Morten Rockford Ravn har kigget nærmere på It-kongens grænseløse liv, der snart filmatiseres:
2012: dommedagsprofeterne afventer spændt afslutningen på Mayaernes kalender, og dermed slutningen på verden som vi kender den; med en bong solidt placeret på glasbordet foran dem, læner de sig tilbage i lædersofaen og fortæller sig selv, at de ikke behøver udrette noget med deres liv, eftersom verden alligevel snart går under.
Hvad de ikke ved er, der et sted i det Caribiske ø-hav, befinder sig en overophedet excentrisk IT multi-millionær, hvis verden for alvor er ved at falde sammen om ørene på ham. Dagen forinden var hans elskede vagthunde blevet forgiftet på stranden foran hans neo-koloniale Gatsby palæ . I en manisk tilstand ringede den forhutlede playboy John McAfee til en af hans håndlangere, og bad ham få ham ud af landet prompte. Kort efter var han ombord på en speedbåd med kurs mod Guatemala, med af hans mange unge kærester.
Hvis vi gerne vil forstå hvordan en IT-sikkerheds pioner som John McAfee, bedst kendt fra et anti-virus program, kom dertil, og hvad der skete i kølvandet på episoden, bliver vi nød til at spole tiden tilbage.
1987: jeg er lige blevet født, og John McAfee har lige startet sit første firma, der er Specialiseret i computer anti-virus, før der var nogen der vidste hvad computer virus var, og længe før internettet blev allemandseje. Gennem hans noget nær perfekte timing og evne til at sprøjte frygt direkte ind i hovedpulsåren på den kollektive bevidsthed gennem medierne, der lappede hans xenofobiske udtalelser om destruktive virus-programmer i sig, blev han hurtigt en dominant spiller på markedet, der ellers rodede med Norton disk doktor.
Allerede dengang var han kontroversiel blandt hans ansatte, primært familiemedlemmer og venner, der påstod John havde 3 hekse ansat der udførte okkulte ritualer i konferencerummet. Hans investorer var ikke tilfredse med hans uortodokse metoder og købte ham ud af virksomheden i 1994 – to år efter de var blevet børsnoteret. John McAfee var nu fritstillet med 100 millioner dollars på sin bankkonto.
Efterfølgende brugte han en kort årrække på at undervise på Stanford, hjælpe diverse start-ups, og starte to sociale netværk som aldrig opnåede mainstream succes. Som det skete for så mange andre Silicon Valley gulddrenge der vandt IT lotteriet før boblen imploderede, løb McAfee ind i en uundgåelig eksistentiel krise, som fik ham til at skrive New Age litteratur om yoga og meditation. Han åbnede endda et yoga center i hans arkitekttegnet 930kvm2 hus på en bjergside i kølige Colorado, hvor han indtog position som en slags guru for søgende sjæle. I denne periode levede han så spartansk, som nu er muligt for en multi-millionær, og solgte mange af hans materielle goder, heriblandt blære-biler, ejendomme og et privatfly, han nu betragtede som en byrde, der angiveligt holdt ham tilbage fra at transcendere den materielle virkelighed.
Så kom finanskrisen i slut-nullerne, og McAfee blev ramt hårdere end de fleste. Det antages hans formue faldt fra omkring 100 mio $ til under 10 mio $ i denne periode, selvom det er svært at vurdere eftersom han havde pengene spredt ud i skattely og utallige holdingselskaber over hele verden. Derudover påstod han senere han selv spredte rygterne om konkursen for at undgå snylterne og vampyrer der ville sagsøge ham.
Han var desuden blevet træt af livet som guru, og besluttede sig for, at det var på tide at trække teltpløkkerne op, og rejse til varmere himmelstrøg. Han brændte sin broer, researchede, og fandt på Google Earth det perfekte sted for næste kapitel i hans liv. Belize.
Belize, et Caribiske paradis, skulle vise sig at være den ultimative legeplads. Internationalt farvand med minimale restriktioner på forretning var ideelt for den libertære iværksætter, og en fattig lokalebefolkning der var sulten efter bestikkelse, viste sig at være en gunstig grobund for hans næste projekt – hvor han som en moderne oberst Kurtz skulle skabe sit personlige Heart of Darkness.
