Carlsbergbyen blev aldrig den nye Kødby – der er endt som en slags Jomfru Ane gade for x-hipstere…Carlsberg minder mere om en dyr Ørestad (aka. Ødestaden) krydret med en meget rig og fuld ølbryggers arkitektoniske rodeboutique – og måske derfor er der givet plads til et kulturelt hurlumhejhus, der forfrisker med en position udenfor det traditionelle klub og gallerisystem. Et postuleret mondænt nybygget område skal da have en autentisk voksen-legeplads. Den gamle maskincentral fra 1923 på Pasteursvej 3 rummer ting jeg ikke har nydt siden midten af 90erne – det er et overflødighedshorn af forfaldsæstetik, punk og ready made installationer – helt renset for den falske ekskluderene glamour der har undertrykt os i 20 år. Det tiltrækker en broget skare af gamle receptionsløver i læder, der hygger sig med kunstskolernes nyeste kadetter…der har fravalgt de bonede gulve, insta og den røde løber. De asymetriske frisurer pisker rundt i en labyrint af post punk, spoken word, videokunst, mystik og rave som om de ikke anede det allerede var sket i 1979-1999. Det virker underligt friskt og passende til en tid hvor velfærdsstaten er presset af designerfacisternes profithunger. Det er et herligt kaos af vareelevatorer, kæmpe atelierer, flotte tag-udsigter og støv – det ville næsten være synd hvis der gik for meget legat, fond og sponsor i den. Foreløbig kører huset de næste 3 år under Kulturgeneratoren – hvis manifest siger de “er en selvgenererende kulturplatform, der viderefører de midlertidige byudviklings aktiviteter til det permanente byliv”. I det daglige kører Københavnerlegenden Kevin Bendix og Sandra Sand stedet der kuraters af Simon Ganshorn og Marie Anine Møller. Det skal nok få boligpriserne i kvarteret op – kom og prøv det nye hurlumhejhus – fest der eller udstil selv -før det bliver endnu et Tate-agtigt museum Berghein 2 eller et tomt street food marked: SE HVAD DER SKER DERUDE LIGENU HER
OBS – i august 2019 blev galleriet opsagt og lukker 1/1 2020…den videre skæbne og de nye ejere er ukendte….