medieforlig Archives - BLAZAR https://blazar.dk/tag/medieforlig/ A TRUE COPENHAGEN MAGAZINE Tue, 01 Sep 2020 10:12:22 +0000 en-GB hourly 1 https://wordpress.org/?v=7.0.4 https://i0.wp.com/blazar.dk/wp-content/uploads/2017/12/image.jpg?fit=32%2C32&ssl=1 medieforlig Archives - BLAZAR https://blazar.dk/tag/medieforlig/ 32 32 137309283 MEDIEFORLIG: den mentale mediemassakre er overstået for lang tid siden https://blazar.dk/medieforlig-den-mentale-mediemassakre-er-allerede-sket/ Tue, 16 Jan 2018 17:29:34 +0000 http://blazar.dk/?p=2292 For 10 år siden så jeg DR indefra – det var en absurd Kafka´sk komedie – forleden så jeg så chefredaktionen er udvidet fra 15 til 150 – jeg valgte derfor at udsende denne svada:Hele pamper-parnasset piver i kronikkerne over kulturministeren vil rundbarbere DR´s budget på 3.9 millarder med 20% nu.  Indlægene lugter af jobsøgning – og […]

The post MEDIEFORLIG: den mentale mediemassakre er overstået for lang tid siden appeared first on BLAZAR.

]]>

For 10 år siden så jeg DR indefra – det var en absurd Kafka´sk komedie – forleden så jeg så chefredaktionen er udvidet fra 15 til 150 – jeg valgte derfor at udsende denne svada:Hele pamper-parnasset piver i kronikkerne over kulturministeren vil rundbarbere DR´s budget på 3.9 millarder med 20% nu.  Indlægene lugter af jobsøgning – og nostalgi efter tiden før internettet. Den Public Service illusion DR lever på, men ikke selv forstår mere er åbenbart truet – som alt andet der lugter af fælleskab i disse år….det er alle mod alle, i hver sin costumiserede big-data definerede lille medieboble, drevet af google-ads. De store fælles fortællinger og fælleskaber er væk, ligesom almindelig dannelse – og intelligensen, falder 4.9% pr. generation siden 1995.  Måske resultatet af for meget underholdning og for lidt holdning?

Min påstand er at DR allerede er smadret. Dumhed har erstattet dannelse. Jeg voksede op i en tid, hvor en taxachauffør med en 9 klasses eksamen blev bevistgjort af at høre P1 i døgndrift. Han viste alt om Derrida,  Eno & hvad der skete i backstage i baren ved Ib Rene – Cairo´s – bord. Dan Turell havde et talkshow primetime hvor han viste Funkadelic og Pistols og rap-rantede. Folk var fulde og havde ikke stylister, men ofte noget andet end dem selv på hjerte. Nu er DR snotdumt og last mover på alt – og man undrer sig over hvor reklameblokkene er, da DR sliber alle kanter af, gør alt til håndsæbe for at lefle for en ikke eksisterende fællesnvæner. For hvad er der ved den hellige ko Broen, der gør den ikke kunne være på Netflix med sponsoreret mosgrønt tøj fra H&M?

“Vi skal genopdage de oprindelige public service dyder – skabe et uafhængigt kritisk bevist medie – eller sætte Matador, Borgen, Broen og alt det andet placebo-gas på repeat på Nationalmussets server – og lukke DR-dødsstjernen ned på vågeblus  – og give pengene til brugerstyrede kulturhuse – specielt i ghettoerne. Lad os pumpe it-kreativitet og kildekritik på skoleskemaet i stedet, nu DR-TItanic er sunket og hjerneskaden beklageligvis er sket.”

Oprindeligt er public service et begreb stjålet fra BBC (som så mange andre DR-ideer). Det handlede om man ikke bare skulle give seerne/folket hvad de ville have, men hvad de MÅSKE ønskede – men ikke kendte endnu – og kunne af næres af metal protein og vision – frem for underholdning. Public service handlede om massernes NEED, ikke som i nutidens DR, der handler om en medieelite´s nedladende fantaasier om massernes WANTS – didaktisk, men smukt nok – i teorien – og i den fragmenterede big data minede individuelle boble-tid vi lever i er der brug for noget uafhæng innovativ kritisk bevisthed – så hvorfor uendelig Barnaby?

For 10 år siden var der et historisk hul i DR, hvor jeg blot kunne gå ned i kantinen med en ide og efter en kop kaffe fik jeg et kamera og et budget og kunne så lege enmandshær og afsøge nye emner og lege med min personlige form – og mødte så redaktøren igen til sidste gennemsyn i klipperumme, hvor han skulle sikre sig hans/hendes navn var med en tydelig stor skrifttype i den rigtige rækkefølge på rullen. Der var plads til poppet avantgarde – der endte med at ændre en masse menneskers liv. Bevares – en nervøs mellemleder fik da klippet det mest grænseoverskridende væk og indsat nogle moraliserende ekspert-celeb tågehorn,dem der lever af gratis latté, taxabon´s og afledte sideeffekter. De tvang mig sågar til at bruge Henrik Dahl og Emilia Van Hauen….senere imiterede DR3 mine ideer og cast, men gjorde “neo-dokumentar” til klam uempatisk stereotypicierende reality, der stigmatiserede de stakkels medvirkende. “HAHA, godt det ikke er mig, se tabersvinene…” præcis som på TV3.

