbus, mens hun får sat hår foran en skål vegansk Haribo skrald, før der kommer meget skarpt lys i hendes øjne og hun skal gentage bevægelser og sætninger hun ikke forstår endnu.

Hendes underlæbe bobler ud, hun sitrer og stepper og huden skifter fra finsk klorin-nisse til lilla. Jeg hader det, for jeg er magtesløs med mindre jeg bestikker hende diskret med noget bras, bare ikke her foran Cille – så jeg afleder alle ved at tænde en skærm, der viser en perfekt vejrudsigt, gode pollen, aktie og virus-tal der desværre klippes til en reportage med skræmmende udbrændte biler fra en natlig riot i nabokvarteret.

Jeg zapper til Gurli gris. “Hjernevask… legetøjsreklame-bras!” råber Cille over mantra-muzakken og browser igennem Satie, før hun ender sødt men sikkert med Mozarts Piano Concerto No.21, K.467 – remixet af Cashmere Cat & Carl Craig.

Jeg begynder at rydde lidt op så Cille skal få dårlig samvittighed – fatter ikke kærester der ryder op uden publikum, så lister jeg ud på badeværelset og ser en moden salt og pepper fyr i spejlet og trimmer skægstubbene til en afslappet skygge.

“Patina! Sporene efter det gode liv er det nye ung!” messer jeg for mig selv, mens jeg applikerer 3 forskellige Dermalogica produkter og en concealer. Smilerynkerne er ved at blive furer – måske er det snart tid til fillers?

Tanken skaber en sugende angst for at være peaket, angst for at resten af mit liv blot er et langt ydmygende fade-out, en Sisyfos-kamp for at forblive relevant…eller føler jeg bare tømmermands-udløst kemisk usikkerhed?

Jeg hader usikkerhed – roden til alt ondt – så jeg zapper hurtigt videre: dagens opgaver begynder at flimre foran mig, men jeg er allerede træt af mit indre ping- pong knas, træt af at skyde verdens bluff ned, så jeg booster mig med et skud japansk espresso brygget på et steampunk-inspireret aggregat fra Zang Tuum Tumb.

Heldigvis reddes jeg igen fra mig selv af bette Celine, der ikke er et regnestykke eller et værk der skal fortolkes, jeg tager hende på skødet og lægger et uløseligt pensionistisk puslespil et kort tidløst øjeblik. Ah – motivet er af Gustav Klimt. Godt billede, god post, click. Livet bliver ikke meget mere zen – det er ærgerligt jeg skal på arbejde.

På med uniformen: rødlige chinos der signalerer jeg har sejlet (i en vens) yacht over Atlanterhavet. Dertil en løs hør-skjorte uden mønster – så den ikke flimrer på skærmen – med diskrete øjenæble-manchet-knapper og kinakrave, der antyder disciplineret spiritualitet, hindsides regnearks-rotteræset. Jeg slynger en følsom parodi på chefernes stribede PoulSmith halsklude på, bare i en vintage Off-White- version. Som ironisk helgardering binder jeg et par pre-smadrede muterede byggeplads-inspirerede far-sneakers sprayet nænsomt med neon a la Futura 2000, da jeg hader at blive segment-cementeret. Touché top boy, cool retro-futurisme, nu ser det ud som det let autistiske look er tilfældigt kastet på for min egen skyld, ikke for publikums.

Jeg viser stolt den beviste signalforvirring til Cille, der leger asbergers-agtigt med Rudolf Steiner træklodser og vores lille gudinde, så scanner hendes helikopterblik.

“Hvis du bare skal på DR fungerer dit look ok, men drop hættetrøjen om livet…sportstøj er for folk der dyrker sport, ikke for dem der kun oplever sport igennem skærme…og husk at skifte før gallafesten i aften – og kom hjem til fornuftig tid – alt efter kl. 01 er destruktivt…du skal være klar i morgen, vi skal på gallerirunde, jeg har fundet et par værker vi skal have til sommerhuset.”