Belize er en tidligere del af det Britiske imperium, og tilbagevandt først sin uafhængighed tilbage i start 80erne. Grundet den turbulente historie har landet aldrig fundet et solidt fodfeste rent politisk, infrastrukturen i Belize får en bananrepublik til at se sofistikeret ud, hvilket betyder at korruption og økonomisk usikkerhed er mere normen end undtagelsen. Det er et af de steder i verden med den højeste mordrate (og laveste opklaringsrate på under 3%), pga.sprudlende bandekriminalitet.
En anden af attraktionerne der gjorde han havde valgt netop Belieze var et ældgammelt Maya-tempel, som han ville besøge. Sammen med en guide sejlede de op langs floden der tilbage i Mayaernes tid blev kaldt ‘River of Strange Faces’. Det subtropiske klima klistrede sig til den aldrende eventyre’s læderhud da han hoppede ud af båden. Sammen med guiden bevægede de sig gennem junglen, hvor det arkaiske tempel snart præsenterede sig foran dem i alt sin pragt. Gigantiske sten-ansigter stod frosset i tid på templets facade. Den ivrige guide fortalte hvordan Mayaerne ofrede mennesker, hvis blod havde løbet som et vandfald ned af de samme trapper de nu var i gang med at bestige.
En eksalteret McAfee var tiltrukket af den primale kraft, og udtalte i et senere interview med Wired Magazine: “Belize is so raw and so clear and so in-your-face. There’s an opportunity to see something about human nature that you can’t really see in a more polite society, because the purpose of society is to mask ourselves from each other”.
Kort efter ekspeditionen købte McAfee 10 hektar land 16 km længere oppe af floden tæt ved byen i Orange Walk. I løbet af det næste år bragte han rivende vækst til lokalsamfundet, og betalte rundhåndet lokale håndværkere for at opbygge hans personlige paradis. Hans grund voksede op af jorden på rekordtid, med hjælp fra den lokale arbejdskraft, og han blev hurtigt kendt i lokalområdet som en entreprenant velgører.
Det var en magisk tid. På trods af han aldrig havde fået lektioner fik han fløjet et flygel ind, han i de sene nattetimer sad og spillede hjemmebryggede melodier på langs floden. Ideen om at blive gammel var for ham uacceptabel, hvorfor han på bi-månedlig basis injicerede testosteron i sine baller for at holde sig ung og viril. Den boostede serie-iværksætter kunne ofte ses langs den billedskønne palmestrand med en mobiltelefon klistret til øret. Han åbnede en cigarfabrik, eksporterede kaffe, startede et lokalt vandtaxi selskab og gav rundhåndet donationer til politistyrken samt politikerene han snart havde i sine hule hånd.
Megalomane McAfees generøse bidrag til de lokale snart skulle udvikle sig til et jerngreb. McAfee, som havde gjort en karriere ud af at være paranoid, blev langsomt men sikkert grebet af stemningen. Han begyndte at hyre lokale banditter med plettede straffeattesterfor, at sende et budskab om, at man ikke skulle fucke med ham.
Hans sikkerhedsprojekt tog overhånd, og han udviklede gradvist sin personlige sikkerhedsstyrke til en mindre milits, tungt bevæbnet med fuldautomatiske rifler, og matchende camouflage. Når mørket faldt på kørte han rundt med sin karavane bestående af 3 jeeps fyldt med håndlangere, og advarede de lokale om at bevæge sig ud om natten, medmindre de havde lyst til at dø.
Sideløbende udlevede han sine fantasier som en Romersk kejser. Han hyrede en lokal bar-ejer til at finde unge damer til hans personlige harem. Typisk havde den aldrende playboy, nu i starten af 60erne, 5-6 purunge “kærester” boende i et af husene på hans grund, han gav dem en livsstil de aldrig kunne have drømt om, og muligheden for at forsørge deres fattige familier. I haven mellem palmetræerne, havde han en hængekøje med hul i bunden, her skulle pigerne ligge, og skide ham i munden.
