VI skal desværre alle minimere vores fysiske møder, så nu kan du få min legendariske rådgivning via f.eks teams & zoom. Jeg hudløst ærlig, sjov og konstruktivt – jeg kan tænke anderledes og give kreativ sparring, inspiration, lave krisestyring, ide-genere, caste, skabe netværk, vejlede om rebranding, lave tidsåndsdiagnose, hjælpe med Inspiration, motivation & målsætning, personlige problemer med parforhold, misbrug, sex, angst, sorgbehandling – og kigge i krystalkuglen. Jeg arbejder både med brands og enkeltpersoner:
Book en tid: SMS +45 71 85 07 11
Mine klienter siger b.la.:
“Morten gav mig nøglerne til det nye København efter jeg havde været i udlandet – han burde være borgmester.”
“Jeg ringer altid for at finde ud af hvad jeg skal stille op til i medierne, og hvad den skjulte agenda måske er. Jeg bruger ham også til at screene alle interviews og al anden kommunikation jeg er i tvivl om.”
“Jeg lærte mere om mig selv via facetime på en time end på en uges svedhytte-retreat.”
“Efter en hård skilsmisse og en masse nederlag med kvinder transformerede Morten hele mit selvbillede – jeg har brudt de negative mønstre og har en meget mere legende approach til kærligheden.”
“Han pegede på elefanterne i rummet – vi kunne ikke se skoven for bar træer og vores team var nærmest incestagtigt…slut med det.”
“Vi ville prøve at få noget indhold ind i vores brand. Indhold i mode er en svær ting – men med Morten på siden rammer vi tidsånden knivskarpt uden at være den fake-autentiske onkel.”
“Efter mange år som international producer var jeg næsten blevet døv. Min verden smagte ikke af noget mere. Morten hjalp mig med at sætte nye mål.”
“Jeg havde været i NY og lave lidt PR og ville gerne ind i mediebranchen. Morten satte et hold, vi lavede et magasin og sendte til de vigtige – bingo – idag laver jeg politisk kommunikation.”
“Jeg havde næsten været Simon Spies i 70erne, men jeg oversolgte mig selv og røg på røven. Morten turde sige de vigtige ting og relancerede mig, så jeg idag har et rigt medieliv.”
“Jeg fandt ud af min identiet og selvfølelse var i arbejdet, men stressen i døgndrift deprimerede mig.”
“Hver gang jeg var lige ved at komme i mål selvsaboterede jeg. Jeg fandt ud af jeg var bange for succes – det var mere trygt at have det skidt. Det var fantastisk frigørende at få fremkaldt det.”
“Når jeg virkelig skal have noget helt ude af boxen – eller tror jeg har opfundet kuren mod kræft ringer jeg til MV…hans blik er unikt, han er et orakel.”
“Jeg var på lykkepiller. Morten fik mig til at indse min depression var en sund reaktion på et sygt miljø og en syg scene. Det udløste nogle radikale fra og tilvalg. Idag er motion og kost min medicin, ikke piller.”
“VI sad fast I klipperummet – Morten så vores film igennem og tilføjdede præcis de krydderier der fik filmen til at leve på flere planer.”
“Jeg skulle caste rigtige mennesker til en reklamefilm, men fandt via Morten ud af dem jeg havde castet havde forkert signalværdi. Han fik på magisk vis Simon Kvamm og Andrea Rudolf for en slik. Kan klart anbefales.”
“Vores lidt blanke brand manglede en fortælling – Morten fik os til at se hvad vi rodede med ovenfra og lagde skinnerne til enorm vækst – vi har lige fået nye investorer ombord via ham.”
“Bandet skulle lave det svære tredje album. Vi sendte filerne og fik en detaljeret gennemgang – derefter blev omkvædet intro, tempoet blev anderledes – plus vi fyrede autotune og udkom på et tysk label. Det var billigere end et remix, vi ordnede det selv efter 2 timers sparring online.”
“Jeg havde fået en udsmykningsopgave, men fik præstationsangst. Morten talte mig igang, fandt noget i mit bagkatalog jeg rekontekstualiserede – jeg er stadig stolt når jeg kører forbi værket.”
“Jeg havde fået en lederstilling, men blev ramt af imposter syndrom og angst. Min uddanelse føltes for let. Morten gik en tur med mig, og vi fandt ud af en slags maske jeg kunne tage på – vi fandt de helt rigtige briller, tweedjakker og musik der gav mig et skjold af rigtige signaler. Det var det rene my fair lady.”
“Jeg genfandt glæden ved mennesker og ved min egen og andres kroppe. Det startede en kæmpe rejse.”
“VI havde en konflikt med en kunde, der var svindler. Morten var den eneste der kunne få pengene hjem – uden nogen led overlast. Jeg har lige spist middag med kunden igen. No hard feelings.”