“Jeg elsker din onde ærlighed” siger jeg og kysser hende inderligt til kødkompasset vipper – for hvis det ikke var for Cille ville jeg stadig bo i en smasket 2 værelses med tomt ildelugtende køleskab, naboklager og klædeskab på gulvet.
Minderne om mit liv før Celine forekommer meningsløse – og langt fra min officelle myte om det pragtfulde kreative single-bohemeliv.

Men ok, jeg fik da krydset min bucket list af da jeg var ung og solo, undtagen folkedans og incest, det har vi alle fortrængt.

Jeg kigger på mine piger, hvis jeg døde i dette perfekte familie-øjeblik ville det være en smuk finalescene i et perfekt liv, en fabelagtig finale på toppen. Kysset fortsætter og hvisker endelig tankestøjen helt ud, indtil bette Celine besidderisk bider mit knæ og knurrer: ”Det er MIN mor”.

Celine er begyndt at grynte som Gurli Gris. “Barn, du giver mig grissegalskab!” Vi griner mens jeg spritter knæet med en serviet , så krammer jeg farvel en ekstra gang og laver et corny hjertehåndtegn jeg ikke aner hvor jeg har samlet op.

I morgenlyset i de disede Kartoffelrækker blomstrer hyacinterne, de fotograferes af en flok bæløjede risgnaskere med gule forældede vaccine-badges. De tager deres masker af for at tage selfies med den enorme duvende soldrevne zeppeliner fra Google Earth som baggrund, den flyvende cigar har erstattet politiets ustabile hvinene overvågningsdroner.

Øv! En eller anden psykopat har ridset et SS-agtig lyn på min smukke jadegrønne vintage elbil. Pis! Det var præcis den lede lyd af hærværk der havde vækket mig…men hvem hader mig?

Et karrusel af ansigter scroller forbi, listen over alle dem jeg har trampet på for at nå frem til dette paradis – men jeg kan ikke finde nogen oplagte mistænkte. Det var sikkert bare en teenager på lattergas, Cilles gamle elsker dengse-Ditlev, en indebrændt intern, en meningsmaskine gejlet op af so-me roadrage eller en forsmået fan. Jeg kan jo umuligt forventningsafstemme med alle jeg ramler ind i på lives vej. Pyt med det, forsikringen dækker sikkert en ny lakering – hmmm…beige eller lilla?

“Hej” – foran naboens lidt for hermetiske pilehegn sidder en mut tween-tøs i en Friends retro t-shirt – og et par pre-hullede Philipp Plein jeans – i lotusstilling på en jordfarvet pashmina-plaid.

“Vil du handle ind på min loppemark?” Den lille læspende sprogspasser kigger ned da jeg kommer nærmere, som om hun instinktivt kan mærke jeg ikke kan lide andres børn generelt – og slet ikke folk med bøjle.

På tæppet ligger standard-barndoms-sættet: snaskede bamser, Pipi Langstrømpe bøger plettet med tranebær, forvaskede Vans hættetrøjer, spil med manglede brikker, krøllede Pokemonkort, Vuitton nøgleringe, Lego Friends figurer og en Iphone 19 med knust skærm.

“Hvad koster den?” Hun slikker sig upassende om munden og blotter et smil af skæve mælketænder, hun har brugt sut: “100 kr.” – så lyden af en bristende tryggegummiboble.

Jeg kigger mig rundt, det føles forkert at snyde børn for deres forældres vintage mobiler, men jeg er nysgerrig på naboen med kobber-tagrenderne. Måske ligger der noget snavs på telefonen der kan få ham til at flytte, det ville være fedt at banke væggene ned og få ekstra plads – det ville være en stærk investering med tre sammenbyggede Kartoffelrækkehuse på stribe.