Det kunne ikke blive vildt nok for IT-geniet McAfee, der var på evig flugt fra sin traumatiske barndom. Hans Far begik selvmord da han var 15 år, hvilket havde brændt et hul i hans sjæl, som han desperat prøvede at fylde med diverse ekstreme aktiviteter. Inden Faderen skød sig selv, havde han jævnligt og umotiveret tæsket den unge McAfee, og derved lagt et fundament af usikkerhed og dyb paranoia i hans skrøbelige psyke.
1969: Jimmy Hendrix brænder sin guitar på Woodstock. Dengang var John McAfee 24 år, som arbejdede han med et computersystem hvis formål var at optimere tog-ruter. Han havde på daværende tidspunkt et løssluppen rekreationelt forhold til LSD, som så mange andre i den periode. Han prøvede også DMT,det måske mest potente psykedeliske stof i verden. Det siges DMT udløses i hjernen når du bliver født, og når du dør. John McAfee anskaffede en pose, sniffede en bane af det orange pulver i arbejdstiden, men blev utålmodig fordi han ikke mærkede nogen direkte effekt, hvilket fik den rastløse excentriker til at sætte hele posen til livs. Kort efter smeltede hans hjerne, og tallene på skærmen foran ham viste pludselig tog-ruter til månen. Han flygtede fra kontoret, forfulgt af stemmerne i hans hovedet gemte han sig bag en skraldespand på gaden. Han kom aldrig tilbage til det job.
I 80erne arbejdet han nu hos Omex, et firma specialiseret i teknologi til landbrug. Her sniffede han coke og drak en flaske whisky på daglig basis. Efter hans kone forhold ham, forlod han jobbet hos Omex. Han forærede sin hund væk, havde ingen venner, og brugte sine dage i mørklagt hus på at konsumere stoffer og alkohol. Det var en barsk og ensom tid, og han overvejede kraftigt at trække stikket. Han endte hos en psykolog, der anbefalede ham at gå til et møde for anonyme alkoholikere. Det var til et AA møde han genfandt lysten til at leve. Han påstår selv, at have været sober siden.
John McAfee’s psykologiske traumer blussede op igen i Belize i 2010, hvor den paranoide tilstand blev progressivt værre. Han begyndte at hænge ud på en lokal bar i den fattige del af byen, hvor han sad og observerede de lokale alkoholikere, handicappede og prostituerede – som en mentalt forstyrret antropolog. Gradvist følte han sig mere og mere fremmedgjort. Han fandt sig selv lysår væk fra hans dage som forelæser på Stanford. Han stoppede med at bekymre sig om sin personlige hygiejne, gik klædt som en lazaron og urinerede i gaderne. Hans selvdestruktive impulser fik lov at blomstre: McAfee havde altid været interesseret og tiltrukket af den mørke side i samfundet, og nu levede han i en virkelighed som var mærkeligere end fiktion. Hans indre mentale degenerering begyndte at boble uden på huden.
For at løsne stemningen lidt op hyrede han den obskure karikaturtegner Chad Essley til at dokumentere livet i hans 3. rangs, 3. verdens playboy mansion, men Chad havde svært ved at se et sjove i situationen. Grunden de boede på var konstant bevogtet af tungt bevæbnet mænd med døde øjne & aggressive hunde, og flere gange havde McAfee’s unge kærester prøvet at tage hans liv i frustration. Den dybe paranoia i det subtropisk klima var ved at koge over. I følge McAfee selv i et senere interview, “havde under 50% af hans kærester prøvet at tage han liv”, hvilket han mente var en god statistik.
(Iillustration af Chad Essley)
“Manden har humor, men det er den slags humor hvor der er komplet stilhed efter en joke’s punchline bliver leveret, og stemningen bliver mærkelig, hvorefter McAfee forklarede, at han bare laver sjov, og personen han taler med siger, at han godt ved han laver sjov. Akavet. Det er ofte joke’s der ligesom McAfee’s personlighed, går en tand over stregen.”
En lokal kriminel, David Middleton, begik sit livs fejltagelse en nat hvor han lavede et knæk hos McAfee. Kort tid efter troppede 3 banditter, hyret af McAfee, op på hans bopæl “for at tale med ham”. David Middleton tog flugten, og de 3 banditter satte efter ham ind i junglen, hvor de fik fat på ham. Han blev tæsket til ukendelighed, og endte i koma. Et par dage senere sov han stille ind.
