Træt af boble-sprøjtere på lattergas, slipse-lounge, fake gangster trap, bænkevarmer-indie-piv eller minimal-anal?
Min mand tastemaster Klaus Boss – en utrættelig musikaktivist der ellers skubber fremtiden – er gået i retro mode for en aften, og inviterer til re-enactment af den for ravere – og deres børns – centrale “Summer of Love”, der udspilledes i England i 1988, (ikke den oprindelige hippieversion i 1967.)
Jeg glæder mig til at kramme kemiske krigere til tonerne af selveste Frankie Bones fra NYC — jeg gravede hans tidlige tools – Bonesbreaks – der uhæmmet mixede funky breakbeats, house, acid og electro – og nu har 142 udgivelser bag sig(!!!) ifølge Discogs Han sekunderes af en vifte af djs, f.eks den altid interessante Opiate og Boss hamselv. Så på med Osh-Kosh smækbukserne, bind en smiley-bandana om hovedet og sved dig tilbage til fortiden…
FLASHBACK – min pre-senile hjerne husker “Summer of love” I DK som to ting – dels en dille og en pille, pisket op af billige charterrejser og en masse hype i datidens førende magasiner, ID og Face – der altid var på rov efter glimt en ny subkultur de kunne ride til banken – og alle mulige provinstypers forsøg på at lukrere på egne fortolkninger.
For kult-København var der ikke noget nyt i 303ere og MDMA – det havde vi skam rodet med siden en legendarisk nat i starten af 80erne i et BZat hus, hvor en sending fra Amsterdam tydeligvis ikke var datidens foretrukne speed – men noget der gjorde selv de største sorte nihilister blev kælne og endte i Hawaii-skjorter og begyndte at stjæle synths – i stedet for hårlak.
I slutfirserne blev det så formateret officielt via medievirusen “Summer of Love” – og det var tiltrængt – klubberne var langt over sidste salgsdato på pardans i Toto & Prince i pink ski/sejlertøj eller fanget i en blindgyde af sur speedet sort post-post-punk. “Summer of love” var omvendt naivt positivistisk lalleglad, anti-elitær, svedende og social – tiltrængt i de onde hyperliberale Thatcher/Reagan/Schlüter-år i skyggen af atomkapløb & AIDS – der var brug for mere LOVE.
1988 var startskudet for masse-raves som format globalt, et overflødighedshorn af hjemmestudieproduceret mutantmusik og en ny blødere stil – men blev hurtigt smadret af nedturen fra stofferne, pressens sensationelle omklamring og massernes kloninger af deres falske billeder, modeindustriens platituder, oppertunistiske bad taste musikkøbmænd og deres platte udklædningsfester – og ikke mindst eurodancens udhuling af ravemusikkens autentiske aura og virkemidler.
Men den del af historien fortrænger vi lykkeligt til Summer of Love i Pumpehuset…der garanteret er mere end en gang lindy hop for gamle rockabillys eller et middelalder-marked for technogenerationen.
Det får mig til at tænke på hvad fremtidens digitale kids kommer til at lave retro-temafester over? Autotune-trap-retro? Edm-retro? Kom ned og sved med Bossen og køb en HVID tshirt – link til festen her.
