Den perfekte flugt, kuppet, det store forsvindingsnummer – er en grundlæggende menneskelig fantasi, og 600 danskere forsvinder årligt…ønsket om at forsvinde og /eller være en anden – er måske endnu en årsag til hvorfor vi drikker os i smadder, eller tager de stoffer vi fortalte os selv og vores forældre, vi aldrig ville tage. Forsvindingslyst er f.eks også årsagen til folk stikker af for at vande andres planter i en dødsyg tom lånt lejlighed i Berlin. Og det er derfor vi, i stille øjeblikke sent om aftenen helt alene forestiller os hvordan det føles helt langsomt at gå ud i havet uden at se sig tilbage eller vinke og bare blidt forsvinde ud i horisonten. Slut med genudsendelser, farvel verden.
Jeg taler ikke om de der patetiske situationer hvor vi sidder og sjattisser i badekaret klokken pølle og tøsetuder med et barberblad over banaliteter og defekt tøsebarn, skattevæsnet, den generelle senkapitalistiske blues, midvejskriser, cancer eller manglen på succes og rose i køleren – til lyden af Kate Bush eller noget bænkevarmer indie der var soundtrack til din rædselsfulde ungdom – eller at fake et selvmål for lidt medlidenhed – eller trippe på døden. Nej, jeg taler om at droppe ud på et mere spirituelt plan, uden sentimentalitet – orgasmen ved at blive et med alt.
VI har været igennem en lang periode hvor alle skriger skingert for at overdøve koret og blotter sig og vise idealiserede og filtrerede pix overalt, men nu er det dialektiske pendul nu svunget den anden vej – ikke alene dropper masserne ud af de sociale mediers narcissistiske panoptikon-fængsel, de nægter generelt at ytre sig eller have en mening om noget som helst – apati er den nye post-ironiske selvforsvarsstrategi.- Vi prøver også at forhindre dataming. Vi sælger hvad vi har så vi kan flytte helt væk med formuen, og blive slettet fra google og wiki – den ultimative luksus nu er livet i skyggen off the grid, ikke at være en vinder opmærksomhedsøkonomien.
Tendenserne er klare – vi har allerede mættet vores lyst til det forcerede og fake individulle – så nu klæder vi os i ens sort normcore vindjakker og glider ind i masserne – da enhver reel trancendens eller oprør er umulig – det er kun idioter der ligner mode-påfugle nu, det er passé at snakke om vigtige sko eller politik.
Lysten til at være meningsmaskiner i det binære og konfliktuelle medieunivers eller på de asociale medier er væk blandt de sunde – at være et mediebrand eller have en karriere ses som et udtryk for mindreværd – ligesom alt andet end det mest minimale forbrug.
Farvel studieværter, digtere, artister, gøglere, stjernearkitekter, serie-iværksættere, smagsdommere og livstilsguruer – jeres egotrips virker skingre og afklædte nu – og ingen lytter mere, alle har travlt med at dyrke skønheden i det banale, verden er mere fabelagtigt end noget medie. Lev ved kilden, ikke ved et trug af drøvtygget mediebras. Ai spiser jeg om lidt anyway. Mange taler om at forsøge at undslippe vores kulturs centrale mentale fængsel – egoet. Vi prøver at forlade scenen – alle scenerne – arbejde, venner, net – alt – og blive fri!
Jeg var selv ved fronten engang – jeg rev over 1.300.000 årligt på at spilde mit liv på at spilde andres tid via medier, og mine holdninger – ja selv mit liv -blev gjort til underholdning -jeg sad i en taxa i desgnerkluns helt blæst mellem to netværksfester jeg afskyende i døgndrift med researchbrillerne på – for hvad? Hvad var målet, forsiden af RUM? En Cavling? Heldigvis sagde jeg op fra mit solo-talkshow på 24syg, fortalte cheferne i DR en ubehagelig sandhed eller to og droppede så ud for at få noget så analogt og anakronistisk som en baby efter at have leget Jesus i ørkenen et par år med mine kræftsyge forældre.
Nu er tiden så kommet til helt at forsvinde – jeg har en bagdør – og tager nu navneforandring til 张伟(Zhang Wei) – det mest almindelige navn i verden. Familien og jeg har købt et biodynamisk landbrug – uden internet et hemmeligt sted.. Jeg har ikke mere at sige – inspirationen er udtømt – og jeg er lykkelig. Tak for alt, tak at være med på min rejse.
Farvel tungsind – jeg har længe været uenig med flertallets hjernedøde tyranni i Danmark – mange af mine venner keder mig – tidsånden er sløj – vi afvikler frem for at udvikle – kulturlivet føles som en lagret prut på det kongelige – alle egotripper – jeres ansigter er blevet masker – jeg når heldigvis at sælge ud og forsvinder nu ud i altet – så pøj pøj med det hele – jeg har banket hovedet mod taget en gang for meget…hellere indebrændt end udbrændt – der er heldigvis altid en ny begyndelse – farveller. Selv mainstream oraklerne nedenfor ved det:
Gruppe-Houdini ud i rummet: