Jagten på den perfekte t-shirt: de helt simple ting er ofte de sværeste at mestre. Klubkongen, der hader dresscode. endte altid i den samme gamle t-shirt, da han var træt af fodbold-far agtige poloer og skjortestrygning. Han havde set verden i den samme gamle t-shirt, han var vokset fra gymnasiepromoter til at være iværksætter – og medejer af Skandinaviens flotteste natklub – iført netop den t-shirt, der var blevet slidt smukkere – som et ansigt igennem et lykkeligt liv, men nu havde vaskemaskinen lavet et af den slags fatale huller, der ses som u-soignerede og socialt uacceptabele. Vi har talt med ham om damer, klubkultur, mode & fremtiden:
Anthon Louis gennemtrævlede butikkerne og nettet, og endte med et tapasbord af tshirts – billige og dyre – men det var bare ikke det samme. For ligesom der er forskel på folk, er der forskel på tilsyneladende identiske t-shirts – der er mange parametre der skal være på plads før man har den perfekte tshirt: hvordan sidder den, hvordan føles stoffet, holder den farven, klør sømmene, er den økologisk, hvordan påvirkes stoffet af vaskemaskinens ukærlige vrid – og vigtigst af alt – modnes t-shirten som god vin – akkumulerer den en unik patina? Den perfekte tshirts livs-klimax er måske allersidste gang den vaskes, helt papirstynd og blød – øjebliket før hullerne dræber den…den perfekte tshirt er som en god gammel ven, du kan hænge ud med overalt.
Den minimale t-shirt står evigt urokkelig tilbage som en iskold forfriskende danskvand i mode-ørkenen, der ræser desperat afsted, den trodser 90er neon gøgl, print og shit de jour. En udødelig klassiker. Den rigtige t-shirt passer til alt – fra kitchy Speedos på stranden til premieren, hvor du vil signalere casual selvtillid under dit suit – for hvem orker ligne en banker?
Anthon´s næsten OCD-agtige jagt førte til, han foundede firmaet med det sigende navn www.bareentshirt.dk – hvor han har fundet det gyldne snit – økologi, fit og feel – en enkel T-shirt med rund hals af 100% økologisk bomuld dyrket ved Nilen, syet på dansk-ejet fabrik i Egypten – der kan vaskes igen og igen ved 30 grader, der uden tørretumbling holder pasform og farve og modnes til den er perfekt og papirstynd. Et par klik og du har dem et par dage efter i postkassen og på lager i klædeskabet, klar til enhver lejlighed – resten af livet.
“Når jeg rejser er t-shirten praktisk – jeg kan komme ind på selv den mest umulige klub, men bliver ikke rullet af de lokale. T-shirten gør folk bare ser mig bare som et menneske og kun min attitude og adfærd kan skrue op og ned for deres opfattelse – i kontrast til hvis jeg kommer smurt ind i designer-gear – der ofte skaber en afstand og en forudindtaget ide og fordom om hvem jeg er på et splitsekund. Det er rart at være et blankt kanvas udenfor båsene, og ikke være begrænset af ens påklædnings indbyggede signaler. Den perfekte t-shirt er med tunge møder, til træning for at rense ud – og når jeg fester på min klub Arch…den transcenderer alt.”
Hvem går med dine tshirts? Vores kunder er – stort set – ALLE. Min svigerfar på 70 går med dem flittigt og de små kids synes de er “seje”. Vores pigestørrelser ryger næsten lige så hurtigt som drengestørrelserne. Men for at namedroppe lidt VED jeg at Kesi, Noah Carter, Remee, Jeanette Ottesen, Zanka, Casper Christensen og Isabel, Mathias Hundebøl, Mathias Kolstrup fra Dune, Malte Eebert/ Gulddreng, Ali Sivandi, Dortmund-stjernen Jacob Brun Larsen, Nicolai Boilesen, Drengene fra Rosegold, instagrams Anders Hemmingsen, Christopher, TopGunn, Skinz, sangerinden Freja Kirk, Skuespillerinden Sus Wilkins, Gustav Giese, CityBois og så nogen af de største influencere og bloggere: Emili Sindlev, Sophia Roe, Ella Karberg, Emilie Lilja der rocker t-shirten – jeg kan ikke huske dem alle, sorry – selvom det måske ser sådan ud med den asberger-liste! Det er sket helt naturligt, vi sponsor ikke, det er venner der kan lide en god t-shirt.
