Du kender Klaus Schønnings musik – sikkert uden at vide det. Hans musik er meget brugt som tv-soundtracks, og han har lavet et utal af udgivelser. Han er som Else Marie Padde og Fuzzy pioner, der ikke er bange for de store følelser på grænsen af kitsch i den før så forkætrede, men nu hippe new age genre – perfekt musik til at trylle din lejlighed om til en skov eller et rumskib. Jeg undersøger nærmere:
Hvordan startede din musikalske rejse? Som 10 årig begyndte jeg at gå til klaverundervisning, og jeg lærte at blive dus med klaveret. Jeg begyndte ret tidligt selv at prøve at sætte musik sammen og sætte harmonier på nogle melodiske forløb, jeg fandt frem ved at sidde bag klaveret og øve.
Din debut-plade fra 1979 er meget avanceret for sin tid, hvordan var din proces? Jeg havde fået øjnene op for de nye landvindinger inden for tangentindstrumenter, og med job efter skoletid fik jeg sparet sammen til – først et el-orgel, senere en mindre synthesizer og en række andre keyboards. De mange klangmuligheder der lå i mine nye instrumenter, fik mig til at drømme om at kunne spille musik med flere klange og toner, end jeg kunne nå med mine to hænder. Med et pladestudies båndmaskiner ville det have været en mulighed, – men det var helt uopnåeligt for mig dengang. Men så blev jeg opmærksom på, at der fandtes en fire-spors båndoptager, som ganske vist var dyr, men som jeg måske alligevel kunne købe på afbetaling, – og det gjorde jeg så. Jeg tror, jeg var den første i DK der udsendte en LP med egen musik indspillet på en flerkanals båndoptager, hvor jeg optog musikken i flere lag, så jeg kunne virkeliggøre min egen musik i egne arrangementer. Efter et par års eksperimenter udsendte jeg min første LP ”Lydglimt” i 1979. Jeg havde egentlig tænkt mig at musikken skulle ledsage en lysbilledserie, jeg havde lavet om skove og strande, men i indspilningsprocessen, syntes jeg, at musikken kunne stå alene, så jeg arbejdede videre og bestræbte mig på at skabe et musikudtryk, der var tidløst og universelt, og som kunne forstås af alle uden specielle forudsætninger. Min sound og arbejdsproces var ny og anderledes, men min musik var alligevel tilgængelig. Et nyt udtryk der alligevel virker bekendt. Og den vekselvirkning mellem at lave nyt, der er forståeligt og noget forståeligt, der virker nyt, – den har jeg bibeholdt i mine mange musikudgivelser gennem mere end 40 år. ”Lydglimt” fik en rigtig god modtagelse, og det gav mig lyst til at fortsætte med at lave soloplader.
New Age? På et tidspunkt fik jeg kontakt til Fønix Musik, der var et pladeselskab der i 80`erne og 90`erne havde stor succes med at udgive New Age Musik. Altså musik, der er målrettet fx meditation og esoteriske aktiviteter. Jeg har aldrig opfattet det, jeg har lavet som decideret New Age musik. Der er væsentlig mere arrangement og flere detaljer i musikken, og ikke mindst er der meget dynamik og opbygning i min musik, der gør, at den ikke fungerer specielt godt udelukkende som baggrundsmusik eller til meditation.Men Fønix havde spændende kontakter til udlandet, og instrumentalmusik har færre begrænsninger, når der ikke er tekster og sprog, der skal forståes. Jeg mediterer ikke selv, og har ikke nogen særlig forbindelse til den spirituelle verden. Når jeg arbejder med min musik prøver jeg at skabe en ro omkring mig, og under de rette omstændigheder kan jeg være meget fokuseret, og jeg har trænet mit øre til at fornemme selv små detaljer i musikken, som jeg til andre tider ville overhøre. Jeg har senere i MusicVenture (et pladeselskab jeg er medejer af) udsendt en række cd`er med musik til wellness, som er et langt bredere begreb, der samtidig er mindre sekterisk, hvor musikken kan tjene til musikoplevelser, som kan stimulere tanker og fantasi. Jeg tror, at wellness-bølgen langsomt har overgået New Age filosofien, der for nogen måske har virket for yderliggående.
