Kødet er blevet låst inde i Irma på fine Østerbro – middelklassen er den nye underklasse, takket være kapitalfonde, livsstilskrige, nedskæringer og disruption. For at overleve skralder mange i smug, der er gået sport i det for fattigfine modebøsser, internationale DJs, realitydeltagere, kontroversielle x-topledere og den danske Bowie – at skralde er nærmest det nye golf – eller A-A/ N-A møde – et forum for en glemt elite, der altid er klar på at netværke mod fattigdom og klimakrise. Det kan være cool at være flad uden skam – tænk bare på al den ikke-lystfyldte tid du bruger for at akkumulere meningsløse statusobjekter, for at deltage i en reklameskabt stresset standard-uvirkelighed – det er hurtigere og billigere at skralde – og det føles spændende på næsten samme måde som at lave grafitti på et s-tog.
Fra 2001 til 2018 er brød og kornprodukter steget 47,9 procent, Kød er 10,1 procent oppe, Fisk og skaldyr er steget 55,4 procent, Mælk, ost og æg: er 40,1 procent oppe, Smør, margarine og spiseolier er løftet 81,4 procent, Frugt: 21,5 procent, Grøntsager 38,5 procent, Sukkervarer, marmelade, chokolade og lignende er steget 45,1 procent, Kaffe, te og kakao: 44,9 procent og Mineralvand, sodavand og juice: 3,5 procent. Så meget er lønningerne og især overførselsindkomsterne ikke steget. Freelancejournalister er også gået 38 procent ned i løn på 5 år.
Blazar har undersøgt sagen og modtaget insider tips fra en velsonigeret forgangsmand fra den internationale kreative special-klasse, der har mærket hvordan det føles at gå af mode på en sæson – og så udvikle stressfrie strategier til at befri sin tid ved at skralde, der er lige så hurtigt som at købe ind hvis man smider skammen og træder i karakter som jæger/samler og klimahelt – her er hans guide:
Tip 1; udstyr Hav altid nogle store blå ikeasække med på turen – nogen foretrækker Louis Vuitton, Burberry eller Hermes poser hvis de er skabsskraldere. Hav en pandelygte med hvis det er mørkt. Små plastposer til hvis du skralder noget hvor original indpakningen er i stykker. Hav nogle servietter med hvis du får beskidte fingre eller et mælkeprodukt løber ud over dine fingre. Hardcore skraldere ses ofte i Tin Foil wear t-shirts. – inde under funktionel vandafvisende anonymt post-normcore trekking tøj. Tag ikke dit sarte tøj på. 
Tip 2: Hvor finder man mad? Det svinger fra butik til butik, nogen er helt nazi med hunde, kameras og hegn, men på Nørrebro har Aldi & Rema 1000 har en politik der ikke frastøder skraldere. De er imod madspild og hilser pænt på skralderne og spiller ikke dørmænd. God stil. Fakta svinger lidt fra Fakta til Fakta. Nogle steder er det i orden og andre steder får man et surt blik. Mange Faktas har også et træhegn op omkring deres containere, så hvis det er låst går det ikke. Så skal man til at dirke eller klatre, og så er vi ude i noget der kan være ulovligt, og det er ikke denne guides mål. Jo længere ud fra byerne du kommer jo nemmere og mere og bedre mad er der, da der er flere der skralder i byerne – vælg gerne et rigt område nordpå. De lokale på landet ville gerne skralde men de er bange for de lokale møder dem og genkender dem og så mister de omdømme da der ikke desværre endnu er status i at skralde – endnu. Snart vil skraldere blive set som klimahelte.
Tip 3: Hvornår er der mest mad?? Det er bedst at skralde lige efter madener blivet smidt ud. Normalt er der formiddags og aften-sortering, så formiddag og aften er bedst, og hvis der er en bager bliver der smidt ud om aftenen.