Hvem er din klub for, og hvad skal man tage på for at komme ind? Jeg har aldrig kørt med dresscode på mine klubber, for det giver ingen mening. Folk har hver deres stil og folk må rocke hvad de vil. Hvis man ser sej ud med cap og tracksuit, så skal man selvfølgelig ind. Men man gider jo ikke feste sammen med 500 andre i tracksuits – så bliver der en underlig vibe – omvendt gider man heller ikke feste med 500 i skjorte og blazer på en klub – det er ikke et seminar. Jeg tror på en god blanding af typer, et cool menneskemix. Så derfor nytter det ikke noget at sige “Kjole, stilletter og skjorte” i døren, for du skræmmer det crowd væk som du gerne vil have. Det vigtigste er at folk har god energi, er søde og opfører sig ordentligt.
Hvilke klubber vil du lave i fremtiden? Mit største drøm er at lave en klub som Raspoutine i Paris, en lille, eksklusiv tekno-klub i indre by. Jeg elsker elektronisk musik – men er så træt af at stå i et mørkt rum på Enghavevej og lugte til sved for at få netop den type musikoplevelse. Problemet i Danmark med elektroniske klubber er, at det kan ikke lade sig gøre ordenligt rent økonomisk, måske fordi der mest sælges vand. Så måske en dag hvis jeg bliver rig, laver jeg den – og donerer den til København. Sådan en slags “velgørenheds-klub” som tak for alt det byen har givet mig.
Min næste klub er på tegnebrættet: jeg har altid undret mig over man ikke kan feste og drikke drinks med en god udsigt her i København – her tæller jeg ikke restauranterne i tivoli-hotellet med – jeg mener sådan en rigtig fest med god udsigt. Jeg glæder mig rigtig meget til vi åbner – også fordi det samtidig ligger så centralt og perfekt som det kan, på Kongens Nytorv. Alle spiser i det område alligevel, så hvorfor ikke også lave den bedste klub derinde – vi håber på at have premiere slut 19/start 20 – vi arbejder stadig med navnet.
En anden drøm jeg har, er at gå all-in på at lave en tema-klub. Jeg mener ikke sådan en med lidt sand på gulvet og kaktusser i hjørnet, nej en klub hvor du træder ind i et univers og glemmer tid og sted fuldstændig. Et tema som er så gennemført at prutten aldrig bliver slået – det er dyrt den slags, for man skal have fat i nogle drenge som kan lave scenografier til film – de har forstand på den slags totalinstallationer.
Flashback: den klassiske hvide bomuldstshirt uden knapper blev først udbredt da den Amerikanske flåde begyndte at bruge den som undertrøje i deres uniformskollektioner. I 1950erne blev den så et oprørssymbol – Brando, Elvis og James Dean viste verden at slipse-dyret var en truet art, og et frisk ungt sporty uformelt og ikke mindst sexy look var fremtiden.
Den friske hvide – og senere den mere mystiske sorte – t-shirt uden tryk blev et minimalistisk statement på tværs af grænser og generationer. Et færdigt optimeret, tidsløst og næsten naturlige design – på lige fod med PK22 stolen, Technics 1200 pladespilleren eller en flaske Cristals udformingning – hvorfor forbedre det perfekte?
Hvad er det næste efter tshirts? Print? Sokker? Hey – vi har ikke engang lavet et modeshow endnu – det skal vi også lege med. Den klassiske sorte og hvide T-shirt har holdt over 100 år uden ændring – vi tror på den i hvertfald bliver 100 år endnu. Men for det ikke bliver alt for kedeligt, kan jeg afsløre vi går og leger lidt med at lave nogle collabs med designere og brands – men stadig på T-shirten, vi vil prøve at genopfinde den – sideløbende med vi altid vil køre den klassiske model.
Et problem er at når du endelig har fundet den perfekte tshirt – har man kun en – og kan typisk ikke købe flere, da moden ræser afsted, selv indenfor den urokkelige t-shirt disciplin. Du har jo brug for en frisk hver dag, til hverdag og fest – og en stabil leverandør. Jagten på den perfekte t-shirt slutter her: www.bareentshirt.dk