“Jeg støtte altid ind i mandesvin, brugte for mange penge på tøj og spiste for lidt – drak og hang ud med illoyale idioter. Det var lindrende at tale med en der ikke dømte mig og kunne udredde hvorfor jeg gentog en fiaskospiral, så jeg kunne bryde mønsteret.”
“Jeg har prøvet hele viften af terapi, men det her er no bullshit – ren metode til at komme videre – mine gamle psykologer virker som frisører i forhold til det fantastiske forløb jeg har været igennem online.”
“Lejligheden lignede et gerningsted – Mr. Wolf ankom og klarede sagerne, alle undgik personskader og retsligt efterspil. Tak.”
“Hver gang jeg drikker skal jeg have coke og ender med at rode i de forkerte senge på viagra. Det skaber meget skyld og skam, der udløser mere misbrug, men jeg er i et miljø hvor det er standard. Morten perspektiverede det så jeg er meget højere idag uden nogen tilsætning plus jegkan have upåvirkede relationer igen.”
“Jeg havde et brand der ikke kom nogen vegne – jeg fik en masse guldkorn og en hel køreplan der indtil videre har gjort jeg bruger mere tid på det kreative og minimal tid på det kedelige.”
“Jeg havde nogle foredrag for ledere – efter en sparring med Morten – der sagde chefer ikke har venner – opfandt vi termen “ledelsesteater” og grundlagde et netværk, der er en slags moderne frimureri for chefer. Vi fik et palæ, og jeg solgte det og gik på pension som 38 årig.”
“Vi havde overtaget en gammel natklub med en ubrugelig historik og nul ideer. Morten opfandt en hel subkultur med Panama-tema, Gadaffi møder Stein Bagger stil, vip begravelser og yacht techno – det virkede perfekt – vi knækkede så mange nordsjællandske kreditkort.”
“Jeg havde fornærmet toppen af danmark i min roman – eller rettere, min ghostwriter havde dummet sig – og pressen var efter mig. Morten talte mig ned, og fik fortællingen twistet så det hele fremstod som fiktion, og det endte med de medier der citerede den semi-dokumentariske roman fik bøder og skulle skrive dementier, ikke mig. Det endte med et boostet bogsalg.”
“Jeg havde lavet en masse lort i 20 år, jeg ikke kunne fortælle til andre uden at blive endnu mere socialt radioaktiv end jeg allerede var for mine ugeringer. Morten motiverede mig til at skabe en ny konstruktiv fortælling, ryste rygsækken og komme videre.”
“Først var jeg afhængig af mine forældre, så at hade mine forældre, så af rusmidler, så af sex, så af forbrug og arbejde og andre anerkendelse. Vammen viste mig det hele var den samme afhængighed.”
“Vi gik ned under lockdown. Morten fødte på rekordtid et helt nyt paradigme for vores virksomhed.”
“Vi havde en radiokanal der ikke havde nogen lyttere selvom vi havde hele standup eliten der coastede som værter. Han kom vist direkte fra byen og turde sige de ømme ting på en sjov og kærlig måde – vi fyrede hele flokken en måned efter og kørte ren musikradio med gode tal.”
“De mest underholdende møder jeg nogensinde har haft. Manden har måske tourette, men hvis man er omgivet af tørre yesmen er det mere forfriskende end standup og vinterbad.”
“Vi startede med han skulle hjælpe med at gentænke genstarten af vores virksomhed efter krisen og vi tager et ugentligt opkald med ham på teams – derudover bruger jeg ham privat til at optimere personligt.”
“Han kan spotte en lortekæreste på blokkes afstand. Jeg ringer altid til ham når jeg er i tvivl. Jeg har lært at lytte til hans råd den hårde vej.”
“Det er cool at have et intimt rum hvor alt er tilladt og jeg bare kan læsse af og blive forstået uden at blive stemplet.”
“Programmet manglede gæster og ideer – vores hovedstol var solgt og tordenskjolds soldater havde trommet – Morten kan på et splitsekund få en skæv ide og et nyt greb og hive et vildt cast ud af sin telefon.”
“Manden er et orakel, han ser fremtiden og skrukturerne bag spillet og formidler indsigterne forbilledligt. Heldigvis er han ikke blevet guru.”
“Han nægter du dvæler i fortiden, men finder dit autentiske ikke-ydrestyrede mål og værktøjer til at nå dem.”
“Mine venner har altid grinet af min stil, Morten havde nærmest en manual til ikke bare stil, men kunst og hvordan man finder nye kontakter i alle lag. Slut med Netflix og Nephew. Jeg har endda tjent penge på noget af det kunst han introducerede mig til.”
Book en tid via SMS på +45 71 85 07 11