Så kom den permanente krise og de nye platforme, og kampen om seerne skærpedes yderligere – Public service blev reduceret til en nedladende Djøf-kalkuleret “giv folket hvad folket vil have” strategi  – produceret for “mindst muligt til flest muligt.” Slagordet blandt medarbejderne var “Sendt er glemt.” For kvaliteten af oplevelser er svær at måle – og det handlede om tal. Jeg satte mig op på chefgangen i DR dagen efter min første program-premiere  og mine redaktører og chefer undgik mig til de havde været inde på kontoret og se seertalene på deres sløve PC´er. Først der var der kage. Så kom de og spurgte om vi skulle lave samme program som serie – helst i Jylland med kendte – noget med mad – og en kendt vært? WTF?

Det hele drejede sig om at banke TV2´s seer-shareikke at oplyse befolkningen med innovativt indhold – så man ansatte i stigende grad succesfulde talstærke TV2 folk. Kort sagt lavede man reklame-tv uden reklamer, for at overgå en reklamekanal – i manglen på større mål og visioner.

En anden slående ting var hvor meget skjult reklame der var – vi taler ikke bare sponsor-tøj her – det er hele dokumentarserier med skjult agenda finansieret af interessegrupper – præcis som artiklerne er blevet de dyre reklamer i de fleste aviser. Selv formanden for DR´s bestyrelse var også chef for en lobbyorganisation der fik over 10 millioner af en bombeflyfabrik der ville sælge for 66 millarder til danske politikere – mon det har påvirket den redaktionelle linie? Grænserne var flydende ved det store tag selv bord, og ofrene sad foran skærmene.

Mine ideer til et bedre og billigere DR

Regnearket tog over. DR blev en Djøf-silo – man siger der er typisk 8 mellemledere der står i vejen for hver kreativ. Tilmed prøver DR at lægge så meget ud i den private produktionsverden som muligt – hvilket går alle de kreative trak i indre gade i evig freelance-angst og kun turde pitche tamme tomme ideer, der passer til regnedrengenes fantasiløse ideer om hvad masserne skal se af formateret bras i de forskellige slots. “Kan Birthe fra Esbjerg på 47 forstå det her? Kan de fællesskabsorienterede rosa segmenter fatte det?” Programmerne blev ikke lavet fordi der var en ide, en adgang eller en historie, men fordi der var en mulighed for at parre en vært med et segment billigt i en slot.

Men regnearkene fejlede og det blev ikke bare dumt, men dyrt: endnu et af de formater jeg snildt kunne se blive reklamefinansieret, det super småborgerlige “Kender du typen” kræver en hel OB vogn og et team på over tyve mennesker at optage. Vi taler om 5 mennesker i en lejlighed her, ikke en Stjernekrigen…jeg siger ikke det skal skydes på værtens telefon, men…overkill. For det gælder om at holde vennerne i arbejde og budgetterne oppe, især på nyheder og den hellige søndagserie.

Plus overproduktionen på medieuddannelserne  skabte en konstant stoledans –  hvor man tog en varm taburet væk – den såkaldte forandringsledelse gjorde at tiden gik med strategier, design, rebranding osv. – bevares man skabte nye afdelinger og et matrix af mellemledere til at skjule beslutninger og brølere – i stedet for reel produktion – afdelingerne lå som reklamebureauer i pitchkrige om at fylde formaterne. Det var som om selve proccesen omkring produktionen var selve produktet, selve programmerne nærmest bare et biprodukt af kurser, strategier og møder – og bare der var noget laveste-fællesnævner modulation på senderen var alt fint. Ellers genudsendte man bare noget eller købte det for en slik af BBC eller NRK.

“Forandringsledelse” var også smart fordi afdelinger blev splittet, rebrandet og samlet i et væk – hvilket resulterede i en stemning, der gjorde medarbejderne kaldte DR-byen “dødsstjernen” eller – mere præcist  – “angstpaladset” – en bygning der afgav en oplevelse af uendelige skjulte passivt agressive intriger, knive i ryggen og idetyveri – en bygning hvor man ikke kunne åbne vinduerne og bare sad og ventede på det notorisk langsomme it-system i store åbne overvågede kontorer med dåseluft – mange helt høje på maskinkaffe og lykkepiller – med kortene tæt på kroppen, ventede på at den skjulte magt tog tågede beslutninger.

I en tænketank for 15 år siden foreslog jeg at sælge DR-byen og bare have 1000 selvkørende kreative med kameras og labtops, der uploadede til en offentlig server, en redaktion så kunne plukke cremen af til de døende flader. Derudover skulle brugerne frit kunne uploade og klippe i hele Danmarks fællesarkiv og fælles SoMe platform. Ud med koncerthuse, studier, stativer og strategier – ind med seerne – på danske hænder. Naivt.

Det gik den anden vej – på Dødsstjernen valgte man de syntetiske brede løsninger, studie frem for raportage, mere  med tordenskjolds soldater, mediesexuelle gøglere og hofsnoge frem for eksperter eller autentiske nye mennesker. Min chef brugte mere tid på at lyve sin Wiki federe end at producere. Angsten gjorde man kun turde klone eller genbruge succeser. Danmark blev delt i segment-lagkager, men fakta var at DR2 mest blev set af fraskilte gymnasielærere ved Lyngbyvejen…

Kantinekokkene spiste deres egne medbragte madpakker og kaffemaskinerne giver diarré,  der var en konstant angst, alle kreative hold blev konstant brudt op i en evig målløs forandringsmølle, det var alle mod alle – det var som om selve husets design var lavet til at gå over budget så man kunne fyre de gamle 68ere – der ville give brok længere nede af nedskæringsvejen. Tilsæt et umuligt indeklima og et forældet mediearkiv og en kæde af teknologiske fejlkøb. Det var som en usynlig ånd havde kastet grus i maskinen fra start.

