Legendarisk 3 bølge techno-dj udgiver endelig herlig stilsikkert mini-album med ny minimal hybridmusik. 

For længe længe siden var der en vaskeægte subkultur i København, hvor originaler mødtes i små vinylbutikker og spillede til hemmelige fester før medierne, stofferne, internettet og kommercialiseringen åd alt. Efter genren blev sparket igang i 80erne og jeg forsvandt i studiet dukkede en ny generation af finurlige djs op langt fra Købmand Bager, Goa og Gabba – et hold der selv i dag ville kunne smadre Orange scene eller Distortion i søvne: Bjørn Svin, Daniel San, Bjarke, Lab, Rune RK, Patrick Bateman, Dennis Uprock, Klaus Boss, Thomas Knak, Mathightass, Morten Kamper, Ned Flanders, Claus Es, Decare, Goodiepal og ikke mindst quirky DJ Quickstep,  der endelig  er aktuel med sin første udgivelse under navnet Spell Kit:

Hvornår begyndte du at dj og lave musik: I 94 som dj og så har jeg gennem årene lavet musik, først i 98 med pauser ind imellem. 90erne var sjove nogengange men også kedelige nogengange. Men mange weirdos og karakterer som gjorde det farverigt lol. Det ville være oplagt at sige 90’erne var guldalderen men det modne ikke tilbageskuende svar er at der er god musik hele tiden.

Hvorfor udkommer du først nu? Jeg har ikke rigtigt gjort noget med den musik jeg har lavet så jeg tænkte jeg måtte hellere tage mig sammen og lave et eller andet. Og det her var et sjovt projekt at gå igang med

Hvordan laver du det? Intet avanceret eller kompliceret, Live og FL Studio.

Hvad skal det bruges til? Blive sygt rig

Hvad er det næste? Måske nogen flere bånd. I hvert fald lave mere musik

Hvordan har drugs påvirket din musik? Sig nej til narkotika.

#Metoo oplevelser: Non-stop.. ladies kan ikke få nok af dj’s

Hvad samler du på? Ikke på noget. At samle på ting er for nerds.

5 gode tracks:
Brothel, barnacle boi: Slide
Maximum Love: Sometimes
Windows 96: Extreme Violet
Dru Down: Can you feel me
GRXGVR: Se dig le

Helte: Windows 96 / Black Dog / Gang Starr / Voks

 

Lyt og køb her