Ny klassisk NYC 90er hiphop – med lyden fra før gentrificering, trap og autotuned sponsor-rap – frisk i 2019 ikke 94? Du har måske set en fjollet ny videosingle med J.Cole der deler diamanter ud…men fortvivl ikke – albummet står solidt på en bund af hypnotisk langsomme 12 bit chunky boom-bap beats, hakkede grumsede hooks fra riffs nakket fra poppende vinylplader og scratchede vocale cameos, spytter onde klassiske men næsten glemte MCs som Lil Dap, M.O.P. og Q-Tip – og fylder hullerne mellem afdøde Guru´s rap-samples.
Det er måske lidt som en hund der jager sin egen hale – handler lidt for meget om rap-spillet, og hvor fantastisk “ægte” det hele er her. …det lyder præcis som de sidste 2 Gangstarr albums – måske marginalt bedre mastereret, mere detaljeret og klarere defineret – men det er som AC/DC – hvorfor ændre en formel de har skabt og stadig mester i søvne? Det er fin ortodoks guldalder – nogen vil sige forstenet stenalder hiphop. Første gang jeg hørte Gang Starr var i tågede Rockmaskinen i 92 (?) hvor de var friske med jazzsamples – siden har jeg oplevet Premier smadre fester over hele verden – han kan sit pis, og overskyggede selv Wu på den slappe Gods of Rap tour.
Hop over introen – lav en playliste (f.eks 2, 5, 7, 12, 15) af det nye album UDEN de lidt patetiske egobooster-skits og nik dig gennem dagen og drøm om et kreativt gade-NYC før iphone-eraen. Det er sjældent plader med studierester fra afdøde artister virker, men montagemesteren Primo skaber her en et værdigt lidt nostalgisk album, der binder knude på Gang Starr sagaen.
PS hvis du skal have originale beats så skriv til mig her.