Gad godt rense kvarteret for glaserede teglsten og retro-boomere. Barnet får en pengeseddel så der ikke er digitale spor, lige før morgenens første selvpiner-joggere springer forbi os mod Sortedamssøen. Min mobil ringer, det er min sikkerheds- redaktør Ole fra TVA, han bjæffer, det lyder som om han laver planken: “Janus, kom i studiet – du skal lægge speak på indslaget fra nattens riots – ses snart!”

Jeg sætter Quincys “Summer in the city “ på, lader armen slaske over bildøren så man ikke kan se ridserne, så triller jeg til DR-dødsstjernen på lorteøen, et tørt drivhus uden planter hvor ingen kan åbne vinduerne. Min faste parkeringsplads er underligt nok optaget, en underlig anormalitet.

Så parkerer jeg ved Metroen ved en bunke røde mursten der ikke er en ruin, men en kvik knortet borgmester-pik af Per Kirkeby jeg aldrig fattede – men respekt for Pers effektive salgsarbejde. Noget der ligner en flygtningelejr eller et sneakerdrop prøver at blokere indgangen – det er håbefulde talenter der prøver at snige sig til en casting – blandet med liderlige praktikanter og negligerede græsrødder.

TILT kan købes i flere formater her

FLASHBACK – fra romanen EFTERFESTEN

Lektørudtalelse – TILT kan også fås på biblioteket:

The post TILT – MORTEN VAMMENS ANDEN ROMAN appeared first on BLAZAR.

ART: OBJECTS OF DESIRE

BLAZAR — Sun, 04 May 2025 10:49:07 +0000

My post-meta-modern homage to Haim Steinbach – to be continued – inquire here. —

…to be continued…

The post ART: OBJECTS OF DESIRE appeared first on BLAZAR.

Before the Selfie: Nightlife as Seen Through My Lens/remixed

BLAZAR — Tue, 13 May 2025 11:57:17 +0000

HOW WE USED TO DO IT: Long before smartphones lit up dance floors, I was documenting the nocturnal pulse of the city, capturing raw, unfiltered street style and the fleeting moments of beauty, chaos, and vulnerability that define nightlife for magazines.

My work includes a series of documentary films on nightlife culture produced for DR2 and VICE, as well as extensive street photography shot in the pre-iPhone era—when the club was a sanctuary, not a stage – a temporary autonomous zone, not an Instagram backdrop. The phones have taken over, so photography is increasingly restricted in clubs – a notable feature in a surveillance society. No photos, we are stars tonight.

Consequently, I’ve returned to my memory archive. What I’ve unearthed are dreamlike fragments—images that shimmer with hyperreal sweat, smoke, desire, and defiance.

These photographs are nostalgic dream capsules from a virtual pre-surveillance era, when presence wasn’t curated for a feed, but lived in the moment, and generated at a safe distance with no physical presence.

The post Before the Selfie: Nightlife as Seen Through My Lens/remixed appeared first on BLAZAR.

ART: SOCIAL DYNAMICS – FIRST BATCH

BLAZAR — Sun, 04 May 2025 08:27:16 +0000

Social Dynamics emerged as a response to the accelerating absence of genuine human encounters — what I term “non-meetings”: choreographies of roles rather than expressions of self, transactions masquerading as intimacy, protocol eclipsing presence. A theatre of avoidance, where habit and hierarchy replace empathy and improvisation.

Deeply influenced by the social surrealism of Martin Parr, Peter Land, and the visceral provocations of Oliviero Toscani, my earlier practice — spanning documentary, video art, and commercial commissions for platforms such as DR, The Diary, and Vice — increasingly felt inadequate in addressing the current dissonances. A new method was needed.

With its sterile, depersonalized aesthetic, the visual language of staged stock imagery offered a more apt medium for the task: a sterile mirror to the systemic, ritualistic absurdities we inhabit and a tool to unmask the banal violence of everyday hierarchies we refuse to see.

These are not portraits of events, but tableaux of recurring defective cultural rites — symptoms of something more entrenched and disquieting. My ambition is not merely to critique, but to offer a brief rupture: a moment of recognition, perhaps even laughter, before we are swept back into the machinery.