Solen stod højt på himlen da den unge Harvard mikrobiolog Allison Adonizio mødte John McAfee. Hun var på ferie i Belize, og løb ind i ham på stranden hvor de faldt i snak. Hun fortalte ham om hendes research om planters evne til at bekæmpe bakterier, og da hun nævnte hvordan det muligvis kunne føre til skabelsen af en ny klasse af antibiotika, var den solskoldede Mr. McAfee solgt. Han bad hende flytte til Belize permanent, hvor han satte et laboratorium op til hende på hans grund, fuld udstyret med tilhørerende research assistenter. Allison var lige blevet færdig med studiet, og havde ved et lykketræf fået tilbudt sit drømmejob i paradis. Hun solgte sit hus i Amerika, og påbegyndte sit arbejde i Belize.
Men videnskaben kunne ikke følge med i McAfee’s tempo, og der skulle ikke gå længe før Allison opdagede der var ugler i mosen. McAfee havde løbende internationale pressekontakter forbi for at sprede historier om hvor forrygende researchen gik, på trods af der intet substantielt var sket på den videnskabelige front. Det harmonerede ikke godt med Allisons videnskabelige integritet når McAfee hældte kunstige farve i reagensglas, og viste dem frem til de besøgende journalister som glædeligt fotograferede dem til diverse publikationer. Derudover havde hun det ambivalent med de mange suspekte typer som McAfee løbende havde på besøg. Allison følte sig gradvist mere og mere presset, hun var fanget i hvad der var startet som “drømmejobbet”, men nu havde udviklet sig til et fængsel.
McAfee’s paranoia og storhedsvanvid hang tungt i luften, når han fortalte hende hvordan han ville overtage Belize’s regering. De bizarre sex eskapader, kamphunde og tidligere kriminelle overalt på grunden. var ikke optimale arbejdsvilkår for den ambitiøse mikrobiolog som kom direkte fra Harvard. Hun prøvede at trække sig ud, og sige op, hvilket gjorde McAfee rasende. Hun fortalte ham hun havde hovedpine for at dæmpe situationen, et øjeblik senere var han tilbage med et glas vand og to piller. Det var ikke Panodil, og det sidste Allison så før hun mistede bevidstheden var en nøgen mand i 60erne stående over hende. McAfee. Efter episoden flygtede hun fra Belize, og kom aldrig tilbage.
McAfee havde plantet kaos frø gennem det uhensigtsmæssige drab af den lokale kriminelle, David Middleton, hvis ven, Eddie McCoy – også kendt som Mac 10 – ville have hævn. Det var i hvert fald den opfattelse McAfee havde fået i hans paranoide tilstand. Han prøvede at få ram på Mac 10 – der også var relateret til en højtstående officer, i Belize, hvilket praktisk talt gjorde ham urørlig – så McAfee besluttede sig for at sætte et møde op. Hans filosofi var, at holde sine venner tæt, og sine fjender tættere, så han hyrede Mac 10, som senere skulle spille en væsentlig rolle i hans hastige exit fra Belize.
En slesk politiker havde forslået McAfee, at han skulle donere 2 millioner dollars til hans kampagne. Et tilbud McAfee havde besvaret med “get the fuck off my property”. Kort tid efter blev grunden stormet af FBI-trænede elite-styrker fra Belize’s “Anti-Drug Unit” i camouflage og med maskinpistoler. McAfee og hans vagter overgav sig, blev lagt i hårdjern og placeret i den kogende sol, mens elite-styrken ransagede grunden. De fandt håndvåben, rifler og en stor mængde ammunition samt et større parti uidentificerbare kemikalier. McAfee blev taget i deres varetægt, smidt op på ladet af en pick-up truck og kørt med 120 km/t mod politistationen via en grusvej.
Efter de ankom til stationen blev McAfee placeret i en pis-stinkende fængselscelle på 3kvm. Han fiskede en 20$ seddel ud af skoen, stak dem gennem tremmerne, og spurgte vagten om han havde en cigaret, selvom han var stoppet for 10 år siden. Imens havde politiet travlt med at undersøge bevismaterialet, men til deres store skuffelse havde McAfee tilladelse til hans våben, og ingen af de beslaglagte kemikalier var ulovlige, så han blev sat fri igen dagen efter.