DR-byen byen blev til i overrislet aften mellem pamperen Krammer Mikkelsen, maniske Jytte Hilden og direktøren for Ørestadsselskabet, der havde brug for et trækplaster til fiaskokvarteret. Så kunne man flytte til et mindre hus, overskride budgettet og have et motiv til at fyre de mest besværlige genier.

Smagsdommerne er et godt eksempel på DR´s deroute – en slags retorisk Robinson for C-listen fra kulturlivet – det handlede om at kaffebordspludre om kultur –  frem for at vise kulturen selv – eller producere noget der bare VAR kultur, og ikke underholdning. Programmerne handlede mest om værten, og hans positionering og karriere. Samtidig havde DR intet program om hverken bøger, film, kunst eller musik…det blev ved snakken OM hvordan man snakker om kultur. Det var ikke snedig metakunst, det var medie om medie om hvordan man snakker om medie – nu rammer de så nulpunktet med erstatningen Gejst..nå nej du har heller ikke set det…

Man gik for de store dumme social-Darwinistiske projekter som det ellers oplagte sponsorformat X-factor – snedigt legitimeret af den fake-kritiske bøddel & narcisist Blackman, der slap afsted med Gajol-pakke sandheder, der virkede kloge i den debile kontekst – man fik børn til at imitere sexobjekter og fylde dem med stjernedrømme, hvorefter de kunne gå med aviser året efter. Mere succesfuldt var det da bøsserne fik lov at give østblokken en fuckfinger via en vinder-trans med skæg til 334 millioner delt ud til vennerne. Hele klikker af forkælede Østerbroborgerbørn og jyder direkte fra RUC eller DR´s eget ofte indavlede “talenthold”  – man ville være sikker på de ikke havde oplevet for meget udenfor boblen – overtog ofte hele afdelinger og klovnede villigt rundt i det hyberliberale matrix Djøfferne havde sat op. Problemet var der ingen holdning var og alt blev gjort til underholdning.         

Et andet præmie-eksempel er dengang man lavede en kanal, P6000 med Mascha Vang…der skulle være DUMMERE end mavedanskhall P3 (!!) for at nappe de sidste analfabeter fra The Voice…det handlede igen ikke om indhold eller vision, blot om ratings, shares og markedsdominans. Man har også valgt at sjofle de hyperinnovative og populære elektroniske musikgenrer til fordel for en kanal dedikeret til Britpop (P6) – en retrogenre der varede måske 3 år i 90erne der recyklede Stones og Beatles…plus man stadig insisterer på at køre playlisteradio i tæt parløb med de store pladeselskaber. Jeg kender ikke en musiker, der ikke kunne tænke sig at få DR´s musikchef kørt i skoven – jeg nævner ingen navne.

Ellers var dagens orden at man nappede ideerne fra tosser, masserne, succeser i andre lande eller store halvoffentlige brainstorms hvor seere og medarbejdere stillede gratis op – men skulle skrive under på man ikke ejede sine egne ideer mere eller ville komme til at producere dem selv…skrevet med småt nederst på kontrakten. På redaktionerne var det nærmere reglen end undtagelsen at en nederst i pyramiden fik et afslag på en ide, hvorefter en i toppen lavede den selv – eller gik i mediearkivet og skamklippede fortidens hits og satte et par sikre talking heads ind fra den mediesexuelle tågehornsliste.

Bevares, man har da et par kristiske kautionister der har overlevet udrensningen af de røde lejesvende og de fleste andre med talent eller kritisk bevisthed – de kan så sidde udenfor primetime og legitimere den store egodrevne underholdnings-propaganda-maskine. Jeg har hørt om dem, men ikke set noget fra den kant længe…

De hyperliberale tider krævede at DR – trods det enorme interne produktions-apparat – lagde en masse arbejde ud i byen – hvilket ofte blot tilføjede endnu et lag fordyrrende overforsigtige mellemledere for licenspengene – nu skulle programmerne ikke bare godkendes i DR men pingponges frem og tilbage i uendelighed mellem interne og externe redaktører til der var så lidt vodka i sjusserne man kunne synke antabus med dem. Der blev castet efter genkendelighed og gengældte tjenster, ikke på talent eller ideer – den gennemgående ide var “mig mig mig  -bla-lala- forhåbenligt mange seere, sendt er glemt.” 

Redaktørerne købte programmer af produktionsselskaber, hvor de senere fik jobs hos når stolen brændte under dem på DR. Så kunne de komme tilbage senere, eller måske ryge på DFI eller på en filmhøjskole hvis det var helt sløjt.

Tilrettelæggerne fattede intet, men der gik rygter om der var en satanisk swingerklub der holdt alle disse overflødige mellemledere til fadet.

Selv Kulturministeren Mette Bock fik 2 milloner af DR for at sige op da hun var programdirektør. Offeret var noget fint og skrøbeligt – hele Danmarks kritiske bevisthed. Massernes lyst og mulighed for nye ukendte ting og generelle dannelse blev undermineret af angstfyldt idiotisk ledelse og ekstrem fråds.

DR er for tæt på politikerne, de har holdt DR i live fordi de ser søndags-serier med enorme seertel – mit postulat er de kunne vise hvad som helst med den markedsføring og få fede seertal….plus politikerne er liderlige på at have en reguleret talerstol på skærmen – armslængeprincippet er jo væk da DR er så angste og rygradsløse de piller alt af der er kritik af, selv satiriske julekalendere på nichekanalerne. DR er jo propagandaminiseriet, men ikke så længe – det har reklame-kontent-firmaerne overtaget snart, når politikerne fatter hvor præcist nettet er til hjernevask.