The works are available as posters (signed) – or unique 1/1 prints, accompanied by NFT certification, produced on matte glass or brushed aluminum. Dimensions: 100 x 56 cm. – get them here.

The post ART: SOCIAL DYNAMICS – FIRST BATCH appeared first on BLAZAR.

KUNSTQUIZ/2025/TIDSÅNDSRAPPORT

BLAZAR — Wed, 10 Sep 2025 13:10:39 +0000

Tænk en pragtfuld modeuge for voksne – der hvert år tiltrækker en bred vifte af godtfolk, der valfarter for at se, hvad kunstbranchens ypperste købmænd har opsamlet i oraklernes studier, hvad de tror rer investeringssikre visuelle møbler, der rammer tidsånden, boligstilen, identitetsproduktionen og investeringsbehovene lige nu.Et overflødighedshorn af zombieformalisme, pop, keramik, herligt tomme pasticher, texturalisme, neo-infantil hygge-modernisme, Scherfig-agtige jungler med dyr, Tal R-samples, pastel neo-seapunk med toner af utopisk håb, skamløs historieløs kitch, dyrt nips – og sublime hjerneknipsere. Det er den samme udødelige post-postmoderne buffet, hvor alle de gamle retter bare bliver stående i frossen form, og konkurrerer med de få dugfriske gentænkninger af, hvad et værk kan være.

Min oplevelse var dog, at den diffuse klimakunst, tamme kønskunst, afrokunst og minoritetskunst er på tydeligt tilbagetog, efter Trump er kommet til – og længere tids oversaturering af nostalgiske, oprørske æstetikker frem for reelt aktivistisk indhold eller bare lidt smerte.På vej frem er en masse 3D-objekter, gerne i stof. Ja, selv traditionelle malerier kravler ud af lærredet – måske som en modvægt til verdens accelererende skærmforbrug. Billederne stritter simpelthen ud i rummet. Der er meget, der ser rigtig lækkert – og skrøbeligt – ud.Jeg havde forudset en masse AI-kunst, men det var helt forkert. Den eneste nye trend, jeg spottede, var det, jeg i mangel af bedre har døbt “grandma-ism” eller bare “mormor”: stadig en masse neo-Matisse – men endelig er landskabsmalerierne tilbage, uden miljøkatastrofer, ironi eller grimme vindmøller, eller som Søren Martinsens syretrips-fortolkninger af naturen. Nej – bare helt straight landskabsmaleri og foto, uden skam, pretention eller smart tåget titel. Under samme paraply en del stilleben af hverdagsstuer, gerne med sofaer, så man kan hænge en sofa over sin sofa…personligt er jeg bange for nostalgi, da den ofte demonstrerer en mangel på fremtidstro – ja måske bare en grundangst.Der er stadig mange værker, der ligner noget fra en dyr unika Hay-boutique, lavet af en arkitekt til et venteværelse. Værker må ikke udsende nogen forvirrende – og dermed ekskluderende – følelser eller signaler, noget der bare blender ind, men løfter rummet med immanent lækker teksturel værdi. Nogen vil mene, det er befriende med kunst, der ikke skal mene eller kommunikere noget, men desværre bliver det sjældent sublimt – som f.eks. at kigge på skyer.xTo konkurrerende messer – Enter i Lokomotivhallerne (Lars Seiers hold) er mere international og bling uden skam – kontra Chart på Charlottenborg/Tivoli, der er mere klassisk Bredgade/Politiken Plus-senior-hipster og tættere på museumsfolket og de unge på akademiet. Der er massive overlap – nogle gallerier helgarderer og repræsenterer på begge messer – men hej, different strokes for different folks – it’s all good.

Naturligvis er alle værker på begge messer garneret med performance, flagship-store-agtige brand-pop-up-stande, designmøbler, talks, vip-middage, retro-indie-rock og tamme DJs, der spiller turistisk afrobeat eller svag house.

