Denne video tog to dage at lave uden budget – og havde over 100.000 hits på en uge – selvom den blev censureret flere gange – den affødte over 8 artikler.
Her er beretningen om videoen:
Jokeren ringer, i dag taler han meget klart.
“Mit nye band -Rolexkopi – skal spille til DHB – Danmarks hurtigste bil, kom og film!”
Klip til tre københavnersnuder- uden kørekort – i et IC3 tog mod Vejle fyldt med skønne gennemsnits-sommer-danskere.
“Hello, vi skal være ”onde med de unge”.”
Clement, Jokerens makker i projektet, er en meget blid lyrisk oliemaler og bassist fra Brumleby, der er fanget i 120 kg kamphundskrop. Han ligner en skaldet klorin-Hulk forklædt som Wu-Tang wigger-børnevoksen.
Sammen med Jokeren er han Rolexkopi. Et rap-dokumentar-projekt, der har sværget at gå i endelig total-opløsning, hvis de nogensinde kommer på P3-skurken Trillinggards muzak-playlist. Ren asocialrealisme, dokumentar fra Danmarks olierede underliv.
Rolexkopi handler om et snav til en snavset efterfest efter efterfesten, hvor der tilt-breakes til Eazy-E og Schoolly D, fra før verden blev forpestet af autotune, skrige-skinke-omkvæd, pop-trap, neo-soul, EDM, sponsor-rap og mave-danskhall.
Tilbage til dengang hiphop var FUNK, og der ingen penge var i det, kun uendelig kryptisk gadekredit. Det er Jokerens con amore-projekt, lavet for ghettopenge til ghettoen. Rolexkopi spiller ikke bling-smarte eller laver komisk-kosmisk-finurlig-pædagog-rap.
Det er to real post-proletar-gade-superstars, der prøver at få noget ærligt ud af tømmermændene efter 25 års efterbrandert. Deres seneste ikke-hit hedder ’Hold din kæft’ og sampler passende dødsmetalliske Slayer.
På Vejle station ser vi to dope-spøgelser, der ryger sølvpapirshat på handicap-wc’et, før drengene indtager den lokale egns-ret – pølsemix – i stationsgrillen. På torvet står der noget der ligner en dekonstrueret Bjørn Nørgaard-borgmesterpik, sådan en skulptur-skamstøtte fra 80’erne, som alle provinsbyers tomme torve skæmmes af.
Vi er virkelig i dybt inde i Jylland. Folk tror ikke på, det er Jokeren, der er hoppet ud fra tv´et og nu står og bæller en pink Mokaï – skik følge eller land fly – mens han prøver at praje den eneste taxa i byen.
“Efter jeg flyttede mit management til Århus, er alt acceleret. Der er jo 4 millioner i provinsen, så jeg har siddet sammenkrøllet et halvt år i biler og toge for at spille, for at feste, for at spille, for at feste. Det er næsten gået i nul. Og jeg starter stadig sættet med at disse jyderne med ’Hvor er du fra, jeg er fra Havnen’” siger den nu mere end 40-årige veteran, der går for en slags nutidig Otto Brandenburg-status.
Hvem husker ikke hans DSB/Harry-dukke-reklame-styrt? Men hver gang jeg tror, han giver op, brænder ud, sælger ud – dropper han en ide eller et uventet rim. Manden har stadig galopperende DAMP og en helt suveræn sans for slang og sprog.
Bevares, hans gangster-method-acting er blevet lidt for virkelig, komplet med døde homies i bakspejlet, men han spiller stadig fem jobs hver weekend året rundt, plus at han nu via intime seancer med Rolexkopis Fille er blevet kunstmaler, ud over at han også skriver bøger og gøgler i flimmeren.
Taxameteret fortæller, at vi er 500 kroner væk fra Vejle nu. Gul raps farver et trafiktomt landskab, der burde beplantes med lovlig skunk. Drengene viser hjemmevideoer med tribal-tatoverede piger, der siger ’tak’ for sørøver-sæd i øjet eller selv-gagger mens de gokker til iPhonens kamera.
Vi når frem til ’Danmarks Hurtigste Bil’-festivalen med uendelige rækker af costumiserede biler. Klart de har brug for dem med de afstande herovre. Det hele afholdes på en forladt militærflyvebase fra den kolde krig.
Vi føres gennem 5.000 mennesker op på en tribune, hvor muskelbiler spinner i ring nedenfor, indtil hele området ligger hen i en tåge-dis af brændte gummidæk. Drengene får en tur i nogle biler, der kan køre over 300 uden at brække sig – og det virker som et Red Bull-lavement på dem.
Vi kommer ud på selve festivalpladsen, hvor reality-Brian-helten Manne Rossman styrer en boksemaskine for 200 fleecefyre, der skiftes til at banke bolden ind, mens næsten-gabba-hidsig metal-techno brager på et rent hifi-PA, som Distortion kunne lære meget af.