Efter mine oplevelser i maskinrummet mistede jeg lysten til DR – og mainstream media generelt. Nu vil politkerne så slagte DR, der er ved at blive lige så populære som DSB – man holder røven i vandskorpen med TV3 socialpornografi på DR3 (hvad med en lov for ansvarlige med casting så de  tossede medvirkende ikke stigmatiseres?), Pensionist-quiz og en støvet ide om kanoniseret kultur på DRK, gamle DR1 på DR2 og så ren TV2 på DR1 – alt vinklet på at lave mest muligt til flest muligt for mindst muligt – et kulturelt Whoppermeal. Klart ingen jeg kender under 60 refererer til DR mere. Hvordan skal vi forklare de unge de får en licensopkrævning fordi de har en smartphone, der aldrig har været på DR´s hjemmeside?

De andre gamle medier der modtager støtte – f.eks aviserne – agerer alligevel som om de var reklamemedier, så hvorfor ikke bare droppe støtten og prøve noget helt nyt? Den konservative Per Stig Møllers gave til  vennerne på Berlingske og DWP, det slet kamoflerede borgerlige Berlingske støtteprojekt Radio24syv, der spilder alles liv med meta-ironisk pladder spicet op med skingre mørkeblå liberalister fra Berlingskes bloggerkorps – der forgæves forsøger at provokere med deres anakronismer og søgt skæve ledige clickbait standpunkter som Dan Park. Værst var det da en forkælet multimillionær skreg af en mand i kørestol der ringede fra plejehjemmet han skulle tage et job. 24syg bør lukkes eller flytte mindst 300 km væk fra Østerbro og Nordsjælland…Grønland trænger vist mere til et mediehus end amatør-aktiehandlere og Tisvilde-gøglere. Det mest desperate populistiske greb er “Det vi taler om” – der er værre og mere uempatisk end selv Se & Hør. Højdepunktet var vist da Jørgen Leth sludrede om hans yndligsfrugt i 20 min…

Journaliststanden er til rotterne pga. markedspresset – da politikerne blev trætte af kritiske medier udvidedede de bare journalist-uddanelserne, så der kom så mange journalister de holder hinanden i skak pga kampen om jobs og gør hvad som helst for at holde på deres. Meget sigende var årets Cavlingvinder en bog om at rode rundt på ydre Amar for at finde sporene af en bande ildelugtene 30 år gamle stjernetossede banale bandemedlemmers efterkommere – sandsynligvis drevet af lyst til en bestseller, en ny Jønkebog, en gang middelklasse taber-voyeur krimi til juletræet. Troede Cavling var til afslørende journalistik der havde andre effekter end taberfascination og underholdning? Der er sikkert ikke noget bedre derude…

Forstå mig ret, jeg mener grundlæggende al central infrastruktur – el, transport, sundhed, telefoni, banker og medier bør have et fornuftigt bud fra staten som alternativ til det private. Jeg er ikke endnu en højresnoet Rindalist der jager virtuelle røde lejesvende eller vil have mere forsamlingshus, sport og Giro 413.

For når alt dette er sagt mener jeg vi skal fortsætte – efter en kraftig revidering af DR´s værdier og personale – da det da er interessant med mainstream medier der IKKE direkte er underlagt markedets frie kræfter – problemet i dag er bare man ikke kan se denne frihed i sendefladen.

Vi skal genopdage de oprindelige public service dyder – ud af den post-post-moderne konkurrence -stats grå kviksand og skabe et uafhængigt kritisk bevist medie – den evige leflen for den ikke eksisterende laveste fællesnævner må stoppe – ellers sæt Matador, Borgen, Broen og alt det andet placebo-gas på repeat på Nationalmusset´s server og lukke lortet ned på vågeblus, giv resten af pengene til brugerstyrede kulturhuse specielt i ghettoerne, putte it-kreativitet og kildekritik på skoleskemaet for alvor i stedet, nu TItanic er sunket, hjerneskaden er sket.

PS. Det var så mit officelle medieverdens-selvmord – ses i virkeligheden. Denne artikel har marineret længe – og jeg er nu vågnet op til det faktum at som tilstanden er i DR har jeg opgivet ideen om at lave noget meningsfuldt derude – eller se DR. Håber naiv dette lille pust til kollossen kan forandre dette.

Mine ideer til et bedre og billigere DR

 

The post MEDIEFORLIG: den mentale mediemassakre er overstået for lang tid siden appeared first on BLAZAR.

]]>
2292
NEDSKÆRINGSPIV? KULTUREN ER ALLEREDE DØD https://blazar.dk/kulturens-dod/ Fri, 28 Sep 2018 09:16:29 +0000 http://blazar.dk/?p=4969 Kulturstøtte er som kirkeskat til en tom tør folkekirke. Public service medierne reducerer virkeligheden til ren lindrende underholdning, så vi ikke mærker smerten ved et defekt system. Det er opium til folket, styret af folkets statistiske fingeraftryk fortolket af en parasittisk formidlerklasse, der altid resulterer i den gode gamle historie om at 5 millioner dansktalende […]

The post NEDSKÆRINGSPIV? KULTUREN ER ALLEREDE DØD appeared first on BLAZAR.