Jeg noterer en larmende mangel på systemkritik, oprør eller skildring af senkapitalismens mentale slagside – eller kritik af kunstnernes egne vilkår. Men hej, oprør er umuligt på et galleri eller på en messe, og ingen orker høre på brok, hvis man ikke kan visionere et alternativ eller sælge en vision.Måske er jeg bare et naivt barn, der er vokset op med kunst som et ekspressivt frirum for ikke-sproglige tosser & genier, der kan veksle mental grundforskning og følsomme visioner til penge og massernes bevidsthedsudvidelse.

Nu virker det mere, som om de overlevende kunstnere er nepo-kids og nogen, der lader som om de er nepo-kids, der prøver at lave investeringssikre visuelle møbler – styret af gallerister, der er styret af samlere.

Det er altid herligt at have en platform hvor man diskret og smagfuldt kan kloge sig via penge – at købe kunst – især med hjertet – er stadig sjovere og mere overskudsagtigt end natklub-borde, guldbarer, både og alt det andet gøgl hvor man kan aktualisere og iscenesætte sin velstand…?

STATE OF THE ART – se en Morten Vammen dokumentar her nu!

Måske er kultur-feltet bare ikke det vilde vesten mere indholdsmæssigt. Alt er afprøvet, prærien er blevet til kortlagt by, hvor der bare kommer nye forudsigelige forstader på. Det virker, som om alle går i andres fodspor og sko, så man kan købe en Frederik eller en Tal og reaktualisere sit gamle Cobra-bras.
Jeg venter spændt på det næste nybrud, men måske er historien gået i stå, måske er resten af kunsthistorien bare et remix, måske søger originalerne andre græsgange udenfor kunstverdenens sponsortunge dopede Tour de France.

Men hej, husk Enter og Chart næste år, det er stadig en herlig oplevelse, hvor ideerne danser. Der er en ny tredje messe, der vender tilbage en gang om måneden, lavet af folk, der sætter liv og lemmer på spil for at male ulovligt på vores reklameindsmurte by, der har doneret værker til flygtninge. Uplandsgade 52 – hold øje med det. Gæt hvilke værker der kommer fra hvilken messe….

Her er mit stærkt subjektive udvalg af skidt og kanel fra en fabelagtig kunst-weekend:

ART: OBJECTS OF DESIRE

Fremtidens kunst – kunstens fremtid?

ART: SOCIAL DYNAMICS – FIRST BATCH

THE VISIT COPENHAGEN COLLECTION

Uplandsgade 52 – hold øje med kommende udstillinger – næste gang er 4/5 oktober. Ses!

The post KUNSTQUIZ/2025/TIDSÅNDSRAPPORT appeared first on BLAZAR.

CHRISTIAN FINNE / KANALJE / NYE VÆRKER

BLAZAR — Sun, 07 Dec 2025 12:58:20 +0000

Fabelagtige Finne gør det igen…den hyperaktive magiker viser sine nye malerier i Turesensgade. Christian Finne kører ikke bare en linie, han leger med et overflødighedshorn af stil og udtryk, materialer og teknikker, fra flimrende syrejunglemønstre til poetisk figurativ kønsdebat – til priser direkte fra kunstnernen så alle kan være med. Dette visuelle orgie kaldes KANALJE og kan opleves i Turesensgade 14, hvor der er discokugle, derfor den skumle fotokvalitet. Kig forbi mellem 14-17 – alle dage.

Christian Finne – psykedeliske kunst-orakel.

The post CHRISTIAN FINNE / KANALJE / NYE VÆRKER appeared first on BLAZAR.