Tip 4: Hvad skal vi spise? Røget kød kan holde sig i nærmest uendeligt. Er det ferskt er det vigtigt man fornemmer hvor længe det har ligget i containeren. Skralder man i København ligger tingene sjældent længere tid. Kan man mærke kødet er koldt burde det være i orden, ellers kan man altid lugte til det. Lugter det grimt er det no go. Kød der er ferskt kan sagtens holde sig nogle dage efter sidste salgsdato. Især oksekød. Der er mange skraldere der ikke vil skralde kød, men der bliver der også smidt en masse grøntsager, kage og brød ud. Lad være at spise noget fra et sted hvor der er rotter.
Tip 5: Økonomi? Er man en lille familie kan man hurtigt spare mange 1000 kroner om måneden på at skralde og har man først fundet en oksesteg til en værdi af 500 kr eller noget andet godt, så er det lidt svært at give 500 for noget i et supermarked igen. Det vil sige man begynder at spare helt automatisk, så der kommer mere og mere luft i ens privatøkonomi til andre ting. Du opdager hvor dyrt alting er men også hvor afhængige vi er af den mad vi indtager og hvor meget vi skal arbejde for at få råd til den. Hvis du vil frigøre dig selv og din familie – og din tid – så kom ud og skralde. Det er også hyggeligt, sjovt og oplevelsesrigt. Man møder andre der skralder og får en hyggelig sluder over containeren – og af og til møder man også købmanden.
Tip 6: Skrald sammen. Gør det til en fest, hjælp hinanden, del tips og varer – find nye skraldevenner via nettet. Lad os lave en bevægelse for klimaet mod fattigdom. Plus det er rart at være flere hvis der er vagter.
De nye fattige: Skralderen fra Nørrebro siger: “måske er du endt i en økonomisk krise på grund af for mange børn, måske kom du ikke med på boligbobbelerne, måske kom du til at tage en alt for akademisk uddannelse og nu ikke vil ydmyge dig selv ved at arbejde i en børnehave igen som dengang du var 19, og derfor hellere vil være på kontanthjælp eller leve af almisser fra dine forældre, måske gik du ned med sygdom, stress eller misbrug, måske blev din branche bare disrupted eller måske er du bare træt af at bidrage til det massive overforbrug, der alligevel ikke gør nogen lykkelige: væk med skammen, lad os tale om fattigdom – og strategier til at overleve.
Mad er i dagens Danmark blevet noget mange tager et lån for at have råd til. Fødevarerpriserne er steget helt vanvittigt de senere år, og passer man ikke på kan man komme til at give 60 kroner for en vandmelon i irma eller 800 kr for lidt oksekød. Det bliver nok ikke bedre nu der kommer en masse klimaafgifter på fødevarer…umidbart giver det jo ingen mening at rede klimaet ved at putte flere afgifter på mad og lade forbrugerne tage skraldet?? Hvordan ved man de afgifter går til noget somhelst godt og ikke bare ender i lommerne på en grisk umættelig elite? Vi ved jo efterhånden penge bare bliver lavet i en computer af bankerne og ikke eksisterer før man låner dem, så afgifter, gør de ikke bare slaverne fattigere så de må have 3 og ikke kun 2 jobs som i USA?”
“Vi har aldrig været rigere – sammenlagt – men hvis du ikke lige føler du passer ind i det statement, og du heller ikke har råd til mad længere, skulle du måske overveje at iklæde dig sorte handsker, en hættetrøje og en pandelygte og gå ud en mørk mandag aften til dit lokale supermarked for at se hvad de har smidt ud i deres affaldsspand, for supermarkederne giver ikke deres varer ud der er blevet for gamle.
Det gør de ikke blandt andet af den simple grund at de får 25% tilbage, svarende momsen hvis de scanner varen igen og smider den ud i en container.. Derfor er der et kæmpe madspild i Danmark som kunne have kommet en masse studerende, enlige eller familier til gode. Men varerne ligger som sagt bare lige under et låg i en container og er lige til at liste op hvis bare man følger ovenstående tips.”
Det kan være cool at være flad uden skam – tænk bare på al den ikke-lystfyldte tid du bruger for at akkumulere meningsløse statusobjekter, for at deltage i en reklameskabt stresset standard-uvirkelighed. Det er ultimativt street, og tapper ind i tidsånden. Bare vent, om lidt skralder Anne Glad, Uffe Buchard & Blackman også. 