]]>

Kulturstøtte er som kirkeskat til en tom tør folkekirke. Public service medierne reducerer virkeligheden til ren lindrende underholdning, så vi ikke mærker smerten ved et defekt system. Det er opium til folket, styret af folkets statistiske fingeraftryk fortolket af en parasittisk formidlerklasse, der altid resulterer i den gode gamle historie om at 5 millioner dansktalende fluer ser lort.  Misforstå mig ikke – jeg er ligeglad med at kulturen koster penge – vi er midt i en højkonjunktur så lad os fyre den af – jeg er bare i tvivl om kulturens reele effekt – hvor er åndseliten og de værker, der sparker benene væk under os? Der er mest æstetiske narcissistisk motiverede ekkoer. Jeg ville personligt få det meget sløjt hvis jeg skulle se flere danske fim eller tro på alt det stressende vrøvl mediernes skingre råbekor får os til at gentage. Luk lortet og lav noget selv…for hvad bruger vi typisk kultur til? Identitetsmarkering – ekskludering – kompensation – sublimering – investering – eskapisme. Ingen læring, ingen aflejring af bevidsthed – kulturen er blevet ren kulhydrat uden protein, der understøtter magthavernes fortællinger, og skaber fake fixpunkter i en kaotisk verden. Det er en overflødig blindtarm, et pinligt ekko fra et middelaldermarked. Lad os glemme nickekulturen her, og koncentrere os om mainstream:

Porno er for de fleste en usund skyldbetonet vane  men mode er det nye porno, mad blev det nye porno, møbler er det nye porno – og kultur er det nye porno – kejseren har ikke klæder på mere.  Som begrebet “kreativitet” er “kultur” totalt devalueret Det er blevet pinligt at tale om.

Dansk kultur og medier er blevet en tryg lunken fadølshane. Mette Bock bør skære meget mere. Masserne udviser allerede en stiltiende boycot- de ser “kultur” som børnehavebørns askebægere der underligt nok bare glemmes. Kultur er en false flag operation, et felt der skal vise os der er tolerance, debat og frihed – men som reelt bare er styret af et hyperliberal regressiv passificerende underholdningsindustrielt komplex og deres evige jagt på opmærksomhed via uvæsentlige pseodo-konflikter. Vi er trætte af at læse en twitterpost, der forholder sig til et facebook opslag om et tv indslag med en journalist og en andens medieseksuels debat om en film om virkeligheden. Det er for meta, og virkeligheden er gidsel.

Medieforliget er klart provins-populismens og nationalismens sejr over den svindende middelklasse. Men måske har netop den middelklasse brug for at få taget deres dope væk og komme ud på gaden og gøre en forskel istedet for at gå i selvswing i ukonstruktive offerrolle-debatter. 

MEDIEFORLIG: den mentale mediemassakre er overstået for lang tid siden

Lad os zoome ud og overveje om kulturlivet – der for det utrænede øje måske er det vilde vesten – reelt er et totalt trimmet tamt tivoli, hvor al kritik og modstand trylles om til underholdning. Ren eskapisme, forklædt som “kultur”.  Måske er det tid til en pause…da virkeligheden nu overgår enhver fiktion og ethvert kunstværk, hvis vi tør lukke op for det – kulturen idag er  bare en pacificerende stresssende narresut, der i sin natur er forsinket, retarderet, da den reagerer EFTER virkeligheden, eller leger den er sin egen. 

Jaja – der er da 0.1%  kultur og journalistik der rummer noget større – der minder os om hjernens og fremtidens uendelige muligheder og ændrer verden…det er bare en meget sjælden fugl under disse himmelstrøg – hovedparten er pasticher, valium og ego-terapi – ikke LSD.

CIA & kunst

Alternativet til al det passive forbrug? Du har jo allerede potientielt din egen tv-kanal, dit eget galleri og dit eget pladeselskab i din iPhone hvis du ellers har noget på hjerte…Kultur burde være noget vi deltager i aktivt, ikke en tam forbrugsgode.  Måske skal vi undersøge Marinetti heroisk teknokrati, hvor “energien fra fjerne vinde og det oprørske hav omformet til millioner af kilowatt af menneskets geni, vil spredes til alle…reguleret af instrumentpaneler, der vibrerer under teknikernes fingre.” Lad os skabe et hurlumhejhus af fri leg og mental-diarre – et dynamisk kaos – ikke kulturens kortlagte korthus på en hullet motorvej af kompromisser og tidsspilde. Vi er paradoksalt nok i en bevidsthedsmæssig afviklingstid med kulturens og mediernes hjælp, ikke en oplysningstid – de store skred er ovre – vi laver pasticher og retro-raffinementer, ikke kvantespring.

Medieforliget har sat ild i digitale grædekoners tastaturer. Stakkels alle dem, der allerede savner at betale licens for at få jazz eller indierock i ørehullet – afbrudt af en studievært – en musikalsk fårehyrde. Hallo, vi i godt stort set hele musikhistorien allerede ligger som stream derude for 100 kr om måneden UDEN smagsdommer-rap? Stockholm-syndrom…. I japper i jeres ekkokamre – men kommer der noget ud af alt det forbrug af debat, quiz og information? Er det ikke bare et egoboostende identitets-tidsfordriv?

Som om i hører det marginal- bras i virkeligheden… tror mere på i reelt hører de samme 10 albums fra dengang i stadig kunne blive forelskede eller en podcast om at lave cryptopenge  I piver kun over DR fordi i virker kloge og voksne – ligesom i signalerer i kan lide Jørgen Leth, Lars Von Trier eller Bob Dylan eller noget andet sikkert allerede kanoniseret etableret kulturgods fra bedstefars samling  – det er ren identitetspolitik og selviscenesættelse  – som tshirts der skriger “jeg er klog, eftertænksom, følsom…reelt nyborgerlig”. Jeres digitale forargelse er også et solidarisk shout out til jeres formidlervenner i mediemiddelklassen, så de ved i er der næste gang der skal fyldes sendetid ud i et  endnu et forudsigeligt debatprogram. Luk lortet. 