ANDERS BRINCH / GRAPES / SK12

BLAZAR — Thu, 27 Nov 2025 18:11:21 +0000

Autumn, olie på lærred, 100 x 80 cm

Anders Brinch´s udstilling GRAPES – på den legendariske mesterkok Røde Claus´s sted SK12 (Store Kongensgade 12, Kbh.K.) – åbner søndag den 30/12…den giver mig gåsehud:

Enhjørningen Anders Brinch (1971) fremkalder smukke ekkoer fra det ubevidste – og de perfekte magiske nætter, hvor vi drikker hinanden smukke gennem druens bevidsthedsudvidende linse – og heler verden sammen. Anders laver ikke bare præcise rapporter fra nattens hedonistiske safari – han dykker ned i en surreel skyggejungle, der viser os, hvordan man kan give slip og svømme lykkeligt skødesløst og acceptere livets kaos.

Jeg har altid søgt værker, der visualiserer de magiske oplevelser, der hvor det føles som om sproget slipper op. Værker, der kortslutter tegnene og afføder nye fortællinger – hver gang jeg ser på dem.
Langsomme kamæleonbilleder, der transcenderer tid og rum – der ældes med ynde som god vin, som dionysiske druer, der danner utopiske rum og nye sociale akser, her aflejret i herligt langsomme, frodige, flamboyante, støvede og subtile.

Anders nye værker er som den altomsluttende kosmiske fest, hvor døden også er velkommen ved bordet –
den paradisiske fest, hvor vores ofte undertrykte behov for mening, sensualitet og frihed endeligt tilfredsstilles. Hans værker der minder mig om Scherfig, der møder Kenny Scharf, Peter Doig og Moebius i en drøm – tidsløse værker, der kunne være malet for 100 år siden – og stadig vil resonere dybt om 100 år.

Kontakt Anders Brinch direkte: +45 53706707 Cluster, olie på lærred, 67 x 46 cmFine Feathers, olie på lærred, 100x 80 cm Drunk in Macrocosm, olie på lærred, 100 x 80 cmCrops an Crocs, olie på lærred, 100 x 80 cm Metabolism, olie på lærred, 100 x 80 cm Cluster, olie på lærred, 67 x 46 cm
Pink Grape, olie på lærred, 67 x 47 cm California Fields, olie på lærred, 47 x 67 cm Dirty Pile, olie på lærred, 47 x 67 cm

A Beautiful Day, Olie på lærred, 67 x 46 cm

To The End, Olie på lærred, 67 x 46 cm Road to Heaven, olie på lærred, 67 x 46 cm Pink Bird, olie på lærred, 67 x 46 cm Blue Bird, olie på lærred, 67 x 46 cm Green Garden, olie på lærred, 67 x 46 cm Red Grapes, olie på lærred, 67 x 45 cmThe Restaurant, olie på lærred, 100 x 80 cm Joy, olie på lærred, 100 x 80 cm Magic Grapes, olie på lærred, 100 x 80 cm Ancient Grapes, olie på lærred, 100 x 80 cm Peacock Romance, olie på lærred, 100 x 80 cm Pink Panic, olie på lærred, 100 x 80 cm Vine on the Balcony, olie på lærred, 100 x 80 cm Red Snake, olie på lærred, 100 x 80 cm Mystical Morning, olie på lærred, 100 x 80 cm Rebirth, olie på lærred, 100 x 80 cm Science, olie på lærred, 100 x 80 cm Cargo/Red Sky, olie på lærred, 100 x 80 cm Blue Grapes, Blue Seahorse, Blue Eye, olie på lærred, 1oo x 80 cm Paradise, olie på lærred, 100 x 80 cm Last Night, olie på lærred, 100 x 80 cm Early Birds, olie på lærred, 100 x 80 cm Visiting Vineyard, olie på lærred, 100 x 80 cm Squid and Grapes, olie på lærred, 100 x 80 cm Spine with red skulls, olie på lærred, 196 x 196 cm Garden Gradiosa, olie på lærred, 239 x 192 cm

Life in a Bottle, olie på lærred, 46 x 67 cmSunrise, olie på lærred, 100 x 80 cm

Kontakt Anders Brinch direkte: +45 53706707

The post ANDERS BRINCH / GRAPES / SK12 appeared first on BLAZAR.