BLAZAR vs. MAX: 
Med cykelbro, taghave, busterminal, metro, havnebad og Ikea – stedet alle kommer hemmeligt når de skal giftes eller skilles – er der kommet ekstra smæk på omkring Fisketorvet, et besynderligt sted der minder lidt om en lufthavnsterminal, bare uden dyre brands eller spændingen ved at rejse – det perfekte område anonymt at dyrke skønheden i det problemløse, historieløse, uautentiske og banale – og måske er området et pre-ekko af hvor hele København er på vej hen?
Statisterne er forstads-mennesker, der måske er trætte af deres lokale center og så triller et smut “ind til byen”, men reelt foretrækker et andet center frem for indre bys virvar af parkeringsproblemer, dyre brand stores, turistfælder og de sidste få snobbede indfødte.
Poderne parkeres i Vue til Disneys nye remakes mens forældrene trancer i H&M, Silvan, Power og Føtex eller spiser i det nyåbnede “food marked” – en tam corporate kopi af det mere rustikke/autentiske Reffen – åbnet på trods af Vesterbro er det sted i Danmark med flest restauranter.
Sjovt nok er Fisketorvet fri for de famøse Vesterbro/jyde-hipstere med mærkelige cykler, asymetrisk hår og Vibskov Tøj – jeg gætter på de sidste af dem handler på den anden side af Dybbølsbro – eller har skiftet deres gamle look ud med goretex i den billigere Sydhavn og en kassevogn fyldt med rollinger.
Scenen er løftet lidt af danmarks mest omdiskuterede byggeri, Kaktus Tårnene – designet af vores allesammens Bjarke Ingels.Tårnene var oprindelig tænkt som billige ungdomsboliger – ligesom klonen i Ålborg – men via en snedig udnyttelse af et hul i lejeloven er det nu danmarks måske dyreste lejeboliger målt på kvadratmeter – typisk er huslejen 11.000 for 33 kvm…
Tårnene er nærmest blevet et langtids-hotel for kinesiske pianister, Argentinske baristaer der kører Volt om natten, Japanske design-fetishister, nyskilte fædre, tatovører fra Spanien, Columbianske luxus-studerende og fintech-forskere.
Tårnenes beboere havde nok drømt om noget mere roligt eller hipt a la en Apple butik i bunden, men nu er der åbnet en stor, meget neonoplyst industrielt udseende overbemandet Max Burger med masser af pladser udendørs til 02, der nok skal tiltrække de sidste fest-zombier fra Kødbyen.
Maden ligner naturligvis ikke de pompøse madbilleder Max forurener gadebilledet med – vi prøvede lidt forskelligt:
Den store Cesar salat var ikke frisk, ikke sprød og iført en kedelig dressing, der dukkede store stykker løg op og der var fyldt ud med linser, der var ingen croutoner, kyllingen var tør og dyppet i sød friture,alt var overdrysset med peber – i stedet for man selv doserer. Usandsynligt er økologisk.
De søde kartofler var små og slatne og sikker lavet af et mel-mos-produkt. De smagte lidt af ost. Cirka en trediedel af portionen var almindelige pomfritter…
Smoothien var uventet i en burger-kontekst og fungerede ok indtil sugerøret stoppedes af gummiagtige smagløse frugt-fragmenter. Lad være med at tage låget af, så åbenbarer der sig en slimet masse man ikke har lyst til. Selv Joe & The Juice er bedre.
Milkshake: flødeskum blandet med en slags smeltet softice med syntetisk vanillie med vingummiagtige slimede jordbærsyltetøjsstykker.
Burgeren: sød svensker-bolle, suspekt sødt kød – sikkert fra mange forskellige dyrearter tilsat fyld og smagsgøgl og maskeret af brændt smag a la Burger King – mere Macdonald end Gasoline Grill. Proppet med sukker og salt.
Snup en Killer Kebab ovre på Fisketorvet i stedet – eller driv rundt på Vesterbro og find noget nyt.
Max får en stjerne for at forsøge med salat og smoothies på menuen – og at tæppebombe gerningstedet med skamspillet MOR/AOR far-rock fra 70erne – slemt, men trods alt bedre end Ikeas copyrightfri pling-plong.