Jagten på den perfekte t-shirt: de helt simple ting er ofte de sværeste at mestre. Klubkongen, der hader dresscode. endte altid i den samme gamle t-shirt, da han var træt af fodbold-far agtige poloer og skjortestrygning. Han havde set verden i den samme gamle t-shirt, han var vokset fra gymnasiepromoter til at være iværksætter – og medejer af Skandinaviens flotteste natklub – iført netop den t-shirt, der var blevet slidt smukkere – som et ansigt igennem et lykkeligt liv, men nu havde vaskemaskinen lavet et af den slags fatale huller, der ses som u-soignerede og socialt uacceptabele. Vi har talt med ham om damer, klubkultur, mode & fremtiden:
Anthon Louis gennemtrævlede butikkerne og nettet, og endte med et tapasbord af tshirts – billige og dyre – men det var bare ikke det samme. For ligesom der er forskel på folk, er der forskel på tilsyneladende identiske t-shirts – der er mange parametre der skal være på plads før man har den perfekte tshirt: hvordan sidder den, hvordan føles stoffet, holder den farven, klør sømmene, er den økologisk, hvordan påvirkes stoffet af vaskemaskinens ukærlige vrid – og vigtigst af alt – modnes t-shirten som god vin – akkumulerer den en unik patina? Den perfekte tshirts livs-klimax er måske allersidste gang den vaskes, helt papirstynd og blød – øjebliket før hullerne dræber den…den perfekte tshirt er som en god gammel ven, du kan hænge ud med overalt.
Den minimale t-shirt står evigt urokkelig tilbage som en iskold forfriskende danskvand i mode-ørkenen, der ræser desperat afsted, den trodser 90er neon gøgl, print og shit de jour. En udødelig klassiker. Den rigtige t-shirt passer til alt – fra kitchy Speedos på stranden til premieren, hvor du vil signalere casual selvtillid under dit suit – for hvem orker ligne en banker?