Breaking news…det er generation X der er problemet, ikke boomerne. De havde Gasolin, vi har Nephew. De havde Rifberg, vi har Jussi. De havde Olsen Banden, vi har standup, De havde Jorn, vi har Lemmertz. Vi havde MTV, de havde Woodstock.
De troede i det mindste på noget og fik festen igang midt i den deprimerende kolde krig. De troede på fællesskabet og empati og byggede velfærdsssystemet, et fornuftigt arbejdsmarked, sygehusvæsen og uddannelser til alle. En del af dem var endda for fred og spiste kvalitetsmad, nød musik, rejste, forstod ligestilling og psykologi – i modsætning til deres tørre forældre, der holdt kæft og troede på gud, konge og fædreland – og sport.
Senere mistede de så troen på fri kærlighed, da jalousi ikke kan tænkes væk, ligesom de mistede troen på kommunismen da muren faldt. Brokkerøvene blev udrenset og man dyrkede rødvin, reol og navlepilleri frem for verdensrevolution. Solidariteten med de svage røg i baggrunden i friværdiens elfenbenstårne.
Klart boomerne provokerer de senere generationer, med deres privilegieblinde selvfedme og med alle deres rigtige meninger og patenter på sandheden – der stadig leveres som simili igennem de gamle aviser og DR i forskellige farvetoner. 
En anden udskældt generation er generation Z og alle dem efter, de glatte krænkelsesparate snefnug dem der er født efter 1980. De er de nye 68ere, uden den ironi generation X har overlevet på, uden den postmoderne ligegyldighed. De er naive idealister, der minder os andre om vi har givet op for længst og bare flyder med. 
Men hvem er det reelt der sidder på flæsket idag, der har magten og ingen tør kritisere for alvor?
Generation X & Y brokkede sig over boomerne solgte ud og blev systemet, men reelt lavede X kun larm for at positionere sig til det store udsalg, der var det eneste mål, efter postmodernismen havde aflyst alle idealer. Bevares det var ikke fint at vise man gik efter succes, man krabbede sig ind på det mens man simulerede progessiv, eller blot altid spillede på det vindende hold via ironiske helgarderinger. 
Generation X kendetegnes ved defaitistiske amoral, grådighed, narcisisme, evige tryghedssøgende retrokultur, stress og depression. Vi har gjort kunst til mode og design, vi er Generation remake, der bare browser rundt. Vi prøver stadig af være unge med de ugen, men ender med at være onde mod de unge med vores fantasiløse uempatiske talen ned til dem. Da jeg var lille talte mine boomer forældre om mad, kultur, sex, psykologi, semiotik, filosofi og politik ved middagsbordet. Idag taler man om mest maden, tager billeder af den og stirrer ned i telefonen mens vi sipper til storytelling designer-øl.
Vi er som en svamp der absorberer alt og gør det til konfliktofil underholdning, der så danner vores horisont. Vores holdninger er som tshirts, og vi foragter de gamle x-idealister så meget vi er ved at smadre samfundet tilbage til 1950erne. Retrokonservativisme og remakes overalt. Vi stigmatiserer de unge, ligesom vi stigmatiserer indvandrere og arbejdsløse og alle andre der ikke lige passer ind i vores lille snævre identifikationsboble af luftig succes, eller nihilistisk hedonisme. Måske var generation X lovende engang, men er forlængst faldet til patten som dårlige kopier af deres (bedste)forældre. Vi simulerer verdensborgere, men føler os ulykkelige og hule, og hader alt der påpeger vores bluff. Jeg kaster første sten: Bowie var noget lort.Ingen kan se hvor patetisk vores generationer for bar træer. Vores revolution gennem stil stinker.
Øvelsen må være at skifte ord som boomer, gen-x, millenial osv. ud med nigger i enhver samtale eller tekst. Hvorfor skal vi dele og derigennem herske, i stedet for at fokusere på vores fælles behov som mennesker?
Segmentering er komplet latterlig efter vi alle er blevet digitale, jeg kender unge der er mere modne end 60 årige og omvendt. Giv alle en chance trods alder , verden er sku så kedelig set igennem et regneark. De unge prøver at sige noget – lad os for en gang skyld lytte og ikke bare købe tshirten.