Hvordan har de digitale instrumenter påvirket dig? I forhold til tidligere er det i dag væsentlig lettere at realisere sine musikalske ideer med de digitale muligheder, der har vundet indpas. Jeg kan i dag arbejde mig frem måske dobbelt så hurtigt som tidligere og har løbende et langt større overblik over musikken. Stort set kan jeg nå det dobbelte på den halve tid. Men som det er med fremskridt, så vinder man noget, men man taber også lidt. Mange af de instrumenter man arbejder med ligger som software på computeren, – på en måde kan det næsten blive for let, og man savner lidt at have de rigtige instrumenter til rådighed. På en måde virkede de mere inspirerende. Mit yndligsinstrument er og bliver klaveret, som er det instrument, som jeg føler, jeg bedst kan realisere mine ideer på.
Fortæl om de instrumenter der har været vigtige for dig? Mit første orgel var et AceTone som jeg købte i 1968. Herefter et fantastisk instrument: Yamaha YC45D. Det købte jeg i 1972 og det var grundinstrumentet på mine tre første LP’er sammen med en monofolnisk Roland Synthesizer SH 1000, en Hohner Stringmachine og et Clavinet D6. I 1983 købte jeg 80’ernes mest populære keyboard – en Yamaha DX7. Året efter købte jeg en sampler som vi mere almindelige mennesker havde råd til, – en Mirage Sampler. Senere købte jeg et Roland Rhodes, som havde en række rigtig gode lyde og samplings som man kunne supplere med diverse lydkort. Jeg begyndte i 90’erne at benytte et Notator computer optagesystem, hvor mine keyboards blev optaget på sequencer via midi. I 1993 supplerede jeg midi-set up med Proteus lydmoduler med etniske lyde og lyde fra det klassiske symfoniorkester. Akustiske instrumenter optog jeg på min 8-kanals båndoptager der blev styret af pc’en via en SMTE kode som blev optaget på spor 8. Nu kører jeg med et Reason musiksystem, som rummer lydmoduler, og mulighed for at optage audio spor og faktisk dækker stort set alt hvad man har brug for, for at realisere sine ideer.
Inspirationskilder? Jeg lytter selv til meget forskellig musik, og når man selv er skabende, er det vigtigt at man er lydhør over for alle genrer. Jeg finder inspiration i den klasssiske musiks opbygning, jazzens harmonier, rockmusikkens power, popmusikkens melodier og den etniske musiks eksotiske klangverden. Jeg har eksperimenteret med mange genrer, og min musik på mine albummer peger i flere retninger. Men det er klart, at man har sine favoritter. Jeg får selv de største indtryk af musik, der har en opbygning og en dynamik, så der er et klimaks, som gerne skulle være den musikalske pointe. Det prøver jeg at få frem i de fleste af mine numre. Dog skal der også være kontraster, så numrene ikke bliver ens og forudsigelige.
Live? For nylig stoppede jeg med at spille koncerter, – jeg havde igennem en årrække spillet mange koncerter i kirker med min egen musik tilsat en flot lyssætning, der fulgte de dynamiske skift i musikken. Kirken er et fantastisk rum at spille i, – folk lytter og viser respekt for rummet, musikken og musikeren. Noget der kan være svært at opleve på andre scener.
Nye udgivelser? Her i April bliver min anden LP fra 1980 genudgivet som download/stream i en re-masteret udgave, hvor lyden er optimeret, så musikken lyder bedre en nogensinde. Senere i år bliver min første LP Lydglimt genudgivet på vinyl her mere end 40 år efter den udkom. Til efteråret udkommer fire nye albummer med Symphodyssè 5-8. For 30 år siden udgav jeg en serie fra 1988-1992 med titlen Symphodyssè 1-4, og nu kommer opfølgningen så med 5-8.
Tanker du vil dele med den næste generation musikere? Der er en meget stor konkurrence i den nye generation, hvor snart flere er udøvende end lyttende. Jeg tror, det er svært i dag at kunne trænge igennem i branchen, og jeg ville nødig starte forfra nu. Jeg har måske ikke selv fået det helt store gennembrud med det jeg laver, men min musik har været basis for en lang række spændende oplevelser og har skabt kontakt til en masse skønne mennesker ude i verden. Det ser jeg som et tegn på, at min musik er universel, og kan gøre indtryk på mennesker med vidt forskellige baggrunde i mange forskellige kulturer. Mit umiddelbare drive er glæden ved at skabe musik, så selv om der i dag er utallige andre, der prøver at finde en vej med det, så betyder det ikke at min motivation daler. Jeg er, hvor jeg startede, – bag instrumentet i en skabende proces.
Klik her for diskografi