“Når jeg hører ordet kultur, spænder jeg hanen på min revolver” – Hermann Göering 

Hvorfor høre radio? Hvad med at bruge en klassisk telefon til at tale med dine venner og familie med i stedet? Eller hvad med at lytte til byens lyde omkring dig…eller en podcast om noget andet end hvad nogle lunkne journalister/værter/brandpersoner har valgt at spilde din tid med? Hvor meget tid har du brugt på  at konsumere “sendt og glemt” produktioner? I tv kan sport snildt køre over sponsorater, ligesom alle de rædselsfulde gameshows og fiktionsserier.

Pressen: på DR og i aviserne er det mest debat og quiz. Hvad vi har brug for er objektiv uafhængig dybdeborende journalistik, samfundets vagthund, ikke mere medie-stesolid. Pressen  er reelt holdningsagenter for magthaverne der lever af skjulte annoncer i artiklerne – bør også lukke. Kultur er reelt blevet en vifte af identitetsstammer, der minder om religioner. Se f.eks Politikens læsere – en kult der dyrker krænkelse og kultur som debatemne, ikke praksis. Det er følelsernes avis, ikke fakta. Middelklassens Ekstra Blad, der udnytter den svage injurielov som en rockerbande udnytter bange vidner. Jeg er stor fan af den promille af kritisk journalistik der faktisk finder systemfejl, men det drukner jo i underholdning og propaganda for tomme livsstile og depressionsfremmende indhold, der leder til øget reklamesalg – det er tankevækkende der arbejder flere journalister udenfor pressen – med at påvirke “den frie” presse.

Hvis man endelig skal have noget public service presse bør kun en brøkdel betales over skatten for at sikre den politiske uafhængighed DR og aviserne slet ikke har. Et mix af fonde, skat, crowdfunding og reklame kunne være en løsning. Måske er kultur idag blot fælles nationale referencer? Ud over sproget kan vi vist reducere det til en DVD sponsoreret af Carlsberg med EM92, HC Andersen, Kim Larsen, Klovn og Olsen Banden.

Politikerne blader kunst og kultur sammen, det bliver altid håndboldhaller der vinder over fremtidens kunst. Kunst kræver empati, men empati er noget magthaverne generelt er nød til at distancere sig fra for at overleve – og hvorfor støtte en anden magtbase med et andet sprog, udenfor politik? Man kunne risikere der kom et alternativ eller kritik. Så hellere mere sport og politi.

Lad os ødelægge muséerne, bibliotekerne, akademier af alle slags – vi vil bekæmpe moralisme, feminisme, enhver nyttebetonet eller opportunistisk fejhed. Vi vil prise kærligheden til fare…til frygtløshed…verden har fået tilført en ny form for skønhed, fartens skønhed…ved siden af kampen findes ingen skønhed mere…poesien må anses som et voldeligt angreb på ukendte kræfter…intet værk uden aggression kan blive et mesterværk…vi vil glorificere krigen, verdens eneste hygiejne, militarisme, patriotisme, anarkisternes destruktive gester…smukke idéer, der er værdt at dø for stående på verdens top sender vi endnu en gang en udfordring til stjernerne…”

Filippo Marinetti 1909

Musik er blot blevet parfume der får den rådne stank af shopping til at glide, eller en fake-social lim der skjuler vi ikke har noget at sige til hinanden når vi istedet nigger til hinanden i en koger. Alle tjener penge på musik, undtagen musikerne. Musik er underholdning – tidsfordriv der skal skabe jobs til formidler-mediemiddelklassen og skal virke som den parfume, der limer os sammen så vi køber tøj, øl og alt muligt andet unødvendigt bras.

GUIDE: Musikgenre-ævl

Samtidskunsten er reduceret til ekskluderende investeringssikre møbler til overklassen, eller til at holde museer og kunsthistorikere beskæftiget i deres gokkeklubber. Upræcise budskaber, design, røgslør, tomhed, vrøvl, poesi og mystik styret af  anale samlerne og en visionsløs narcissistisk formidlerklasse drevet af ego og grådighed.  Er kunst reelt ikke bare en subliminal propaganda for konkurencestaten – en illusion om “den legende tossede ener kan ændre verden og sit liv på egne betingelser”? Bullshit.

ZEITGEIST-DIAGNOSE – bevismateriale 1: KUNSTMESSE

Teatrene burde også konverteres  til beboerhuse – alle er i spil altid anyway så hvorfor dyrke teatrets meta-dobbeltspil? Teatrene er blevet anstalter for professionelt skizofreni hvor “spillere” ikke ved hvem de er uden en instruktør-hersker. Teater er som opera og ballet døde museer, hvor der ikke kan klippes og der lugter – en slags analog overklasse-strip – en ækel karisma-kult i en tid hvor alt er teater. Teateret er dobbeltteater og det er en rædselsfuld rolle at være publikum til at sig selv som publikum. Forbyd det usunde snobbede mølædte bras. 