Livet i overhalingsbanen havde sin pris, og efter at have domineret de lokale i byen Camelita gennem en længere periode, havde McAfee nu fået nye magtfulde fjender. Han besluttede det var på tide at køle ned, og flyttede ud til hans palæ på stranden, i et mere fredeligt og mondænt område af Belize. Her boede primært velhavende ex-pats, som havde skåret en lille udsnit af paradis ud til dem selv og deres otium. McAfee ankom på scenen med 11 kamphunde, og tungt bevæbnet bodyguards. Hundende løb løbsk på stranden, hvilket er en uendelig frustrationskilde for naboerne. De bevæbnet vagter står i skarp kontrast til den noget nær perfekte palmestrand. McAfee er en torn i øjet på turister og de andre beboer i området.
McAfee’s nabo Greg Faull, var særligt utilfreds med situationen. Han brugte typisk 4 mdr. om året på at slappe af i hans strandvilla i Belize, men efter McAfee ankom blev situationen tilspidset. Hver gang Greg skulle op til den lokale strandbar blev han mødt af McAfee’s uregerlige vagthunde der kom og pissede på hans sukkermad. Han fortalte alle der ville lytte om hvor træt han var af McAfee’s forbandet hunde, McAfee inklusiv.
9 November, 2012 præcis 12 dage før slutningen på Mayaernes kalender – altså slutningen på verden som vi kender den, blev McAfee’s kamphunde forgiftet – naboen Greg Faull blev fundet dræbt i sit hjem dagen efter. McAfee havde et motiv, og da politiet kom for at afhøre ham, gemte han sig i en hjemmelavet bunker i sin baghave. Efter at have afventet politiet skulle fordufte i flere timer, sneg han sig ud, og ringede til en af sine håndlagere, som hentede ham i en speedbåd, efter solen var gået ned. McAfee bad kaptajnen sætte kurs mod Guatemala.
I Guatemala blev han pågrebet af de lokale myndigheder. Der var på daværende tidspunkt tung mediebevågenhed fra den internationale presse, i samme forbindelse havde han mødt med to journalister fra clickbaitmediet VICE, som uploadede et billede af ham, taget med iPhone. Interpol opsporede derefter McAfee ved at GPS-tracke billedet, og pågreb ham kort tid efter.
Dagen derpå meddelte McAfee’s advokat, at han ikke kunne appellere sagen før kl. 15 samme dag, hvilket betød de lokale myndigheder teknisk set kunne deportere ham tilbage til Belize inden. For rullende kamera beslutter McAfee sig spontant for at fake et hjerteanfald med henblik på at købe sig tid. Det virkede. Han blev kørt på hospitalet, og afventede advokat skulle appellere sagen. Efter det skete kunne de Guatemalanske myndigheder først deportere ham tilbage til Belize om 20 år, og eftersom de ikke var interesseret i at have ballademageren hængende, blev han sendt tilbage til hans hjemland, USA. Senere viste det sig at McAfee’s håndlager Eddie McCoy aka. Mac 10 var blevet betalt 5000$ for at skaffe Greg Faull af vejen…
Kort efter McAfee’s hjemkomst dukkende han op til det Amerikanske præsidentvalg som kandidat for det libertære parti, hvor han forsøgte at opbygge en platform på samme føleleses-fundament som han opbyggede sit anti-virus program, og imperie i Belize: paranoia. Han blev nr. 2 i den indledende fase hvor partierne vælger deres kandidat, og gik derfor ikke videre i verdens største reality show.
I dag er han 72 år gammel, og hans hungren efter opmærksomhed lader ikke til at have nået sit mætningspunkt, hvilket efterlader os med et stort spørgsmål: Hvad bliver det næste fra McAfee?
John McAfee’s dekadente liv og flugt fra Belize er omdrejningspunktet i dokumentarfilmen: Gringo: The Dangerous Life of John McAfee (2016) – derudover er der en spillefilm på vej omhandlende McAfee’s eventyr med Johnny Depp i rollen som McAfee under titlen “King of The Jungle“
HAR DU OGSÅ EN GOD RØVERHISTORIE TIL BLAZAR?