Pragtfulde sensommer-København prydes årligt af 2 kontrapunktiske kunstmesser: den mere etablerede og akademiske Chart på overophedede Charlottenborg – og så en mere bling, mere luftig messe i Lokomotivværkstedet. Det er ikke avantgarde, kunstnerstyret eller ungt; det er rene salgsmesser, der viser, hvad der sælger – og hvad gallerierne tror, der sælger – og derfor er det interessant som et tidsåndstermometer.
Jeg løb igennem en sand billedstorm, og groft generaliserende bemærkede et mix med mindre race, etno- og klimakunst, digikunst, næsten intet politisk eller aktivistisk eller nogle spritnye-agendasættende nybrud.
Til gengæld var der meget traditionel olie, nogle er nostalgiske, skamløse samplere eller har hukommelsestab, for de kunne have været lavet før 1966 – plus en masse Polke-kloner, vilde citater og fabulerende abstrakt gestik – der ikke rammer mig.
Der er stadig meget zombie-materialitet på markedet, investeringssike visuelle møbler på kanten af rent design, der kan varme køberen med identitetssus over materialeundersøgelser.
Et afbræk i denne bølge er en kæmpe retro-fetish for op art, for hvis man ikke har så meget at sige, kan man altid få flader til at flimre – og spille dybt omkring perception.
Tag ud og tjek begge messer. Der er masser af cool værker til bestyrelseslokaler, venteværelser og noget der passer til din sofa og dine fradrag. Det er en fest – især indbyggerne i disse biotoper er interessante at nærstudere.
QUIZ: Her er mit subjektive udvalg af det bedste og det dummeste: Gæt, hvilke værker der er fra Enter og fra Chart…
Discover more from BLAZAR
Subscribe to get the latest posts sent to your email.