Konverter museerne til interaktive brugerstyrede kulturhuse og læg samlingerne på DR.DK sammen med alle de støvede teaterforestillinger og alt det andet danefæ.Stop alt fake  kultur og lad os komme tilbage til at tale med hinanden, spille for hinanden og laver billeder til hinanden fordi vi har lyst – uden fordyrende mellemled og fake agendaer.Dansk film simulerer sjældnere og sjældnere kunst – hvis de ikke bare er retro-køkken-komedie og krimi – gid filmene bare vedkendte sig de er skamløst kommercielt og poppede, og produkter af nedklippede bonzai-stamtræ af kompromisser. Så hellere tage hele kongehusets årsbudget og give til Trier så han kan lave en Blockbuster der kan brande Danmark bedre end kondiløb og begravelser.

Slut også støtten til dokumentarfilm der skal legitimere vores offensive bombetogter i den 3 verden – “se det er synd for de Afghanske Kvinder” – mens vi lukker for flygtningene. Dokumentarfilm var et cool felt men er overtaget af journalistiske greb.

STATE OF THE ART – se en Morten Vammen dokumentar her nu!

De rige orker ikke bruge tid på noget der ikke er ren nydelse eller genererer penge. Ok, en del samler på kunst som andre samler på dyre frimærker, og bruger det til at signalere de er finere end de forstandstosser der går på jagt. Kunst er det ultimative bling-blær – “se jeg har købt et sort stribemaleri – eller rettere for 3000 kr materialer rammet ind af mystik og et langt cv – for mere end dit hus koster…hahahhaa”. Den ultimative fuckfinger til de fattige, som et par pre-smadrede Golden Goose sneakers med slidt gaffatape på.

De fattige har ikke tid til kunst. De har travlt med at overleve – før robotterne og globaliseringen tager den sidste rest af velfærdstaten og det arbejde de kan udføre. Det er den truede middelklasse der holder kultursovepuden i et jernkram. Lad os rive den væk så fjerene danser og de kommer ud af hullerne.
Hvad med vi helt fjernede pengene fra kulturspillet og så hvem der så var tilbage? Hvem der virkelig er drevet at indre nødvendighed, hvem der virkelig havde noget vigtigt på hjerte? Lad os fjerne hele den pseodo-kultur der står ovenpå kernen – den kreative aktivitet. Skære mellemmændende, smagsdommerne og de økonomiske væk og reducere kulturen til rent indhold transmitteret mellem mennesker fordi de ikke kan lade være. Der er alligevel ingen politkere der har en visionær kulturpolitik, udover en klam national identitetsagenda.

Kun rige folks børn eller dem der rimmer mæcener og så den ægte hobbyist vil overleve et kulturstop – udover “reklamekunstnerne”. Måske skulle man allokere kulturpengene til folkeskolerne, der kunne klæde de unge på med kurser i kildekritik og brug af kreative værktøjer.

Måske er det nu vi skal fjerne alt det vrøvl fra toppen af behovspyramiden og kigge på virkeligheden igen – for vores egen mentale sundheds skyld. Lad os prøve at slukke bare et par år for al kultur, så vi var nød til at lytte til virkeligheden omkring os, nød til at forholde os til de konkrete situationer vi lever i, nød til at tale om og leve i virkeligheden DIREKTE – i stedet for at ekskludere hinanden i kulturforbrugs-krige, og spilde en masse tid på noget der reelt er markedsdrevet lallende retro-eskapisme.

The post NEDSKÆRINGSPIV? KULTUREN ER ALLEREDE DØD appeared first on BLAZAR.

]]>
4969
MEDIEFORLIGET: MARKEDET ER MEDIET https://blazar.dk/medieforliget-markedet-er-mediet-15/ Tue, 10 Apr 2018 08:10:17 +0000 http://blazar.dk/?p=3416 Forestil dig du er til en koncert hvor der kun spilles cover-hits der er et gennemsnit af det tilstedeværende publikums playlister – så alt det nye, anderledes, skæve bliver sorteret fra fra starten – for hvis du samler 100 mennesker i et rum kan de sikkert kun blive enige om Shubidua. DR skal være noget helt […]

The post MEDIEFORLIGET: MARKEDET ER MEDIET appeared first on BLAZAR.

]]>

Forestil dig du er til en koncert hvor der kun spilles cover-hits der er et gennemsnit af det tilstedeværende publikums playlister – så alt det nye, anderledes, skæve bliver sorteret fra fra starten – for hvis du samler 100 mennesker i et rum kan de sikkert kun blive enige om Shubidua. DR skal være noget helt andet – et DR for nye ideer, der ikke er lavet med profit eller seertal for øje – det klarer alle de andre medieudbydere..

Jeg frygter hele medievirkeligheden kommer endnu tættere på ovenstgående skrækscenarie efter det nye medieforlig, der peger imod at  alt indhold og alle holdninger gøres til tam sikker underholdning uden anden effekt end tryghedens sus – valium til masserne – altså som i dag – bare værre.

Før var hed det “the media is the message” – nu er det “the marked is the Message” – og kulturen bliver blot reduceret til clickbait fyld man kan datamine mellem reklamerne – så de rammer endnu mere præcist og billigt. Jeg forudser indhold der er endnu mere pakket med skjulte agendaer og reklame styret af lobbyister – jeg forestiller mig at samfundets fælles samtale i endnu højere grad bliver styret af den laveste og mest effektive – læs lukrative fællesnævner – og alle de kloge kreative omveje lukkes.
Mette Bock – der fik 2 millioner for at skride fra DR – er tydeligvis på et irrationelt ideologisk korstog -somn så mange andre politkerne der vil gerne nedskære alle fælleskaber og privatisere – fra hospitaler, skoler og nu DR. Jeg har bedre ideer her: DR skal tænke på andet end tal – og igen blive markedsleder ved at fokusere på eksperimenterende formater med bevidsthedsudvidende indhold – teknologien gør at man kan lave en masse personlige fortællinger i stedet for de store kunstige dyre studieformater, der er opfundet til gammeldags reklame-flade tv. DR burde blive hele Danmarks it-løsning – et fælles stort post-youtube hvor man kan oploade, klippe og klistre vores fælles Danmarkshistorie. Et reklamefrit sikkert alternativ til google og facebook – så kunne man spare alle kanaler og sendeflader.

