Hvor mange films omdrejning er overklassefascination, der skal motivere vi skal afdække de rige og smukke (heldigvis) er onde forkvaklede mennesker?
I en glossy nordsjællandsk teenage-dystopi renset for forældre og lærere kæmper onde gymnasiepiger om magten over flokken og pladser på gæstelisten til champagne-bordet på stoffrie “vip”-natklubber fyldt med mavedanskhall-rappere, fodboldspillere og Matas-ekspedienter…
Nu er jeg jo ikke teenager -men Kontras sprog, tøjstilen, musikken og værdierne virker underligt ude af sync med nutiden…der er noget 2000er over affæren. Replikkerne og plottet er forudsigeligt, og instruktøren plastrer alt til med musik så man ved hvad man skal føle – ofte før dramet sker på billedsiden. Det er synd for de fine unge talenter – da filmen savner bare en figur der gør noget uventet eller har flere lag.
Vi har set det hele før, eneste nye er de onde voldelige piger, men super forudsigeligt sejrer venskabet og ordenligheden og de bløde værdier efter rituel følelsesporno. Filmen mangler humor, mod, originalitet og indsigt i det miljø og den mentalitet den bruger som kulisse og motivation. Den store systemiske analyse af hvorfor de unge er så socialt defekte udebliver også i filmen.
Jeg savner den skønne nye følsomhed og søgen efter nye værdier jeg oplever blandt de teens jeg møder. Desværre får de unge spiller ikke meget at arbejde med og reduceres til klicheer. Der må være mere spændende originale manuskripter der venter til dem derude.
Kontra er da pænt skudt, skrevet forsigtigt og er nydelig – både indholdsmæssigt og i udførelse….måske er jeg bare en gammel samspils og erfaringsramt far der har set alt – der råber mod himlen?
Omvendt er filmen perfekt hvis man som ældre medborger eller provinsbo vil bekræftes i illusionen om de unge er en homogen masse af kultur og kerneløse åndsamøber, rædselsfulde karikaturer af det værste fra deres (fraværende) overklasse forældre…menneske-brands i evig krig med hinanden.
Måske skal jeg bare – som mange andre sørgelige anmeldere – bare give den de tre extra stjerner bare for at være skabt i Danmark – det er en kæmpe præstation i sig selv…og rose det unge cast – der måske er fremtiden i dansk film?
Kontra/Blazar: 4 stjerner
Foto: Jesper Christiansen