Jyderne omkring os ved ikke, hvad ordet stylist betyder. De er tydeligvis stået af alt det ydrestyrede ræs, har droppet drømmen om byen. De vil bare hygge sig og kigger langt efter de eneste kvinder på pladsen, der står bag diske og er bartenderne i bodypaint-nylon, og senere doubler de den som dansemus og strippere.
De kaster sig for Jokeren, som var det en billet væk fra udkantsdanmark, og over mit kamera, som var jeg caster på xxx-faktor.
Der er vrede hvide mænd iført tøj med Sniff-print overalt. Dem, der aldrig bliver hørt i medierne og kun ytrer sig via statistikker. Og der er ingen indvandrere, hipstere eller gourmetsexuelle her. Tiden er stået stille, 90erne er aldrig stoppet her.
Nogen vil kalde dem chavs, Brianer eller bonderøve. Men de er pissesøde og hjælpsomme selv i denne heksekedel af indebrændt tyre-testosteron. De dyrker ikke glæden ved at være individuel som deres jyske brødre og søstre i Kødbyen.
Her dyrker de glæden ved at være ens og forsvinde i menneskehavet forenet i fælgrens, Tiesto, Red-Bull med vodka og duften af brændte racerdæk. Det er underligt nok pissehyggeligt. DJ’en – de taler hen over numrene i Jylland – råber DHB – GHB. Måske er det derfor, alle er så varme og røde i masken?
Nu kaster arrangøren det tunge skyts og fyrer en kæmpe BWM ind på pladsen, der vaskes med cult-pigernes bare pigekroppe. Det er for meget for Fille. Han trækker sig tilbage i traileren for at meditere, mens Jokeren kaster sin ’Eat pills and listen to techno’-tshirt og kaster sig som Caligula over 20 “modeller” foran 2.000 basarme hævet til et EDM-mix af White Stripes’ mest øllede, fodboldagtige anthem.
Røve bliver slappet, tøser bliver gagget. Jokeren elsker publikum og vice versa – selv uden mikrofon – den gamle narcissistiske blotter. Det er meget udansk. En stor hyldest til bare at være ligeglad og give slip. Det er som at se Iggy Pop I 1972, en mester på arbejde, masken er blevet ansigtet. Alle er gennemblødte og røde i hovedet nu.
Det vil være for nemt at disse Brian/UGG-støvle-reality-Breezer pige-klicheen … men udfører de ikke præcis de samme funktioner, bare med mindre “fin stil”, som CBS-Elisabeth med hendes Cover-uniform, der knepper Nord-cola-Carl?
Eller RUC-pigen i sneaks, der knepper en fra DR3 eller Vice for en ulønnet intern-praktikplads? Eller botox-Frede, der via en tjans som tennislærer nakker arvingen til privat-jetten? De mennesker, jeg mødte i Jylland var pissesøde og mere real end de fleste af de netværks-nassende positions-søgende missiler, der er løs i København.
De har jo allerede givet op, ellers var de flyttet til Vesterbro med de andre jyder… så respekt for at være stået af ræset og være loyal overfor sit nærmiljø. Pigerne bliver ikke onduleret backstage, men går hjem til deres mænd. Det er bare showbizz. Strip er bare et job her i ingenmandsland.
Der spilles dakkedak-trance, inden Rolexkopi banker scenen af klokken 02 med deres jyske tourband, DJ Static cutter, som var det DJ Cash Money i 88 og Jens, en enorm afronaut, banker trommer, som var han en jysk Questlove.
En rockguitar-gud linker de ældste cowboyveste i publikum til sættet. Tourmanageren fejler, så vi ender på hotel i Århus, hvor vi vækkes af bøsseparade, fadølsjazz og folkmusik i gågaderne. Der er så hyggeligt og tuttenuttet, at jeg får klaus.
Alle taler uendeligt langsomt, er mistænkeligt flinke og sikkert ude med jydekrogen. Måske er jeg bare paranoid efter alt det rævesøvn på hotellet, så jeg deserterer til stationen for at nå hjem og spille et dj-sæt til Distortion. Rolexkopi spiller lige 2 jobs mere senere på dagen. Det viser sig at have sin pris, da jeg får fat på MC Fille efter et nethul på 48 timer:
“Mit hylster sku lige `counterbalance` efter den vilde jyske vanrøgt – Ole Henriksen style. Der er noget i ligningen, der ikke passede, lå i granatchok-angstmarinade… tv-flimmer på konstant … æder lige nok til at motoren ikke sætter ud… lige ud og pisse en tequila sunrise hver 8.time, meltdown rejeost-style. Jylland var ærligt, bedre end rygtet.”