Mens Djøfstortion-eliten netværker derudaf i fjollemøde-boblen åbner der sig synkront et hyggehelvede på Reffen: Copenhell er en gennembrandet gennemtænkt sanseoplevelse i en konsekvent totalinstallation. Selv Vipén – der hedder Rip her – er hverken værre eller bedre end det der foregår på resten af festivalen, der også spænder over alt fra kropslig mosh pit til gotisk hængekøje chill out.
Metalpuristerne – loyal for life – brokker sig over Metallica – der åbenbart peakede for 20 år siden og nu åbenbart tiltrækker popturister til metal-Jerusalem. Den hårde kerne – onde udenpå men smørbløde indeni – er kede at det ikke siger noget særligt om dem at de hører Metallica mere. Hvor det før kostede en outsiderstatus, en masse tid og besvær at være med i en ekskluderende metal-kult, er det nu bare en tshirt – ligesom en fodboldtrøje eller en smoking – det er bare et tegn på vi prøver at flyde ind i et flygtigt fællesskab, rent rollespil – overfladen ser vild ud – indenfor et stramt konservativt format – men er reelt det hel lige så trygt formateret som blues eller disco.
Mange metalturister er her vist mest for at synge med på den der MTV single mens scenen oplyses af flammer og så tage en selfie, men euforien udebliver – energien er mere indigneret og sammenbidt – måske den ubeviste bagside af senkapitalismen, et sort hul af fortrængt sort postrevolutionær anti-energi.
Jeg har ikke nærstuderet Metallicas værker, men det har altid undret mig over hvad bandet præcis er så vrede over? Er prisen på deres Jean-Michel Basquiat malerier faldet? Eller er det ekkoer af uformuleret fremmedgørelse og meningsløshed, tabt kærlighed, tømmermænd og dødsangst? Er det en ventil for vores negative følelser? Eller er det bare en gorilla fyldt med Jack D der slår sig på brystet? Eller Metal bare den uartikulerede wrestling udgaven af punk?
Jeg har respekt for Metallicas karriere-fokus, men kan ikke mærke musikken – heller ikke live, hvor den flinke Danglish trommeguru har skruet ned for den fede bassist – for metal er mellemtone og store egoer – og det får numrenes tunge tonser-grooves til at stoppe i tide og utide når Ulrich tampe hans berømte fills. Det bliver aldrig vildt eller farligt – men har det været det nogensinde? Heldigvis forsvinder den indebrændte vibe som dug for solen da koncerten slutter – så starter den glade, høflige og voksne fest igen. 
Så er glamrockerne Kiss mere ægte med deres totalt syntetiske tomme totalteater, der ikke er bange for klicheer og er overraskende energiske – især i forhold til deres alder – de er over 70.
Måske var der for lidt Alternative metal, Avant-garde metal, Airfix metal, Bay Area thrash metal,Beatdown hardcore, Biker metal, Black metal, Blackened death metal, Blackgaze, Celtic metal, Christian metal, Clown metal, Countrycore, Crossover thrash, Death ‘n’ roll, Death metal, Deathcore, Djent, Doom metal, Drone metal, Electronicore, Extreme metal, Florida death metal, Folk metal, Funk metal, Glam metal, Goregrind, Gothic metal, Grindcore, Groove metal, Hypebeastmetal, Indigenous metal music, Industrial metal, K-metal, Kawaii metal, Latin metal, Legometal, Medieval metal, Melodic death metal, Melodic metalcore, Metalcore, Meta-metal, Mime-metal, Moonjam-metal, Nagoya kei, Neoclassical metal, Neue Deutsche Härte, New wave of traditional heavy metal, Nintendocore, Nu metal, Pagan metal, Pirate metal, Pop metal, Pornogrind, Posh-metal, Post-metal, Power metal, Progressive metal, Progressive metalcore, Rap metal, Sludge metal, Speed metal, Stoner rock, Snuffmetal, Symphonic black metal, Symphonic metal, Thrash metal, Trad-metal, Unblack metal, Viking metal, Warmetal, Wokemetal, Visual kei—?
Jeg er helt med på samtlige festivaller har booket sikkert efter coronanedturen, men det ville være sjovt hvis Copenhell udvidede fremtidens bookings med dom drone, hardcore techno og dark ambient – meget af det meget hårdere end nogen form for metal – der kunne give en mere varieret oplevelse – uden at gå på kompromis med Copenhells kernekvalitet – at det er er umuligt at være prætentiøs, smart, dyr eller lækker. Det er ægte. Prøv Copenhell 2023!
Stop jer selv LA.