Jeg er modstander af nedskæringer – men her er mine ideer:

  • Lave et dansk og sikkert mix af Netflix og facebook – et interaktivt brugerstyret univers
  • Et sted folk kan uploade alle deres data – film og billeder sikkert og deles
  • Droppe “Mere til flest muligt for minst muligt” paradigmet
  • Lave komplementære programmer til resten af mediebilledet – ikke kloner
  • Fyr slappe mikrofonholdere og underholdere
  • Lukke senderne og kun køre net on demand- ikke flere genudsendelser
  • Sæt lixtallet op – DR´s sprog sejler
  • Lægge hele arkivet op til fri afbenyttelse – DR skal bevare Danmarkshistorien
  • Sælge DR-byen – man kan ikke åbne vinduet i dette incestuøse palads
  • Droppe alle studieformater og producere i marken
  • Kun købe udenlandske produktioner der ikke kan ses andre steder
  • Ikke mere talen ned til målgrupper – der reelt er fiktion
  • Stol på de kreative og droppe alle de extra kokke der fordærger maden
  • Lad en masse nye kreative uploade små hjemme-produktioner på DR.DK
  • Drop talentværkstedet – et langt efternavn er ikke nok – find nogen der kan noget udefra
  • Lad folk selv være  “kanal-kurator” eller “medie-DJ” og dele og diskutere eget og andres indhold
  • Få en “kanariefugl i kulminen” i alle debatter – en totalt uafhængig – til at balancere de mediesexuelle
  • Afskaf smagsdommere, livsstilseksperter, politiker-journalister og alle de andre selvbrandere
  • Betal folk – kun rige folks  børn og lobbyister kan leve af afledte sideeffekter.
  • Privatiser Berlingskes 24syg og TV2 prompte – de ideer de markedsfører er perfekte til reklamedrift
  • Giv freelancere ordenlige arbejdsforhold så de kan have et voksen-liv og tør lave noget nyt
  • Lad befolkningen betale for hvad de bruger af båndbredde fra DR i stedet for licens
  • Trim ledelsens og Kulturministerens budgetter og erstat dem med folk der har produceret kreative    ting selv…

Desværre er virkeligheden en anden: sidst jeg så på DR´s nyhedsside handlede halvdelen om X-faktor – der jo burde have været kørt privat fra starten, hvis overhovedet – syg social-Darwinisme  hvor børn mobbes i et forsøg på at strippe mens de synger karaoke – føj – og så præsenteret som nyheder??

Men hvordan kan DR blive mere kreativ? “Kompromisser er kunstens fjende” – fyr alle de mellemledere og stol mere på de kreative og ikke mindst seerne – DR måler sig til at “gennensnittet er idioter” og taler derfor ned til os – men befolkningen bliver heldigvis mere medieret og ser DR´s bluff. DR bør være autentisk og personlig – og lave lockout på tordenskjolds selvfede selvbrandende soldater, smagsdommere og eksperter, der reelt er lobbyister eller lever af afledte sideeffekter fra deres afhængighedsskabende gøgleri på skærm-boblen. Man kunne f.eks starte med at lave et alternativ til snapchat – der blev til et nyt programformat – som så kunne erstatte den nedladende socialpornografi på DR3. Hele den der sang om målgrupper har gjort en en DJØF-elite stærk – men afføder en masse trist indhold. Danmark er så lille at tv bliver en “mere til flest mulige for mindst muligt” – hvilket ender i et medie-macmeal alle kan spise uden glæde eller næring – “sendt er glemt”. Man kan ikke regne sig til store oplevelser – og fordi 100 millarder fluer spiser bæ smager det ikke godt. Jeg vil meget gerne hjælpe DR, da jeg tror på public service ideen – der skal være medier udenfor markedet til at balancere billedet. Men alene tror jeg ikke ledelsen kan klare det – om de så tog på kanindræberkursus med BS efterfuldt af LSD-terapi i ørkenen til Burning Man tror jeg ikke de kan redde medie-Titanic. Der skal nyt blod til – nogen udenfor lobby-boblen med smag, stil, dannelse, visioner og noget på hjerte – der selv har lavet indhold – der tør holde politkerne væk.

MERE MEDIEFORLIG HER

Hvad er det næste felt der skal gennem denne økonomiske matrix? Jeg forestiller mig bibiloteker fyldt med slidte bestsellere, DFI støttede remakes af folkekomedier, gallerier fyldt med kunst der ligner investeringssikre reklameværker, aviser der ligner EB.DK og toge der kun stopper hvor det kan betale sig – og Matador som rap-musical på gamle scene. Nå nej det er jo allerede sådan – og jeg er jo allerede stået af den brede dansk kultur for længst – DR er last mover på alt, og putter altid så meget vand i sjussen man kan synke antabus med den. Måske skal vi bare erkende det er en skidt forretning at prøve at leve af at skabe dansksproget kultur – 5 milloner bonderøve er for lille et marked – og fokusere på dem der gør det for andet end penge?

The post MEDIEFORLIGET: MARKEDET ER MEDIET appeared first on BLAZAR.

]]>
4684