At rejse er at dræbe – ozonlaget & kedsomheden – OAXACA

Tryk på pilene i siden af billed-karusellen ovenfor

Eskapisme: Vinteren i Søren Kierkegards land DanMax fjerner ofte min livslyst – så jeg tog til min vens 4 dages bryllupsfest i Mexico – hvor der typisk er plus 30 grader kun 13 timers flyvetid væk. Mexicanernes engelsk-evner er ikke så skarpe, men heldigvis er min kæreste vokset op i Peru så jeg havde en tolk/bodyguard nær.

Mexico city var et chok med jetlag – en kaotisk lufthavn, og en led smogboble fra over 20 millioner mennesker og deres ofte katalysatorløse vintage biler der giver brun næse efter få timer. Ozon niveuet er 2.5 gange hvad WHO definerer som sikkert…på mange pladser og torve demonstrerer pårørende til ofre for dødspatruljer og karteller og viser billeder af forsvunde under røde faner, mens mange forskellige politikorps, Ms-13 medlemmer og paramilitære enheder skaber en stemning af ulighed og en borgerkrig camoufleret som krig mod stoffer og måske en latent ny revolution? Det er standard med en AR-15 riffel og Kevlar selv når der er hedebølge. Trods dette er det en fantastisk by i vækst med rig historie, og jeg følte mig sikker trods alle advarslerne – men som altid, undgå turistområderne, at spille gangster eller at lege journalist. Relaxed alertness og rettidig omhu er et must.

OAXACA et par timers flyvetur væk er en helt anden historie – det er en lavt bebygget tryg lækker by for foden af bjergene med masser af skøn mad – start f.eks med Casa Oaxaca – ren Mexi-Noma til lidt over Burger King pris. Hvis du er historiefreak så pyramiderne, grotterne og ikke mindst markedet – jeg fik lyst til at åbne en butik i Dk med tøj og delikatesser derfra. Tag en tom kuffert med til indkøb- og dine børn – der er ofte pools på taget af hotellerne, men drik ikke vandet og husk noget musik, da der stadig spilles meget retarderet Moombahton i nattelivet.

Det værste vi oplevede var et par jordskælv på 7.2 – pænt klam måde at blive vækket. (Se en oversigt over jordskælv her.) Så det var ud på gaden og danse mellem gnistrene elkabler til det faldt til ro – der røg 200 huse og en helikopter prøvede at lande i mørket ovenpå en nødkonvoj men savede 20 mennesker en  nødkonvoj med rotoren. Døden er overalt – fra vægmalerier, streetart, dansende skellet-logoer til virkeligheden i tiggernes ansigter. Men det er næsten en glad død: måske på grund belæringerne fra den lokale semi-shamanistiske psiloncybin, peyote og mescalin-tradition – tag til San Jose del Pacifico hvis du vil have en nærdødsoplevelse med disse naturprodukter – eller spørg efter den lokale fyldte chockolade, og forvent fuld fart på farverne – det traditionelle tøj og byggeri er tydeligt under indflydelse også. Et skønt sted at blive gammel.